Jeg har en meget aktiv cocker/FT spaniel.
Han opførte sig på nøjagtig samme måde da han var 12uger, han sov bare kun nogle få minutter om dagen og holdt os vågen det meste af natten.
Vi aktiverede og aktiverede ham, trænede og trænede og lavede søg så han kunne blive mere mental træt.
Han kunne en h***** masse i en alder af 12uger. men i en alder af 16uger var det hele tabt på gulvet. Vi havde en hund der ikke hørte efter, kørte op ved det mindste nye eller spændende og ikke engang kunne sidde stille på afstand få sekunder mere
Vi kæmpede og kæmpede, trænede videre og tænkte det kommer nok igen, det skal det, men lige lidt hjalp det. Til vi til sidst stoppede helt til træning og begyndte at lytte efter hvad folk længe havde fortalt os. Vi havde en overaktiveret og stresset hvalp.
Vi stoppede til træning og begyndte i stedet at træne i at slappe af. Holde "hvile dag" uden nogen form for aktivering bare hygge foran fjernsynet og 3 meget korte ture, en smule søg ellers og lidt tricks træning og ellers intet.
Langsomt begyndte jeg at lære min hund og hans stressfaktor at kende og han begyndte langsomt at åbne op og lytte efter igen. Han havde simpelthen lukket af når en situation blev for meget eller jeg pressede ham for meget.
Nu er Dumle 1½ år og vi er langsomt begyndt på lydighedstræningen igen, men jeg ville da ønske vi ikke havde presset så meget på dengang og bare havde lært ham at kende og havde ladet ham være hvalp.
Så havde det måske heller ikke været nødvendigt at stoppe til træningen og starte forfra.
Jeg siger ikke det er det der er ved at ske med jeres hvalp, men tænk over det. Hellere et skridt for meget tilbage end et skridt for meget frem