cs-dumle

Jeg syntes det lyder af meget i løbet af en dag. Når hun får flip. Så prøv at sætte dig ned og holde hende, ja det lyder ondt, men jeg mener ikke du skal tage hårdt fat, jeg mener sætte dig ned på hug ved siden af hende og holde hende om brystet så hun ikke farer frem. Sæt dig så der lige så stille på hug og nus hende på brystet til hun er faldet til ro (du bliver også nødt til selv at forholde dig i ro så hun ikke bliver opkørt af din uro). Når hun er faldet til ro smider du lidt guffere på jorden og lader hende søge efter dem (så du ikke belønner for uroen) og fortsætter så ganske langsomt. Jeg ved ikke om det virker, men det kan da ikke skade at prøve. Derudover så husk at belønne hende ved guffer, ros eller kontakt når hun ikke har flip.

Jeg har masseret Dumle helt på amatørplan. Bare sådan massere skuldrene (hedder det mon det?) og så nedefter, trykket ganske lidt ned langs siderne af rygsøjlen og bagfra ørene og ned. For Dumle er jeg rimelig sikker på det hjælper på stress delen. Han kører nemt op og har vi været ude hele dagen kan han have svært ved at falde til ro når vi kommer hjem, men en gang massage og så bliver han helt salig og ligger sig som regel til at sove bagefter :blink:

Hvor gammel er hun?

- Det sidste Det var jo hvad der skete for mig og Dumle i starten. Egentligt var det ikke høje krav i forhold til de andre hvalpe på holdet. Det var det samme vi lavede, startede helt fra bunden og det var en god træner. Men det gik lige pludselig for hurtigt frem. Dumle lukkede totalt af for mig ved at give sig til at snuse hver gang jeg krævede bare den mindste lydighed af ham. Vi var nede at starte forfra, men det var stadig for meget, og Dumles og mit forhold blev dårligere da Dumle også begyndte at lukke af for mig i hverdagen. Vi begyndte udelukkende at lave passiv kontakt øvelser (hunden kigger på en af sig selv =klik + godbid) til træningen og lidt tricks (Dumle elsker tricks) eller bare nus bagefter. Det virkede også langsomt, men man kunne nemt mærke på Dumle at det stadig var for meget, specielt når han er en hund der stresser nemt, var omringet af andre hunde og så blev der samtidig stillet krav til ham Vi besluttede at stoppe helt til hundetræning. Vi tænkte at vi så ville få en mere uopdragen hund end i forvejen, men hellere det og han så er glad. Men det har virket helt omvendt. De sidste 4måneder har vi ikke lavet andet end tricks (der har han så også lært en del), han skal sidde plads ved en kantsten og så har han fået godbid når han har kigget på mig på gåturen. Det har gjort at jeg nu har meget mere kontakt med Dumle i hverdagen og han lytter meget mere til mig og stoler på mig. Han trækker mindre i snoren fordi han nu kan lide at tage kontakt til mig. Han elsker det samarbejde vi har når vi træner tricks og når der kommer gæster og han hopper op reagerer han nu ved et enkelt nej. Udover "bare" at have god kontakt til hinanden herhjemme har jeg arbejdet med hans stressniveau når vi er ude. Den anden dag vi var i hundeskov rendte Dumle efter to løbere, men da jeg kaldte vendte han 180 grader og kom lige tilbage til mig Det havde han ikke gjort mens vi havde den dårlige kontakt. Når vi er ude ved andre eller ude med andre hunde er han begyndt at slappe mere af. Jeg har blandt andet fundet ud af at når han leger med andre hunde kommer der gerne et tidspunkt hvor jeg lige bliver nødt til at give ham den pause han selv glemmer. Jeg bliver nødt til at sætte mig ned ved ham og nusse ham på brystet til han er faldet til ro igen, og jeg kan mærke nu at når det er en hund han kender er han selv begyndt at huske at holde pause så han ikke stresser så meget op. Jeg undskylder for det super lange indlæg, men pointen er: Lad vær at gå for hurtigt frem! Samarbejdet hund og ejer imellem er vigtigere for at det overhovedet fungerer at lære hunden noget og for at give den lysten til det.

Hehe jeg tror nu ikke du skal være nervøs for at Aslan har for meget. Hvor gammel er det han er nu? Du skulle have set Dumle i hans første lømmel-periode. Han snuste og snuste og jeg kunne absolut ingen kontakt skabe og tæver *suk* de fik bare ikke et minuts fred hvis vi ikke var der til at holde ham fra deres numser ind imellem. Men nu syntes jeg han nærmest har størrer respekt for tæver end for hanhunde (kommer selvfølgelig også lidt an på hunden) og jeg kan godt skabe kontakt selvom han snuser. Jeg kunne forestille mig det er efter kønsmodningen man skal holde øje, for i kønsmodningstiden farer hormonerne jo rundt i enhver hanhunds krop

Jeg syntes det virker lidt foruroligende at du allerede har stemplet hunden som værende problem hund og totalt dominant... Hvorfor? Fordi det er en rottweiler? For mig lyder det mere som en stresset hund der har svært ved (og skal have hjælp til) at håndtere visse situationer. Hvordan i lige hjælper den ved jeg ikke helt, men vent med at kalde den problemhund og dominant til i ved hvad problemet egentligt ligger i.

Det lyder jo til hun har det godt

Hvor er de bare gode :klap:

Ej hvor er de herlige Det ser bare ud til at have været en super tur :blink:

Eeej! Tillykke :tillykke: Hvor dejligt, men der kom da vist nogle flere end forventet Håber mor og børn har det godt

Hehe Nu er Aslan jo noget helt unikt, men jeg havde svært ved kun at se en Aslan

Jamen jeg syntes jo bare Aslan bliver så smuk

Var så lidt Jo, vi har godt lagt mærke til det. Da Dumle var helt lille var han helt lys i pelsen og Bjør snakkede om at han da aldrig blev "rigtig rød" og vi troede aldrig han ville få faner og hans øre var så store i forhold til resten af kroppen at han faldt i dem hver gang han skulle ned ad bakke Men nej hvor var han charmerende Nu syntes vi han er blevet noget smukkere Han har fået sin røde farve og har fået faner, men stadig ikke lige så meget pels som cockere normalt har, og han er noget størrere end normalt, men vi syntes han er smuk og vi ser ham nu stadig som teenager selvom han er 17mdr gammel nu.

Endnu en grund til jeg ikke vil have Dumle i hundepension. Jeg har indtil nu kun set en hundepension jeg stoler 90% på, men jeg vil under alle omstændigheder hellere have ham til hundekyndige mennesker jeg kan stole på så han får menneskelig kontakt det meste af dagen og ikke skal gå i en boks

Jeg ved det ikke, måske fordi jeg er den der har stået ude kl l*rt om natten og sagt "ka du tisse" mens Dumle-hvalpen sad og tissede og så bagefter opført mig som har han lige gået på vandet og givewt ham de bedste af de bedste godbidder

Nej, det er der altså heller ikke her. Der var også på et tidspunkt jeg skulle ud med veninden, jeg skulle lige hurtigt ordne noget og bad hende gå ud med Dumle, sagde lige hurtigt at hun bare skulle sige "ka du tisse". Det jeg skulle ordne tog ca. 10min. bagefter gik jeg ud til veninden der stod med Dumle sagde "ka du tisse" og Dumle tissede. Veninden kiggede forbløffet på mig og sagde "Det har jeg prøvet på de sidste 10min.!"

Dumle er mor-hund. Det var mig der ville have hund, så han er mit ansvar. Han er så i løbet af meget kort tid blevet vores ansvar, men det er mig der træner både lydighed, tricks og andet med Dumle. Dumle render rundt efter os begge herhjemme, men han kan også bare ligge og sove. Er vi ude er der ingen af os der må gå i et andet rum, det er blevet bedre med tiden, men så skal det også være steder han kender og hvor vi kan træne det. Noget af det mest irriterende er dog at jeg har lært Dumle at tisse på komando, men det er kun ved mig han gider det. Jeg har lært kæresten hvordan han får ham til det, men han kunne stadig være ude 3 gange og komme ind og sige det ikke virker, så kiggede jeg hvad han gjorde galt... intet, men så snart jeg siger "ka du tisse" giver han sig til at tisse

:lun:

Jeg er ikke helt sikker på hvordan man gør, men måske det her virker http://picasaweb.google.com/csdumle Der er kun af Dumle som hvalp endnu, men der kommer flere senere.

Jamen Dumle gør det da for ham Jeg tror helt klart det må være halsbåndet der er krympet

Dygtig Lexus :klap: Første billede er da bare godt Det der halsbånd der for en måned siden fyldte stort set hele Lexus' hals og nakke... Hvor blev det af?

Hehe Det har du jo ret i :blink:

Dumle klarer sig også bedre med store (af størrelse) hvalpe end med små og jeg tror ikke han har noget specielt imod dem, jeg tror bare de forvirrer ham. Jeg vil ikke lade dem klare sig selv, for jeg vil ikke lade min hund være stresset og forvirret og jeg vil ikke lade en lille hvalp blive humpet af en voksen hund. Nej, da Dumle var hvalp mødte vi 2 hunde der absolut ikke kunne lide hvalpe og jeg har også efterfølgende set et par stykker.

Det er jo lige netop det at Dumle slet ikke er dominant overhovedet Jeg er helt sikker på at det skyldtes stress i Dumles situation. Okay. Jeg må se om jeg kan finde lidt størrere hvalpe at træne det med i starten Sidste gang var han også forsigtig et øjeblik og lignede lige et øjeblik at han ville være sød, men så humpede han igen Indtil videre har vi jo bare stoppet ham når han starter det, men jeg tror det er rigtigt at han skal slappe af først, tak for rådet :blink:

Hvor er de gode :blink: