cs-dumle

Der har vi sådan set allerede avlet os væk fra :blink: De huskys jeg har set har ikke fået sneklumper i pelsen på samme måde som Dumle og Nova. Det er ligesom om de har en pels der afskyer sne på en helt anden måde. Samtidig har de ikke så meget mellemrum mellem poterne som Dumle har, for han har meget mellemrum mellem og utrolig meget pels der. Nova har ikke så meget mellemrum mellem trædepuderne. Der er da noget pels, men det er sjældent sneklumperne sætter sig der, det er mere i pelsen lige bagpå poten.

Hvis hun først er kommet hjem igår kan hun være både træt og stresset. Så er lysten til godbidder måske ikke så stor og hun skal jo lige falde til først. Jeg tror såmænd hun lige nu er rigelig aktiveret bare ved at skulle vænne sig til et nyt sted. Så nyd at hun er der, nus og gå nogle korte ture, så skal det andet nok komme Tillykke med hende og velkommen til.

Tak skal du have. Det er ikke særlig slemt her... der er faktisk nærmest ingenting... dog frygter jeg lidt køretur med mine forældre til Vejle imorgen

Nej, det giver mening. Den burde være til at finde så

Æv det er jeg da ked af at høre God bedring til dig :ae: Vi ser om ikke vi kan finde rundt alligevel, men hvor var det du mente vi kunne slippe hundene?

Dyrelæger bør få kursus i hundesprog De har ikke en skid forstand på det! Hvor vi er er der to dyrelæger. Dumle har snappet ud efter begge. Den ene kaldte ham hidsig og sagde at cockere altid var egenrådige og utilregnelige. Helt forkert fortolkning, men han tog det ellers pænt. Det er jo hvad en dyrelæge kan forvente når de påfører hunde smerte. Dermed ikke sagt at det skal ske. Denne dyrelæge er siden blevet lidt nervøs ved Dumle og Dumle har derfor mundkurv på ved dyrelægen nu. Den anden dyrelæge havde Dumle mundkurv på ved. Dyrelægen mente ikke det var nødvendigt, men da Dumle snappede ud kunne han alligevel godt se det. Han brugte efterfølgende lang tid på at berolige Dumle og det er siden den eneste dyrelæge han ikke snapper ud efter. Jeg bør så måske fortælle at Dumle også har mange ubehagelige oplevelser med dyrelæger og udelukkende forbinder dem med smerte og ubehag. Første gang han snappede ud var ved en dyrelæge der bestemt ikke havde forstand på hund. De stod efterfølgende 3personer og holdte ham i meget stramt greb så analkirtlerne sprang fordi hunden tydeligvis troede han skulle dø. Efter den oplevelse skal der ikke meget til før han snapper ud efter en dyrelæge og han panikker så snart man holder ved ham:(

Dumle har ikke særlig meget underuld efter at den der kastrationspels er forsvundet. Har han ikke dækken på og det er koldt bliver han bare total kulderet... for så skal man da bare hoppe, trække og fjolle en hel del mere for at få varmen

Prøv at stikke hånden ned i en blanding af sne og salt og se hvor koldt det er. Eller bare drys lidt salt på en isterning og sæt en finger på :blink: Dumle har længe haft sarte poter, så det har nok også en del med det at gøre, men saltet reagerer Nova også på. Det er tydelig at det gør ondt og er koldt. Sneklumper i poterne har Dumle også problemer med. Der hjælper sko på at han ikke får det, for får han det får vi ikke lov til at komme i nærheden af ham og han bliver forfærdelig grumpy. Nova har ikke virket generet af sne uden salt før igår aftes/nat, der var så også 16minus grader da hun kom ud på plænen og der begyndte hun at løfte det ene bagben.

Dumle er blevet Dumle igen Han gik fra aflivningstruet til at få ordnet øre, den kemiske kastration gik over, den normale fine pels kom tilbage (dog kunne han godt bruge lidt mere af underulden nu) og Dumle blev vores lalleglade dejlige kærlige Dumle igen :klap::banan::klap: Han har været med til flere hundetræfs hvor det ved alle er gået godt og han er blevet venner med flere HF hanhunde. Klikkertræningen er rigtig kommet igang og begge hundene elsker det. Vi kan blive rundforvirrede engang imellem, men så er det faktisk hundene der har fået os på rette spor igen Bjørn har fik kontraktarbejde og har fået forlænget kontrakten :klap: Jeg startede på pædagoguddannelsen og har snart klaret at blive på samme uddannelse et helt år. Dumles helbred er blevet stadigt bedre og han har ikke lige så meget ressourceforsvar overfor legetøj mere. Min veninde er stort set kommet over brystkræften og er ved at komme helt til hægterne igen. Bjørn og jeg er blevet gladere for "de små ting" og har fundet ud af, at vi faktisk kan klare os med ikke så meget.

Nope. Jeg har fået en markering med "tryk" på fra Dumle to gange, men da havde han ret kraftige smerter så har tilgivet ham mange gange og ville ønske jeg havde vidst det. Ellers en markering fra en af de hunde jeg gik med. Nova springer frem og kommer nemt til at hapse lidt for hårdt når man gemmer hendes legetøj bag ryggen. Det arbejder vi med, men har da kostet et par skrammer. men nej, er aldrig blevet bidt for alvor og den eneste hund jeg har været bange for var en venindes schæfer jeg blev efterladt i haven med. Den ville så ikke have jeg kom ind i huset igen.

Te er også fint her Æv, er ellers sikker på Dumle gerne vil have hilst på Enzo igen :blink: vi må finde en anden gang

Fint med os

Vi kan også sige 14 tiden? Vi vil bare gerne være hjemme omkring eftermiddag

10... 12... tiden?

Fornuftige købere er der måske ikke, men købere er der. Vi hoppede selv på den første gang med Dumle. Hvalpene var jo ivrige og glade, morhunden glad for kontakt og manden venlig. At de så var total overgearede over at der skete noget, at morhunden var total stresset og en anelse nervøs, at maden ikke var specielt god og at de boede i en ret beskidt stald det fangede jeg åbenbart intet af Nova og søskende gik heller ikke i stue og køkken, men de kom med op på skift da de blev gamle nok og de kom i haven da de var gamle nok. De boede i en slags åben kælder med klinker og gulvarme og værelser ind til to af husets børn (her fik de dog ikke lov til at være hele tiden). Selvom de ikke var i hele huset kunne de høre hvad der skete ovenpå, de var med i køkken og stue og oplevede det, de oplevede lyden af støvsuger, gulvvask, radio, børn der leger o.l. Jeg syntes bestemt ikke det var et problem at de ikke var overalt i huset hele tiden, jeg kunne sagtens se det praktiske i at de var hvor de var, men de fik alligevel det hele med. Vi kunne også mærke markant forskel på Nova og Dumle da vi støvsugede efter hun var kommet hjem. Dumle havde kendt støvsugeren i 2år og vidste nu den ikke var farlig, alligevel rykker han sig stadig langt væk når den kommer i nærheden. Nova kunne man støvsuge lige ved siden af mens hun lå og sov, det eneste hun kunne finde på var at rejse sig søvndrukken og flytte sig langsomt med et fornærmet blik.

Hvordan har i ham i bilen? Kan han se ud, er der meget plads omkring ham så det er sværere at holde balancen? er han i bur eller? Enig med Buddha's indlæg, jeg tror også det skal trænes helt fra start igen og forbindes med noget positivt. Nova er en værre pivskid når vi køre bil. Jeg blev noget nervøs da vi skulle hjem med hende og hun pev og pev og rodede rundt over det hele. Jeg sad med hende på forsædet og vidste ikke rigtig om det var fordi hun savnede sin mor eller fordi vi kørte bil. Det blev dog hurtig klart at det var bilkørslen. Da hun kom i bur og ikke kunne se ud lagde hun sig ned og sov. Kommer hun ud af buret når vi kører den dag i dag starter piveriet og uroen igen.

Super :5up: Vil du ikke bytte de der børn... og de voksne der har opdraget dem... med dem i min familie? Bare lige et par sommerhusture?

Dumle kommer også fra stald uden synderlig omgang med mennesker (3år siden) og jeg oplever det ofte endnu. Sidst var for 3mdr siden hvor min veninde ville købe en gravhundehvalp der havde boet i en stald.

Hvad tid syntes i? Hvad passer Jer?

Velkommen tilbage Det gør mig ondt med hundene :ae: men godt at du er kommet videre og læs du bare løs :blink:

Eller at hunden ikke kan få luft.

Nej, man kan aldrig vide præcis hvad man vil gøre, men jeg tror det er godt at gøre sig tanker over. Så er det faktisk nemmere at gøre i situationen end hvis man ikke har. Jeg har aldrig råbt en fremmed hund væk før jeg fik nok af løse hunde der overrumpler min hund midt inde i byen og besluttede mig for at næste gang ville jeg prøve det. Den næste gang der kom en løs hund stormende gjorde jeg det uden at tænke... og det virkede over alt forventning. Jeg kan dog stadig godt frygte den dag det ikke virker eller hunden ligefrem bliver provokeret af det.

Øv for en oplevelse. Godt du nåede at reagere hurtigt :ae: Vi møder desværre en del aggressive hunde uden ejer der bruser frem mod os med enorme mængder lyd på. Jeg bliver som regel overmega rasende og adrenalinet når ekstreme mængder i de situationer, så jeg er i stand til at råbe "AAAY! KA DO SÅ KOMME HJEM!" med en ekstrem mandestemme Det skræmmer de fleste hunde. Jeg syntes faktisk ofte det virker som om de hunde der kommer stormende ikke har tanke for at der er en ejer med, lige indtil jeg råber altså. En enkelt gang har jeg prøvet hvor det ikke virkede så godt på en labrador. Den stoppede op, men blev ved med at fare frem imod os. Skulle det en dag ske at det ikke virker og en hund springer på min, har jeg nu en ekstra snor med til at kvæle den med så den forhåbentlig slipper taget. Om det virker aner jeg ikke, men jeg håber.

Uh ha... nu har vi jo før prøvet at købe en hund hvor hverken sundhed eller socialisering var i top. Vi har kæmpet med begge og at sundheden var dårlig og den mentale tilstand heller ikke var god har nu gjort at vi må kæmpe med dyrelægeskræk også. Den næste hund var både sundhed og socialisering i top. Jeg vil nok sige at jeg prioriterer sundhed højest, men hunden skal ikke have levet i en stald, den skal være vant til indendørslyde, mennesker og måske endda også gerne andre hunde eller dyr, men resten kan vi godt selv klare at socialiserer på, når bare hunden har noget gåpåmod Så faktisk prioriterer jeg vel egentlig også socialisering højt... måske ikke så meget socialisering, men at hunden er mentalt god. For nu er jeg godt klar over hvor meget kamp der skal til for at rette op på det... eller lære at leve med det... når den ikke er.