cs-dumle

Ser du jeg har jo altid troet at Dumle har lagt sig ned fordi han var lidt nervøs for den anden hund eller fordi han ville vise den at han ikke var farlig, men så springer han altid frem enten i leg eller udfald. Det tror jeg godt du har ret i, men hvis man har haft de oplevelser med det som jeg har (at min egen hund kan ske at lave udfald eller at de andre hunde som regel bliver sure) så burde man da begynde at tvivle på det. Præcis! den med at være for sart med sin hund hører jeg også ofte. Hehe Det har du ret i. På træningspladsen en dag vi var deroppe alene kom der pludselig en løs schæfer styrtende mod Dumle der stod bundet af (det var så bestemt ikke i venligt henseende kunne man godt se på den). Bjørn stormede frem mod den med armene fremme og jeg fik da næsten helt ondt af den stakkels schæfer. Først stoppede den og kiggede på Bjørn med kææææmpe øjne og så stak den halen mellem benene og skyndte sig tilbage til ejeren den havde efterladt langt bagude En på træningspladsen gjorde det engang ved Nova da hun styrtede hen mod hendes hund. Nova stoppede også straks og kiggede forundret på damen og valgte så at gå roligt hen og hilse på damen istedet

Hvorfor har du dog ikke sagt det noget før? Det er jo det Dumle laver! Iiih nu forstår jeg det hele meget bedre! Hvorfor han nogle gange bliver glad og andre gange sur. Det at han ligger sig har jo slet ikke noget med at udvise nervøsitet at gøre så! :stupid: Jeg gør det (hvis jeg kan komme til det, for holder jeg selv Dumle i snor og laver et nummer som det springer han frem og vil forsvare mig). Min erfaring er at de fleste ejere får fat i hunden og går udenom os med et fornærmet blik, andre er blevet sure. Jeg har aldrig oplevet nogle der blev glade for det, men nu går vi jo heller ikke i hundeskove, men på steder hvor hundene burde være i snor (det er de så bare langt fra altid). Jeg ville da ønske nogle gad at gøre det ved Dumle og Nova når jeg ikke når det. Dumle er værst lige når andre hunde kommer gående imod, ellers er han som regel god til at løbe "skrå" ind, men Nova kan virkelig være slem til at rende direkte hen imod og endda ind i andre hunde, både når hun skal hilse og lege. Dumle har ellers skældt hende ud for det mange gange efterhånden, han gider nemlig ikke når hun kommer styrtende direkte ind i ham. Det gør jeg også og her plejer det også at virke. Jeg har det måske også fra da jeg var barn og en stor newfoundlænder ofte rendte løs i byen og jagtede børn der løb. Der hjalp det altid at stoppe op og "puste sig op" (den dag i dag finder jeg så åbenbart stadig behov for at være større ). Når Hyan render direkte imod mig plejer jeg at sætte hånden ned i hans hovedhøjde til at stoppe ham. Når jeg gør det stopper han som regel op og hilser pænt uden at tackle mig.

Det er jeg enig i. Det er normal hundeadfærd, men det er ejerens ansvar at sørge for at hunden lærer hvad den må jagte og hvad den ikke må.

Dumle jagter ikke cykler, men andre hunde, katte, fugle på jorden osv. det jagter han. Dumle stopper så snart det i bevægelse stopper. Hunde han fanger i fart "kanøfler" han (det er vi så ved at arbejde os væk fra). Hvis han fangede en kat, fugl eller andet mindre dyr i fart ved jeg ikke hvad der ville ske. Nova jagter cykler, fugle, katte, alt der bevæger sig. Ved cykler forsøger hun at spise pedalen mens hun løber og stopper den rusker hun gerne i bukseben og jeg tror hun ville ruske livet ud af alt mindre hun får fat i (undtagen andre hunde). Det er bestemt ikke sjovt at have en hund til at jagte en og jeg syntes helt sikkert at ejere der lader sådan en hund rende løs befærdede steder og omkring på egen hånd burde have sig en ordentlig r*vfuld! Da jeg var 9år oplevede jeg at blive jagtet af en venindes schæfer. Da den fik fat i buksebenet rev den mig omkuld, stilte sig over mig og knurrede hver gang jeg forsøgte at rejse mig. Måske en meget normal adfærd, men gad da godt lige der havde været en voksen til at holde øje med kræet.

Tak skal du have. Indtil videre vil vi forsøge at snyde ham ned og hvis der bliver brug for at bede ham gå ned, så have større afstand til ham imens og hvis det ikke virker så gå i køkkenet og lave lidt sjovt med ham inden vi selv går i sofa/seng og ellers i det hele taget forsøge at undgå at konflikten overhovedet opstår.

Ja og jeg kan jo godt se at det er rigtig. Jeg skal bare lige over det og blive klar til at arbejde med noget nyt på en ny måde igen (og det er jeg så nu), men alligevel... hellere at mit vrede udbrud kommer ud herinde end at det går ud over Dumle Jeg kan jo også godt se det med godbidderne. Det har jo også været hans ressourceforsvar vi har arbejdet med på gåturene, hvor jeg har givet godbidder for det meste frivillige adfærd han lavede. Kan jo godt se at det nok slår igennem på mange måder nu og at vi må til at ændre holdning til hvordan vi gør tingene.

Vil lige give en update på denne tråd. Vi har nu begge taget mange mange alene ture med Dumle og fået indarbejdet et "der er ingen godbidder medmindre vi beder dig om noget og ved indkald får du ikke godten før du sidder stille på rumpen". Vi er så for lidt siden kommet hjem fra en dejlig dejlig tur med begge vores hunde :hjerte: Først havde vi begge hunde fri. Dumle jagtede ikke længere Nova væk fordi hun løb ind til eller i nærheden af os, men da hun løb væk styrtede han igen efter hende. Vi var forberedte, fik det stoppet hurtig og Dumle fik sporlinen på. Når Dumle var over Nova blev han trukket væk og fik et "hold!". Efter 3 gange kunne hundene gå og snuse roligt sammen og Dumle var allerede langt bedre til at stoppe jagtlegen igen mens den stadig var god. På resten af turen var han stadig over hende et par gange, men et enkelt "hold" og så vendte han straks rumpen til Nova og begyndte selv at dæmpe sig selv til sidst :5up: Fortsætter vi på denne måde tror jeg ikke der går længe inden vi kan gå nogle fantastiske ture med begge hundene løse. Det var en smule besværligt med sporlinen da vi konstant måtte gå og trække den ind, give line, holde den op osv. for at Dumle ikke skulle vikle sig ind i den, et par gode handsker er at foretrække næste gang, for det brænder en anelse når man vil stoppe ham med en blid overgang, men det var bestemt det hele værd.

Jo det kunne måske virke. Kan jo også godt se at du har ret. Problemet bliver ikke bedre før vi gør noget ordentlig ud af det og arbejder ordentlig på at løse det. Jeg syntes bare nogle gange det er svært når der hele tiden kommer noget nyt der skal arbejdes med. Jeg er faldet ned på jorden igen, undskylder for mit sure opstød og takker for hjælpen :blink:

Ja. Har egentlig ikke tænkt så meget over det før, men ja. Når det er godt vejr (og der ikke er så mange andre på pladsen) kan jeg finde på at smide mig ned på siden i græsset til hende når hun kommer hen mens jeg løber (altså ikke ovenpå hende ) så bumper hun som regel ind i min mave med pivdyret og nyder at blive nusset ved halen/på maven imens hun har pivdyret i munden. Andre gange bakker jeg væk fra hende i løb mens jeg bukker mig lidt fremover (ok det lyder virkelig åndsvagt når jeg skriver det og ser garanteret også åndsvagt ud, men har ikke lige tænkt over det før) I dag løber vi kun ved "jackpots" og ellers får hun lige lov til at rende ud og hente pivdyret, tygge det et par gange på vejen ind (nu kommer hun jo så hen med det selvom jeg ikke løber væk) og få sin godbid.

Nejnej da. Jeg kastede det, det skal jo bevæge sig for at hun gider det Nu har jeg så ikke snor i pivdyret, men det kunne måske være en idé (ved selvfølgelig ikke om hun hiver den i stykker så). Nova har en lang sporline på når vi træner på træningspladsen. Ellers vil hun nemlig gerne tage pivdyret og rende lige hen og aflevere det til de sureste hunde på pladsen :stupid: Ja det er træls. På den store udstilling i Herning sidste gang fandt vi sådan en lidt stor bamse med tov med knuder som arme og ben og så var der piv i. Dumle trækker nemlig også bamser i stykker og gider ikke trække i tov, men et tov med bamse på det ville han gerne trække i og hvis man så bare sørger for at trække i den rigtige del så gik den ikke i stykker (armene var et langt tov der gik hele vejen igennem). Han skulle så ikke have lov til at ligge og gumle for meget i den for så ville han trække den fra hinanden hvor snoren gik igennem (Nova skulle så kun have fat i den en gang ganske kort med hvalpebisser så var den væk). Nej jeg kan også finde på bare at køre dem hen langs jorden, men bundet fast i en snor så man skal rende efter dem så er de nu bedst

Et pelset pivdyr med en snor i... så det minder mest mulig om en rotte e.l. som denne (inde i Dumles mund) [ATTACH]27418[/ATTACH] Med det med at komme kan jeg kun anbefale at blive ved med at løbe væk. Nova plejer også at komme til mig og lege med tingene, men det gjorde hun ikke i starten på legepladsen. Jeg løb væk fra hende, tog ved pivdyret og ruskede lidt, sagde slip, hun fik godbid og jeg kastede pivdyret så det bevægede sig igen (gør jeg dog ikke længere). I dag kommer hun glad rendende og smider pivdyret foran mig, får sin godbid og så næste øvelse. og sokker er også et hit ved Nova :blink:

Hun er blevet trimmet herhjemme :blink: Jeg købte trimmevideoen og fulgte trimmevejledningen på nettet ved siden af. Sammen gav de god mening. Det blev ikke perfekt og hun blev lidt for lang i hovedet, men hun skal ikke udstilles, det skal bare være praktisk og så hun ikke får hudallergi e.l. pga. død pels. Jeg besluttede at gøre det herhjemme fordi jeg syntes det så noget voldsomt ud ved trimmeren og da vi var derinde var hun bestemt ikke tryg ved stedet. Herhjemme klarede vi den med godbidder, hygge og uden "galge". Nova brokkede sig ikke en eneste gang. Halen og snuden forsøgte jeg roligt og ville klippe hvis det blev for meget, men hun tog det bare så flot. Det var bare en rigtig hyggestund og så var det jo faktisk utrolig nemt at mærke at den "gamle" pels sad ret løs :5up: Selv negleklipning, som racen har ry for ikke at kunne lide, klarer hun til U.G. Hun er simpelthen sådan en sej lille hund Helt godt er det måske ikke blevet, men praktisk var det og Nova kunne se igen. Ved heller ikke helt hvornår det er tid igen, men indtil videre er vi godt tilfredse Hun ser sådan ud i dag: [ATTACH]27410[/ATTACH] [ATTACH]27411[/ATTACH]

Jo, det syntes jeg jo også, men prøv lige at overbevise Bjørn om at det er en god idé

Jeg syntes det er ok. Nok ikke lige i en hundeskov, men steder hvor man skal holde hunden i snor kan jeg ikke se det store problem i det.

Det kan han godt. Af samme grund har jeg ikke meget at gøre med ham for tiden, men frustrationerne er jo så kommet efter hans udfald.

Ja, jeg er pisse hamrende irriteret på at der konstant skal tages hensyn til hundens stressniveau og hundens ressourceforsvar. Jeg ved at det er mig der skal ændre noget og at det eventuelt er min fejl, men det ville altså ikke være sket ved alle andre hunde også. I det hele taget er jeg ved at være godt træt af hunden, men han er her endnu fordi det nu er Bjørns hund og Bjørn har taget ansvaret for træning, gåture og håndtering og fordi jeg trods alt ikke kan lade være med at holde af hunden. At han ikke manipulerer bevidst med mig det rager mig en papand, han skal stadig ikke tro at jeg ikke har lov til at sidde i sofaen, der er jeg sådan set ligeglad med hans kropzone, for han kan jo bare skrubbe af, men det forsøger vi så nu at finde nye metoder for at få ham til hvis vi skulle få lyst til at sætte rumpetten i egen sofa.

Det havde jeg da slet ikke tænkt over. Jeg står da ofte næsten lige foran ham når jeg beder ham om det. Dumle har altid haft en ret stor kropszone i forhold til andre hunde, så det kunne da nemt ske. Det er da helt sikkert værd at prøve :5up:

Det er så også hvad vi vil forsøge nu. Kan jo godt se at det med fysisk at skubbe til ham ikke er så smart, men er virkelig ved at være træt af at tage hensyn til både stress og nu det ene og det andet ressourceforsvar. Mad, vand, pinde og hans kurv det kan jeg forstå at han ikke vil dele. Legetøj ville han jo heller ikke dele i starten med Nova, det var endda så slemt at hvis de legede trækkeleg og han selv slap så fik Nova skæld ud. Her gik vi jo også ind og afbrød ham og i dag ser han "tvær" ud når han slipper, men han skælder ikke længere ud. Han har jo så også erfaret at Nova hellere end gerne vil ligge og gnaske legetøj sammen med ham og at det faktisk godt kan lade sig gøre. Ja, det har jeg, men det fortryder jeg ikke. Han havde selv muligheden for at flytte sig inden og benet blev ikke permanent fjernet. Det må han simpelthen lære. Der har han jo så heller ikke mistet tilliden til os, for den dag i dag kan vi stadig få lov til at rykke på hans ben hvis det er nødvendig (hvilket det dog meget sjældent er) og han lærte at vi ikke rørte det hvis han selv flyttede det hen på tæppet.

Jeg er slet ikke ude i de metoder. Det jeg siger er bare at jeg ville ønske jeg kunne gøre noget lignende her som jeg gjorde det med benet. Mener du da det var forkert gjort? Jeg overskred måske en grænse ved at tage benet, men han fik det straks igen henne på tæppet og desuden havde han selv chancen for at gå hen med det inden jeg tog det og det virkede jo, men jeg gider ikke finde mig i at han ligger midt på gulvet og knurrer af at vi går forbi når han ved at han kan få benet helt i fred henne på tæppet. Edit: Har så lige opdaget, at det lyder som om i det andet indlæg, at jeg har taget benet fra Dumle mens han lå på tæppet og han begyndte at knurre, det har jeg ikke, det var altså når det lå på gulvet og jeg flyttede det over på tæppet. Hans ressourceforsvar er i forvejen stort og vi har arbejdet meget på det helt fra hvalp af. Lege bytte lege, opbygge tillid, aldrig taget et ben fra ham osv. Han begyndte med pinde fordi Bjørn var kommet til at tage nogle fra ham og bare smide dem væk fordi der ikke var tid. Bjørn har nu brugt 3mdr på at når Dumle slæber en pind med hjem så skal der hygges med pindegnasken og nussen ude på plænen til han selv villigt går fra den. Igen er tilliden opbygget. Vi er skam meget meget bevidste om hans ressourceforsvar og af samme grund får hundene heller aldrig ben eller mad sammen, men der er grænser for hvad vi vil finde os i. En ting er at han vil have ret til at beholde sine egne ting og de ting han har fundet, det skal han også have lov til, men at han vil til at bestemme om vi må være i sofaen eller sengen det vil jeg simpelthen ikke finde mig i og hvis hans ressourceforsvar fortsætter med at udvikle sig på alle mulige og umulige områder trods vores forholdsregler, tillidsopbygning osv. ja så må han også ende med at lade livet for det, for så ender han med at blive potentielt farlig, selv for os.

Nej, den opfattelse er korrekt. Det første lange stykke tid var jeg af den opfattelse at hunden skulle lære alt med godbidder og have godbidder hver gang han gjorde det. Det var ikke ligefrem fordi jeg var god til at få dem fjernet igen. Okay. Det vil jeg prøve så. Det var jo også lidt sådan jeg har det (nu smider jeg aldrig med mine hunde, men en ordentlig verbal skideballe og et skub imod den rigtige retning blev det da til). Han har jo rig mulighed for bare at gå ned inden jeg skubber. Det er lidt ligesom da han skulle have benet på tæppet. Tog han det udenfor tæppet bad jeg ham gå hen med tæppet med det. Jeg sagde det et par gange hvis han ikke gjorde det og gjorde han det stadig ikke tog jeg benet og lagde det hen på tæppet. Her kunne han så frit tygge i benet igen. Når han lå udenfor tæppet med benet begyndte han også at knurre af mig når jeg ville tage det, men det ignorerede jeg altså og tog benet alligevel. Han vidste jo udmærket godt at han kunne undgå at jeg tog benet hvis han selv bar det hen på tæppet og at han nok skulle få det igen når jeg tog det. Til slut valgte han som regel selv at bære det hen på tæppet hvis det var kommet udenfor.

Det er nok rigtig at det er det at vi skubber til ham der irriterer ham, men han har jo muligheden for at gå ned flere gange inden vi skubber (her har Bjørn så nok skubbet lige tidlig nok). Jeg syntes ikke det kan passe at vi skal til at træne det for han ved udemærket god hvad "ned" betyder og ja, det hjælper nok i de rigtige situationer også så... Jeg har virkelig svært ved at lade være med at blive irriteret over hans adfærd. Vi har lige været igennem et "Dumle knurrer fordi han har fundet ud af at så fjerner vi os" halløj og nu føler jeg da virkelig at han forsøger at styre os rundt fordi han kan

Tak skal du have. Det må jeg prøve. Ja, det hjælper også med godbidder ved Dumle, men jeg syntes bare det er r*v irriterende at skulle give ham godbidder for alting. Engang gav jeg ham godbidder for at tage kontakt og tie stille når der var noget udenfor han havde gøet af. I dag får han nogle gange godbid, men andre gange forventer jeg altså at han bare tier stille når jeg siger "tak". Jeg syntes ikke det kan passe at han skal have godbidder for hver gang han skal gå ned fra sofaen eller sengen. Det skal han altså bare gøre når jeg kræver det og jeg bliver da møgsur når han mener jeg ikke også må være der! Du må undskylde det sure opstød, det er ikke dig jeg er sur på. Super at du gider hjælpe :5up: Jeg syntes bare efterhånden det er møghamrende mega irriterende at der hele tiden skal være et eller andet med den hund og hans forbandede temperament.

Dumle har fundet på noget nyt... Indtil videre er det ikke slemt, men jeg bryder mig bestemt ikke om det! Når Dumle sidder i sofaen eller sengen og vil vil være der eller af anden grund skal have ham ned og rykker til ham så vil han ikke! Ved mig har han flere gange kigget med det hersens mistroiske blik der nærmest siger "hvis du rør mig bliver det værst for dig selv!". Alle gangene har jeg ignoreret det, i en hård tone sagt noget ala "SÅ kan du godt komme ned!" og skubbet ham ned. Imorges gjorde han det igen og jeg blev ret sur. Bjørn fortalte så at han to gange har snappet ud når han har forsøgt at rykke ham. Jeg er temmelig sikker på det ikke er fordi han har ondt, for vi kan sagtens røre ham alle steder og skubbe let til ham når han er på gulvet uden der er noget. Det er virkelig en adfærd der irriterer mig grænseløst, for den minder mig om de her møgforkælede tæppetissere (sorry, er hvad jeg kalder dem når de er hidsige, forkælede og styrer huset), der styrer familien rundt og endda bestemmer om de må sætte sig i sofaen eller ej. Skal vi bare blive ved som jeg har gjort indtil videre eller skal vi nægte ham adgang til sofa og seng eller hvordan?

Nova skal også stadig ud mere end de 3gange vi går tur, men det er på plænen udenfor resten af gangene hun kommer ud. Jeg tror måske godt det kan have lidt med noget "selvtillids"noget at gøre Dumle besørger sjældent tæt på hvor vi bor, men Nova er ligeglad, skal hun så har hun intet imod at gøre det på plænen udenfor.

Sådan! :5up: Vær du glad for han siger fra. Dumle kan stadig ikke finde ud af at sige fra. Kun ved Nova og hvis Lexus kommer til at træde på halen e.l., men hvis en fremmed hanhund humper ham siger han ikke fra før det VIRKELIG er nok og så nøjes han ikke kun med at sige fra. På mange områder er Dumle bare for god af sig når det gælder andre hunde han kan lide. Der gad jeg faktisk godt at han engang imellem ville sige fra på den rigtige måde :blink: Nova derimod... svigermors papillion har forsøgt at humpe hende een gang og kun en og jeg tror ikke han forsøger sig igen lige foreløbig. Hold da fast et knur der kom fra min lille hvalp, men det virkede