cs-dumle

Måske du kan træne med hende i gangen... have det sjovt med hende i gangen og nusse hende i gangen... så hun efterhånden følger med for at have det sjovt når du går i gangen. Så sker det så enkelte gange at døren bliver lukket og hun får sele på, men efterfølgende er der gåtur. Andre gange går man bare i gangen får at have det sjovt. Så skal du da ikke løbe så langt efter hende hver gang.

Okay. Ja det er dumt Her er vores hunde så vilde efter gåturen at de alligevel bevæger sig ud i gangen (dog vil de gerne væk igen når selerne bliver taget frem, men så er dørene lukket og de affinder sig med at få dem på). Så tror jeg måske også det kan være en idé bare at sige at så bliver der ingen gåtur.

Der kan jeg så fortælle at Dumle kun kan lide dem der ikke kan lide hunde eller er decideret bange for hunde :stupid: Han hopper gladeligt op ad alle mennesker, men når de så forsøger at kæle ham bliver han helt fornærmet og går sin vej. Det han i virkeligheden vil er at de sætter sig på hug så han kan få lov til at mysse ører og så skal de ellers lade være med at røre ham. Min lillesøster var i starten meget nervøs ved Dumle, men Dumle opfattede det hurtigt når hun var på besøg og min lillesøster er sjovt nok en af de få mennesker Dumle rigtig gerne vil have kontakt med, så her sætter han sig meget forsigtig ved siden af hende i sofaen og venter bare roligt på at hun tør røre ved ham. De har efterhånden fået bygget et helt specielt venskab op men det er jo ret sjovt at se Dumle reagerer sådan overfor en som egentlig ikke gider ham, hvor han ellers plejer at blive fornærmet over dem som faktisk rigtig gerne vil ham

Ved det desværre ikke Hverken Dumle eller Nova gider at have sele på, men de ved godt at kommer de ikke hen til døren så går vi uden dem. Vi tager så først selerne frem når de er ved døren (og så vil de egentlig gerne væk igen) og vores gang er så lille at der ingen steder er at flygte, så er det en to vupti og så er selerne på og vi er afsted. Her ryster hundene sig lige når de har fået den på og så er det glemt igen. Kan du måske få hende ud i gangen (aner jo ikke hvordan jeres gang ser ud) og lukke af og først tage selen på her?

Der er to dyrelæger hvor vi er. Den ene er lidt mere grådig end den anden (ja, lidt ondt sagt, men det er vores opfattelse) og er bedre til kvæg end til hunde (det tror jeg så til gengæld også han er super god til). Den anden er fantastisk. Da der var tvivl om om Dumle havde øjenbetændelse skulle han have sådan en hvid, flad, plastic dims op under øjenlåget på ham. Det var Dumle meget utryg ved og vi var ikke gode til at sige fra på det tidspunkt, men dyrelægen sagde "ej, det er han virkelig ikke tryg ved. Så vigtig er det heller ikke. Det ligner ikke umidelbart der er betændelse og hvis det opstår ser i det om et par dage og hvis i så møde op kan i lige få de øjendråber i skal bruge. Virker de ikke kommer i igen".... og vi har oplevet mange lignende sager der. Derudover er han super til at få Dumle til at stole på ham selvom han er panisk. men det er også lige præcis derfor vi har valgt den dyrelæge og bliver ved den dyrelæge. Vi har simpelthen oplevet så mange andre dyrelæger der var for dyre, ville have Dumle igennem alt for meget i forhold til hvad var nødvendigt, rådgav om adfærd de ikke havde en døjt styr på (hvor ham er blandt andet siger at adfærd må man snakke med en adfærdsbehandler om, da det er ikke hans område) og hvor det føltes som om de virkelig nedgjorde os, så vi stod og følte os helt dumme, selvom det ikke var tilfældet at vi var. Jeg er også af den kategori, at vi ser tiden an afhængig af hvad det er, men det var jeg ikke i starten. Det er kun fordi Dumle efterhånden har været så meget igennem, at jeg efterhånden ved hvad dyrelægen anbefaler at vi prøver inden andet og lige så godt kan gøre det først som sidst. Jeg er simpelthen træt af og led og ked af at diskuterer med dyrelæger om adfærd og om at det er rigtig at vi kender vores hund bedst, så nu har vi valgt at kører langt for at undgå det og for at få en dyrelæge vi stoler fuldt ud på.

Jeg vil tro det er noget med kropssproget. Jeg oplever det også ofte, men jeg presser heller aldrig fremmede hunde til at snakke med mig selvom jeg måske helt vildt gerne vil snakke med dem. Senest var det en i klubben der har en hund der er meget nervøs for fremmede. Den kom hen og nærmest kravlede op på mig på bænken. Da den havde vist interesse satte jeg mig ned på hug og fik møsser og nussede den på halsen. Ejeren var måløs. Jeg tror måske det har noget at gøre med at man holder sin afstand, men stadig på en eller anden måde får signaleret at man gerne vil hunden. Til gengæld tror jeg, at for eksempel Lexus kan blive rigtig træt af mig til tider, for ham ved jeg jo er venlig og hvis jeg bare helt vildt gerne vil snakke med ham og opfordrer ham til at komme hen så total ignorere han mig

Kæft hvor er de altså lækre :hjerte: og hvor ser de bare ud til at nyde hinandens selskab

Hvad for nogle andre interesser? Ej, det at have hund er vist min hovedinteresse, men familie og venner skal der også være plads til, men de har efterhånden lært at vi prioriterer efter vores hunde og for eksempel vælger ferier fra hvor Dumle ikke kan komme med og hvor de få personer der kan passe ham ikke kan. Puh det må du slet ikke spørge om Lad mig se... 7timers søvn... omkring 4-6timers skole... 1times oprydning... resten er vel hund Ej. Inden vi startede på klikkerhold brugte vi rigtig meget tid på gåture, tricks, komme med rundt, hygge, søg, hjerneaktivering, leg med hundevenner osv. osv. Efter vi er startet på klikkerhold vil vi gerne kunne følge med og hundene er simpelthen bare så gode og nyder det virkelig. Jeg er begyndt at planlægge træningen og hvad der skal laves fra uge til uge og forsøger at træne en lille smule hver dag og have 1-2pause dage om ugen. Problemet er så bare at vi stadig gerne vil have tid til lange gåture, ture rundt omkring i landet, hundeleg, hygge, hjerneaktivitet, tricks og nu også spor... og jeg kan altså bare godt se at med 1-2 pausedage om ugen fra træning så er det altså liiiige i overkanten for hundene. Det er jo egentlig bare fordi VI gerne vil, hundene kan vist godt klare sig med lidt mindre så nu forsøger vi at finde en balance igen og tage det lidt roligt med træningen for hundenes skyld, ikke tage dem med alle steder og så skal jeg jo også liiiige have tid til det der lektier, gruppearbejde og rengøring Så jo, for os begge (er det blevet efter Bjørn er startet på C-hold med Dumle) er hundetræning en hobby og en vi er meget meget glade for, men det at have hund derudover er en livsstil

Haha Hvor er hun kær Det minder mig om Dumle, når man sætter i sofaen foran computeren og han syntes man har siddet der lige længe nok, så maser han sig ind imellem og står med forpoterne på ens lår så man umuligt kan se anden end Dumle

Vil han ikke grave i den/på den hvis der er godbid under og på den måde sætte begge poter op? Jo target kan nok også bruge... det svære ved dem begge er vel at hunden måske ikke helt er klar over hvad der bliver klikket for :hmm:

Når... nejnej... altså rolig i forhold til Dumle betyder ikke nødvendigvis voksen Bare lidt mere rolig i temperamentet og bevægelserne, men stadig det lallede, glade og ivrige sind

men hvis du nu gemmer et stykke ost eller andet velduftende under baljen... og har noget lige så godt eller bedre at belønne med. Så bliver han vel nødt til at røre baljen med poterne for at få den væk? og så kan du jo klikke for berøringen og give ham den lækre godbid han leder efter.... ved det ikke, har aldrig prøvet det... men ellers som de andre siger, klik må gerne komme hurtigt efter hinanden, husk hvor du belønner og gør baljen interessant :blink:

Hold op, hold op!!! Vi HAR allerede aftalt at den næste hund skal være en flatter! men først når Dumle er gammel og træt (hvilket han aldrig bliver!). Iiih hvor er de skønne :hjerte: Kan altså bare slet ikke stå for dem En oppe i klubben har en flatter og den er bare SÅ dejlig. Den har Dumles energi, men et mere rolig og mildt temperament og ja... er altså også ret misundelig over haven

Er han vant til at tilbyde adfærd? Måske hvis du går rundt om den sammen med ham og går tættere og tættere på?

Hehe det hjalp altså også godt på mig at se det på film jeg vil også stadig gerne have det til at gå langsommere... nu har jeg jo arbejdet med den her baglænskædning øvelse til klikkerhold. Nova skal gå rundt om en kegle, hen til potetarget og hen til mig. Jeg har lært hende target og kegle og har ikke været helt sikker på hvordan jeg skulle sætte det sammen. I dag til træning fik jeg det at vide. Træneren kiggede kegle og potetarget og sagde "ja, i kan godt baglænskæde nu" og min reaktion var selvfølgelig "allerede!?" :stupid: men Nova kunne selvfølgelig øvelsen til fulde i løbet af 3minutter men hvis det kan hjælpe noget, så kan jeg da fortælle at jeg lige er kommet i tanke om at jeg faktisk er ved at sætte Nova fast i apport øvelsen så jeg blev klogere af dit indlæg :blink:

Skulle lige til at skrive at en terrier netop er utrolig hurtigopfattende og hurtig kommer til at kede sig, men det kan jeg se du har fundet ud af Syntes det er godt du fortæller det. Jeg ser gang på gang folk der giver hunden skylden på træningspladsen og de kunne altså godt nogle gange bruge lidt anderledes tænkning Du kan jo bare se på mig med pivdyret... en gang ad ganske få gange gjorde jeg det... gangen efter troede jeg Nova total ignorerede hende, men i virkeligheden havde jeg i løbet af 3 gentagelser fået lært hende at det var hvad hun fik mest ud af :stupid: Jojo, en terrier er skam hurtig nok, lærer lynhurtig, keder sig hurtig, er stædig og prøver altid at finde den hurtigste/nemmeste vej til belønningen (og her skal skam også en del tænkning til). Jeg syntes det er en god udfordring at træne med en terrier, for jeg ved at hver gang Nova ikke gider så har jeg lavet en eller anden åndsvag fejl, men jeg kan også lynhurtig se når jeg gør det rigtig. Ja havde det ikke været for mig havde hun været på C-holdet nu, men jeg skal jo også lige lære det hele Super at du har fundet ud af at gøre træningen spændende og sjov igen (for jer begge). Held og lykke med det :5up:

Haha Hvor er han altså bare kær

De sidste nye herfra: Dumle gør sig til: [ATTACH]26750[/ATTACH] For et par dage siden var Dumle med Bjørn ude at gå lang tur i Dollerup (desværre glemmer han altid at tage billeder), men de sidste dage har Dumle været ret meget fysisk aktiv, så i dag fik han lov til at slappe af og så var det Novas tur til at komme med. Vi gik en tur ned til Hald ruin i lækkert solskin. Et hul! Det er lidt farligt: [ATTACH]26751[/ATTACH] men undersøges skal det nu alligevel: [ATTACH]26752[/ATTACH] Bjørn og Nova går på træstamme: [ATTACH]26753[/ATTACH] Nova kom op på muren i tårnet og kigge med: [ATTACH]26754[/ATTACH] men da hun blev lidt for ivrig efter fuglene måtte hun nu affinde sig med at blive holdt: [ATTACH]26755[/ATTACH] Træet på den anden side af søen, lige overfor ruinen, er nærmest dødt og fyldt med fuglereder og larmende fugle: [ATTACH]26756[/ATTACH]

For en måneds tid siden skulle jeg lave en opgave med en gruppe. Vi fungerede slet ikke sammen, kunne slet ikke arbejde sammen og det gik mildest talt ad h til. Vi fik ikke lavet det vi skulle når vi mødtes på skolen og det resulterede i at jeg havde svært ved at holde rigtig fri når jeg egentlig havde fri. Jeg gik konstant og tænkte på den opgave. Det eneste der fik mig til at tænke på andet var træning og hygge med hundene. Hvor er det godt jeg har dem, ellers tror jeg godt nok jeg var gået ned med stress den måned. Ud over det har jeg haft en tilbagevendende depression der bestemt ikke var rar, men har intet mærket til det siden vi fik Dumle (altså 3år nu). Han har tvunget mig ud blandt folk og gjort det umuligt for mig at isolerer mig og samtidig med har det bare været rigtig sjovt og hyggeligt. Så har jeg også opdaget for nyligt at intet virker så godt på min åndsvage hovedpine som hundetræning. 3gange har jeg oplevet nu at tage til træning med en ekstrem hovedpine og at den er forsvundet i løbet af timen Vi har også ofte snakket om hvor kedeligt vores liv ville være uden hund... og ærlig talt, vi ville nok være nogle meget tykke, isolerede og dovne mennesker uden og så giver hundene jo bare en ubetinget kærlighed og glæde som vi ikke syntes noget andet væsen kan

Hvor er det bare godt at høre Lonny! Super at det går så godt :5up:

Jeg kan, syntes han ser dejlig ud, men jeg har så også altid syntes de langhårede ser "sødere" ud end de korthårede

Tak skal du have :blink: Det er egentlig også dejligt bare at kunne gå tilbage i tråden ind imellem og se hvordan det bare er gået stødt fremad siden vi startede på klikkerholdet og så er det også bare dejligt at nogle takker for indlægget så jeg kan se nogle har læst det

Jeps, men nu bruges den som en slags klikker Ej den havde jeg da ellers set, men havde slet ikke fået læst igennem. Kigger straks på det

Jeg har for første gang ever prøvet en gang til træning, hvor jeg starter med næsten at opgive og være rigtig træt af det hele og går til at slutte træningen med total succes :banan:

Så er vi kommet hjem fra endnu en vellykket træning Jeg startede med at ville træne apport og gå plads med Nova. Nova samlede apporten op 3 gange, blev klikket og fik godbid 3 gange, vendte så røven til mig, satte sig lige foran apportbukken og gloede på de andre hunde. I 5minutter sad hun sådan mens jeg sad og blev mere og mere opgivende overfor tanken om bare at vente på kontakt og tænkte, at jeg lige så godt kunne opgive i dag. Træneren kom hen og spurgte hvordan det gik. Jeg sagde at det gik mildest talt ad h til. Godbidderne var ikke interessante, apportbukken var ikke interessant, jeg var bare slet ikke interessant og pivdyret virkede kun hvis jeg holdte det frem og viste hende det mens jeg ventede på en øvelse og som jeg snakkede med træneren om kunne jeg jo ikke gøre det hele tiden og det ville også være lokning. Træneren spurgte så om hun slet ikke var interesseret i godbidder, heller ikke hvis jeg gav hende dem gratis. Jooh... hvis jeg giver hende dem gratis er hun, men man er vel terrier og arbejder kun for det bedste, man arbejder ihvert fald ikke for ingenting Træneren spurgte så om det kunne hjælpe hvis jeg brugte lugte, men dem var hun ikke engang særlig interesseret i. Så spurgte han om det kunne hjælpe holdte en godbid frem og ventede på kontakt... nope... men så kom jeg i tanke om det... jeg kunne jo smide pivdyret og vente på kontakt inden hun må tage det... på den måde kunne jeg måske få en smule kontakt. Jeg prøvede... det virkede... 3 gange mere og træneren var helt imponeret over hvor god hun egentlig er til at tage kontakt... 2 gange mere og så gik vi lidt rundt... når hun fandt en lugt hun ville hen til stoppede vi op, hun tog kontakt og fik lov at gå hen og snuse. Efter en 5 gange med det var lugtene ikke længere interessante og hun ville nu gerne have pivdyret... Hun gik plads, men ikke helt rigtig, så jeg drejede lidt rundt, gik lidt, så var den der "PIV" og kast pivdyr... det virkede perfekt og resten af timen gik bare med vellykket træning, leg og hygge. Lige som det skal være :klap: og så var det jeg kom i tanke om det... klart... det bedste i verden Nova ved er at få lov at styrte lidt rundt med pivdyret, så det er selvfølgelig den bedste belønning... men oveni det fungerer det jo lidt som klikkeren... den er jo betinget, for Nova ved godt at "PIV" = pivdyr... men den anden dag på træningspladsen... da jeg stod og slet ikke kunne få kontakt... der snød jeg jo lidt... pev med pivdyret og da hun kikkede klikkede jeg og gav godbid... så der har jeg jo egentlig været ved at lære hende: Kig væk længe nok og du hører pivdyret... kig på "mor" og du får kun et klik og en godbid :stupid:(flot tumpe!). Dumle var lidt svær at træne med i dag, for han havde det vaaarmt, men han fik mange drikke og ligge i skyggen pauser og så gik det. Efter træning vil Bjørn gå spor med ham. Det er der stadig en del problemer med. Dumle vil løbe sporet selvom der er en godbid i hvert fodspor og de ligger tæt og selv "jackpotten" i enden er han ligeglad med. Han går sporet for det sjove i at gå sporet. Han gør det også flot, bare alt alt for hurtigt. Næste gang prøver vi med flere godbidder i hvert spor og så nogle rigtig lækre nogle af slagsen.