cs-dumle

Nej, jeg syntes også det er ulækkert, men jeg skal ikke bestemme over hvordan andre holder hund, herhjemme kommer der bare aldrig humpe-pude e.l.

Nej, Dumle får heller ikke lov på noget som helst, men det er så også fordi han ikke kan styre det. Svigermors hund har sin "humpe-pude" og selvom jeg ikke syntes hunden skal have lov kan jeg godt se at den kan styre det meget bedre end Dumle kan.

Da Dumle gjorde det meget fik han nej og så fjernede vi ham ved at tage ved selen og flytte ham og give ham en timeout. Forsøgte han sig igen bagefter gjorde vi det samme igen. Da han fattede det bedre sagde jeg nej, tog ham ned og afspærede vejen hvis han ville forsøge igen lige bagefter. I dag er det som regel nok med et nej.

Vi har et regndækken til Dumle fordi han nyder at springe i de største vandpytter selv om vinteren, men så fryser han dog bagefter i denne tid har vi så kunne mærke på ham at han altså fryser selv når han ikke hopper i vandpytter så jeg har syet og klippet et hundetæppe så det passer under regndækkenet. Nova på 9uger fryser helt vildt. Nu er det ikke langt vi går med hende, både fordi hun ikke kan holde til det endnu, men også fordi hun kommer til at fryse meget hurtigt med hendes lille nøgne mave. Så jeg har syet et dækken til hende af et par gamle jeans og så kommer hun under jakken og får varmen når hun er med på gåtur med Dumle og ikke er nede og gå. Her handler det bestemt ikke om at hundene ser godt ud (syntes jeg nu sjældent de gør med tøj på), men om at det er praktisk og hunden kan holde varmen.

Lidt OT: Det er skam slet ikke din skyld ene og alene. Nu har vi jo holdt en pause med at have ham løs med andre hunde (netop fordi han laver det trick med at rende efter og blive sur og er det hunde han ikke kender er den endnu værre) mens vi har trænet kontakt på gåtur osv. Så det er vist mere vores skyld :blink: Vi har jo opgivet gå-pænt træningen med Dumle, men en overgang blev jeg virkelig magtesløs og tænkte "nu prøver vi så gu den halti!". Vi købte den, gav ham den på og har ikke haft den fremme siden. Han kunne ikke fordrage bare at have den på og ikke engang pølsestykker kunne hjælpe. Derudover syntes jeg trækket så ud til at blive modbydeligt for hundens nakke, så det gør vi aldrig mere. Mht. det med at lære hunden noget der går mod dens natur så tror jeg da det kan lade sig gøre, men det kræver en hel del mere end alt muligt andet. Dumle lærte blandt andet ikke at jagte vores kat, men han jagtede stadig alle andre katte han ikke kendte og selvom han havde lært ikke at jagte vores skulle det jævnligt genopfriskes at det gør man altså ikke. Til gengæld ligger det så naturligt for Dumle at følge et spor at har han først færten af noget virkelig interessant kan vi godt opgive at få kontakt til ham. Det har vi ikke formået at vænne ham af med.

Det tror jeg også vil være en god idé. Dumle kommer jo selv hen og opfordrer mig til at holde hans tyggeting, men vil han have fred har han buret at gå i med det. Her er der ingen der forstyrrer ham. Han har også haft et tæppe han måtte ligge på og tygge i ting og han kunne også finde på at knurre når tingene kom udenfor tæppet og vi kom hen for at vise ham på rette vej, men sådan var det altså bare og han fandt hurtigt ud af at han bare skulle tage benet og ligge det ind på tæppet igen så gik vi igen eller gå i buret med det. Slip kommandoen er også indlært så det næsten er helt refleks for ham, men det gør det nemt når vi går tur og han samler bagerpapir op e.l. "slip" og så åbner munden straks og derefter et hurtigt "det er min" og så går vi videre og han får en godbid. Enkelte gange har vi oplevet at han har fået fat i ting han ikke ville slippe (et grillet kyllingeben for eksempel). Her lokkede vi med lam, tun, rå kød og alt muligt andet uden held, men da jeg sagde "SLIP!" utrolig strengt og noget højere end normalt gik kæberne langsomt fra hinanden og da kyllingebenet faldt til jorden var jeg hurtig og han hapsede alt det andet i sig mens jeg skillede mig af med det. Så til det med gåturene syntes jeg slip e.l. vil være en god idé at have trænet. Derhjemme skal hun måske lære at gæster ikke tager hendes ting, men vil hun være helt fri for at de rør ved hende må hun gå væk og ligge sig med det.

Sådan er det også her. Dog har vi trænet bytte-bytte-købmand lige fra Dumle var helt lille netop fordi cockere har stor tildens til ressource forsvar. Det har resulteret i at vi kan få stort set alt fra ham, men andre kan ikke. Dumle kommer også engang imellem stadig og vil gerne have holdt tyggeben e.l. men slipper jeg det igen må jeg vente på at han "beder" mig om at holde det til jeg tager fat i det igen. Ressourceforsvar overfor andre hunde har også altid været ok for Dumle, men bliver han sur fordi de ligger med noget han vil have så går den ikke længere :blink:

Nova var med ude ved mine forældre i dag og det gik super godt. Hun tullede rundt, forstod nemt når hun bed i noget hun ikke måtte bide i og fik noget andet og var alletiders store kælepot. Dumle fik sig en god lang gåtur alene som han vist nød til fulde. Nova kan godt blive lidt for meget for ham engang imellem. Han syntes vist det er super irriterende når han står og tigger i køkkenet når Bjørn laver mad og hun så kommer styrtende og overfalder ham. Desværre formår han ikke helt at sige det til hende, men går bare med på legen lidt voldsommere end normalt, men så må vi jo fortælle hende det og fjerne hende. Lidt billeder fra i dag:

Nogle gange er han, nogle gange er han ikke, men han ser altid venlig ud når han ligger og logrer med halen og det gør han uanset om han er venligsindet eller ej. Jeg mener helt klart også hunde får noget ud af hinanden de ikke får fra mennesker. Dumle får det så bare fra de hundevenner han kan med og ikke med fremmede hunde på gaden, træningspladsen eller andet. Nej, den var mere henvendt til ejere der lader deres hunde fare hen i hovedet på Dumle fordi "den bare gerne vil lege"... jojo, men det vil Dumle altså ikke og selvom han måske ser sådan ud er det ikke sikkert han kan kappere det.

Det er det ja. Vi blev også enormt skuffede da Dumle ikke gad nusse, men lige som vi havde vænnet os til at vi altså bare havde en hund der ikke gad det pjat begyndte han at komme hen og ligge oven på os og se fjernsyn, ligge i sengen om natten, nyde at blive nusset osv.

Øv Sådan var Dumle også da han var hvalp, men det ændrede sig med alderen.

Folk prøver også ofte at overtale mig til at lade Dumle lege. Begge hunde ser jo som regel venligsindede ud... og når det lykkedes går det ofte galt. Så nu synd eller ej lader jeg kun Dumle hilse på de hunde jeg ved han kan med. Jeg har svært ved at se idéen i at hunde skal hilse på stort set alle hunde de kommer forbi på gåturen. Hvad blev der af at lære hunden at gå pænt forbi andre hunde og ikke fare frem i hovedet på dem? Det er virkelig noget af det jeg savner på vores gåture. Jeg syntes det er synd at Dumle om og om igen skal udsættes for hunde der gerne må hilse og vil han ikke ja så "er de jo selv ude om det"...

Tak skal du have :5up: Nova bliver dog kun tvangsnusset når hun har brug for at falde til ro (hvis hun har leget lidt for voldsomt med Dumle, hvis vi syntes der har været go på hende i for lang tid e.l.) og så falder hun nemt til ro. Ellers kommer hun ofte til os for at nusse og falde i søvn ved/på os, det syntes hun vist slet ikke Dumle duer til endnu, han ligger jo aaalt for uroligt når hun vil sove så der rykker hun som regel over til os Vi vil også have lavet aaalt det der man skal med en hvalp, men jeg skal ærligt indrømme at vi tager den noget mere med ro denne gang end vi gjorde med Dumle. Det vigtigste er at hun lærer hjemmet og hjemmets rutiner at kende. Vi skal nok arbejde på alt det andet også, men denne gang nyder vi også bare at have hvalp i huset

Tjah Dumle skælder jo ud på nogle hunde og ofte når jeg står og spærrer vejen for ham til en anden hund og laver kontakt øvelse med ham går der andre hundeejere forbi der siger "er det fordi han ikke må hilse eller?" og mens jeg svarer dem flipper Dumle ud (tak for l*rt ) og der får jeg ofte at vide "Ej det var da ærgeligt for hunden" eller hvis han skal holde kontakt inden han får lov at hilse på de hunde han godt kan med "Må han ikke bare hilse? Det er da synd han skal have lov til det først"... :vedikke: Hvorfor er det dog synd? Er det synd at have en hund der ved hvordan den skal reagere i en given situation? Eller er det synd at have en hund der ikke flipper ud over andre hunde? Jeg har liiiidt svært ved at sætte mig ind i at det er synd for hunden at jeg gør noget ved hans problemer.

Jamen jeg forsøger at tage tonsvis af billeder, men det er jo kun 1 ud af 20 der bliver til noget for ellers er der bare en sløret klump på billedet eller en masse Dumle pels inde foran

Hehe jamen hvad vil du høre? Det går bedre og bedre med hende og Dumle. Han er overraskende dygtig til at være storebror. Vi får ikke gået så meget med hende da hun nærmest drukner i sne, men hun har ingen uheld haft inde i nat. På aftenturen er hun med og sidder i min jakke, hun kommer lige ned og gå lidt ind imellem, men det bliver hurtig for koldt. Dumle nyder at have fået en lillesøster, men der er dog noget legetøj han ikke er vild med at dele, men så gemmer han det inde i hans bur, det er nemlig hans område :blink: Hun er utrolig nem at få til at falde til ro, det er bare at tage hende op og holde hende lidt så ligger hun sig hurtigt. Hun er blevet bedre til ikke at tage så hårdt ved Dumle (tror efterhånden hun har fattet budskabet) og bider ham ikke længere i tissemanden (heldigvis for det var da til at få dårlige nerver over at skulle holde hende fra at lege trækketov med den ). Hun er også god til at beskæftige sig selv lidt med tyggepind eller legetøj og det gør hende ikke meget hvis vi går i et andet rum end hun er i når hun er beskæftiget med andet. Nu ligger begge hunde og sover og vi har lidt ro. Lidt billeder fra i dag:

Du er tilgivet :kys: Man har jo ikke tid til at sidde og rode særlig mange tråde igennem med hvalp i huset :blink:

Jeg kan knap nok mærke når jeg tager baldrian. Sover bare bedre det er det. Får Dumle 2 piller syntes vi ikke vi kan mærke synlig forskel på ham, får han 3 kaster han op.

Det kan vi godt sige

Jamen de ligger skam også i albummet med hende :blink:

Hehe det skal hun jo, men syntes vist næsten mere hun skal socialiseres til "ikke alle mennesker vil snakke" for lige nu gør hun sig virkelig til når der går nogen forbi når vi er ude... og det værste er næsten at det virker hver gang

Det syntes jeg ikke man kan kræve nej, som du siger er det jo slet ikke hvad man har forventet, men er det "kun" en flytning det kræver kan det måske være en mulighed med omplacering. Skal der så samtidig findes det helt rigtige sted, de helt rigtige mennesker med stedET og ressourcerne som kan magte opgaven bliver det måske værrer. Vi har også valgt nu at de fleste af Dumles gåture foregår ud af banestien hvor han kan slippes og man nemt kan komme udenom andre mennesker og hunde i forhold til inde i byen hvor han næsten ikke kan kappere at være, på den måde nyder Dumle bedst sin gåtur (og så er der også mindre risiko for at noget kan gå galt).

Det er individuelt hvor meget forskellige mennesker er i stand til/ kan klare/ vil gøre/ kan omstille sig til. Førhen mente jeg også at man skulle gøre alt, og jeg mener virkelig alt, for at få det til at fungere med den hund man nu engang har valgt. I dag har jeg lidt et andet syn på sagen. Jeg mener at der er nogle håbløse mennesker derude der opgiver og ligefrem afliver hunden ved tegn på de mindste problemer (bider møblerne i stykker e.l.), men de mennesker der virkelig har forsøgt at rette op på adfærdsmæssige problemer og til sidst giver op og vælger at aflive hunden har jeg fuld forståelse for. Jeg tænker ofte hvordan det mon er gået med Dumles søskende. Er de mon alle aflivet nu? Jeg vil tro at de to der kom til en enlig mor med to børn er enten viderformidlet eller aflivet, men er der en der er kommet på landet hvor den står i en bås eller lever i bryggerset til den skal med på jagt eller en gåtur over markerne er den sikkert kommet til det helt rigtige sted. Vi vælger at forsøge med Dumle. Om og om igen prøver vi nye metoder, omstiller vores liv efter hans behov og forsøger at få det hele til at fungere samtidig med at Dumle har det godt. Egentligt havde vi nok givet op hvis vi havde tænkt som mange andre "det er jo bare en hund", men hver gang tanken om aflivning melder sig finder vi fornyet energi fordi vi indser hvor meget vi elsker ham og at vi vil kæmpe for at beholde ham og for at han skal have det godt. Om vi fortsat kan leve med det de næste 10-15år ved jeg ikke, men vi har valgt at tage en dag ad gangen.

http://www.hunde-forum.dk/blogs/cs-dumle/336-novas-forste-dogn-hjemme.html Det har vi ja, indtil videre går det rigtig godt. Hun er en nem hvalp i forhold til hvad vi før har prøvet. Dumle og hende har stadig brug for pauser fra hinanden ind imellem, men ellers er de også så småt begyndt at kunne slappe af sammen.

Vi har samme problem med Dumles poter. Det sker bare efter kun 15min i sneen Bjørn kom med idéen om at smøre vaseline på. Det er jo vandafvisende og burde vel også virke en smule på sne og samtidig beskytter det lidt imod alt det salt. Det har virket, det går af på et tidspunkt, men nu er det først på vej hjem fra turene at det sætter sig og ikke lige efter vi er kommet ud. Eidt: Glemte at skrive at jeg ikke tror det skader poterne. Det er da ihvert fald bedre end salt i det