Jer er en af de heldige der har fået en omplaceringshund og selv syntes jeg har gjort meget godt for hende og hendes selvtillid.
Historien er, at hun blev afleveret til formidling da hun var 8 måneder. Sookie havde boet hos en enlig dame og så vidt vides var hun ikke blevet socialiseret med mennesker, hun var ihvertfald meeeget sky. Sookie boede på formidlingen i 7 måneder, da ingen ville have hende, pga hun gøede af alt og alle der kom i nærheden.
Vi fandt hende på nettet og vi var ude efter en hund nr. 2, der gik i spænd med Alto så derfor var vi ikke skræmt væk, da vi fik at vide i telefonen, hvordan Sookie ville reagerer når hun så os. Vi havde Alto med og mødtes på gårdspladsen - og tænk jer Sookie gøede ikke af mig, men gav mig et forsigtigt slik på hånden. Vi tog hende med hjem og øvede og øvede med gæster og fik en masse gode råd - og det der virkede allerbedst er at ignorerer hende og så er vi så heldige, at hun er nysgerrig - så hvis man står med ryggen til så kommer hun af sig selv og snuser.
Jeg har gået til træning med hende fra marts til oktober - og på træningspladsen har hun aldrig gøet af nogen, men tværtimod fået så meget selvtillid at hun nogen gange vælger mig fra (godt tegn når man kender Sookie - men ellers ikke så godt :blink:).
Hun var også med på gå-tur i Geel skov og det syntes jeg hun klarede helt fantastisk. Ikke på et tidspunkt gøede hun af nogen og jeg tror hun forelskede sig lidt i Nollike, Berner-Rikke, Bu-Ju og BlackGSD eller også var det fordi hun rigtig gerne ville have de god-bidder der var i deres lommer. Hendes selvtillid bliver nok aldrig helt god, men vi er nået rigtig langt på de 1½ år vi har haft hende,
Forøvrigt har hun også været med nede og hilse på Luna og JeanetteH - og der var hun også nysgerrig og tog det roligt og luntede rundt sammen med Luna i 1 time. Jeanette var hun vist henne og hilse på sådan ca. hvert kvarter.
Det var så min historie om Sookie