Ebenhardt

ØH Ja det kan desværre nok ikke undgås. Og så er der sådan set ikke andet at gøre end at vende ryggen til. Selvfølgelig nemmere sagt end gjort, det er jeg helt klar over.

Selvfølgelig handler det også om at du ikke lader panikken overtage. Og derfor skal du jo prøve dette af en dag hvor du selv er klar til det. Det vil sige en dag hvor du for gud ved hvilken gang møder en løs hund og med det samme tænker : NEJ NU KAN DET S.. VÆRE NOK. Jeg blev da også grebet af panikken de første gange, og derfor lykkedes det heller ikke for med det samme. Men bare een gang hvor du kan "mande" dig op til at gøre forsøget. Ja så er du jo nået et godt stykke på vej. For næste gang får du lidt mere mod og lidt mere kraft bag dit NEJ. Held og lykke.

Hej. Selv om jeg er ejer af 2 store hunde kan jeg da også blive bange når andre løse ukendte hunde kommer stormende mod os. Jeg lærte til træning (hvor der var 2 temmelig aggresive sataner med) at hvis de kom stormende mod mig skulle jeg "puste mig op" og tage et skridt mod hunden, læne mig lidt ned over hunden og meget hårdt, højt og kontant sige NEJ. De første par gange lykkedes det ikke, fordi jeg ikke var kontant nok, men en dag kom begge disse sataner stormende mod mig til træning og jeg tænkte at nu kunne det sågu være nok. Jeg gjorde nøjagtig som træner sagde og lagde meget stor kraft bag mit NEJ, og tro mig det virkede. Det føltes virkelig som en sejr da begge hundene vendte om og løb den anden vej Siden den dag har jeg benyttet mig af den metode. Måske du kunne prøve det?? Held og lykke med dit "projekt" håber det lykkes.

Hej. Mille og Bonnie har kun halsbånd og dermed også hundetegn på når vi skal ud af haven, altså gå tur eller ud og køre bil. Resten af tiden render de rundt som vorherre har skabt dem, altså ganske "nøgne" På vores hundetegn står kun vores efternavn på den ene side og vores mobilnr. på den anden side. Og mobilen er ALTID tændt.

Ja det er jo så spørgsmålet Vi undrer os stadig. På billederne er hun ca. 3 mdr. gl. og nu hvor hun er 7 mdr. ligger hun stadig i sådan nogen fuldstændig vanvittige stillinger. Hun har også meget svært ved at styre sine lange ben, så når der skal løbes stærkt ender det som regel med at alle 4 ben ender i en omgang "kludder-mor". Og hvis der var et sådan show med "slange-hunde" burde hun egentlig være selvskreven til at deltage.

Hej. Synes lige I skal se dette af vores Bonnie. På de 2 første billeder ligger hun i vores campingvogn og sover På det 3. ligger hun og sover i bilen. Det der ikke kan ses på billedet er at hendes bagdel ligger halvvejs op af ryglænet Det sidste billede viser Bonnies yndlings-sovestilling

Hej. Vores 2 lystrer stort set alle der benytter samme kommandoer som os, og der behøver ikke være godbidder indblandet. MEEN den store, Mille på 1,9 år, lystrer stadig bedst når jeg giver kommandoen, hænger måske sammen med at det er mig der har trænet hende Den lille, Bonnie på 7 mdr., lystrer os alle 3 lige godt, men hun er jo også stadig ved at lære alle de basale ting.

Hej. Jeg er uddannet bankassistent for mange år siden, men har siden 2000 arbejdet som sekretær på en Musikskole 37 timer ugentligt. Fedt job, børn og voksne og musik omkring mig stort set hele min arbejdstid. Derudover går jeg selvfølgelig til en del af de koncerter vi selv afholder. Fritiden går med at passe mand, barn, hunde (2 stk. lab), hjem og min gamle mormor. Vores datter farer landet rundt til svømmekonkurrencer så meget af vores fritid går med at køre hende rundt. Når ikke lige datteren svømmer konkurrencer er vi inkarnerede campister og bruger derfor også en del tid på campingvognen. Resten af tiden bruger vi på hundene. Vi går dagligt gode ture hvor vi "træner deres næser" og alm. lydighed. Indtil nu har vi gået til lydighedstræning og jagttræning med Mille (1½ år) og i næste måned tager vi både hende og Bonnie (17 uger) med til lydighedstræning. Vores holdning er at når man som vi er ejere af store hunde så er det ekstra vigtigt at de lystrer. Når det er sagt så kan vi jo se på Mille at hun nød den træning hun har været igennem og helt ærligt, så nød jeg faktisk at komme til træningen med hende. Nok om os. Fortsat god sommer til jer alle.

UPS jeg har da sovet godt. Tror ikke min datter bliver glad når jeg har gjort hende 13 år yngre Ena har fødselsdag d. 28.03.95

Hej. Lyder spændende. Jeg og Bonnie vil da gerne deltage (hvis ellers det kan passes ind i hverdagen og ferien (28-29-30)). Bonnie er en lab på 11½ uge som jo endnu ikke er lydighedstrænet så meget. Vi bor i Ishøj. Men jeg vil da gerne høre lidt mere.....

Hej vi vil da også være med: Hundene: Mille 08.01.07 Bonnie 28.03.08 Menneskene: Ena 28.03.08 Jan 02.09.54 Lotte 31.10.66 :blink:

Hej igen. Synes lige at I skal vide hvordan det går med Mille efter at Bonnie nu er flyttet ind. Mille er faldet helt til ro igen, der er ingen gøen, hylen eller gnaven i ting. Hun er heller ikke mere stresset når vi er kommer hjem. :bigsmile: Mille har nu også vænnet sig til at Bonnie er flyttet ind. De første par dage virkede det som om hun ikke rigtig kunne forstå at Bonnie var kommet for at blive. Men nu er de næsten uadskillelige, gudskelov. De leger super godt sammen, sover næsten altid i ske og Mille har selv påtaget sig rollen som "opdrageren". Dvs. når vi be'r Bonnie gå ud på græsset og tisse, så går Mille først og gør det hun skal og hvis ikke Bonnie selv går ud og gør det hun skal, ja så viser Mille hende det gerne flere gange indtil Bonnie nu har fået det gjort :blink: Bonnie kan godt blive lidt hys, når ikke lige hun får sin vilje overfor Mille, men så vender Mille rumpen til og går sin vej Og det med at have 2 hunde igen, ja det er så absolut lykken. Min mand og jeg sad på bænken i haven tidligt lørdag morgen og kiggede på hundene lege, og blev enige om at der var kommet noget godt ud af at vi var nødt til at få Trille aflivet, nemlig at vi nu er "forældre" til 2 pragtfulde labber der i den grad kan få smilene frem. Som Jan sagde: Jeg har aldrig kunne sidde og kigge på hundene (Trille & Mille) og tænke "Gud hvor bor jeg dejligt og hvor har vi det godt" med et kæmpesmil på læben. Desværre var det sådan (kan vi se i bakspejlet) at Trille stressede os mere end hun gjorde os glade Men dermed ikke sagt at vi ikke har holdt af hende, for det har vi altid gjort. Men her bagefter går der nogen ting op for os, når vi ser på vores 2 pragt-eksemplarer. Og sluttelig vil jeg sige tak til jer alle for den modtagelse og de råd I har givet. Dejligt at man som nybegynder i den grad kan føle sig velkommen.

Jeg er så helt klart vild med lab.hvalpe. Jeg har selv en lab. på 1½ og henter i dag en på 8 uger så valget er ikke så svært.......

Nu er vi nået til dagen hvor vi skal hente Bonnie. Men inden jeg udbreder mig vildt om det vil jeg da lige fortælle hvordan det går med Mille. Mille er jo en glad hund der bare ikke kan lide at være alene hjemme ! Desværre er der stadig flest dage hvor hun er dybt ulykkelig over at være alene, og derfor hyler dagen lang I går da vi kom hjem havde hun "tygget" lidt i døren, ikke meget men.......... Hvad hun skal bag den dør ved vi ikke, men vi har sørget for at hun kan komme om bag den og kigge, uden samtidig at lukke den i så hun ikke kan komme tilbage til køkkenet. Vi formoder at hun stadig leder efter Trille Men vi håber stadig på det bedste og træner alene hjemme med hende når vi selv er hjemme. Hmm, det lød mærkeligt, men I ved nok hvad jeg mener !:blink: Mille har været med og besøge Bonnie de sidste par uger, dvs. ca. 6 gange. Og det går bedre og bedre. I går fik de leget lidt og da Bonnie forsvandt ind i det høje græs løb Mille hen til hende, sådan ligesom for at sige: NEJ det må du ikke, kom så her! Men ind imellem når Bonnie og Mille leger så virker det som om at Mille bliver lidt bange for hende!! Eller måske er det nærmere fordi hun bliver usikker ? Jeg tror ikke helt hun endnu har vænnet sig til de hurtige skift Bonnie laver. Men vi er fulde af fortrøstning og ved at det nok skal gå alt sammen. Og så er der jo laaaaaaang tid til kl. er ca. 15 hvor vi alle (Far, Ena, Mille og jeg) skal ned og hente Bonnie. Og vi glæder os jo næsten slet ikke (host host) Vedhæfter lige et par af de nyeste billeder af Bonnie og vender snarest tilbage med billeder af dem begge sammen.

Jeg har allerede selv lavet om på min morgentur. Den foregår i et ganske roligt tempo hvor Mille gør stort set som hun lyster!! Altså ingen stress. Men på hjemvejen smider jeg så foder hun skal søge. Og hun nyder det Og min mand har valgt også at gøre morgenturen længere og anderledes. Selv om vi sørger over Trille, så ynker vi på ingen måde Mille i hendes sorg. For det er vi helt klar over er med til at forstærke hendes sorg. Jeg mener bestemt ikke at Mille lider af separationsangst, idet hun sagtens kan beskæftige sig selv meget længe, hvor hun blot en gang imellem lige kigger forbi os ligesom for at sige at hun er her endnu. Når vi er hjemme er hun meget glad og vi kan sagtens få hende til at deltage i aktiviteter eller andet uden besvær. Vi tror selv at Mille reagerer som hun gør, fordi hun savner Trilles selskab og håber selvfølgelig at det hjælper når Bonnie kommer hjem til os.

Desværre er det sådan at naboen dagligt har hjæper på og disse hjælpere bryder sig ikke om dyr, ej heller den kat naboen har!!!!! Forstå det hvem der kan. Men vi er fulde af håb om at det går den rigtige vej. Og nu er der jo heldigvis kun 6 arbejdsdage tilbage før vi kan hente Bonnie Du har nok ret i at hun stresser lidt når hun er sammen med hvalpens mor, men jeg tror det generelt er fordi hun jo stadig savner en at lege med, for de hygger sig virkelig sammen og leger rigtig godt sammen. Hun har jo trods alt altid været vant til en legekammerat. Vi har ikke optaget hende når hun er alene og har heller ikke mulighed for det, desværre. Men er helt enige i at det måske kunne give et overblik over hvor/hvad der går galt for hende. Jeg vil fluks gå på biblioteket og låne den bog du nævner, Anne-Marie, for vi er helt enige med dig i at man altid kan lære nyt selv om man har prøvet tingene før!!! Her til slut vil jeg sige mange tak til alle der indtil nu har besvaret mig. Jeg havde ikke troet at jeg ville få så mange svar så hurtigt!! Men det er da dejligt at blive glædeligt overrasket. Og det er bestemt ikke sidste gang jeg henvender mig hvis jeg har noget at spørge om. For min mand og jeg er det meget vigtigt at vores dyr har det så godt som muligt, dog uden at vi er tosse-gode ved dem og dermed ødelægger dem. Jeg har gået til alm. lydighedstræning og apporterings træning med Mille hvilket hun virkelig har nydt. Apporteringstræningen er ikke fordi vi går på jagt, men blot for at bruge/aktivere hende. Og når holdene starter op igen til januar, ja så fortsætter jeg med Mille og min mand starter med Bonnie Jeg forsøger at vedhæfte 3 billeder. Håber det lykkes. 1: Bonnie 4 uger gl. 2: Mille 15 mdr. 3: Mille og afdøde Trille. 4: Bonnie 4 uger gl. hygger hos min mand.

Klik på Kvik Besvar ikonet i indlægget herover for at aktivere Kvik Besvar funktioner her

Vi har overvejet "dagplejen", men der er desværre ingen i nærheden der kan hjælpe. Naboen vil gerne men er et handicappet ægtepar der ikke magter hende selv om hun er meget velopdragen. Nu har hun tirsdag og onsdag virket knap så frustreret når min datter kom hjem, så jeg håber det går den rigtige vej Hun har nu været med nede og besøge den lille ny hvalp 2 gange, men virker ikke særlig interesseret. Har ladet mig fortælle at det kan hænge sammen med at hvalpens mor er tilstede Samtidig savler hun voldsomt når hun er med på disse besøg, ved I om det også er normalt og evt. hvorfor hun gør det??

Nej vi har faktisk aldrig lært Mille at være helt, helt alene hjemme. Vores forbistrede fejl Milles dag er som følger: - Kl. 05.30 vi står op og hun får en tissetur i haven - Kl. 07.00 Mille og jeg går en tur på ca. 20 min. hvor vi, når hun har gjort hvad hun skal, træner lidt lydighed og så almindelig hygge-gåtur. - Kl. 08.30 Mille og far går tur på ca. 30 min. igen med hygge og denne gang med noget søgning. - Kl. 14.00 Vores datter kommer hjem og går tur med hende ca. 30 min., almindelig hyggetur med badning i søen - Kl. 14.30 Far kommer hjem og Mille er i haven sammen med ham. - Kl. 16.00 Jeg kommer hjem og går en tur på ca. 30 min., med lydighedstræning, apporteringstræning eller hvad vi finder på. Herefter er Mille igen i haven så længe det passer hende - Kl. 20.00 Mille og vi går igen en luftetur på ca. 30 min. almindelig hyggetur. - Kl. ?? godnatturen Når jeg går om morgenen kl. 7.30 smider jeg en håndfuld foder på gulvet. Og når min mand går hjemmefra ca. kl. 09.00 får hun sit legetøj og samtidig en stor aktivitetsbold med foder i. Så jeg mener bestemt at vi gør hvad vi kan for at hjælpe hende af med angsten for/kedsomheden ved at være alene. Vi ynker hende ikke og tager os ikke mere af hende nu end før. Men alligevel...... Jo selvfølgelig tager vi os mere af hende nu, kan jo ikke undgås når der nu kun er hende. Vi savner jo også Trille Men vi har jo lettere ved at komme over det end Mille, for hun har jo aldrig prøvet at være på egen hånd....... Når vi får Bonnie, som også er en dejlig sort labrador, hjem skal der trænes alene hjemme med dem begge hver for sig. Og så håber vi selvfølgelig at Mille kan accpetere Bonnie. Vi var nede og besøge Bonnie i søndags, men Mille var slet ikke interesseret. Måske fordi Bonnies mor var tilstede......

Vi er i den uheldige situation at vi har været nødt til at aflive vores 9 år gamle Fox Terrier pga. sygdom . Men vores dejlige 1½ år gamle Labrador, Mille, sørger så meget at hun, nu efter 14 dage, ikke rigtig vil spise. Når hun er alene hjemme mens vi er på arb. er hun begyndt at gø og hyle tiden væk. Vi går og venter på at kunne få vore lille ny hvalp, Bonnie, hjem om knap 14 dage. Men hvordan kan vi hjælpe Mille i de resterende 14 dage?? Vi sørger hver dag for at aktivere hende og gå lange ture inden vi forlader hende, hun er kun alene i max. 5 - 6 timer dagligt som regel mindre. Har I nogen gode råd??