Ja, jeg ved ikke helt hvad jeg skal kalde tråden :hmm:
Nå... Jeg kommer på flere træningspladser i løbet af ugen, underviser selv på 2 af dem. Og der er enorm stor forskel på "ånden" på stederne...
Det ene sted (privat) er så ekstremt socialt, at kursisterne bliver siddende i flere timer efter de har trænet, blot for at kigge på de andre og hyggesludre, om sommeren ender det ofte i impromptu grill-aftener efter sidste hold. Folk møder op for at hjælpe med at nivelere grusveje, male spring, gøre toiletter rene, lave mad, overtage en træningstime hvis træner er syg eller lign. Det er det mest fantastiske træningsted ever :hjerte: Rigtigt meget af dette skyldes træneren, men en del skyldes også, at de mennesker der er kursister på stedet i vid udstrækning er hundemennesker med stort H, hvis altoverskyggende interesse er hund og vores sport...
De 2 andre steder er klubtræningspladser. Kursisterne er nogle andre, da mange af dem har rigtigt mange andre ting i deres liv end hund. Trænerne er selvfølgelig også nogle andre - og de er mere spredte interessemæssigt: nogle er lydighedsfolk andre ag, atter andre rally eller spor osv...
Især i den nyeste klub jeg er kommet ind i, er der et enormt skel imellem de forskellige sportsgrene - ligesom om vi er 2 forskellige klubber, hvor lydigheden er en klub og agility en anden.
Lydighedsdelen er (naturligt) ældst, og mange af trænerne her har været i klubben i 20 år og derover. Agilitydelen har været kæmpestor på et tidspunkt for en del år siden, men er gået ned af bakke grundet trænerflugt og sikkert også andre ting, som jeg ikke kender til.
Jeg har ingen ambitioner om at genskabe agilitydelens storhedstid, men jeg tænker, at noget må gøres. Jeg ærgres over, at der ikke er nogen "klubånd", at lydighedsfolket og agilityfolket nærmest er i "krig" mod hinanden, når det gælder budgettering og aktivitetsplanlægning, at nye trænere flygter til andre klubber og at den træner jeg går føl hos nu fx. fortæller mig, at det er nødvendigt at overfylde hold med fx 12-13 ekvipager, fordi under halvdelen møder op hver gang...
For ja! Det hele bider jo sig selv i halen. Hvis trænerne ikke trives, så trives kursisterne heller ikke...
Så det jeg nok søger fra jer er inspiration. Har I oplevet samme problemer i jeres klub? Og hvis ja, hvad gjorde I ved det? Hvis I ingen problemer har i den sammenhæng, hvad er det så I tænker, der gør klubånden i jeres klub så god?