Hop til indhold

Amocca

Moderators
  • Antal indlæg

    20.570
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    2

Indlæg skrevet af Amocca

  1. På 9/13/2017 den 03:58 , Doberfan skrev:

    Så her er noget jeg aldrig har tænkt på før.

    Min veninde var til agility kursus i sidste weekend og en af de ting hun fik at vide var at det er totalt forbudt at træne lydighed hvis man vil have en agility hund. 

    Grunden er at man i lydighed vil have hunden til at fokusere (kigge) på føreren, mens man i agility vil have hunden til at fokusere  på forhindringerne foran den. 

    Jeg kan godt se logikken i teorien men min træner har haft adskillige hunde der har gjort sig fantastisk i begge  dele. 

    Jeg selv mener at hundene godt kan kende forskel på om det er det ene eller det andet. Hvad mener I andre?

     

    Sikke noget pjat.  Ikke at Karla er verdensmester i nogen af delene, men hun var nu både en dygtig agilityhund og rallyhund på samme tid i flere år.

    Jeg løber agility igen.  Jeg har stadig ikke den store lyst og ved ikke om jeg kommer til at konkurrere igen, men Wilma og jeg hopper da over et par spring en gang om ugen nu...  Så måske en dag kommer lysten tilbage...

    • Like 3
  2. Nu aner jeg ikke hvad det er der er 'mere interessant' end dummyen. Men min cocker var en lille køter, der langt hellere ville søge end apportere (hvilket man jo som sådan ikke kan bebrejde hende, det er jo det hun er lavet til). Hun markerede nedfaldet, løb i en flot lige linie på dirigeringen, men løb derefter lige henover apporteringsemnet og gav sig til at søge istedet. Når man så sagde bussemand til hende, rullede hun med øjnene (i overført betydening LOL) og sagde: "jaja, jeg ved jo godt hvor den er", hentede dummy og kom tilbage og afleverede den.

     

    I en periode valgte jeg derfor at bruge søget som belønning. Det sekund hun smækkede dummyen i min hånd blev hun straks sendt i krat og fik lov at søge. Det tog meget få gange for hende at fatte pointen og jeg har nu en hund med masser af smæk på apporteringen og som endda kan sendes i lækkert søgeterræn uden at glemme hvad hun leder efter.

     

    Hvis din hund er sindssygt glad for tennisbolde, så kast bolden og giv hende fri på den i det sekund den afleverer dummyen til dig, ville være mit umiddelbare råd.

  3. Johna Badonna er også startet op på nosework - og er rocker sej til det. Som det jo viser sig hun er til alt arbejde, hvor HUN har styringen og jeg skal blande mig udenom.

     

    Jeg er stadig mere vild med mantrailing og fortsætter også med denne sport, men nose work er nemt at gå til og kan laves alene uden det store besvær, så den er vi også hoppet på. jeg satser på, at hun skal til prøve i løbet af i år.

  4. Jeg må sige, at du må være verdens mest tålmodige menneske... Jeg kan slet ikke forestille mig hvilken nedsmeltning jeg ville have haft hvis en af mine havde gøet / pevet / hylet af mig i en halv time! Jeg ville være gået berserk inden der var gået 2 minutter, 1 minut tror jeg endda... Jeg har aldrig nogensinde oplevet det, så hvad jeg ville have gjort ved jeg ikke, men jeg er ret sikker på, at jeg ville have haft fysisk fat i dem, hvis de ikke havde holdt mund når jeg bad dem om det..

     

    Jeg bruger som sådan ikke time out - men hvis Wilma kører sig selv op i stress fx pga gæster, så kan jeg godt finde på at smide hende i hendes hvalpegård. Hun kan stadig se os igennem gitteret, men ikke deltage.

  5. Jeg kender kun til Whippets fra en træningskammerat, som jeg af og til går tur med. Hendes går fint fri, men de jager jo på synet - så en blafrende pressening laaaaaangt ude i det fjerne kan tænde dem, hvis man er uheldig.... Jeg har aldrig set dem være fysiske i deres leg. De leger løbelege. Fungerer fint med mine gårdhunde, men ikke med spanielsdyret som gerne vil bodyslamme og tackle.

     

    Edit. Du får lige lidt billeder af Johna og Jacko, bare fordi de er søde sammen :mrgreen:

     

    IMG_7210.jpg

    IMG_7192.jpg

    IMG_7166.jpg

  6. Jeg ville overføre nogle af elementerne fra 2x2, som han tydeligvis synes er fedt, på springene. Altså lade ham tænke selv og belønne fremad igen og igen, indtil han selv søger springene.

     

     

    Dette her gjorde jeg med Johna - som løb udenom alle spring hun så / kun tog de spring hun specifikt fik besked på, ved at jeg stod ved dem. Virkede rigtigt fint med hende. Satte en hel masse spring op, "hulter til bulter" og gik blot rundt imellem dem, animerede hende ikke på nogen måder. Hvis hun valgte at tage et spring blev kastet kiks fremad og rost til skyerne.

     

    2 år senere tager hun stadig random spring hvis vi går forbi dem - og leder fremad efter en kiks... På trods af at hun ikke har løbet agility siden hun var 3 år

  7. Wille er sød. Hun bliver trænet alt for lidt i agility, men hun vil jo gerne arbejde lige meget hvad vi laver. Hun løber dog enormt "stort" i forhold til hvad jeg er vant til med gårdbanditterne, så det skal jeg lige vænne mig til. Og så låser hun slet ikke på forhindringerne, men kun på mig. Så det er også en voldsom udfordring at løbe med for mig, som er vant til Karla, som låser på alt hun ser. Hun har rigtigt fine felter, men jeg har måttet opgive mit ståfelt på A, da hun styrtdykker på det og jeg bryder mig simpelthen ikke om den voldsomme belastning det er for hendes forben at stoppe. Det bøvler vi dog lidt med, for hun mener stadig hun skal stoppe, så hun blæser ned som jeg beder hende om og så bakker hun op og laver 2o2o :lol::roll:

     

    Vi har lidt kvaler med balancefeltet hvis der ligger en tunnel under nedgangen - og idag gjorde hun problemet endnu værre, da hun valgte at springe af oppe fra bommen, (flere gange) fordi jeg trak ud for at komme omkring tunnellen! Yikes. Så får eg altså dårlige nerver! Jeg måtte smide et låg på i bunden til hende og gå frem og tilbage ned til det låg flere gange for at overbevise hende om at hun skulle løbe balancen færdig på trods af at jeg ikke var der. Som sagt, hun låser på mig, ikke forhindringerne!

     

    men alt i alt er hun en supersød lille hund at løbe med. God fart og entusiasme. Og hvis jeg en dag får lyst til at løbe agility igen og giver mig til at træne fast med hende, så tænker jeg hun kunne blive en seriøs konkurrent i mellemklassen.

  8. Tadaaaaa!!! Så har vi en slalom!!! :banan:

     

     

    Det går ikke stærkt. Men det bli'r rigtigt stort set hver gang. Terkel tænker over tingene, og når han er heeeelt sikker, så kommer der mere fart på. Det er også ekstra svært for ham når jeg filmer, og er mere stille end normalt. I det sidste klip står jeg f.eks. helt stille, og så går Terkel nærmest i slow motion! :lol: Men det skal nok bli' helt fint når han bli'r mere sikker. Nu skal vi terpe videre, med fart, indgange og forstyrrelser. Skal lige læse op på 2x2, jeg mener at man nu går lidt tilbage til 6 pinde og får terpet lidt..? :hmm:

     

    Hvor er han sød, Korvis :lun:

  9. Nogle der har gode forslag, til og hjælpe mig med at knække koden,til Calvin som tyvstarter.Han gør det kun ude til stævner, Til træning i klubben og de andre steder vi træner bliver han nu så fint liggende i sine starter. Uden tvivl det er min egen skyld, da jeg har bare ladt det ske og ikke rettet ham og sat ham tilbage. men som alle ved er det en mulighed og placere sig ordenligt og det bliver en forjappet start med en hund der er hurtigere end lynet.

     

    Så nu er det slut med tyvstarter. Når jeg stiller ham til start bliver han dækket af, og når jeg begynder og gå mod banen, går han med. Når jeg vil rette ham tilbage i sin dæk. Låser han og vil ikke tage imod en komando og det er utroligt svært og få ham til at dække og har kun øjene på agilitybanen. Han er ellers en super lydig hund og har fokus på mig når vi går ogvarmer op, det er kun periodennår han stilles til start han fryser. på banen er han super sød og lydhør.

     

    Hvad ville i gøre og træne den, når det kun er til stævnerne ? Handler det bare om jeg skal være koncekvens. og rette ham hver eneste gang ? Også kun tage til stævner i en periode for at træne det med ham ? indtil det er på plads ?

     

    Tilbage til start - også til stævner. Han har luret, at han ikke bliver rettet til stævner. Konsekvens er den eneste vej frem. Det kommer til at koste et par løb.

  10. Vi har trænet lidt i dag igen, og nu husker Terkel hvilken side man går ind fra. :lol: Næsten hver gang i hvert fald, han har stadig svært ved de helt svære indgange fra kl. 9-siden, hvor han skal ned og runde den første pind. Men det må vi jo bare terpe mere, så. Vi er nu oppe på 6 pinde, overgangen fra 4 til 6 pinde var som forventet ikke det store problem, men han klarer ikke ret store forstyrrelser endnu.

     

    Wille er rigtig fin i slalom. Kan tage 12 pinde, men hun tåler ikke forstyrrelser. Dvs. jeg kan sagtens løbe/gå ved siden af og jeg kan også være ret langt fra hende, så hun arbejder selvstændigt. Men jeg skal ikke tale til hende...

  11. Det ser da super godt ud, Amocca!

     

    Er der ingen slalom i springklasserne derhjemme? Her har vi ingen klasser uden slalom.

     

    Som korvis siger, så var det et DGI stævne i begynderklassen. Slalom var med i agilityklassen, men ikke i spring (vi løb bare forbi den). Springklassen var desuden kun 14 spring lang. DGI stævnerne er uofficielle og 'for sjov'. Reglerne er mere eller mindre de samme, men begynderklassen er for de helt rå, så der er ofte ikke vippe, slalom og hjul med.

  12. Jo tak. Hun var så sød. Men hun skal ikke løbe stævner endnu. Det er hun slet ikke klar til. Hun kan ikke alle forhindringer og er kun trænet så sporadisk i agility, at det er næsten pinligt. Hvis jeg finder lysten til det, så kan hun måske få lov at starte stævner næste forår / sommer tror jeg.

  13. Idag, hvor resten af agility Danmark har været dygtige til DKKs DM og en frygteligt masse af mine træningskammerater har været RIGTIGT dygtige! har Wilma sådan lidt tilfældigt fået sin konkurrence debut. Hun er overhovedet ikke stævneklar, men jeg skulle til DGI stævne for at heppe på et par kursister og da de næsten ingen tilmeldinger havde fik vi lov at komme med.

     

    Wille er en følsom tut på mange måder og jeg havde på forhånd bestemt, at så hun trykket ud ved at være på pladsen skulle hun ikke løbe. Hvis hun så glad ud, ville hun få lov at løbe så længe hun lignede en der havde en fest på banen. Og skid hul i hvor mange forhindringer vi missede.

     

    Hun var noget så glad og sød og forsøgte at høre så fint efter :lun: her er dagens bedste løb, hvor hun kommer igennem med 5 fejl på begynder springbanen.

     

    [video=youtube_share;r26ngDlxsO4]

  14. Terkel har kunnet helt fint på højre side lige siden vi startede. Men åbenbart ikke i dag!!! :lol: I morgen kan det være venstre side som han aaaaldrig har prøvet før. Og om to dage gør han det som om han aldrig har gjort andet... Han er lidt sjov!

     

     

    Sådan er det bare tror jeg. Igår til træning havde Wilma aldrig nogensinde i sit liv prøvet slalom med mig på højre side. Det fandtes slet ikke i hendes hjerne.

  15. Tak for svarene . Nu er jeg mere rolig!

    Jeg fik af vide af min hundetræner at hvis hun ikke sov mellem de der 16-20 timer, kunne det være direkte sundhedsskadeligt  At hun så er en stresset hvalp, der ikke får sin søvn, og at hun så kan blive en svær hund i fremtiden 

    De dage vi ikke laver så meget, sover hun heller ikke så meget. Men hvis vi har en dag hvor hun får leget med en masse hunde, så sover hun også det meste af dagen.

     

    Hun er 14 uger nu - hvornår begynder de så ikke at skulle sove så meget?

    Og hvornår begynder hun at kunne sove lidt længere om morgenen? 

    Lige nu står hun op mellem 6-7 jo, men en dag som idag hvor jeg har fri, måtte hun godt liiiiige trække den til 9 tiden 

     

    Det er såmænd heller ikke forkert, men der vil altid være individforskelle. Hvis din hvalp slet ikke sov og gik hvileløst omkring og ventede på aktiviteter, så skulle du være bekymret. Men så længe hun kan finde ro når en aktivitet (fodersøg / gåtur / leg / whatever) er overstået, så ville jeg ikke være bekymret. Men det er et reelt problem, at folk - med de allerbedste intentioner - kommer til at overstimulere deres hvalpe vildt og voldsomt, så de små kræs hjerner slet ikke kan følge med. Det kan føre til stresspiberi, hvileløs vandren, krav om konstant aktivering (som folk giver, fordi de tænker hunden er understimuleret), frustrationsgøen og til sidst så bliver stresshormonerne så forhøjede at man bliver syg af det - nøjagtigt ligesom et menneske med stress.

     

    Men så længe din hund virker veltilpas, kan finde ro i sig selv og lægger sig og sover efter aktivitet, så kan du tage det helt roligt. Så får hun såmænd nok den søvn hun har brug for.

  16. Det havde jeg ikke modet til. Blev anbefalet at holde det rent og så ellers ikke gøre noget. Men turde ikke tage risikoen. jeg mener både tåknoglen og nerver er helt blottet.

     

    Jeg (og Wille) er tydeligvis ret hardcore. For vi brugte ugen på lange traveture på vadehavet, stranden og klitterne samt svømning i saltvand. Poten og hullet hvor neglen sad ser fin ud og hun har ikke blødt eller været synderligt interesserer i den heller :vedikke:

  17. Har skrækkeligt mange, men de mest brugte når jeg taler til dem er:

     

    Karla: Karlsen, Karl-Karl, Kakelak, tyksak, musen

     

    Johna: Jon-Jon, Johnsen, Rynke, terriertut

     

    Wilma: Wille, Willewup, Wup-wup, tut, babe, fregnefjæs, mis

     

    fællesnavne de alle reagerer på: piger, skattepiger, tutter, hunde

  18. Super flot fotoarbejde og smukke motiver! Det er skjult godt at Wilma ikke var imponeret. :lol:

     

    Hun er jo bare generelt en glad lille tut, så hun stirrer glad på mig, hvorend jeg stod henne. Kyssebilledet var absolut det sværeste :lol:

     

    og det blev ikke nemmere af turister der stirrede måbende på idioterne der stod på stranden med dug og lysestager og to FT spaniels der væltede kasserne hver gang de blev givet fri :lol:

×
×
  • Tilføj...