Sammy

Enzo er lige opstartet cykel-træning. Jeg har et par gange mens han var 6-8 mdr gået tur med både Enzo og cyklen, så han lige kunne vænne sig til den (ganske kort - ville have gjort mere i det, men vind og vejr og andre ting gjorde jeg ikke fik det gjort). Så har jeg øvet at cykle ved siden af cyklen på få meter på vores busvej (som er helt øde på visse tidspunkter - og hvor man kan høre og se hvad der kommer langvejs fra). Dette er også bare blevet til et par gange før jeg i sidste uge tænkte at nu skulle vi se at komme i gang (Enzo er nu 1½ år) - Enzo kom om på højre side - fik kommandoen "cykl" og så cyklede vi derud af (der kunne vi såmænd sikkert godt have startet) - planen er at vi stille og roligt skal cykle længere og længere. Har ikke så travlt, men har med vilje ventet til nu før vi sådan rigtigt begynder. Min gamle hund cyklede jeg rigtig meget med, da jeg ikke havde bil - og han elskede det!! Jeg vil ikke anbefale flexline, da meget kan gå galt, hvis man ikke lige får låst og hunden bliver forskrækket/ser noget den vil jagte osv osv osv. Gode kommandoer for os har været: "cykle" (= så cykler vi og snuse, tisse osv er noget man har ordnet før og får mulighed for at gøre efter) "drej højre/venstre" - i starten bløde kurver - senere når kommandoen sidder, så kan man dreje ganske skarpt "udenom" - Zigo lærte selv at når der kom en lygtepæl så skulle han den rigtige vej rundt om den "stop" "rolig" - hvis der kom lidt for meget træk i linen Meget obs på at få varmet op inden man cykler. Jeg var ikke så betænksom for 12 år siden, så Zigo fik en muskel-skade, da han fløj afsted de første meter helt kold - ikke smart. Og så gerne trave-tempo. Fandt dette link: netdyredoktor - Cykling og løb med hund

Awww han er totalt nuser :lun: - og super godt fanget med kameraet!! :5up:

Også held og lykke herfra. Vi krydser fingre og poter for at Møffe fra nu af lever et sundt og langt liv :ae: - og at operation og genoptræning går over alt forventning xxx

Herlige maj-billeder af jeres skønne hunde :lun: Her et par Maj-billeder fra Enzo Verden I haven med Kongen og Pyramiden Og fra vores gåtur i Mols Bjerge i dag (der skal vi altså have arrangeret en HF tur til - kæft der er skønt :5up:) Vi blev modtaget som ugens gæst af disse heste/ponyer De mistede dog hurtigt interessen - undtagen den sorte hest i baggrunden, som fulgte os hele vejen til folden stoppede :hjerte: Så blev det kedeligt at posere.... - der tykkes i en pind eller andet natur "jeg har fundet en bunke jord" "nu skal jeg hjælpe med at pløje...." "nå ok.. jeg skal bare sidde... :engel:"

:lol: haha ja det kunne såmænd godt være sådan en samtale de to har kørende haha Han er helt vild sød :lun: Jeg kender ikke rigtig flere grosser sennen hunde end Pasko - så ved ikke så meget om racen udover ham (her går også en grosser sennen tæve vi har mødt et par gange - hun er også sød, men måske lidt mere reserveret). Hmm kan ikke lige komme på andre racer, så hopper ud af tråden igen

hehe Vi kom på hvalpehold men en grosser sennen hund (han). Den første grosser sennen jeg har set - og kendte faktisk ikke racen før. Men nøøøøøøøøj jeg er faldet for den. Pasko som vi kender er simpelthen den mest rare og stabile (temperament) hund jeg nogensiden har mødt. Han er totalt lalleglad og verden ligger bare for hans fødder. Han elsker alt og alle - uden at det imo er for meget. Han er cool i alle situationer jeg har oplevet ham i - tager ligesom verden som den kommer. Han er fantastisk til andre hunde og børn. Og så er han Enzos bedste ven :hjerte::hjerte::hjerte: - og under det store ydre ligger en lille sprinter gemt - aldrig har jeg set så stor en hund bevæge sig så let - han svæver hen over jorden og vender sig på en tallerken. Ifølge ejer er han helt rolig derhjemme - men på gåture er der gang i ham - Pasko syn's livet er fantastisk - bedre han det vist ikke siges og han udstråler det 110 procent Pasko passer faktisk til alle dine nedenstående kriterier - bortset fra pelslængde (og at du ikke er så vild med racen hehe) Men jeg må indrømme at jeg har tabt mit hjerte til denne dejlige knejt

Min gamle Zigo syn's den var såååååååå sjov - den kom op når man skubbede til den jo hehe - og så kom der guffer ud af den.... Enzo har lige fået en her for små 2 uger siden (Zigos blev væk) - han har prøvet den to-tre gange og syn's også den er sjov so far og han bliver bestemt ved til den sidste godbid er ude hehe :blink:

Det er også vildt praktisk når du bliver væk steder med mange mennesker - så går man bare efter lyden :5up::klap::slem: :blink: hey jeg kan da godt være stille - sidde ned i længere tid er ikke så rart, men jeg er da ikke så belastende som Enzo :blink: Aww tak til den sidste

Jeg fik min første hund da jeg var 14 år gammel og altså stadig i folkeskolen. Jeg arbejdede ikke ved siden af fast, men havde selv sparet op til hende. Mine forældre betalte mad og dyrlægeregninger. Hun fik desværre HD og døde kun 4 år gammel. Som 18 årig fik jeg min anden hund. Jeg gik da i gymnasiet i 2G. Jeg arbejdede et par timer ved siden af om ugen - men ikke sådan fast, men lidt i perioder - fik jo så SU oveni. Boede hjemme til jeg var færdig med 3.G og betalte ikke husleje, men betalte selv købspris, mad og dyrlæge. Tidsmæssigt kunne det sagtens hænge sammen. Havde jo tidligt fri ofte og forældre til at passe (hvis det skulle være), da jeg stadig boede hjemme. Da jeg flyttede hjemmefra lige efter gymnasiet fik jeg et job og det gik også fint med at hænge sammen økonomisk, og jeg fik tjent lidt penge på kontoen (min hund var dog meget syg af allergi, så havde rigtig mange dyrlæge-udgifter). Syn's ikke det største "problem" var da jeg gik på gym og stadig boede hjemme.... Ville så læse videre. Fandt heldigvis en billig ungdomsbolig at bo i, hvor man også måtte have hund (og der var til og med en fin have han kunne boltre sig i). Fik SU, og arbejdede i sidste halvdel af min uddannelse hveranden lørdag og tog SU-lån. Det kunne godt hænge sammen, men det var en stram økonomi. Tid var der masser af (ugen har ofte færre timer end et fuldtidsjob ved videre stuider) - men det er jo også en periode hvor man gerne vil hygge/feste med sine klassekammerater, så det er helt klart et prioritetsspørgsmål. Det er ikke enten/eller, men jeg har helt klart sagt nej til nogle ting, jeg egentlig gerne ville med til, fordi jeg ikke syntes min hund skulle være alene igen. Ud over skolen er der ofte selvstudium i studiegruppe osv. Min studiegruppe var dog meget indforstået med at vi var hos mig, hvis det havde været lange skoledage, så han ikke skulle være alene hjemme mere end højest nødvendigt. Økonomi - jo det kan gå op - men levede bestemt ikke i overflod og skulle tælle resten af pengene mange gange, når vi havde været til dyrlæge, for at få det til at slå til. Her kan dog anbefales at sundhedsforsikre :blink: Så er man lidt ude over de voldsomme udgifter, som jeg oplevede at få. Bolig: Det værste for mig har helt klart været at finde noget at bo i, hvor man må have hund - de lejligheder/boliger hænger altså ikke på træerne. Inden jeg fik en ungdomsbolig måtte jeg bo i en faldefærdig lejlighed til uhørt høj husleje, hvilket på ingen måde kunne hænge sammen, hvis det var fortsat. Så ja det kan lade sig gøre. Men man skal være sikker på at det er det her man vil. Men jeg ville helt sikkert gøre det om igen - anytime :hjerte: :blink:

hehehe sprutter af grin her (af hele indlægget :klap: - men ja kan godt se den her :lol::lol::lol::lol:) Syn's ikke rigtig at Enzo og jeg ligner hinanden. Han er utålmodig ind i helvede og jeg er tålmodigheden selv.... eller nowet :blink:

Ja det er lidt sjovt at følge med i hvor hurtigt de tager på, de små (så længe det varer :blink:) Fandt lige Enzos vægtskema - så har du lidt at sammenligne med (jeg har vejet ham i MaxiZoo, hos forældrene og hos dyrlægen, så det er ikke hver uge, samme ugedag - og nok også en lille fejlmagin ift forskel mellem vægte - men langt de fleste målinger er lavet hos Maxizoo). 8½ uger: 8,50 kg 9½ uger: 9.15 kg 11 uger: 12.15 kg 13½ uger: 16,2 kg 16 uger 20 kg 17 uger 21.9 kg 19 uger 24.70 kg 20 uger 25.40 kg 21 uger 26.50 kg 22 uger 28.1 kg 25 uger 30 kg 34.5 kg (7½ md) 36.2 kg (8 mdr 8 dage) 36.6 kg (9 mdr 7 dage) 35,8 kg (9½ md) 35.6 kg (har åbenbart glemt at skrive dato.... ) 35,8 kg (har åbenbart glemt at skrive dato.... ) 36.8 kg (14 mdr) 37.3 kg (15½ md) Han er 1½ år nu og skifter mellem 36.8-37.8 afhængig af hvilken vægt han er på. Han hører nok til i den store ende (højde og nok især længde - han er på ingen måde tyk). Han blev målt til 64 cm da han var omkring et år. Vil tro han er omkring de 65 i dag, men han er ikke målt længe.

:lun: Han kunne ikke stå for Qairo's charme :lun: I siger bare til hvis vi skal mødes til en lille gåtur - vi er jo praktisk talt naboer :blink: haha ja det vil være helt forkert med en gåtur uden mudderbad/søbad til Lækre Liva :lol:

Dejligt at høre det går fremad. Vi krydser fingre for fortsat fremgang til Sille-pigen

Puha hvor har jeg stået i samme situation i mange år. Min første hund havde HD og fik nemt en slags sår (sikkert hot spots) som krævede dyrlæge konsultationer, min dejlige gamle knejt, som jeg fik efter den første døde alt for tidligt i en alder af bare 4 år , havde allergi og kostede mig en formue i dyrlægeregninger og bekymringer (sår, bylder, dårlig mave, opkastninger osv). Enzo er nu 1½ år og jeg har aldrig besøgt en dyrlæge så lidt (7, 9, 13 osv!!!). Enzo virker til at være en stærk og sund hund - og jeg kan slet ikke beskrive den gode følelse af, at man ikke går og er bekymret hele tiden, og jer der står i det nu har virkelig min største sympati. Det er ufatteligt hårdt. God bedring med Pomkin xxx

Lige knap 9 uger, mener jeg.

haha ja - Enzo vejede også 8 kg ved hans første dyrlægebesøg - det er et par kg siden

Kæmpe tillykke herfra

Awww hvor sødt Hvad vejer han? Enzo tog et kg på hver uge i den alder - vildt altså. Som 8 mdr vejede han 36 - i dag som 1½ årig vejer han 36-37 kg. Så det går vildt hurtigt

spor er selvfølgelig snor... :blink:

De gange Enzo og Zigo har ramt et stødhegn har jeg også ladet som ingenting eller sagt et par ord med glad-neutral stemme og gået videre - og det har virket (de næste par gange har de været lidt forsigtige omkring hegnet - desværre ikke fordi de forstod det var hegnet - Enzo koblede stødet med lugten af køerne og ikke fordi han ramte et stødhegn (det var interessen for koen der gjorde at han kom for tæt på og han så ikke hegnet, men mærkede jo så stødet). Og så har vi gået forbi adskillige gange, hvor han har været lidt mere forsigtig, hvilket så hurtigt har fortaget sig. MEN jeg har aldrig oplevet en hund reagerer ligesom Sheila gjorde. For Søren hvor havde hun det skidt og for f..... hvor var det så forbandet møg-ærgerligt at vi mødte den hund bagefter, som gik amok langs lågen. For det var altså bare meget mere end Sille kunne klare lige på det tidspunkt. Min mening er at du gjorde det helt rigtige i situationen :ae: - du fik ro på hende ved hegnet inden du søgte efter en vej at komme sikkert ud, du tog hende væk fra den gale hund og holdte en pause så hurtigt du kunne efter vi havde passeret den i sikker afstand - og det havde Sheila virkelig brug for der. Hvad angår støj og lyde fra lastbiler, trailere osv ville jeg på en for Sheila god dag tage hende alene med hen hvor du ved du kan møde sådanne ting og så lave noget med hende hun elsker (fange mus fx) langt væk derfra - så lyden kan anes, men hun ikke bliver bange - og så langsomt arbejde dig ind på en tættere afstand. Her ville jeg ikke klappe, nusse osv, men du kender Sheila bedst og ved hvad hun har brug for - du er en super Sheila-mor :kys: Krydser alt for at hun snart igen er tilbage til før det skod-hegn gav hende stød

awww ja, se lige det øre hihi

nå nå godt ord igen. Han er jo ikke lavet af glas :blink: Men vi havde en rigtig æv oplevelse i går, hvor han blev overfaldet bagfra . Så den står på absolut positive hundemøder - og dem havde vi 6 stk af på Mollerup-turen (har talt mig frem til at der var 6 hunde + Enzo, hvis der var flere så læg selv til ...). Så sådanne møder er perfekte :blink: Syn's ofte at jeg læser at folks hunde er vilde og ikke vil gå pænt i spor, og når man så møder op til diverse træf, så er det "små" dejlige englebasser allesammen :blink:

Enzo og jeg kan også den 5. - og gerne før :5up:, da Enzo blev hapset (overfaldet) af en hund i dag - så vi vil gerne møde søde rolige hunde som til træffet i går.

Sådan opfattede jeg det overhovedet slet heller ikke - beklager hvis det lød sådan Mine tanker var bare at de vagthunde jeg har set ikke altid har været så top-trænede som fx de dygtige konkurrencehunde. (men det ændre jo ikke ved at først-nævnte har et job de bliver brugt til og det andet er en interesse, eller hvordan jeg lige skal formulere det).

Så hvad med dem der bruger timer på at træne til fx konkurrence og er fra linier som har titler osv langt tilbage, men som ikke tjener andet på det end gode timer, en dygtig hund og en dejlig følelse indeni? (det er jo så selvfølgelig ikke hygge-spor) Men så går det på hundens egne evner og ikke på hvad der ligger i stamtræet (ikke nødvendigvis stambogen)?