Jeg fik min første hund da jeg var 14 år gammel og altså stadig i folkeskolen. Jeg arbejdede ikke ved siden af fast, men havde selv sparet op til hende. Mine forældre betalte mad og dyrlægeregninger. Hun fik desværre HD og døde kun 4 år gammel.
Som 18 årig fik jeg min anden hund. Jeg gik da i gymnasiet i 2G.
Jeg arbejdede et par timer ved siden af om ugen - men ikke sådan fast, men lidt i perioder - fik jo så SU oveni. Boede hjemme til jeg var færdig med 3.G og betalte ikke husleje, men betalte selv købspris, mad og dyrlæge. Tidsmæssigt kunne det sagtens hænge sammen. Havde jo tidligt fri ofte og forældre til at passe (hvis det skulle være), da jeg stadig boede hjemme. Da jeg flyttede hjemmefra lige efter gymnasiet fik jeg et job og det gik også fint med at hænge sammen økonomisk, og jeg fik tjent lidt penge på kontoen (min hund var dog meget syg af allergi, så havde rigtig mange dyrlæge-udgifter).
Syn's ikke det største "problem" var da jeg gik på gym og stadig boede hjemme....
Ville så læse videre. Fandt heldigvis en billig ungdomsbolig at bo i, hvor man også måtte have hund (og der var til og med en fin have han kunne boltre sig i). Fik SU, og arbejdede i sidste halvdel af min uddannelse hveranden lørdag og tog SU-lån. Det kunne godt hænge sammen, men det var en stram økonomi.
Tid var der masser af (ugen har ofte færre timer end et fuldtidsjob ved videre stuider) - men det er jo også en periode hvor man gerne vil hygge/feste med sine klassekammerater, så det er helt klart et prioritetsspørgsmål. Det er ikke enten/eller, men jeg har helt klart sagt nej til nogle ting, jeg egentlig gerne ville med til, fordi jeg ikke syntes min hund skulle være alene igen. Ud over skolen er der ofte selvstudium i studiegruppe osv. Min studiegruppe var dog meget indforstået med at vi var hos mig, hvis det havde været lange skoledage, så han ikke skulle være alene hjemme mere end højest nødvendigt.
Økonomi - jo det kan gå op - men levede bestemt ikke i overflod og skulle tælle resten af pengene mange gange, når vi havde været til dyrlæge, for at få det til at slå til. Her kan dog anbefales at sundhedsforsikre :blink: Så er man lidt ude over de voldsomme udgifter, som jeg oplevede at få.
Bolig: Det værste for mig har helt klart været at finde noget at bo i, hvor man må have hund - de lejligheder/boliger hænger altså ikke på træerne. Inden jeg fik en ungdomsbolig måtte jeg bo i en faldefærdig lejlighed til uhørt høj husleje, hvilket på ingen måde kunne hænge sammen, hvis det var fortsat.
Så ja det kan lade sig gøre. Men man skal være sikker på at det er det her man vil. Men jeg ville helt sikkert gøre det om igen - anytime :hjerte: :blink: