Hop til indhold

AnnaS

Members
  • Antal indlæg

    50
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Personal Information

  • Lokation
    Vestegnen
  • Hundenavn
    Totte
  • Køn
    Kvinde

Seneste besøgende på profilen

Blokken med seneste besøgende er deaktiveret, og bliver ikke vist til andre

AnnaS's Achievements

Newbie

Newbie (1/14)

0

Community omdømme

  1. Totte, der er havaneser blev båret både op og ned af trapper. Det havde opdrætteren anbefalet og jeg havde læst det adskillige steder. En dag, da Totte var omkring 7 mdr, skulle jeg til dyrlægen, der havde to trin op i selve klinikken. Jeg tog Totte under armen, hvorpå dyrlægen spurgte om han ikke selv kunne gå. Jeg svarede at han jo ikke måtte gå på træpper. Hendes svar var at trappetraveriet skulle modereres indtil de var et år. Men at de gerne måtte gå op, da det styrkede muskulaturen. Det var nedstigningen, der var problemet og især for hunde med korte ben, da de nærmest svinger benene ud til siden når de går nedad. Til TS ang. det at følge efter.... Her i huset kalder vi Totte for "velcrohunden". Han følger også helst med overalt indenfor. Og det gjorde han især da han var lille. vi vidste godt at havaneseren er sådan af natur men ikke at det var så grelt. Vi troede at det skyldtes seperationsangst. Men nu har vi vænnet os til det og lært ham at blive, hvis vi beder ham om det. Eller hvis han går dessideret i vejen at bede ham gå ind i et andet rum. Vi har gjort det med godbidder og positiv forstærkning. Og det er også brugbart i situationer udenfor, hvor man gerne vil have hunden til at blive et sted, hvor man ikke er lige i nærheden. F.eks når Totte er på fritløb.
  2. Vi har et grønt trådhegn fra bilka i vores have, så vores havaneser Totte ikke løber ud. Vi har kunnet nøjes med 60 cm, da der er hæk foran. Han er ikke en udbryderkonge, men mere en hund a la..... "hm... jeg gik bare og snuste. Hvorfor står jeg pludselig på den anden side af hækken?. Jeg lagde ikke mærke til at jeg gik gennem hullet i hækken". Og han har ikke forsøgt at forcere hegnet. Hvis trådhegnet er den eneste indhegning til haven, ville jeg dog nok have valgt et højere bare for at være på den sikre side.
  3. Ja jeg fortsætter mine "Når hunden..... " tråde. Denne gang er det dog ikke en bekymringstråd. Men mere en Aha-oplevelses- tråd. Totte er 2 år og tre måneder. Han har alle dage været en meget populær hund og har selv været meget opsøgende overfor andre hunde i alle racer og størrelser. I en tidlig alder var han god til at læse andre hunde og han blev også godt til at vise sit kropssprog. Han forstod hurtigt, når andre hunde sagde fra. Så han har ikke været en overfusende hund og har accepteret andre hundes grænser med lidt hjælp fra mig. Der er ingen konflikter mellem ham og andre hunde. Og hvis han bliver insisterende, forstår han klart, når jeg siger at "hunden siger nej". Da han var et halvt år blev han overfaldet af en jagthund. Han havde selv signaleret til mig at den hund, var der ingen af os, der skulle hilse på. Derfor var vi stoppet op på stien for at lade den passere. Damen der gik med den i snor, passede sønnens to store hunde, som hun kom gående med. Hun var lige blevet opereret og kunne ikke holde dem, hvorfor den ene slap løs og kastede sig over Totte. Det første jeg tænkte var at nu dør min hund, hvorefter jeg begyndte at råbe og skrige, hive fat i hendes hund, mens hun intet foretog sig. Det endte med at jeg måtte slippe Tottes snor og beordre ham til at løbe, hvorefter jeg ti min senere kunne kalde ham frem fra en parkeret bil, hvor han havde søgt tilflugt. Jeg var meget chokeret og skyndte mig hjem med Totte. Fandt dog efter en kop kaffe frem til at hvis vi skulle komme os, måtte jeg gøre noget. Hvorefter jeg gik ud og opsøgte de store hunde, Totte kendte og var helt tryg ved. Efterfølgende tog det ikke så lang tid før ham og jeg var vores gamle jeg igen. Når Totte har sagt fra overfor andre hunde, har han tidligere mest brugt sit kropssprog. Bl.a ved at flytte sig og vise dæmpende signaler som at snuse i jorden, vende rumpen, løfte en pote eller sætte sig ved siden af mig. Jeg har som regel aldrig grebet ind. Få gange har jeg set at det måske kunne udvikle sig, hvis en hund ikke har respekteret ham og jeg har afledt ved at spørge Totte om vi skulle gå tur. Så tror jeg ikke han har følt det som et nederlag eller en irettesættelse. For jeg har jo ønsket at min hund har skulle lære at sige fra. Men synes at det har været min opgave at han ikke skulle blive for frustreret eller aggressiv. Én gang har jeg oplevet at han har sendt alle mulige dæmpende signaler, men ejeren er blevet ved at lade sin hund i flex-line overtræde Tottes grænser. Til sidst satte Totte i et ordentlig bjæf og trådte frem mod hunden. Da hendes hund stod foran mig, er hendes kommentar "når din hund er nok jalouz". Det er bare det sidste Totte er. Jeg svarede hende at det var han ikke, men nu har han bare adskillige gange sagt til din hund, via dæmpende signaler, at han ikke gad den. Men din hund har ikke respekteret beskeden, så nu ser han ingen udvej end at sende verbale signaler. Det havde hun slet ikke set. De sidste par måneder er han blevet mere verbal og jeg synes ikke altid der har været lige meget sammenhæng mellem episoden og hans verbale sigen fra. Ind imellem har han lydt som en hysterisk syg hane og jeg har da frygtet at han er ved at udvikle sig til en af de hysteriske småhunde, jeg tager afstand fra :hmm:. Det har stort set været hver gang vi har mødt en hund. Enten har han bjæffet. (Ikke mere end jeg godt har kunne dæmpe ham). Eller også har han vist manglende interesse i hunden. Selv hunde han har kendt siden han var hvalp. Eller han har vist interesse for hunden indtil de er kommet tæt på hinanden. Så har han kort snust til den og så fundet interesse for noget andet. Jeg har troet at han er blevet sky overfor andre hunde og at det måske var episoden som hvalp, der nu skinner igennem. èn har ovenikøbet sagt at han nok ikke har fået det bearbejdet. Men jeg skal da love for at jeg har taget fejl. Idag var vi ved stranden og han fik snoren af, da han er nem at holde styr på. Der blev hilst på alle hunde og mennesker, der havde lyst. Jeg lod det være hans fest. Stod det til ham, skulle alle lege med ham og med ham hjem. Der blev bjæffet og kunne jeg se, det var af lidt nervøsitet fik han at vide at han skulle gå hen og sige hej. Eller jeg gik selv hen og hilste på hunden. Det gik op for mig at min hund bare er ved at finde sin plads i tilværelsen og bruger sin stemme til at øve sig. Og at det virker som om, jeg gør mit job godt nok. Og at Totte tager det meget bogstaveligt at når man går tur i snor, skal man ikke løbe og lege. Det har jeg jo selv prøvet at lære ham. Men åbenbart ikke fattet at han har lært :stupid:. Min hund er vist ikke bange for andre hunde. Han er bare blevet mere selektiv og det skal han også have lov til. Det kan være, det kommer ham til gode en dag. På stranden fik Totte bla. leget med en voksen schäfer, en mynde, en labradoodle hvalp, en lhasa apso, to silke-yorkshirer. Og så var der et par store hunde, som han synes det var hyggeligt at være i selskab med. Men de badede og Totte er ikke en vandhund, så han soppede og stjal deres pinde. Han mødte også en hund, der lignede den, han var blevet overfaldet af. Den skulle han ikke nyde noget af. Bokseren han mødte måtte ikke lege med Totte, fordi Totte gøede. Men det kan han jo også lære noget af. Og nu ligger han og sover udkørt ovenpå dagens begivenheder. Mor er stolt. Og meget klogere. :hjerte:
  4. Har ikke fået det undersøgt nærmere. Der er kommet lidt i vejen, men skal nok melde tilbage, hvis jeg får fat i en god taske.
  5. Ih tak. Det vil jeg undersøge. For Tottes pels varierer også lidt i længde alt efter årstid, så det mest optimale er en sele, der kan justeres.
  6. Jeg kan se at pontiselerne ikke kan justeres. Så jeg er i tvivl om, hvorvidt en sådan sele overhovedet ville du til Totte. Han hader seler, der skal trækkes over hovedet og løfter fødder på kommando. Så han ville synes godt om en sådan sele. Men Hvilken skal jeg evt. købe til Totte, der måler 48 cm i bryst. Str. 3 til 46 cm eller str. 3.5 til 50 cm?
  7. Selvfølgelig tager jeg udgangspunkt i lignende erfaringer, jeg har haft med min egen hund. Jeg kender jo ikke din hund. Men det var DIG, der bad os om råd angående en hund ingen af os kender. Derfor kan ingen af os forvente at det er de rigtige råd, der bliver givet. Så sent som i går beskrev du at jeres tilgang til situationen og hundens væren alene hjemme ikke gav et resultat i kunne være tilfredse med. Jeg fik også nærmest forståelse af at hunden var adskilt fra jer om natten via en lukket dør. Derfor svarede jeg som jeg gjorde. At du så idag mener at I gør det rigtige, er jo meget godt. Så er der jo ikke noget at være i tvivl om længere. Jeg har dog alligevel et sidste råd til dig. Hvis I gerne vil vide, hvordan hun opfører sig, lige når i har forladt hende, kan du evt. optage hende med et digitalkamera. digitalkamera eller lign. så prøv at optage hende, når hun er alene hjemme. I det mindste lyden er en indikation på, hvordan hun har det og måske vil i opdage at hun hurtigt lægger sig til at sove. Eller hygger sig med det hun har fået at beskæftige sig med.
  8. Åh jeg føler med dig. Og ikke mindst med din hund, der må føle sig lidt ene og forladt. Og det er ikke sagt for at dunke dig i hovedet, men fordi jeg kender situationen. Totte er en meget omsorgsfuld og empatisk hund, der læser folk som en åben bog. F.eks har jeg en veninde, der har sukkersyge. En dag blev han ved at stå ved hendes side og kigge insisterende på hende. Det viste sig at hun lå lavt i blodsukkeret. Da jeg er førtidspensionist har jeg perioder, hvor jeg ikke er helt ovenpå. Det mærker Totte og han har haft perioder, hvor han nærmest ikke veg fra min side. Da han var lille troede jeg først det var separationsangst og kunne ikke forstå, hvorfor han aldrig har haft problemer med at være alene. Han logrer ovenikøbet når jeg siger han skal passe på huset, fordi han får sin Kong med godbidder og har fået det siden han flyttede ind, når han skulle være alene. Det har ind imellem været lidt belastende at skulle have en hund siddende ved sin side, fordi han passede på mig, mens de andre hunde løb rundt og legede for jeg viste han også gerne ville lege, men han mente, han havde et "job at passe". Nemlig mig. Og det var og er ikke min intention at det skal være sådan. For 5 mdr. siden blev jeg opereret og vi havde derfor valgt at han i måneden efter ikke skulle være hjemme. Han blev passet 1 måned af folk han er meget glad for og tryg ved og da vi fik ham hjem igen, blev han luftet af nogle i 2 uger af en ung pige, som nærmest var den første fremmede, han hilste på, da jeg fik ham. Han havde altså de bedste betingelser for at være hund uvidende om min tilstand. Jeg er SÅ glad for at jeg valgte at få ham "omplaceret" i den periode. For jeg havde fred til at restituere og jeg vidste at han hyggede sig. Vi havde dog regnet med at få en hund hjem, der nok skulle på genopdragelse. Det skulle han nærmest ikke. Der var sket en kæmpe udvikling med ham i den måned. Dog kunne jeg godt se at han havde brug for nærhed. Ikke at han ligefrem klistrede til mig, for i starten virkede det mest som om han tog afstand fra mig. Så han fik masser af nærhed og kram uden at blive ynket. For det var ikke det, han havde behov for. Men selvom han havde haft det godt, tror jeg at gensynet med mig fik en forladthedsfølelse frem i ham. Jeg tilbragte også mere tid sammen med ham i perioden efter. Enten hjemme eller vi tog nogle dagsture, så han fik fornemmelsen af at jeg var der for ham og passede på ham. Det kan være jeg tager fejl. Men hvis din hund ellers ikke har haft problemer med at lære at være alene, tror jeg egentlig ikke at det er selve det at være alene, din hund har et problem med. Jeg tror heller ikke det skyldes at du har tilbragt for meget tid sammen med den efter at være kommet hjem. Jeg tror snarere at din hund føler sig usikker, forvirret og forladt. Dels pga. dens alder 9 mdr. En alder, hvor hunde godt kan gå hen og føle sig usikre. Men også fordi den pludselig bliver "forvist" fra soveværelset. Jeg siger ikke at den skal sove i sengen. Det får Totte heller ikke lov til. Men den har haft nogle ændringer i sit liv, der har betydet en omvæltning for den. Den har måske ikke helt tillid til situationen og jer. Dels har du ikke været der et stykke tid, og når du så kommer hjem, bliver reglerne for hvordan den skal leve i sit eget hjem også ændret. F.eks ved at den nu skal sove et andet sted. Hunden føler måske ikke længere at den ved, hvad den har at holde sig til. Og jeg tror ærlig talt at det den har allermest brug for er at sove sammen med flokken, som den plejer og få nogle hverdagsrutiner, den kan nikke genkendende til. Men jeg kan jo tage fejl. Men min erfaring med Totte siger efterhånden atårsagen til mistrivsel og unoder hos hunden ligger et andet sted end hos hunden. Nemlig hos ejeren.
  9. Prøv at læse her om reglerne for indføring. Det er muligt at søge om dispensation http://www.tjekhvalpen.dk/Sider/reglerforindfoerselafhvalpe.aspx Edit: Og jeg fandt også de franske regler, som ganske rigtigt siger at en hund først kan forlade frankrig 3 uger efter rabiesvaccination. Men måske kan der også her søges dispentation? http://www.pettravel.com/immigration/France.cfm
  10. Neej hvor kan jeg nikke genkendende til din beskrivelse af en social hvalp, der skal hilse på alle. Og det er krævende at få lært en megasocial hund, hvilken omgangstone, man gerne vil have, den bruger . Og så oven i alt det andet, den også skal lære.
  11. Jeg kan ikke lade være at hæfte mig ved at opdrætter rejser meget i perioden hvalpens 8-16 uger, hvor den er ekstra hos opdrætter. Og at det er ubelejligt for opdrætter at have hvalpen. Hvis man er seriøs opdrætter, bør man, efter min mening, være klar over, hvad det indebærer at eksporterer hvalpe til udlandet. Herunder, hvor længe hvalpene vil være nødsaget til at blive hos opdrætter selv. Også selvom reglerne måske lige er ændret. At opdrætter har givet udtryk for at hvalpen nu er "ubelejligt" hos hende, vil få mine alarmklokker til at ringe, da det ikke vil få mig til at tro at der vil være særlig stor fokus på hvalpen. Der er jo nærmest givet udtryk for at den er i vejen. Inden jeg købte Totte, overvejede jeg også for og imod at skulle have en hvalp fra 8-ugers alderen. Jeg mente umiddelbart at det ville blive for besværligt at have en lille hvalp. Omvendt ville jeg også gerne have lov at præge hunden og gøre det til "min" hund, hvis I forstår hvad jeg mener. Og jeg er glad for at jeg ikke fik ham som 16-uger gammel. Der skete simpelthen for meget i de 8 uger efter jeg fik ham, som jeg ikke ville have undværet. Og jeg er ikke sikker på at vi ville have denne samhørighed, hvis jeg havde fået ham efter 8 ugers alderen. ikke mindst fordi han var kryptokid og blev alt for tidlig kønsmoden. Og generelt havde nogle gener fra kryptorkismen, som påvirkede hans adfærd. Noget som måske kunne have udviklet sig til adfærdsproblemer, hvis jeg ikke havde haft ham fra 8 ugers alderen, så jeg lærte at spotte hans til tider utérlige adfærd i relation til kryptorkismen og smerter i benet, der fik ham til at halte fordi en nerve blev trykket. Og så er jeg simpelthen så træt af at høre at fordi en hund "bare" er en familiehund, er det åbenbart ikke så vigtigt, hvornår man får hunden. Og hvilken sundhedstilstand den er i. Det KUNNE tænkes at hunden, selvom den KUN er en familiehund, vil blive opdraget, brugt som besøgshund (som Totte) og trænet med selvom det ikke er på elitéplan (al respekt for det). Og derfor er der, efter min mening, lige så stort behov for kontakt ejer og hund imellem som hunde der bliver trænet. Det afgørende må vel være, hvad den enkelte kan leve med, når de skaffer hund.
  12. En lille opdatering. Det er nu 14 dage siden, jeg startede tråden. I de 14 dage der er gået har der været en så stor udvikling at der nu er tale om et ikke længere eksisterende problem :klap: Totte gør det han skal uden at gå og søge og søge og han virker meget mere koncentreret. Jeg gør det JEG skal og nok ikke helt fik gjort tidligere. Nemlig at give ham tilstrækkelig fred og tid og ikke mindst...... at lade være med at lade mig irritere og blive frustreret. Bedre sent end aldrig. Men jeg kan da ikke lade være at tænke "var det bare det?"
  13. Jeg ville også være lidt skeptisk ud fra de opvækstbetingelser, du beskriver hvalpen har hos opdrætteren. og hvis opdrætter er meget bortrejst i den periode, er det jo nok begrænset, hvor meget hvalpen vil blive stimuleret. Jeg fik selv Totte som 8 uger gammel og grundet nogle omstændigheder hos opdrætteren, var der da nogle punkter, hvor han måske ikke var blevet stimuleret nok. Eller at jeg ikke helt fik det, jeg var blevet lovet. Og det var en opdrætter, der umiddelbart virkede sympatisk og engageret. Heldigvis har der ingen problemer været med ham, men det bevirker at jeg er mere opmærksom, når/hvis jeg skal have en hund igen på et tidspunkt. Jeg har læst flere steder at socialiseringsfasen slutter ved 12 ugers-alderen og at hvalpen ikke glemmer det, den har lært i de første 12 uger. Og at det den lærer, fra den er 8-12 uger har meget at sige når den danner sin personlighed. Mellem 12-16 uge skulle rangordenen fastlægges og hvis opdrætter er meget ude at rejse, kunne jeg da godt forestille mig at dette kunne blive et problem senere hen, hvis hvalpen mere eller mindre har været overladt til sig selv.
  14. Af en eller anden grund læste jeg priserne i dollar. Men det er jo Euro, så ingen problemer der:rolleyes:
  15. Åh de ser fine ud... Det vil jeg undersøge nærmere. Og om ikke de har en europæisk hjemmeside at bestille fra, så man slipper for told og moms.
×
×
  • Tilføj...