AnnaS

Totte, der er havaneser blev båret både op og ned af trapper. Det havde opdrætteren anbefalet og jeg havde læst det adskillige steder. En dag, da Totte var omkring 7 mdr, skulle jeg til dyrlægen, der havde to trin op i selve klinikken. Jeg tog Totte under armen, hvorpå dyrlægen spurgte om han ikke selv kunne gå. Jeg svarede at han jo ikke måtte gå på træpper. Hendes svar var at trappetraveriet skulle modereres indtil de var et år. Men at de gerne måtte gå op, da det styrkede muskulaturen. Det var nedstigningen, der var problemet og især for hunde med korte ben, da de nærmest svinger benene ud til siden når de går nedad. Til TS ang. det at følge efter.... Her i huset kalder vi Totte for "velcrohunden". Han følger også helst med overalt indenfor. Og det gjorde han især da han var lille. vi vidste godt at havaneseren er sådan af natur men ikke at det var så grelt. Vi troede at det skyldtes seperationsangst. Men nu har vi vænnet os til det og lært ham at blive, hvis vi beder ham om det. Eller hvis han går dessideret i vejen at bede ham gå ind i et andet rum. Vi har gjort det med godbidder og positiv forstærkning. Og det er også brugbart i situationer udenfor, hvor man gerne vil have hunden til at blive et sted, hvor man ikke er lige i nærheden. F.eks når Totte er på fritløb.

Vi har et grønt trådhegn fra bilka i vores have, så vores havaneser Totte ikke løber ud. Vi har kunnet nøjes med 60 cm, da der er hæk foran. Han er ikke en udbryderkonge, men mere en hund a la..... "hm... jeg gik bare og snuste. Hvorfor står jeg pludselig på den anden side af hækken?. Jeg lagde ikke mærke til at jeg gik gennem hullet i hækken". Og han har ikke forsøgt at forcere hegnet. Hvis trådhegnet er den eneste indhegning til haven, ville jeg dog nok have valgt et højere bare for at være på den sikre side.

Ja jeg fortsætter mine "Når hunden..... " tråde. Denne gang er det dog ikke en bekymringstråd. Men mere en Aha-oplevelses- tråd. Totte er 2 år og tre måneder. Han har alle dage været en meget populær hund og har selv været meget opsøgende overfor andre hunde i alle racer og størrelser. I en tidlig alder var han god til at læse andre hunde og han blev også godt til at vise sit kropssprog. Han forstod hurtigt, når andre hunde sagde fra. Så han har ikke været en overfusende hund og har accepteret andre hundes grænser med lidt hjælp fra mig. Der er ingen konflikter mellem ham og andre hunde. Og hvis han bliver insisterende, forstår han klart, når jeg siger at "hunden siger nej". Da han var et halvt år blev han overfaldet af en jagthund. Han havde selv signaleret til mig at den hund, var der ingen af os, der skulle hilse på. Derfor var vi stoppet op på stien for at lade den passere. Damen der gik med den i snor, passede sønnens to store hunde, som hun kom gående med. Hun var lige blevet opereret og kunne ikke holde dem, hvorfor den ene slap løs og kastede sig over Totte. Det første jeg tænkte var at nu dør min hund, hvorefter jeg begyndte at råbe og skrige, hive fat i hendes hund, mens hun intet foretog sig. Det endte med at jeg måtte slippe Tottes snor og beordre ham til at løbe, hvorefter jeg ti min senere kunne kalde ham frem fra en parkeret bil, hvor han havde søgt tilflugt. Jeg var meget chokeret og skyndte mig hjem med Totte. Fandt dog efter en kop kaffe frem til at hvis vi skulle komme os, måtte jeg gøre noget. Hvorefter jeg gik ud og opsøgte de store hunde, Totte kendte og var helt tryg ved. Efterfølgende tog det ikke så lang tid før ham og jeg var vores gamle jeg igen. Når Totte har sagt fra overfor andre hunde, har han tidligere mest brugt sit kropssprog. Bl.a ved at flytte sig og vise dæmpende signaler som at snuse i jorden, vende rumpen, løfte en pote eller sætte sig ved siden af mig. Jeg har som regel aldrig grebet ind. Få gange har jeg set at det måske kunne udvikle sig, hvis en hund ikke har respekteret ham og jeg har afledt ved at spørge Totte om vi skulle gå tur. Så tror jeg ikke han har følt det som et nederlag eller en irettesættelse. For jeg har jo ønsket at min hund har skulle lære at sige fra. Men synes at det har været min opgave at han ikke skulle blive for frustreret eller aggressiv. Én gang har jeg oplevet at han har sendt alle mulige dæmpende signaler, men ejeren er blevet ved at lade sin hund i flex-line overtræde Tottes grænser. Til sidst satte Totte i et ordentlig bjæf og trådte frem mod hunden. Da hendes hund stod foran mig, er hendes kommentar "når din hund er nok jalouz". Det er bare det sidste Totte er. Jeg svarede hende at det var han ikke, men nu har han bare adskillige gange sagt til din hund, via dæmpende signaler, at han ikke gad den. Men din hund har ikke respekteret beskeden, så nu ser han ingen udvej end at sende verbale signaler. Det havde hun slet ikke set. De sidste par måneder er han blevet mere verbal og jeg synes ikke altid der har været lige meget sammenhæng mellem episoden og hans verbale sigen fra. Ind imellem har han lydt som en hysterisk syg hane og jeg har da frygtet at han er ved at udvikle sig til en af de hysteriske småhunde, jeg tager afstand fra :hmm:. Det har stort set været hver gang vi har mødt en hund. Enten har han bjæffet. (Ikke mere end jeg godt har kunne dæmpe ham). Eller også har han vist manglende interesse i hunden. Selv hunde han har kendt siden han var hvalp. Eller han har vist interesse for hunden indtil de er kommet tæt på hinanden. Så har han kort snust til den og så fundet interesse for noget andet. Jeg har troet at han er blevet sky overfor andre hunde og at det måske var episoden som hvalp, der nu skinner igennem. èn har ovenikøbet sagt at han nok ikke har fået det bearbejdet. Men jeg skal da love for at jeg har taget fejl. Idag var vi ved stranden og han fik snoren af, da han er nem at holde styr på. Der blev hilst på alle hunde og mennesker, der havde lyst. Jeg lod det være hans fest. Stod det til ham, skulle alle lege med ham og med ham hjem. Der blev bjæffet og kunne jeg se, det var af lidt nervøsitet fik han at vide at han skulle gå hen og sige hej. Eller jeg gik selv hen og hilste på hunden. Det gik op for mig at min hund bare er ved at finde sin plads i tilværelsen og bruger sin stemme til at øve sig. Og at det virker som om, jeg gør mit job godt nok. Og at Totte tager det meget bogstaveligt at når man går tur i snor, skal man ikke løbe og lege. Det har jeg jo selv prøvet at lære ham. Men åbenbart ikke fattet at han har lært :stupid:. Min hund er vist ikke bange for andre hunde. Han er bare blevet mere selektiv og det skal han også have lov til. Det kan være, det kommer ham til gode en dag. På stranden fik Totte bla. leget med en voksen schäfer, en mynde, en labradoodle hvalp, en lhasa apso, to silke-yorkshirer. Og så var der et par store hunde, som han synes det var hyggeligt at være i selskab med. Men de badede og Totte er ikke en vandhund, så han soppede og stjal deres pinde. Han mødte også en hund, der lignede den, han var blevet overfaldet af. Den skulle han ikke nyde noget af. Bokseren han mødte måtte ikke lege med Totte, fordi Totte gøede. Men det kan han jo også lære noget af. Og nu ligger han og sover udkørt ovenpå dagens begivenheder. Mor er stolt. Og meget klogere. :hjerte:

Har ikke fået det undersøgt nærmere. Der er kommet lidt i vejen, men skal nok melde tilbage, hvis jeg får fat i en god taske.

Ih tak. Det vil jeg undersøge. For Tottes pels varierer også lidt i længde alt efter årstid, så det mest optimale er en sele, der kan justeres.

Jeg kan se at pontiselerne ikke kan justeres. Så jeg er i tvivl om, hvorvidt en sådan sele overhovedet ville du til Totte. Han hader seler, der skal trækkes over hovedet og løfter fødder på kommando. Så han ville synes godt om en sådan sele. Men Hvilken skal jeg evt. købe til Totte, der måler 48 cm i bryst. Str. 3 til 46 cm eller str. 3.5 til 50 cm?

Selvfølgelig tager jeg udgangspunkt i lignende erfaringer, jeg har haft med min egen hund. Jeg kender jo ikke din hund. Men det var DIG, der bad os om råd angående en hund ingen af os kender. Derfor kan ingen af os forvente at det er de rigtige råd, der bliver givet. Så sent som i går beskrev du at jeres tilgang til situationen og hundens væren alene hjemme ikke gav et resultat i kunne være tilfredse med. Jeg fik også nærmest forståelse af at hunden var adskilt fra jer om natten via en lukket dør. Derfor svarede jeg som jeg gjorde. At du så idag mener at I gør det rigtige, er jo meget godt. Så er der jo ikke noget at være i tvivl om længere. Jeg har dog alligevel et sidste råd til dig. Hvis I gerne vil vide, hvordan hun opfører sig, lige når i har forladt hende, kan du evt. optage hende med et digitalkamera. digitalkamera eller lign. så prøv at optage hende, når hun er alene hjemme. I det mindste lyden er en indikation på, hvordan hun har det og måske vil i opdage at hun hurtigt lægger sig til at sove. Eller hygger sig med det hun har fået at beskæftige sig med.

Åh jeg føler med dig. Og ikke mindst med din hund, der må føle sig lidt ene og forladt. Og det er ikke sagt for at dunke dig i hovedet, men fordi jeg kender situationen. Totte er en meget omsorgsfuld og empatisk hund, der læser folk som en åben bog. F.eks har jeg en veninde, der har sukkersyge. En dag blev han ved at stå ved hendes side og kigge insisterende på hende. Det viste sig at hun lå lavt i blodsukkeret. Da jeg er førtidspensionist har jeg perioder, hvor jeg ikke er helt ovenpå. Det mærker Totte og han har haft perioder, hvor han nærmest ikke veg fra min side. Da han var lille troede jeg først det var separationsangst og kunne ikke forstå, hvorfor han aldrig har haft problemer med at være alene. Han logrer ovenikøbet når jeg siger han skal passe på huset, fordi han får sin Kong med godbidder og har fået det siden han flyttede ind, når han skulle være alene. Det har ind imellem været lidt belastende at skulle have en hund siddende ved sin side, fordi han passede på mig, mens de andre hunde løb rundt og legede for jeg viste han også gerne ville lege, men han mente, han havde et "job at passe". Nemlig mig. Og det var og er ikke min intention at det skal være sådan. For 5 mdr. siden blev jeg opereret og vi havde derfor valgt at han i måneden efter ikke skulle være hjemme. Han blev passet 1 måned af folk han er meget glad for og tryg ved og da vi fik ham hjem igen, blev han luftet af nogle i 2 uger af en ung pige, som nærmest var den første fremmede, han hilste på, da jeg fik ham. Han havde altså de bedste betingelser for at være hund uvidende om min tilstand. Jeg er SÅ glad for at jeg valgte at få ham "omplaceret" i den periode. For jeg havde fred til at restituere og jeg vidste at han hyggede sig. Vi havde dog regnet med at få en hund hjem, der nok skulle på genopdragelse. Det skulle han nærmest ikke. Der var sket en kæmpe udvikling med ham i den måned. Dog kunne jeg godt se at han havde brug for nærhed. Ikke at han ligefrem klistrede til mig, for i starten virkede det mest som om han tog afstand fra mig. Så han fik masser af nærhed og kram uden at blive ynket. For det var ikke det, han havde behov for. Men selvom han havde haft det godt, tror jeg at gensynet med mig fik en forladthedsfølelse frem i ham. Jeg tilbragte også mere tid sammen med ham i perioden efter. Enten hjemme eller vi tog nogle dagsture, så han fik fornemmelsen af at jeg var der for ham og passede på ham. Det kan være jeg tager fejl. Men hvis din hund ellers ikke har haft problemer med at lære at være alene, tror jeg egentlig ikke at det er selve det at være alene, din hund har et problem med. Jeg tror heller ikke det skyldes at du har tilbragt for meget tid sammen med den efter at være kommet hjem. Jeg tror snarere at din hund føler sig usikker, forvirret og forladt. Dels pga. dens alder 9 mdr. En alder, hvor hunde godt kan gå hen og føle sig usikre. Men også fordi den pludselig bliver "forvist" fra soveværelset. Jeg siger ikke at den skal sove i sengen. Det får Totte heller ikke lov til. Men den har haft nogle ændringer i sit liv, der har betydet en omvæltning for den. Den har måske ikke helt tillid til situationen og jer. Dels har du ikke været der et stykke tid, og når du så kommer hjem, bliver reglerne for hvordan den skal leve i sit eget hjem også ændret. F.eks ved at den nu skal sove et andet sted. Hunden føler måske ikke længere at den ved, hvad den har at holde sig til. Og jeg tror ærlig talt at det den har allermest brug for er at sove sammen med flokken, som den plejer og få nogle hverdagsrutiner, den kan nikke genkendende til. Men jeg kan jo tage fejl. Men min erfaring med Totte siger efterhånden atårsagen til mistrivsel og unoder hos hunden ligger et andet sted end hos hunden. Nemlig hos ejeren.

Prøv at læse her om reglerne for indføring. Det er muligt at søge om dispensation http://www.tjekhvalpen.dk/Sider/reglerforindfoerselafhvalpe.aspx Edit: Og jeg fandt også de franske regler, som ganske rigtigt siger at en hund først kan forlade frankrig 3 uger efter rabiesvaccination. Men måske kan der også her søges dispentation? http://www.pettravel.com/immigration/France.cfm

Neej hvor kan jeg nikke genkendende til din beskrivelse af en social hvalp, der skal hilse på alle. Og det er krævende at få lært en megasocial hund, hvilken omgangstone, man gerne vil have, den bruger . Og så oven i alt det andet, den også skal lære.

Jeg kan ikke lade være at hæfte mig ved at opdrætter rejser meget i perioden hvalpens 8-16 uger, hvor den er ekstra hos opdrætter. Og at det er ubelejligt for opdrætter at have hvalpen. Hvis man er seriøs opdrætter, bør man, efter min mening, være klar over, hvad det indebærer at eksporterer hvalpe til udlandet. Herunder, hvor længe hvalpene vil være nødsaget til at blive hos opdrætter selv. Også selvom reglerne måske lige er ændret. At opdrætter har givet udtryk for at hvalpen nu er "ubelejligt" hos hende, vil få mine alarmklokker til at ringe, da det ikke vil få mig til at tro at der vil være særlig stor fokus på hvalpen. Der er jo nærmest givet udtryk for at den er i vejen. Inden jeg købte Totte, overvejede jeg også for og imod at skulle have en hvalp fra 8-ugers alderen. Jeg mente umiddelbart at det ville blive for besværligt at have en lille hvalp. Omvendt ville jeg også gerne have lov at præge hunden og gøre det til "min" hund, hvis I forstår hvad jeg mener. Og jeg er glad for at jeg ikke fik ham som 16-uger gammel. Der skete simpelthen for meget i de 8 uger efter jeg fik ham, som jeg ikke ville have undværet. Og jeg er ikke sikker på at vi ville have denne samhørighed, hvis jeg havde fået ham efter 8 ugers alderen. ikke mindst fordi han var kryptokid og blev alt for tidlig kønsmoden. Og generelt havde nogle gener fra kryptorkismen, som påvirkede hans adfærd. Noget som måske kunne have udviklet sig til adfærdsproblemer, hvis jeg ikke havde haft ham fra 8 ugers alderen, så jeg lærte at spotte hans til tider utérlige adfærd i relation til kryptorkismen og smerter i benet, der fik ham til at halte fordi en nerve blev trykket. Og så er jeg simpelthen så træt af at høre at fordi en hund "bare" er en familiehund, er det åbenbart ikke så vigtigt, hvornår man får hunden. Og hvilken sundhedstilstand den er i. Det KUNNE tænkes at hunden, selvom den KUN er en familiehund, vil blive opdraget, brugt som besøgshund (som Totte) og trænet med selvom det ikke er på elitéplan (al respekt for det). Og derfor er der, efter min mening, lige så stort behov for kontakt ejer og hund imellem som hunde der bliver trænet. Det afgørende må vel være, hvad den enkelte kan leve med, når de skaffer hund.

En lille opdatering. Det er nu 14 dage siden, jeg startede tråden. I de 14 dage der er gået har der været en så stor udvikling at der nu er tale om et ikke længere eksisterende problem :klap: Totte gør det han skal uden at gå og søge og søge og han virker meget mere koncentreret. Jeg gør det JEG skal og nok ikke helt fik gjort tidligere. Nemlig at give ham tilstrækkelig fred og tid og ikke mindst...... at lade være med at lade mig irritere og blive frustreret. Bedre sent end aldrig. Men jeg kan da ikke lade være at tænke "var det bare det?"

Jeg ville også være lidt skeptisk ud fra de opvækstbetingelser, du beskriver hvalpen har hos opdrætteren. og hvis opdrætter er meget bortrejst i den periode, er det jo nok begrænset, hvor meget hvalpen vil blive stimuleret. Jeg fik selv Totte som 8 uger gammel og grundet nogle omstændigheder hos opdrætteren, var der da nogle punkter, hvor han måske ikke var blevet stimuleret nok. Eller at jeg ikke helt fik det, jeg var blevet lovet. Og det var en opdrætter, der umiddelbart virkede sympatisk og engageret. Heldigvis har der ingen problemer været med ham, men det bevirker at jeg er mere opmærksom, når/hvis jeg skal have en hund igen på et tidspunkt. Jeg har læst flere steder at socialiseringsfasen slutter ved 12 ugers-alderen og at hvalpen ikke glemmer det, den har lært i de første 12 uger. Og at det den lærer, fra den er 8-12 uger har meget at sige når den danner sin personlighed. Mellem 12-16 uge skulle rangordenen fastlægges og hvis opdrætter er meget ude at rejse, kunne jeg da godt forestille mig at dette kunne blive et problem senere hen, hvis hvalpen mere eller mindre har været overladt til sig selv.

Af en eller anden grund læste jeg priserne i dollar. Men det er jo Euro, så ingen problemer der:rolleyes:

Åh de ser fine ud... Det vil jeg undersøge nærmere. Og om ikke de har en europæisk hjemmeside at bestille fra, så man slipper for told og moms.

Den ser ellers fin ud. Men Totte er kun 48 i brystomfang og 40 i maveomfang, så tror ikke den duér

Jeg har kigget og kigget, men det er ikke lykkedes mig at finde nogen sidetasker til Totte. Alternativ en sele med sidelommer. Det er ikke fordi han skal slæbe. Men han er jo meget med på tur og rejser. Og jeg tænkte han selv kunne bære sine godbidder og mad til en dagstur. Det skal IKKE være en rygsæk, da jeg ikke vil lægge vægt direkte på hans rygsøjle.

For et par måneder siden købte jeg en lille flaske i søstrene greene. Låget kan lige akkurat klare at bruges bruges til drikkeskål til tottes lille tunge. Den kan indeholde Ca. 300ml og kostede 40-45 kr. Den har en vis termoeffekt. jeg så de stadig havde den i sidste uge.

Vi var på Falster da Totte var ca. et halvt år. Tog toget derned og havde de hyggeligste 2 uger i et lille sommerhus beliggende på en 1000 m2 grund fuldt indhegnet. Eneste ulempe var at vi havde booket, da sæsonen sluttede, så busserne var indstillet den ene uge. Vi bestilte gennem Novasol, der giver rabat til medlemmer af DKK. Der ligger en indhegnet hundeskov i Bøtø Plantage, hvor hundene kan rende frit. Og vi boede ikke langt fra skov og strand. Marielyst lå ca. 3 km fra huset, men bussen kørte derind. Og indkøb og caféer lå i gåafstand. Hvis du er interesseret, kan du sende mig en PB for flere oplysninger og evt. link til huset vi boede i. Totte nød at ligge i barnestolen, der stod i huset.

Jeg ville også få hende til dyrlægen. Urenlighed kan skyldes mange ting. Men jeg kender én, hvis tæve pludselig også begyndte at urinere indenfor. Den viste sig at være syg. Dyrlægen sagde også at en ellers renlig hund, der pludselig bliver urenlig ofte er syg. Det kan også skyldes understimulering.

Først: Er du sikker på han piber, fordi han vil løbe løs? Og ikke fordi han er nervøs? Her hvor vi bor er der et stisystem, der består af fortov og cykelsti. Her har Totte i lang tid løbet uden snor. Og han ved at konsekvensen ved ikke at gå pænt (Læs: som jeg vil have det) er at han får snoren på. Før han fik lov at gå løs her, har han været løs i hundeskove, strand og hundegårde. Og jeg forsøgte at lære ham at gå pænt i snor. Med kommandoen "gå på plads" går han 1-2 m foran mig, som du godt vil have din hund skal lære. Jeg har lært ham det ved at bruge en kort hundesnor (ikke fleksline) og så på en gåtur kun øve i at gå max 2 m foran mig. Når han så gjorde det, roste jeg ham og sagde "dygtiiiiii gååå på plads". Dette er jeg blevet ved ved. Og selvom Totte er over 2 år, øver vi det stadig. Det er nemlig min erfaring at alt det, han lærer er noget, der aktivt skal holdes ved lige, så Totte hele tiden er bevidst om hvad jeg forventer af ham. Også mht. øvrige kommandoer. Derudover har jeg lært ham en del andre kommandoer, fordi jeg også mener at de er en del af det samlede "gå pænt i snor". Så holder han også nemmere fokus på mig. Han er så velopdragen at han kan komme med så meget som muligt. Og så han får så meget selvkontrol at han lytter efter hvad jeg siger, så han ikke ender i situationer, hvor han kommer til skade. (det er jo ingen garanti). "På plads" benyttes, når han skal hen og stå ved min venstre side. Som når vi skal vente, for at gå over vejen. "Okay" er tilladelse til at gå over vejen. Han ved også at når jeg siger "vente", skal han stoppe, hvis han f.eks er for langt fremme i flekslinen. Eller ikke skal spurte hen til hunde, der kommer os i møde. Så stopper han op og venter, til jeg har indhentet ham. Eller han stopper/sætter sig ned og venter på tilladelse til at hilse. HVIS han ikke får stoppet op og linen strammer, stopper jeg konsekvent op istedet for at råbe efter ham eller hive i snoren. Det har lært ham at kigge sig tilbage og bliver jeg stående, kommer han selv tilbage på plads uden at jeg skal sige det til ham. Det er iøvrigt noget, han selv har fundet på. Og nogen gange kommer han galopperende og hopper på plads med fuld fart, mens han kigger på mig. Som om han siger "her er jeg, er jeg ikke dygtig?" "Tilbage" betyder at han er gået et sted hen, hvor han ikke kan komme videre med snoren, eller hvor jeg ikke ønsker det. F.eks cykelstien eller en ting han har snoet sig rundt om. Så vender han tilbage på fortovet eller vikler sig selv ud. Så forbinder han heller ikke altid ordet "kom" eller "her" med noget han ikke må. "Bak" bruger vi f.eks hvis han har forvildet sig ind i et snævert krat. Han er jo immervæk en lille hund og kan ikke altid med egne kræfters hjælp forsere et krat. "Ind til siden" betyder at han skal gå så langt ind til siden som muligt i den side han går med snoren. Hvordan han så lige kan finde ud af, hvordan man gør uden snor, må du ikke spørge mig om. For det kan jeg ikke svare på Ikke mindst har jeg benyttet mig meget af håndtegn, så jeg ikke altid skal råbe efter ham. Især når han render løs, er det rart f.eks at kunne pege i den retning man gerne vil have ham til at gå. Eller vinke ham tilbage til mig selv. Alt dette har krævet en stor indsats for os begge og jeg frygtede lidt at jeg altid ville være nødt til at blive dirigeret via kommandoerne. Men min erfaring er at Totte bruger sin hjerne mere. Og det synes jeg bevirker at Totte bliver mere selvstændig og selvhjulpen. Han knytter i hvert fald ind imellem kommandoer sammen på en måde, som jeg ikke har lært ham. Dette gør nu at Totte kan følge stisystemet ned til et stort græsområde, langs vejen til en skole, gennem et lille stykke skov. INDTIL vi kommer til en trafikeret vej, hvor han får snor på ca. 25 m. før vejen. Han hilser på hunde og mennesker, vi møder, HVIS han får lov. Og lader cyklisterne kører på cykelstien. MEN mister Totte sin impulskontrol glemmer han alt om kommandoer og er ikke til at få kontakt med. Heller ikke selvom jeg vifter med godbidder foran den madglade hund. Eller hopper og danser og siger sjove lyde. Jeg træner hans impulskontrol ved bla. at kaste hans yndlingslegetøj men han må ikke løbe efter det. Han skal gå på plads ved min højre side, mens jeg sidder på hug. Først var det med en synlig godbid, som han så fokuserede på, mens jeg kastede. Når han så blev siddende roste jeg ham. Nu kan han gøre det uden at blive lokket med en godbid. Men uanset hvor meget selvkontrol, han får, vil jeg ALDRIG turde slippe ham løs i trafikken. Der tænker jeg at han er en hund og jeg tror han har for meget instinkt til at jeg ville turde risikere min elskede Totte. Håber det var lidt hjælp. "Edit" Hvis vi ser en hund komme imod os i snor. Får Totte straks snor på.

Jeg ser heller ikke Totte kaste sig på ryggen i underdanighed, men når han vil putte/kæle. Eller som en anden skriver om sin hund, når totte slås i leg med en anden hund. Derfor har jeg ofte hørt andre sige at det da er en lille fyr med selvtillid. Det har han også, men det betyder ikke at han aldrig er underdanig. Hvis han er underdanig sænker han sin krop og hale, mens han går langsomt i en halvbue hen mod den anden hund, mens han vrikker med hofterne. Det sker, når vi møder en hund, som stort set kun kan med Totte, men Totte vil gerne være på den sikre side.

Macs semimoist fra zooplus er Totte helt vild med. Vi har også prøvet Bosch semimoist med and og kartoffel fra zooplus. Men premium Platinum er også godt. Det gode ved dem er at de også kan brækkes i mindre stykker og bruges til godbidder:-P. Det hele er kornfrit.

Jeg synes også det er sjovt at se alle Tottes skilninger, når vinden blæser hans pels i alle retninger. Og hans hængeører blafrer i alle retninger

Totte får, hvilket jeg allerede har skrevet foder med ris. Men også foder med kartofler og grøntsager. Men du mener måske at foderet skal indeholde ris som eneste kulhydratkilde? Det kan godt være at foderet er for koncentreret. Han får ikke så stor mængde som beskrevet på emballagen, men taber sig alligevel ikke. Godt nok er han kastreret og kastrerede hunde behøver jo ofte ikke samme mængde mad som hunde, der ikke er kastrerede. Set i forhold til Tottes energiniveau og fodermængde, har dyrlægen dog nævnt at Totte måske optager maden for godt. Umiddelbart virker det dog ikke som om at det er foderet, der er Tottes problem. Men jeg vil drøfte det med dyrlægen når Totte skal vaccineres om et par uger. Det virker mere som et adfærdsrelateret problem. Og måske mest fra min side:genert:. De sidste to dage har der absolut ingen problemer været. Idag har jeg gjort som i går. Ladet være at kigge direkte på ham og sendt ham dæmpende signaler. I dag nynnede jeg også, fordi jeg bare var i godt humør. Han har fået lov at gå ud i de fulde 5 m line ind på græsset, hvor han har gjort sit sædvanlige snurrenummer. Herefter har han skidt og har sprunget rundt som et kid, som om han ligefrem synes at situationen var behagelig. Dejligt.