I mine øjne er der stor forskel på at tvinge hunden til at gøre noget aktivt, balancebom, tunnel m.v. og på at stoppe hunden i en uønsket adfærd med et "nej" (eller i mit tilfælde "ahah").
I første tilfælde bruger jeg udelukkende positiv træning med alle de trick, jeg har = opmuntning, lokning, mor går først osv osv.
Liva ved godt hvad nej/ahah betyder, det er indlært som enhver anden kommando. Jeg plejer som regel at efterfølge det med en "aktiv" kommando, f.eks. kom, sit eller noget i den retning.
Eksemplet kunne være, at hun har hovedet på vej ind i en lort for at smage. Ved "Nej" skulle hun gerne stoppe og kigge på mig. Så får hun et "kom her" med glad lys stemme og får så sin belønning, når hun er kommet hen til mig.
Var det ikke Ninjamor som havde en række artikler i VMH eller Hunden omkring ikke at være bange for at bruge "nej" i moderne positiv træning?