Hop til indhold

Therese

Members
  • Antal indlæg

    23.180
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    20

Indlæg skrevet af Therese

  1. Jeg er i vildrede. Jeg har jo den her dejlige og søde lille blandings-tæve. Hun er tidligere gadehund (blev fundet på gaden og har boet i et internat i et år inden jeg fik hende).

    Jeg har før skrevet om nogle ting jeg har med hende som ikke er så spændende. Det har jeg jo bare accepteret og forsøgt at håndtere så godt jeg kan.

    Jeg skriver til jer for at høre jeres mening. Jeg har en lille tæve som har været gadehund i Rumænien. Jeg fik hende for 3,5 år siden. Jeg ved ikke hvor gammel hun er, men jeg tror hun er gammel i det hun er meget grå om munden/snuden.

    Hun døjer meget med angst, det er tit hun ikke vil gå tur fordi hun er bange, særligt om aftenen men også om morgenen. Hun gemmer sig under sengen. Hun stresser meget nemt og kan være agressiv over for andre hunde. Og også over ældre mænd og nogle enkelte damer. Hun virker indimellem modløs og trist herhjemme og er usikker. Hun har sikkert nogle ting med i bagagen plus at hun kan have fået nogle dårlige oplevelser hos mig. Folk har indimellem ladet deres løse hunde løbe over i hovedet på hende hvilket er super ubehageligt.

    Hun tør ikke komme i hundeskoven (hvilket jeg heller ikke gør mere på grund af løse hunde)

    Her på det sidste har jeg også oplevet at hun har problemer med at være alene hjemme om aftenen. Jeg har overvejet at finde et nyt hjem til hende hvor hun kan løbe frit hele tiden, da hun er aktiv. Jeg bor i en lille lejlighed. Men ville det være synd at sende hende videre eller ville i anbefale at hun får fred? Hun er for det meste en glad og kærlig hund, men hun døjer bare med de ting som mindsker hendes livskvalitet. Jeg oplever så også at hun er sådan andre steder. Jeg gør selvfølgelig hvad jeg kan for at give hende et godt liv med lange gåture, træning osv. Jeg får også at vide at jeg gør det rigtige. Men jeg har det også sådan, at hun jo sagtens kan være gammel og at hun har haft et langt liv og har oplevet nok i sit liv.

    Jeg håber ikke i dømmer mig, da jeg jo elsker den hund og bare gerne vil have at hun har det godt.

    Det er svært at svare på, når man ikke kender hunden, men jeg har fulgt jer herinde og det lyder desværre ikke som om hendes angst bliver mindre på trods af dine tiltag. Så jeg forstår godt dine tanker. Det ER svært at leve med en hund, som er så angst for så mange ting og det er svært at se på, at det bare bliver værre og værre.

     

    Det er kun dig, der kan tage beslutningen. Du må prøve at se objektivt på det og vurdere, om du tror, hun ville kunne få det bedre et andet sted. Problemet følger jo med, så det kræver en kompetent ejer at rette op. Og det kan nok godt være svært at finde en ny ejer, som kan leve op til det og tør påtage sig opgaven. Det kræver jo også, at du er tryg ved at overlade hende til en anden.

     

    Hvis ikke, så er det bedre at sige farvel selvom det er pisse hårdt. Men det er et liv med angst også. Både for dig og Lucca. Og hvis du føler, at du ikke har mere overskud at give af og efter 3,5 år ikke ser fremskridt, så er det ikke nogen skam at kaste håndklædet i ringen.

     

    Men som sagt er det kun dig, der kan tage beslutningen.

  2. Jeg tænker, at en af selskabshunderacerne måske kunne være et bud. Pelsplejen behøver ikke være omfattende, den kan let bæres ovenpå og hvis I finder ud af, at I ikke vil træne efter hvalpetræningen er det hunde, der som udgangspunkt godt kan leve med at træne lidt derhjemme, lege med børnene og gå nogle gode ture.

     

    I kan se nogle af dem her: http://www.canis-minor.dk/

     

    Ellers kan I kigge her: http://koebhund.dk/kb/hvalpeliste/list

    Det er selvfølgelig ret overordnet, men det kan måske give lidt inspiration til nogle racer, som I så kan gå i dybden med efterfølgende.

  3. Bobo har været skide sej i dag :cool: Vi har mødt to hunde og som man kan læse ud fra startindlægget, plejer han ikke at have andet i hovedet end at humpe, men i dag var der nærmest ingenting :banan: Lige til sidst lagde han an til det og inden jeg nåede at sige noget, løftede lille Zeus lige overlæben og så var det ligesom slut og han gik fint med den anden vej, da jeg besluttede, at det nok var det for i dag.

     

    Men udover den ene gang opførte han sig faktisk som en helt normal hund :lol: Han lagde op til leg og da de ikke bed på, gik han bare ved siden af dem og snuste. Jeg er SÅ glad! Det er virkelig dejligt, at han ikke ender i alle de konflikter længere, den søde hund :lun:

  4. Hvor er det synd, at han slet ikke er blevet aktiveret og fået lov at bruge kroppen tidligere :( Det er jo for pokker ikke et godt hundeliv! Og det gør det bare endnu bedre, at han er endt hos en, der vil tage sig så godt af ham :5up:

     

    Jeg aner ikke hvor lang tid sådan noget kan tage, men tror det går hurtigere end man lige regner med.

  5. Tusind tak! Jeg var faktisk klar på at lave en salgsannonce på hende i dag. Det er også hårdt, når man er så træt og er kørt ned. Det hjælper at læse om andre, der har stået i situationen og knap nok kan huske det i dag, fordi det bare er gået over.

     

    Et eller andet sted forstår jeg godt frustrationen. Det er jo træls, hvis man ikke fornemmer fremskridt, men omvendt er hun også meget ung. Det er godt nok mange år siden jeg har haft hvalp sidst, men det er ikke mit indtryk, at mange hvalpe er renlige, når de er 16 uger. Især ikke, hvis hun har været vant til at tisse indenfor :-) Det bliver en vane og det tager lidt tid at ændre billedet for hende.

     

    Så slå koldt vand i blodet, betragt det som ganske normalt, vask med rodalon og tag hende ud, når hun har spist, drukket, leget eller sovet. Så kommer det helt af sig selv på et tidspunkt :-)

  6. Keiko. Maki var hendes første navn, vi gav hende, men vi droppede det efter en dag :lol:

     

    Slet ingen gåture? Hun kommer til at dø af kedsomhed. Men kan godt prøve i et par dage.

    [ATTACH=CONFIG]135147[/ATTACH]

     

    Nej, sådan mente jeg det ikke :-D Jeg ville bare ikke gå langt væk hjemmefra, hvis hovedformålet med at gå ud er at få hende til at tisse. Hun skal jo også socialiseres, så man kan blive nødt til at bevæge sig lidt udenfor matriklen, men som sagt er nogle hvalpe mest trygge ved at besørge derhjemme, så bliv i haven, hvis det er for at prøve at se om hun skal tisse.

     

    Og hun ser da så sød ud - sikke nogle ører :lun: :lun:

  7. Jeg har faktisk en aftale hos dyrlægen i næste uge for at få tjekket om hun har blærebetændelse og så få tømt hendes analsække, da de lader til at drille. Jeg er bare så kørt ud nu. Det er slet ikke rart at have hvalp. Gåturene handler kun om at få hende til at besørge, og resten af tiden vogter vi hvert eneste bevægelse, for at tjekke om hun nu er ved at sætte sig indenfor.

     

    Vi har hende ude hele tiden for at få hende til at besørge ude. Det er ikke fordi at vi ikke er ude med hende. Hun vil bare hellere gøre det indenfor. Vi har da også held med at få hende til at besørge ude. Det er ikke umuligt. Det er bare ikke en høj succesrate, og hun siger som sagt slet ikke til.

     

    Det eneste tidspunkt, jeg har held med at holde hende renlig, er hvis hun sover med mig i sengen i gæsteværelset, hvilket vi gør nogle gange, for bare at få lidt søvn. Jeg overvejer om jeg skal flytte ind på gæsteværelset i en måned og så håbe på, at hun lærer at holde sig på den måde. Ved ikke om det har nogen effekt?

    Prøv det. Det kan ikke skade :-)

     

    Og så vil jeg foreslå jer at lade være med at gå ture. I hvert fald, hvis formålet er at få hende til at besørge. Hvalpe er små tryghedsnarkomaner og vil helst besørge på kendte steder (ofte tæt på hjemmet) fordi der er noget tryghed forbundet med det. Hvis I har en have, så gå derud. Hvis I ikke har, så vælg et af de steder, hvor hun allerede har besørget før. Og ja, så bliv derude indtil hun har gjort det. Det kan godt tage tid, men på et eller andet tidspunkt er hun nødt til at tisse og så er det jo selvfølgelig bare at rose hende helt vildt.

     

    Dog hjælper det selvfølgelig ikke, hvis hun har blærebetændelse, så godt at du får det tjekket.

     

    Tiden hos opdrætter kan også have meget at sige. Hvis hun der har været vant til bare at sætte sig lige der hvor hun nu befandt sig, når hun skulle af med noget, kan det godt tage lidt længere tid at ændre hendes opfattelse af hvor man gør sådan noget henne :-D

     

    Hvad hedder hun egentligt? :-D

  8. Jeg synes, at hvis I begge to gerne vil give en genbrugshund et nyt hjem, så er det det I skal :-) Så må I gøre hvad I kan ift. sundhedstjek og få det tjekket inden I beslutter jer, som du også skriver længere oppe.

     

    Og ja, så kommer I måske til at vente lidt på den helt rigtige dukker op, men det kunne I omvendt også komme til med en hvalp :-) Så hvis I begge to brænder for at overtage en omplacering, synes jeg altså bare I skal gøre det :-)

  9. Bliver grøn af misundelse... Jeg vil også ha' hvalp til foråret...! :megaked: Men nope, ingen planer foreløbigt, da fremtiden lige skal være lidt mere forudsigelig, end den er nu...

    Æv, troede lige du kom herind for at fortælle, at du også skulle have hvalp. Nu er jeg skuffet :fornaermet::mrgreen:

  10. Vi havde ikke planer om hvalpe. Abortsprøjten blev vi kraftigt frarådet, da hun er for langt henne. Vi skal nok komme til at nyde det. Det er bare meget uventet og ikke lige planen.

    Ja, man bliver da lidt overvældet, når man lige pludselig får sådan en nyhed :-D Men ja, det bliver da en oplevelse :-) Forhåbentligt har I en god opdrætter til at støtte jer?

  11. Men altså... Er I overhovedet interesserede i hvalpe?

     

    Jeg bliver lidt i tvivl om I allerede har planlagt at skulle have hvalpe, men bare gerne ville have ventet lidt eller om I overhovedet ikke havde overvejet det :genert:

     

    Hvis det er det sidste og I faktisk ikke rigtig har lyst, er der jo den mulighed at give tæven en abortsprøjte. Det bliver 8 lange uger, hvis I i virkeligheden helst var fri og der er måske heller ikke nogen grund til at lade tæven gennemgå både drægtighed, fødsel og de efterfølgende 8 uger, hvis man ikke rigtig føler for det. Det tærer jo lidt på tæven :-)

     

    Hvis det er det første, vil jeg bare ønske jer et rigtig stort tillykke :-D Hvad I skal anskaffe jer ved jeg ikke, og jeg har heller ikke nogle gode råd, så jeg må hellere nøjes med bare at ønske tillykke :-D

×
×
  • Tilføj...