Hop til indhold

Therese

Members
  • Antal indlæg

    23.180
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    20

Indlæg skrevet af Therese

  1. Ja, I skal finde noget virkelig lækkert at distrahere hende med. Det er første skridt og udover det CrazyDogLady har nævnt, kunne makrel i tomat på tube også være en mulighed. 

    Når I har fundet noget, der virker, ville jeg begynde at træne hende i at gå på plads, som CDL også nævner. Start indenfor og når den sidder lige i skabet der, kan det flyttes til en kedelig græsplæne udenfor, hvor der ikke er nogle forstyrrelser. Når det fungerer her, ville jeg godt turde prøve at bede hende om det, når hun ser andre mennesker. 

    Hvis hun allerede har lært det, kan du selvfølgelig bare springe al den indledende træning over :) Men indtil "på plads" sidder i skabet hver gang, så ville jeg løfte hende op og bære hende forbi, så vanen ikke bliver endnu mere indgroet.  

  2. Enig med Pivpiv i det med kontaktøvelser og ro :) Derudover tror jeg, det ville være fornuftigt at begrænse leg med andre hunde til nogle få, kendte hunde. Altså undgå leg med tilfældige hunde på gaden og nøjes med faste "hundevenner," så hun ikke får opbygget en forventning om at skulle hilse og lege med alle I møder. Det kan give ro, at hun ved, at det ikke kommer til at ske og det bliver rart, når hun bliver voksen. 

    Jeg er iøvrigt lidt vild med labrador og vil da gerne se hende, hvis du har nogle billeder :x

    • Like 2
  3. Det er selvfølgelig noget rigtigt møg, men jeg er ikke sikker på, at jeg synes, du kan tillade dig at forlange hunden tilbage :( Det bedste du kan gøre er nok at bede den nye ejer om at holde lidt kontakt og prøve at komme overens med, at hunden har det godt. 

    • Like 1
  4. Rent juridisk ved jeg ikke, hvordan du står. Hvis der ikke findes dokumentation for, at køber har betalt for hunden og den ikke er blevet omregistreret, så kan det jo ret beset ikke bevises, at du har solgt den. Og så ved jeg ikke, om man kan "forlange" hunden tilbage. 

    Men rent moralsk er det jo ikke okay. Som køber ville jeg blive noget bitter og rigtig ked af det, hvis sælger kom efter en handel og ville have hunden tilbage. Hvorfor har du fortrudt?

  5. Jeg kender hunde, som bliver fodret med supermarkedets det billigste. Min egen hund fik det også, før jeg overtog ham. Symptomerne, der går igen er tør hud (og kløe deraf) og tør, kedelig pels, som også er helt fedtet samt konstant tynd mave. For min egen hunds vedkommende stoppede det ret hurtigt efter han kom på mere fornuftigt foder. Og det samme gør sig iøvrigt gældende for de hunde, jeg kender, som får et godt foder. Pelsen er blank og dejlig at røre ved, de har godt med energi og maven er helt i orden. 

    Så kan man sige, hvad man vil, men jeg synes, det taler sit eget helt tydelige sprog. Og jeg kommer ikke til at fodre med pedigree eller lignende fodertyper. 

    Det kan godt være, at foderet lever op til minimumskravene. Og selvfølgelig kan hunde overleve på det. Jeg kan også leve af færdigretter fra Rema. Men det bliver det skisme da ikke sundt af. Og det handler for mig heller ikke kun om, hvad man kan overleve på. Det handler om at få noget, som gør noget godt for kroppen. 

    Det er iøvrigt en selvfølge i min verden, at hunde ikke skal have foder, der primært består af korn. 

    • Like 2
  6. Ja. Du kan stoppe med at lade ham hilse på fremmede hunde. Hvis du ikke kan undgå dem på gaden, så tag ham op på armen. 

    Når han stivner (hvilket i øvrigt er godt observeret af dig) så prøver han at bede den anden hund om at holde afstand. Det samme gør sig i øvrigt gældende for hans gøen. Når det ikke bliver respekteret, er det næste skridt at bide efter den. Og når schæferen begynder at hoppe legesygt rundt, så forestiller jeg mig, at den prøver at fortælle din hund, at den bare vil lege. 

    Men det er jo ikke sjovt for din hund og det bekræfter ham egentligt bare i, at hans signaler ikke bliver respekteret. Så jeg ville så vidt muligt undgå tilfældige hundemøder. Arranger nogle rare hundemøder med hundeejere, du kender og som du ved din hund kan med i stedet for. Det kan desuden være en god ide at gå tur sammen - og ikke bare stå stille og lade hundene lege. Så har de lidt andet at give sig til. 

    Du kan træne, at han kan passere andre hunde på gaden ved at give ham en godbid, når han hører/ser en anden hund. Du skal forsøge at holde så stor afstand, at han ikke reagerer ved at gø og knurre - og på en afstand, hvor han stadig vil tage imod en godbid. Du kan evt. sætte dig på hug, så han kan søge tryghed hos dig. 

    Giver det mening? 

  7. 16 timer siden, Mynte skrev:

    Hmm ja måske, synes bare det er umuligt at forbygge at han gør de ting. Jeg føler ikke jeg har tjek på det, da det åbenlyst ikke virker det jeg gør og jeg synes vi kommer længere og længere fra hinanden. 

    Jeg bider bare mærke i, at du skriver, at han falder til ro, når han får en snor på. Hvis det hjælper ham, så ville jeg da prøve det som forebyggelse. Og så kan det måske også give en mulighed for at kunne træne nogle af tingene lidt bedre. 

    Men allerførst ville jeg, ligesom jeg skrev sidst, stoppe med træningen i en periode for at give ham lidt tryghed. Han lyder som en hund, der har brug for det. 

  8. Jeg kender ikke nogle adfærdsbehandlere, men det lyder som om du har ret godt tjek på, hvornår de uheldige situationer opstår. Så måske skal du tænke i at forebygge, så de overhovedet ikke opstår? Jo oftere, han får mulighed for at gentage en adfærd, jo bedre sætter den sig fast, tænker jeg. 

  9. Åh nej, det er jeg frygtelig ked af at høre :megaked: Jeg sidder helt med tårer i øjnene nu :cry: Jeg kan huske, hvordan han var, da du fik ham og jeg ved, hvor meget du/I har kæmpet for at han skulle få det godt. Heldigvis var det en historie med en lykkelig slutning :lun:  Og hvor er Bamse heldig, at han flyttede ind hos en, der kunne få sagt farvel i tide. Og sikke en dejlig sidste dag, han fik på trods af sygdom :x 

    Sov rigtig dejligt, Bamse :x Og masser af tanker til dig, MM :bighug:

     

     

    Ps. super skønne billeder af en glad Bamse :lun: 

     

     

     

    • Like 1
  10. Ja, det kan godt være den kemiske kastration. Især hvis han har været lidt til den usikre side fra starten af. Man siger som regel, at det er en dårlig ide at kastrere usikre hunde, fordi de har stor gavn af testosteronen, som deres krop producerer. Det stopper jo, når man kastrerer og det kan godt forværre en usikkerhed. Rigtig træls, men du er nok bare nødt til at vente til virkningen stopper. 

     

  11. For mig ville det komme an på om jeg havde planer om at træne noget bestemt senere. Hvis du vil træne noget, som ikke udbydes ret mange steder (f.eks. forsvarsarbejde) så ville jeg vælge at træne i schæferhundeklubben. Men hvis du "bare" går til hvalpetræning for at få hjælp til den første træning eller hvis du vil træne noget, der kan trænes mange steder (f.eks. spor eller rally) så ville jeg helt klart vælge hvalpeholdet. 

    Og tillykke med den lille ny :D 

    • Like 1
  12. Åh søde pige, jeg forstår virkelig godt, at du gerne vil have en hund. Men hvis jeg skal være helt vildt kedelig og voksen, så synes jeg, du skal vente til din hverdag passer lidt bedre til hund. 

    Det dur ikke, når du tager på efterskole om to år. For som  du selv er inde på, hvem skal så passe hunden? 

    Og du er også selv inde på, at det er dyrt. Som Beaglepack skriver, så er der en del udgifter forbundet med at have hund, så du er nødt til at have en fast indkomst. 

    Jeg synes, du skal bruge de næste par år eller tre på at læse en hel masse om mops, finde en god opdrætter og spare penge sammen til at købe den. Som Beaglepack også skriver, så er mopsen ikke den sundeste race - den kan også have problemer med luftvejene, fordi snuden er så kort - så man skal kigge sig godt for. 

  13. Hold da op, man burde blive opdrætter! Man skal bare lige have købt et par doodler, et par franske bulldogs og nogle cavapoos, så er man godt kørende. Og hvis man nu er kreativ og kan finde på et HELT unikt navn til sin blandingshund, så kan man sikkert tage et par tusind kroner ekstra for den. 

    Jo, det er sgu en god forretningsmodel... Hvis man altså er iskold i røven overfor sine hunde :wall:  :evil:

    • Like 1
×
×
  • Tilføj...