bernerazuro

Øhm, nej, overvejede slet ikke at tjekke prisen, da jeg slet ikke kan have det ift. mig selv, da jeg har haft to kaniner (og kan alligevel købe en kaninryg til Møffe) Så dem bare og bed ikke videre mærke i det - først da jeg skrev det her i tråden

Hehe, nej, han fik kaninryg juleaften - der var kun knas i det for ham, ikke noget med gnave eller noget - det var bare en god crunchy snak. Der er forresten hele kaniner i Maxsø lige nu, hvis du får mulighed og har interesse (ved ikke hvor ofte du er herinde ad?). Pæne, små kaniner med hvid og sort pels... Skulle pænt flytte dem (av, kommer til at tænke på mine gamle kaniner, når det er) for at få fat i hestekødet...

Det går fint med Møffe ind til videre. Han hader sit nye kosttilskud, der skulle være "allergivenligt" på ét eller andet plan. Men ok, han får så lidt af det (25-30gram dagligt), at skulle der var én af de ting deri han reagerer på, så tror jeg ikke han får nok. Så satser jeg på, at forhandleren havde ret og det hjælper på Møffes ben og allergi (selvom det lyder lidt mirakelagtigt). Han er ved at acceptere sit nuværende foder, han er altså ikke til fisk... Men der kommer jo ikke andet og så må man jo spise det Har bestilt en ny sæk, Acanas fiskeudgave i stedet for Orijens - kan være han er mere til grøntsager Halten har vi ikke set noget til endnu :banan: Så jeg satser på, at det fortsætter sådan og FORSØGER at holde Møffe i ro. Men han får altså nogle flip nu og da, især hvis han har fået noget lækkert mad: Og nogle gange så tager han altså bare lige fusen og springer afsted, når man tror han er for træt til andet end at sjoske Eksempelvis da jeg kaldte stille og roligt på Møffe i morgen (der lå og sov) og han så gallopere ind og op i min seng... :stupid: Heldigvis er han dog rolig det meste af tiden! Men alt i alt, så går det i hvert fald rimelig godt og nu satser jeg bare på, at korsbåndet HOLDER, heler op og HOLDER resten af Møffes liv! Og nu glæder både jeg og Møffes os til at vi må gå lidt mere end 20 minutter ad gangen, for det er da til at blive SINDSSYG af! Og mit store dilemme: Skal jeg eller skal jeg ikke tilmelde mig udstillingen d. 21. i Nyborg, hvor der uddeles hitlistepræmier? Møffe er jo trods alt på hitlisten...! Og hvad med Vinterskuet d. 29. januar? Han er jo færdig med sin hvileperiode der og må begynde på lidt igen... Men uuuh!

Yes, husk mig nu Fik du egentlig nogen sinde prøvet at bestille fra den der vildtslagter? :hmm: Bare nysgerrig, kan huske du overvejede det dengang for laaaang tid siden. Mere hvad Luna sagde til det så

Øv, hvor grimt... Det er det, der også kaldes "hjerte-/lungeorm", ikk'? Jeg tjekker Møffe hvert ½ år. Han har haft det én gang, da han var ung og det blev opdaget inden han viste nogle symptomer, gud ske tak og lov for det. Så priser man sig lykkelig for at være blevet advaret på forhånd og tjekke regelmæssigt, trods man ikke har prøvet det! Møffe var heldigvis rask efter én fuld behandling (dvs. 3 x advocate i nakken), men mindes at have hørt, at nogle hunde skal behandles flere gange. Der findes også et par andre metoder, mindes i hvert fald, at der er en pilleudgave. De er nogle satans orme, som desværre har været ret udbredt her i Københavnsområdet - der bliver sendt advarsel ud hvert år jeg modtager indkaldelse til sundhedstjek. Så er der lige en pjece med, hvor der advares om problemet.

Nope, det er fordi Møffe har allergi over for, well, something, som vi er ved at prøve at finde ud af hvad er. Derfor skal han pt ikke have okseben, da hans kost er begrænset til nogle få emner..

Problemet er, at min mor er enevældige hersker over vores frysere og hun er ikke synderligt begejstret ved tanken om, at Møffe igen skal indtage noget af dens plads - hun nyder pænt meget, at han ikke længere bliver BARF'et på det punkt Så jo, 10kg er desværre for meget :-( Oj, det ville da være super! I råber endelig op, så tager jeg gerner 3-5kg! Og betaler selvfølgelig

Ved de store slagterier skal man jo købe enorme mængder ad gangen (har forsøgt, dengang jeg BARF'ede Møffe) og så stort er én hunds forbrug jo desværre ikke Det er derfor jeg søger en slagter, der opkøber fra større slagterier og så sælger det i små portioner.

Jeg ville ringe til en dyrlæge og bede om noget opkastmiddel (med forklaring om situationen, selvfølgelig), med det samme.

Tjah, ja, det er nok den vej, man må gå... Har dog lige fundet ud af, at Maxsø har det nogen gange, og at de skulle få lidt efter Nytår :banan: Så det satser jeg på!

Er der nogle, der ved, hvor jeg kan få fat i nogle kødben fra hest? Havde regnet med Dansk BARF Center i Glostrup, men den ser ud til at være lukket ned og flyttet til Skibby og ikke længere have ben Øv... Om det er en BARF forhandler eller en menneskeslagter er såmend underordnet (bare ikke nævn de store slagterier, hvor man skal købe 25kg minimum-agtigt ). På forhånd tak!

Den smule kan sagtens nå at forsvinde endnu Sådan her så Møffe ud som 6 måneders: Og sådan her ser han ud i dag, hvor de er ganske undselige:

Nu har jeg ikke golden, men berner sennen og her har det da en, ahem, mild mild betydning. Det noteres sjældent, Møffes fejlpigmentering på snuden er aldrig blevet noteret (der er to 1½cm x 1½cm pigmentfejl). Jeg tror jeg har set en kritik eller to, hvor pigmentering er blevet nævnt, men det har ikke haft en egentlig betydning for præmieringen. Men det kommer også an på, hvor tydeligt det er. Poterne tror jeg aldrig dommerne bemærker... I hvert fald VIRKELIG sjældent. Jeg har været på en vel 20 udstillinger og skuer ind til videre og Møffes poters fejlpigmentering er ALDRIG blevet opdaget - ikke engang tjekket for.

Se, det er en ting, jeg har undret mig over ved det sted jeg går... De målte lårmusklerne, da vi startede og en masse andet, som jeg havde regnet med at de fulgte op på, men nej Men vi får så en masse øvelser, som vi skal lave hjemme - det er så nok også lidt mere nødvendigt, da jeg jo kun har gået 1 gang om ugen.

Wuaw! Hun er jo bare for sej, altså! Får I ikke nogle øvelser, I skal praktisere hjemme? Vi har fået alle mulige forskellige ting at vide, at vi skulle træne, så han kunne lære at bruge benet ordentligt igen. Bakke-, elefant- og twist-øvelserne er fx rigtig gode. Og stille og roligt skulle Møffe udsættes for flere og flere mere belastende ting (trækkeleg, løb, rolig hundeleg osv.). De er meget påpasselige med, at man ikke får overbelastet hunden for tideligt i forløbet Men altså, Sadie er sq da super sejt, det er jo helt vildt, så hurtigt hun er kommet sig! :banan:

Dejligt at høre lidt fra yndlingssplinten Tak, at du lige kom forbi med lidt om hende, glæder mig til billeder! :banan:

Jeg vil ikke anbefalde jer en hanberner. Det kræver massiv, dedikeret træning fra lille, hvis ikke I vil risikere, at konen ikke kan gå tur med ham uden grime eller andre gå-pænt aggregater - hvoraf ingen af dem er sunde for hunden, da de alle sammen i én eller anden grad skævvrider hunden (grimen trækker hovedet mod siden - nakke- , gå-pænt-selen enten niver hunden i albuerne, så der kan komme sår eller vrider kroppen til siden - ryggen, fronten - alt efter hvilken gå-pænt-sele-type, man bruger). Alle sammen mere ellers mindre mishandling af hunden, imo. Skævvriderne kan kræve kiropraktik, niveren er der masser af hunde, den slet ikke hjælper på - for ikke at snakke om det stress, smerten påfører hunden! Jeg trænede intensivt med Møffe fra lille med gå pænt, men når de bliver unghunde, kan du altså stå med 50-60kg hormonstyret muskelbundt af en unghund, der bare VIL over til tæven lige-derovre. Har nogle venner, der ikke kunne styre deres hanberner, et andet par, der ej heller kan styre den... Hverken eller har så trænet ordentligt, men der skal ikke mange fejl til, førend det potentielt set kan gå galt. Jeg trænede som sagt intensivt, da min Møffe var lille, alligevel skete det fra den ene dag til den anden at han forelskede sig i tæverne - også dem, der ikke var i løbetid. Og jeg siger dig, det var ikke bare en forelskelse... Det var besættelse! Han hylede og skreg og sprang frem i linen som bare pokker. Selvom jeg ikke kunne lade være med at grine for det meste fordi det var så åndssvagt (man skal have en god humor i den periode nogle gange, hvis ikke man vil have grå hår før tid), så var det altså simpelthen bare for meget nogen gange og det var tæt på, at jeg ikke kunne holde ham (hjalp så heller ikke, at det var isglat på daværende tidspunkt)... For ikke at snakke om de uansvarlige ejere, der bare lod deres tæver "kurtisere" over for ens hanhund, selvom man tydeligvis stod og forsøgte at få kræet væk og under kontrollerede forhold. Perioden er heldigvis overstået nu Men havde jeg ikke været i stand til at styre ham nogenlunde (AKA holde ham fysisk, han var uden for pædagogisk rækkevidde, når det skete), så havde det sq ikke været sjovt... Og så havde han sikkert aldrig lært at lade være, da han var blevet belønnet MASSIVT for at skabe sig åndssvag. Anyways... Hvis I godt kunne tænke jer en hanhund, så synes jeg I skal kigge mod mindre racer af samme type sindsmæssigt (forstår jer dog godt i "en gang berner - altid berner!" ). Hvis I VIL have en berner og det SKAL være en hanhund, så lad være med at tænke i alfa-baner (og don't get me started, medmindre du vil have den tunge tunge udgave om, hvorfor). Du skal tænke i, at du har at gøre med en selvstændig hund, der gør, hvad der betaler sig. Det er selvstændigheden, der skaber balladebamsen, men med rette træning, kan du kontrollere, HVORNÅR hunden er balladebamse, så det ikke sker, når du ikke vil have det. Nogle linier indenfor berneren er dog mere pleasende, kender et ret så pleasende hanhunde-eksemplar, men tror så også du ville finde ham knap så ballade-bamse-agtigt Det er min erfaring, at man får den bedste hund ud af, at man får den til at se det gode i, at gøre hvad vi vil have den til - i stedet for det dårlige ved, at gøre det forkerte. Hver gang jeg har "mistet besindelsen" og råbt af Møffe, har det kun forværret et eventuelt problem, da jeg dermed har skabt mental afstand. Hvorimod, hvis jeg går ind og er positiv ved de rigtige, og afleder ham fra det forkerte, så går det fremad :5up: Selvfølgelig kunne jeg skræmme ham til det, jeg vil... Men på den anden side, så underminerer det det, jeg ser i og elsker ved en berner: Selvstændigheden! Og hvis man alligevel ikke gider arbejde med den selvstændighed, hvorfor fik man så i bund og grund en selvstændig hund :blink: For ikke at snakke om de bivirkninger, jeg har set ved mere hårdhændet træning - ryk i linen, inkonsekvens og aggressiv/truende fremtoning ved uønsket adfærd (aggression over for hunde og mennesker i forskellige situationer). Man skal bare sørge for, at man er konsekvent i sin adfærd (et nej er et nej og bliver ikke til et ja, fordi hunden lige skruer charmøren på - medmindre man gerne vil HAVE den charmør hver gang givne situation opstår, altså). Jeg har aldrig kendt en bernertæve, men tror også sagtens I kunne få en balladetøs ud af hende med den rette træning Tæver er typisk mere bløde, hvorfor de reagere hurtigere og mere generelt på "hård" træning (og her mener jeg ikke absolut en hård straf overhovedet), fx. For ikke at sige, at det nogle gange skal fremelskes, da de ikke er så naturligt "ballade-agtigte" - og nu snakker jeg uden at have egentlig forstand på tæver! Hanner derimod har typisk den mere selvstændighed og hårdførhed (og samtidig vidunderligt blide ), der gør, at de stadig tør. Men jeg skal ikke kunne sige det, jeg har som sagt aldrig kendt en bernertæve ordentligt, så ved ikke, om de også vil springe balladedelen over med en træning, der ellers "giver plads" og tillader det Eller, ja. Er i hvert fald spændt på at prøve sådan en tøs! Men måske jeg lige skal spørge, hvad I præcis mener med en "balladebamse"? At hunden lige nupper skoen nu og da, at den opfordrer videre til leg trods afvisning, at den sender dig "blikket", når du beder om noget og derefter løber over og laver en balladestreg? Vil dog mene, at de i alle disse tilfælde er et spørgsmål om, hvordan og hvor effektivt man træner på situationerne... Pruh, håber jeg kom rundt om det hele :hmm: Føler jeg mangler en masse og har vadet for meget i nogle andre ting

Okay, ja, men det kan jo også både være godt og skidt, alt efter hvordan man bruger det. Så længe det ikke gør ondt på hunden eller den føler sig egentligt presset, så er der jo ikke noget problem i det

Bliver nød til at spørge: Hvad er modelering?

Nur altså... Bliver bare SÅ skruk af at se de billede! :hjerte:

Fnis, bernere altså... Intelligente - når de gider! Trist med din først hund, altså.. Men godt, at du kom på rette spor :5up: Fnis, min træning er også hammer ustruktureret Det er virkelig, hovsa, nu skal vi træne - og hovsa, hvad har vi egentligt og hvad er det nu kræet kan?

Hopper med hos Missing Klikker, shaping - bruger så også target. Og så lokning i få situationer, men sjældent i indlæringssituationer. Det er primært nu-og-her, fx. så når jeg aflede opmærksomheden fra en hund eller et menneske, fx. Jeg bruger alt, hvad jeg kan komme i tanke om, som belønning. Mad, leg, dufte, hilse osv. osv. Tjah, kun fantasien sætter grænser der vel. Hvorfor? Tjah, jeg startede jo med at være lidt Cesar Millan inden jeg selv fik hund... Var blevet oplært med, at man skulle vise hunden, hvem der bestemmer osv. Presse den i sit og dæk, sige tingene hårdt og bestemt - om jeg ville finde på at alfa-rulle fordi jeg havde set Cesar Millan gøre det, skal jeg ikke kunne sige. Men jeg syntes han var fænomenal. Heldigvis blev jeg klogere takket være diverse hunde forums... Metoderne lå vist så langt fra min natur, at det ikke var svært at overbevise mig om andet Tror jeg læste et eller to kritiske indlæg og så var jeg godt på vej over på den rigtige side og inden jeg fik hund, så stod jeg lidt "Lederskab? Tjoh, måske, nu må vi se. Alfa? Neeej. Helt klart klikkertræning!" I dag er jeg primært til decideret klikkertræning med alt hvad det indebærer Og absolut anti-Cesar Millan. Ikke om jeg tror på, at Møffe ser mig som sin flokleder Han går pænt ud af dørene først, veksler mellem foran mig og bag mig, tigger ved bordet, spiser før os og efter os (luxuskræ) m.m.m.. Men han er nu velopdragen og rimelig lydig alligevel - og herligt fræk på den rigtige måde for mig Så ja, min metode, fordi det giver den hund, jeg vil have: En glad, frimodig hund, der tænker selv (hej Møffe, du er vist dog lidt blank i dit lille hoved det meste af tiden), tør være lidt fræk Og fordi jeg synes, det er det, der er sjoves og giver mest indhold i livet med hunden.

Han har heldigvis ingen smerter, så længe det ikke er overbelastet/fejlbelastet - men bliver det det, kan det gøre rigtig nas. Og ja, det er rigtig ufedt, for jeg venter jo ligesom bare, at det sprænger før ellers senere... Så må jeg selv betale, desværre. Men synes, at det er stort, at forsikringen faktisk dækker to operationer, så jeg klager ikke... Men risikoen er der jo desværre for, at Møffe laver noget bullshit og smadrer det nyopererede knæ og skal ind igen, så hvis det sprænger, så satser jeg på, at jeg formår at holde ham i tilstrækkelig ro.

Jeg vil sige, der er nok ca. 10% sandsynlighed for, at det holder? Måske 25%? Aner det ikke, Claus virkede ret "dommedagsagtig". Så på sin vis, så går jeg bare rundt og venter på at hviletiden er overstået og så sprænger det nok, når vi går i gang igen :-/ Ja, hvis det var overstået, så vidste jeg, hvad jeg stod med og så ville det værste være ovre om et par måneder. Nu står der en dum tid foran os og derefter, så kommer den værste jo nok :-/

Jeg fornyede forsikringen i september, så den er næsten helt frisk - den knude, han fik opereret væk og den smule genoptræning, jeg har kunnet få dækket, har kun tager rundt regnet 3000kr. af forsikringssummen. Så der er 22'000 tilbage for i år og operationen koster "kun" 18'000kr, så alt burde dækkes, udover selvrisiko, medicin med hjem og så de 20% de aldrig dækker. Så en 12-14 tusind burde jeg få hjem igen. Gud ske lov da... De dækker heldigvis to knæoperationer og ikke kun en!