bernerazuro

For sørens, sikke da en vidunderlig dyrlæge! Og tillykke med, at Teitur har det så godt i dag! :klovn: Dejlig opdatering, at komme ind til :hjerte:

Så er det blevet bestilt tid ved Claus Sloth... Vi var ude og gå i skoven i går og turen blev længere end forventet, da jeg farede vild. Der virkede ikke til at være nogen problemer, overhovedet, men i går aftes begyndte Møffe at halte på højre bagben og det tog hele tiden til :-( Da det var sengetid, tog det dog lidt af og han kunne godt gå op ad trappen op i seng og her i dag er han "bare" meget stivbenet... Det minder meget om forløbet op til, at han sprang til venstre korsbånd. En lille forhistorie med manglende "energi", en dag på stranden, samme aften halt, to dage efter sprang han korsbåndet... Vi har ikke haft nogle egentlige problemer med manglende energi (som jo så ikke er manglene energi, men derimod begrundet i smerter), selvom der måske har været lidt, men han har jo haltet et par gange før på benet, så mistanken er vagt. Også fordi han netop ikke ville sætte poten i gulvet, men gik på tæerne - selve gangen mindede meget om, da han havde sprunget venstre korsbånd. Så nu står den på ro den næste uges tid, og så må vi se, hvad Claus siger på mandag - hverken han eller jeg havde mulighed før der (den eneste dag jeg har tidligt fri og har netop lige haft fået en fridag fra arb. i forbindelse med knuden og vil hellere gemme den næste til, når han eventuelt skal under kniven igen).

Nej, altså, for helguland, for nuser! :hjerte: HVALPESKRUK!!!! Sådan noget må du ALDRIG poste igen Eller, nej, det sagde jeg ikke... Mar'

Det er jeg ikke i tvivl om, at du sørger for

Uuuhh, tillykke med ham Husker så tydeligt den historie! Er spændt på snarlige billeder

Det er jo det evigt svære spørgsmål.... Jeg er så bange for, at jeg ender med at holde Møffe i live for min skyld... Har haft kanin før, og der formåede jeg ikke at sige stop - hvilket jeg har fortrudt tusindfold siden og har virkelig dårlig samvittighed over... Stakkels Luckys sidste måneder var ikke gode Han var så svækket, at han ikke kunne rejse sig op selv, hvis han væltede... Fandt ham død i buret en dag, jeg frygter, at det skyldes at han ikke havde kræfter til at løfte sin krop det op, det krævede, for at drikke vand af vandskålen Jeg håber, at jeg har taget ved lære og tror også på, at jeg har. Men selve det, at finde det punkt, hvor man skal sige stop... Det bliver noget med at kigge på hunde. Og jeg er af den mening, at jeg skal sige stop den dag, Møffe ikke længere glædes ved livet. Han skal have lov til at nyde det så længe han vil det, men den dag gnisten forsvinder, bliver dagen jeg siger stop - ikke før og ikke senere. Selvom hunden har smerter, synes jeg ikke, det er grund til at aflive den, hvis den stadig har det godt og har mod på livet. Min grænser sætter jeg ud fra, at jeg selv vil have lov til at leve hver dag, jeg glædes ved det og så må min sidste dag være knap så sjov - så længe det bare er den sidste (yay, in my dreams, jeg er menneske og bliver holdt i live som en grøntsag :-/ ). Ift. operationer (og man har en ubegrænset økonomi), synes jeg det er svært... Der skal være en god sandsynlighed for at hunden kommer sig noget nær 100%perfekt, men grænsen er svær at sætte. Jeg har jo smidt Møffe igennem en korsbåndsoperation, trods de 20% risiko der er for, at det andet korsbånd sprænger under genoptræningsforløbet og trods hans løse hofter. Og jeg vil gøre det igen, hvis det kommer dertil. Heldigvis har hunden det helt fint efter et par måneders genoptræning, selvom den da endnu ikke er 100% fit for fight- men til den tid har den et godt liv. Men vi skal nok ikke så forfærdeligt meget længere ud, førend jeg siger stop... Tror jeg?

Og hvor er dyrlægen dog sød, at han lader sine egne hunde være selskab for Teitur.

Puha, sikke en omgang, I er igennem... Håber virkelig virkelig, at det lykkes at få Teitur rask igen snarest... For helvede, hvor må det ikke være sjovt for nogen af jer :ae:

Nej nej nej... Er først lige læst tråden i dag og var fuld af forhåbning og nu dette Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, men jeg tænker på dig :ae:

Hvis jeg bare tager Kbh. Dyrehospital, så kostede det kun 250kr. pr. gang, men hun var ikke hverken fysioterapeut, endsige dyrlæge og der var kun waterwalk og intet andet. Ikke at hun ikke var god, for det var hun :5up: Men jeg ville gerne have proff. hjælp indover også, hvorfor jeg har skiftet mellem Kbh. og KU-Life, hvor det så tilgengæld kostede 365 pr. gang. Og med daværende kun 3100kr. tilrådighed om måneden til foder, genoptræning og den obligatoriske måedlige dyrlægeregning, ja... Så var der faktisk ikke råd til andet. 600 2x365 2-3x250 + 1000 (højst sat) Altså, 2820-3070 faste udgifter (var Møffe ikke til dyrlæge den ene måned, så var han det to gange den næste). Og eventuelt overskud røg ind på opsparingskonto, så der var til akutte tilfælde. Møffes operation kostede 18'000 - og Claus Sloth er endda billig i forhold til andre, så vidt jeg har forstået.

Åååh guder altså Mer'!!!!

Ai, hvor er det godt at høre, at forløbet går så glat! Pruh, sidder virkelig og ærger mig over, at jeg ikke havde råd til mere end én gang ugentligt med Møffe, men det havde jeg vitterligt ikke :-( Hvor er det bare fedt med Sadie! :banan:

Det lyder da helt fantastisk! Wow! Sidst Møffe var afsted gik han 2 x 8 minutter i hurtigt tempo (æh, 50 kalder de det vidst, ved ikke helt hvad de mener? Synes det ser hurtigere ud end 50meter i minuttet, hehe). Men det tyder da i hvert fald på, at hun vil få en hurtigt og smertefri genoptræning :hjerte:

Stort tillykke, det er dælme flot gået af bette-vaps!

Tjoh, han er en lille krig om det, men han ryger jo ind i bilen ganske hurtigt efter waterwalking og direkte hjem og hvile. Så det er heldigvis ikke noget problem Og tak for svar

Tilføjer laser? Anyways, fem minutter er super flot :5up: Møffe fik vist kun 2 eller tre minutter første gang? :hmm: Men der var så også lidt anden forskellig træning inden, hvor de skulle se hans gang og han skulle gå forhindringsbaner, hehe.

Jeg ville nok vælge 34-38. Hellere lidt for løst end minimalt for stramt

BARF er nok topmålet af, hvad min dovenskab rækker til Begynde at ordne kartofler og grøntsager orker jeg ikke rigtig, hvis ikke det er piske nødvendigt. Så ind til nu holder jeg mig i hvert fald på tørkosten, hehe. Han få pt Orijen Adult og Orijen Fresh Fish. Der er ingen korn i og han har ingen korn fået i nu 2½ måned (udover hvad en hundeejer i ny og næ kommer til at give ham i parken, inden jeg når at sige "forbudt"). I midten af december vil jeg så evaluere forløbet og højst sandsynligt konkludere at det i hvert fald ikke har hjulpet at stoppe med at give ham korn, desværre. Prøve at begynde at give ham korn igen og så teste kyllingen af.

Han fungerede såmend upklageligt på BARF, det var bare dyrt - og så fik han flere og flere hot spots. Det virkede som om det stoppede, da vi gik over til Orijen fiske-udgaven og jeg tror også, at det måske skyldtes én eller anden protein-allergi - hvor min mistanke pt er på kylling. Han slog i hvert fald mærkelige prutter, når han fik kylling og han har fået hot spots igen efter vi gik over til Orijen Adult (hvor der både er kylling og æg). Men vi tester stille og roligt, én ting ad gangen. Pt. står korn for skud men vi er dog snart færdige og det virker ikke til at være det. Men råt oksekød, mums siger Møffe :mums:

Det tror jeg ikke... Har lige blandet foderet op et par uger før med anden smagsvariant, som jeg ved han kan lide, så har svært ved at tro det, selvom det da har træffet mine tanker, hmmm. Men forsøgte igen i dag at tilbyde ham mad fra min hånd, nej tak sagde han. Min mor tilbød umiddelbart efter - jatak! Sagde han. Og herefter ville han så gerne tage fra min hånd og endda træne. Det er altså virkelig mærkelig? Til gengæld har han været sjov den sidste tid, haha. Mor fandt en gammel bøf i fryseren, som var tiltænkt Møffe (da den ikke var specielt god) og jeg klippede den så i små bider og trænede med Møffe (der ser ud til lynhurtigt at komme til at lære at twiste den anden vej af, hvad han allerede kan!). Råt kød gør så bare ét eller andet uklart ved Møffe, der virkelig får et viiiildt glædes-har-du-ikke-mere-kød-mor-du-er-sååååå-sød-har-du-ikke-godt-noget-mer-kød-pleeeeeeeeeeaaaaaaasssse! Han spurtede rundt om mig, pustede efter vejret fordi han havde så travt, store vilde øjne og kæmpe logren - helt helt oppe i det røde felt at køre over det lækre-lækre mad! Tænk hvis mor nu gemte på mere! Jeg siger jer, jeg følte mig MEGET speciel Og det nummer laver han hver gang han får noget råt kød efter vi er stoppet med at BARFE. Han er bare sindssygt, virkelig sindssygt, glad for det, det er jo helt vildt Han faldt dog helt ned efter en time til halvanden. Inden da måtte jeg helst ikke rejse mig, så var han der straks, især hvis jeg henvendte mig til ham Og kørte hurtigt op og logrede og snoede sig og sagde tydeligvis: Mor, hvis jeg nu siger at du er verdens aller-aller-bedste og dejligste, så får jeg mer', ikk'? Har ellers kun oplevet det tidligere, når en af gåtursvennerne er kommet med kødben (så er det hende, det er gået ud over). Normalt er Møffe riiimelig ok til at hilse uden at vælte folk omkuld eller andet, men ikke når der er råt kød i spil

Åh nej altså Man havde jo håbet Hvil i fred, lille Nala :kys: Og et stort kram til jer, der er ladt tilbage

Herhjemme er det sele, undtagen når kameraet er med på tur (Møffe er altså flottere i halsbånd ). Hvis jeg nu havde en hund, der gik super pænt i line, ville jeg klart tage halsbånd i stedet, men Møffe går "kun" pænt for det mest, men kan altså godt sætte sig noget i hovedet, når han får færten af en spændende duftplet - så derfor sele.

Det kan jeg dælme godt forstå! Det er store skridt, føler man!

Dyrlægen har ringet i dag - og gæt engang! Knuden var en 100% godartet cyste :banan: Herligt herligt herligt! Og jeg kan stadig ikke finde den forsvundne knude - dobbelt bonus! Og den tredje virker til at "trække indad", den føles ikke længere så rundt og fast som et peberkorn - triple bonus! Så mon ikke de bare var opstramninger eller virusbetonede? Det bliver jo nok svært at opklare hvad. Møffes madglæde ved jeg dog stadig ikke hvad jeg skal mene om? :hmm: Tilbød ham en håndfuld mad, da jeg kom hjem fra arbejde i dag og sagde "værsgo'". Møffe? Slikkede én gang og vente hovedet den anden vej. Jeg kastede maden på gulvet og sagde værsgo'. Møffe rejste sig og spiste den, overså én pille. Jeg tog den og tilbød ham den, han spiste den

Jeg tør altså næsten ikke sige det... Men... Den ene knude virker til at være pist forsvundet? Helt væk? Jeg ved ikke, om jeg tør tro det, men har virkelig mærket igennem igen og igen og intet fundet. Den anden er der dog stadig og stadig på størrelse med et peberkorn. Måske af en lidt anden følelse/konsistens? Dunno. Men ingen glade smileyer endnu - tør simpelthen ikke tro! Derudover er Møffe begyndt at finde sin madglæde igen stille og roligt. Det har vist sig, at han ingen problemer har med at få mad af mine forældre umiddelbart. Så tror måske at han har oplevet noget ubehageligt ifm. mad/tørkost fra mig? :hmm: Kan bare ikke sætte fingeren på det Måske noget fra tirsdagens møde med den sorte hund? En øm muskel ovenpå et slag fra hunden? Ingen anelse! Men han har i hvert fald spist lykkeligt fra min hånd idag - og spist sit søg, da jeg kastede det et nyt sted. Det gamle madsøgs-sted var åbenbart ikke godt nok, ved ikke, måske det lugtede for meget af krage efterhånden? Vi har jo vores trofaste krageflok, der følger os på gåturene og spiser resterne af Møffes morgensøg, hmm. Og i går havde han spist mad fra både mor og far og så tilbød jeg ham - nej, vil ikke! Sagde Møffe. Så sagde jeg "Værsgo'" og Møffe spiste tøvende. Men kun hvis jeg sagde værsgo'. I dag spiser han dog lige gyldigt om jeg har sagt noget eller ej Dog ikke rigtig, da vi var ude og gå endnu. Kiropraktor-besøget gik rigtig fint (og der spiste han tilgengæld gladeligt). Der var intet sket i fronten, trods det voldsomme slag, både jeg og Lone var meget forbavsede og positivt overraskede! Møffe har åbenbart nået at registrere hunden, der kom løbende og deraf reageret fornuftigt og fået afbødet slaget - dygtig hund! Bækkenet var tilgengæld slået lidt tilbage, men ikke så voldsomt, som det var de sidste par gange vi var afsted - der var det både slået tilbage og ned, fik jeg at vide i dag. Og han havde to skævheder i ryggen. Ævs. Men det er altsammen sat på plads nu, så vi håber, at det går godt :5up: Men man har sq næsten lyst til at stikke den sorte hunds ejer regningen og sige: "Værsgo', og se så at få "styr" på dit kræ, inden det skader flere hunde!" Og Møffe skal altså have den ros, at han tager alt i stiv pote hos kiropraktoren, så visse vasse med at hund løfter og rykker i bagparten da