bernerazuro

8-10 dage desværre, så det bliver en lang ventetid...!

Åååh, lyder også præcist som Møffe Selvom han dog er ved at være så voksen, at dufte kan være mere spændende end mennesker Så nogen gange har han endda ikke engang ordentlig tid til at hilse på nogen, der tager kontakt til ham :chok: Dog er den stensikker med børn, der går han helt i ekstase - ikke om jeg fatter det, han har aldrig haft nogle egentlige oplevelser med børn Men uuuh, hvor kan han kigge skuffet efter folk, der ikke hilser, hvis han lige får sat sig op til det Og det er simpelthen SÅ kært :hjerte: Og så irriterende nogle gange, når man skal stå og glooooo efter nogen og derfor ikke kommer nogen vejne

Så har dyrlægen ringet. Det var i hvert fald ikke en fedtknude Men det så heldigvis heller ikke ondartet ud, så nu bliver det sendt til videre undersøgelse... Ikke om jeg skal risikere noget! Pis også... Hvorfor kunne Møffe ikke for én gang skyld have gjort noget knap så ordentligt? Synes aldrig han nøjes med sådan en fedtknude, kun spise en bid af bolden, nøjes med bare at forvride, nej tingene skal ned hele, sprænges totalt osv - altså, dumme skøre kræ, altså...! Nå, nu håber jeg i hvert fald at svaret fra laboratoriet bliver positivt (som i et godt resultat), skal bare lige vente en hel del dage med det. Men skal snart ud til Møffe

Nå, nu er Møffe så i narkose for 6. gang i sit liv... Synes godt nok, at det er alt for meget, men sådan er det nu. Dyrlægen kunne ikke garantere noget, selvom hendes gæt klart faldt på godartet og fedtknude. Men nu bliver den altså fjernet, da der ikke var nogen garanti for det. Og så bliver den sendt afsted til videre undersøgelse, hvis det stadig ikke kan fastsættes... Kan dog mærke på mig selv, at jeg ikke havde det godt med, at jeg ikke var med hele vejen til Møffe var i narkose... Har haft en dum oplevelse engang med en dyrlæge, der gør at jeg har mistet tilliden, så det skal jeg så have snakket med dem om... Har det SÅ dårligt med, at jeg ikke var sammen med Møffe, til han var i narkose Så kan det godt være, at jeg kan garantere at han ikke er noget problem og bare ligger og er lige glad, men for helvede... Den oplevelse har sat sig i mig.

Han har fået sin aftensmad her 19:xx, så han bliver fastet (og fylder af samme grund ikke mad op i hans dagsrations-madskål, så jeg ikke dummer mig i morgen af ren vane og smutter mad i lommerne til gåturen). Han spiste maden med rimeligt velbehag, så madleden virker til at være på retur? Meeen ok, det var så også en stor skål og det raslede godt. Så det har nok også fremkaldt lidt Han tøvede dog lidt ved madskålen og kiggede op sådan lidt "forurettet" en gang eller to.

Tusind tak for alle jeres søde tanker :kys: Møffe PLEJER ikke at være påvirkelig, men jeg skal ikke kunne sige, om det har noget med det at gøre - det kan jo sagtens være. Trods at han aldrig har virket til at lade sig mærke, når jeg har været ked. Men det er jo i hvert fald en mulighed, jeg har jo aldrig kendt hans egentlige følelsesliv i de situationer.

Åh for søren, jeg har da læst deres deklaration, som fanden læser biblen så, undskyld! Øv, at han ikke fungerede på det altså :-(

Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro om madleden, men han har i hvert fald aldrig haft det før. Han havde det stadig på morgenturen, gad ikke mad overhovedet Lige indtil der kom en konkurrent i form af en lab, så måtte man jo hellere holde sig til :stupid: Her da jeg kom hjem fra arbejdet tilbød jeg ham en stor håndfuld og han spiste det da, meeeen der kunne sandelig have været mere entusiasme bag ham - det kan dog skyldes, at det ikke blev serveret i madskålen (der er i opvaskemaskinen), men bare lagt på gulvet. Jeg har simpelthen været ved at gå ud af mit gode skind i dag, kunne ikke koncentrere mig på arbejdet (hvilket er ret nødvendigt, med 1-3årige børn, der fiser rundt og laver ulykker )... Så fik snakket med min chef og min dyrlæge og har fået en tid i morgen kl. 8 - og han bliver også opereret der, hvis det er nødvendigt. Ikke fordi de som sådan havde vildt meget tid, men fordi jeg simpelthen var så bekymret Herefter kom humøret så også op - vente til på tirsdag kunne jeg simpelthen ikke... Jeg er så sikker, som jeg kan være, på at det ikke er en laber tæve, der tricker Møffe Han er simpelthen så udriftig ift. det. Næh nej, for ham er løbetid såmend lige meget - det skal bare være tæven! Lige gyldigt om hun er i løbetid eller ej Og så er hun glemt igen, når hun er uden for synsvidde. Han har aldrig været påvirket af tæver.

Nu løb vi jo så også kun ca. 5min ud af lidt over 60min

Snakkede med dem i tirsdags og eneste grund til, at jeg ville bruge KVL var, at Lise Nielsen er der og hende ville jeg jo gerne have ind over. Og så var det først muligt på tirsdag - og ikke engang muligt med operation der. Så det bliver min normale klinik, der må kigge på Møffe, hvis det skal ske før. Har lige gået en god time med Møffe, han er sprængfyldt med energi, heldigvis. Tror vi sammenlagt har løbet lidt over en kilometer - vi har jo fået besked på at løbetræne - og han har bare været happy-go-happy (og ikke noget der bare mindede om træthed i det opererede ben :banan:). Mad gad han til gengæld overhovedet ikke på turen, men spiser nu veltilfreds et madsøg ude i haven - skøre kræ, altså. Må lige se, hvordan det står til i morgen og tage den derfra. Måske han bare er blevet tilpas sulten nu, oven på opkast og lang tur und alles.

Han blev vaccineret mod kennelhoste for nogle uger siden og har aldrig haft kennelhoste før - og hoster heller ikke. Så jeg har min tvivl? Selvom vaccineret måske kan have givet noget... Knuden sidder for enden af ribbenene, et kort stykke fra rygraden. Den er svær at "tage fat om", men sidder umiddelbart kun fast i huden, da den både kan sidde på rygradden, lidt under rygraden og et godt stykke under rygradden, alt efter om Møffe står op eller ligger ned og hvordan han ligger. Det regner jeg med, at egentlig i og for sig er positivt - så har den vel ikke fat i det neden under. Men har ingen forstand på det

Og forresten... Ja, du får indavlskoefficient nul Og til en anden gang, når du skal tjekke indavl i en fiktiv stamtavle, så kan du vælge både antal generatin (3-8) og markeringer (ingen eller indavl). Så bliver det hurtigt let at tjekke et kuld for indavl.

Men indavl er jo ikke = super skidt. Indavl er blot lig med homozygote genpar (det være sig kræft, kraftige benstammer, blå øjne, HD, or whatever det eksakte gen koder for). Men den enkelte hund giver jo stadig kun ét gen videre og ikke et helt par. Ergo bliver det (måske) usunde gen "parret" med et (måske) sund = det sunde gen dominerer det usunde = sund hund (men måske knap så genial avlshund). De dårligdomme, der viser sig ved indavl, er jo recessive gener, der koder for det. Og når de bliver udvasket ved udavl, bliver de "væk" igen, ligesom de originalt var (inden der blev indavlet på dem). Jeg ville faktisk foretrække at få en udavlet hvalp efter indavlede forældre. For lever forældrene stadig i bedste velgående og er sunde og velfungerende - så får hvalpen gener fra forældredyr der overordnet set med god sandsynlighed kun giver gode gener videre - da de er mere homozygote og man derfor bedre kan se, hvad de bærer på genmæssigt. Giver det mening? (og dette er MEGET forenklet og der er selvfølgelig en masse flere faktorer, der spiller ind, ligesom i al avl)

Jeg tror ikke på talgknude, dertil er den for stor.. Har set flere, da jeg var i praktik på klinikken og de var ikke nær så store :-/ Jaa, men de skulle primært være almindelig for ældre hunde så vidt jeg ved og Møffe er stadig stort set ikke andet end en stor hvalp.. Han er næsten færdigudviklet, men ikke helt endnu. Men jeg håber sq, at det bare er en fedtknude...

*host* Ringlands Hologram figurerer på begge registreringsnumres side Dvs. både på Gleniren Secret Kisses (3.led) og Connection Austin Healey (2.led) har den som forfader. Indavl betyder: Indavl på gener. Så lige gyldigt hvor indavlet en hund er, så er det udavl, når den parres med en hund, der ikke har gener til fælles med den selv (forstås). Lige gyldig hvor indavlede de to kræ er. Ingen af deres gener dobbles op, hverken syge eller raske. Afkommet bliver altså heterozygote og ikke homozygote. Indavl er en udregning for, hvor mange gensæt, der må formodes at være homogene i et givent individ.

Jeg fandt en knude på Møffe i mandags Er pisse bekymret og Møffe topper det hele op med at præstere at have madlede i dag (hele dagen)... Jojo,han spiser da... Men langt fra entusiastisk, her til aften var min mor nød til at håndfodre ham, førend han fandt lysten (og jeg plejer altså at kunne træne ham med tørkosten på gåturene)... Og han forsøge at kaste op. Jeg havde ellers bestilt en tid inde på Landbohøjskolen/KVL/Institut for minde husdyr/Universitetshospitalet for familiedyr ved Lise Nielsen, der står for kræftprojektet hos berner sennen... Men det er først på tirsdag og kun til forundersøgelse og jeg er ikke sikker på, at jeg tør vente så længe... Jeg aner intet om kræft, hvor hurtigt det spreder sig eller noget som helst... Men for helvede altså... Jeg kan formodentligt få Møffe ind hos min egen dyreklinik på fredag og har Møffe stadig madlede i morgen, så tager vi afsted der, men spørgsmålet er, om de kan operere ham den dag... Det håber jeg virkelig, at de kan, hvis det er nødvendigt (jeg håber inderligt, at det bare er en kombination af fedtknude og harmløs virus! )... Argh, for helvede, hvor måtte Møffe godt snart bare være en sund og rask hund, altså

Hehe, Sadie altså

Ok. Det skal jeg ikke kunne sige, det gør de fleste hunde jo. Altså lægger størstedelen af vægten fortil. Men skal jo ikke kunne sige, om Sadie normalvis lægger lidt mere vægt deroppe

Jo, hævet er det da, men når jeg siger tyk, mener jeg at han nærmest slet ikke smallede ind Det gør Sadie da. Men jo, det er hævet. Masserer du hende? Det er ikke noget vildt avanceret jeg skulle, bare sådan nuldre-massere. Imponerende! Møffe støttede lynhurtigt på benet, men der gik faktisk en god del tid før han stoppede med at halte. Kan ikke huske hvor længe, men i hvert fald nogle uger! Hvor han støttede på benet, ja, men hele vægten blev lagt op i fronten.

Åh, men det ser jo slet ikke så slemt ud, som jeg forstod det til! Da Møffe hævede op, var han tyk over den slanke del af benet lige over hasen - det er Sadie jo slet ikke Super, at det går fremad med hende! Det er så drilsk, at de begynder at støtte så hurtigt på benet, når de slet ikke er klar endnu! Men hun halter vel stadig pænt meget, ikk'? Mener, der gik ca. 1½ måned, hvor Møffe stadig haltede (selvfølgelig mindre og mindre). Først derefter så han næsten-agtigt rengående ud.

Nå, det er så ærke-dansk produceret, det troede jeg alligevel ikke Cover-vet

Jeg er helt med på dig. Især efter jeg har været på dyreklinik og fundet ud af, hvor svært de hunde faktisk har ved at trække vejret. Ok, at man må gøre hunden ren selv osv., det tænker hunden heldigvis ikke over, hvis man ellers gør det ordentligt. Men jeg har hørt om det fra flere dyrlæger og selv været vidne til en fransk bulldog, der vågnede brat op fra narkosen (det sker nu og da) med turbus i munden (den, der hjælper dem med at trække vejret). Og de ligger bare fuldstændig upåvirkede af det og tænker ligesom "aaaah, luft!", hvor alle andre typer hunde synes det er FORFÆRDELIGT. Og det skulle være så at skrive ALLE af disse hunde, jo længere snude, jo mindre sandsynligt, selvfølgelig.. Og så snart turbus tages ud af munden? Så begynder de at hive efter vejret... :´( Nogle gange er det så slemt, at de faktisk ikke kan trække vejret ordentligt selv når de vågner, men skal have hjælp. Eller at det bare er så slemt, at man ikke kan lade dem alene for det mindste øjeblik. Jeg har aldrig oplevet problemer af den slags med normale racer, de vågner uden nogen som helst problemer - og kan ikke fordrage, hvis tubus'en stadig sidder der. Og inden folk måske stejler over sjusk. Tubus'en skal først ud, når hunden selv trækker vejret - og når de vågner pludselig (som i, fra helt væk uden selv at trække vejret til splitvågen og evt. skrigende og sprællende på under 2 sekunder) er der altså ikke mulighed for det. Det syntes jeg altså var skræmmende... Så kan det nok være, at hundene ser ud til at have det fint - men de har det sørme ikke godt nok, hvis de vil foretrække en tubus i halsen frem for at trække vejret helt selv

Nej, det tror jeg ikke? Det eneste der står på det er "Cover-Vet®" linjeskift "Design Gry". Bare noget almindeligt kraftigt stof, der er syet til et dækken med nogenlunde pasform til et ben. Og med nogle snore til, som bliver hæftet fast med klemmer. Er forresten ikke sikker på, at det skal sidde fast i sele eller halsbånd, det mener jeg bare... Men altså... Jeg er den der geniale type, der tager tingene af uden at bide mærke i, hvordan de sad fast - og så har jeg problemer, når det skal på igen og må improvisere Møffe fik andesteg og flæskesteg både i går og i forgårs - går det ikke an som godbidder?

Jeg kan se, at der er en del hunde fra kennelen registreret på Hundeweb, så du kan nok møde dem til DKK-prøver og udstillinger? Der var flere fine titler, nogle af dem dog ikke danske (der var hele kuld, der er blevet registreret her i DK med HD-resultat og titler).

Jeg ville pænt tage afsted til Herstedhøje i dag, så Møffe kunne få lidt af den træning til sine bagben, som jeg har fået at vide, at han skal gave. Jeg tjekkede Krak kortet og fandt en parkeringsplads ved Vestskovvej. Overvejede om jeg skulle lade navigatoren blive hjemme et øjeblik, men nej, jeg kan jo fare vild i hvad som helst, og hvad hvis jeg ikke lige fandt parkeringspladsen og pludselig var et meget mærkeligt og meget ukendt sted? Så den røg alligevel i tasken... Sele på Møffe og afsted det gik til parkeringspladsen ved 15 tiden - og jeg fandt den sørme i første hug! Herligt! Jeg fik Møffe ud af bilen og gik op ad stien mod Herstedhøje. Møffe fik lov til at være løs, da han opførte sig så pænt, som det overhovedet er muligt. Går ved min side, finder en duft, sakker lidt bagud, kommer op på siden igen, vendte som en mis, når jeg kaldte.. Sådan er det sjovt nok altid ved sådanne skovstier! Nå, men stykket til Herstedhøje var lidt længere, end jeg havde forventet. Havde regnet med, at det ville tage en 10 minutter, men det tog så 20-25 minutter. Og så kom højene frem - og jamen, de var jo perfekte! Uden lige! Lige præcis sådan noget, jeg ville have til Møffes træning! Meeeen, hov... Der var så fåre- og okseindhegninger rundt om folden... Men der var en sti der, lige der, mellem to indhegninger! Så Møffe kom i ultra kort line (elektrisk hegn) og så fik vi gået ca. 75 meter ned ad vanskeligt terræn (det var ikke en egentligt sti, men blot en "plads" mellem indhegningerne), hvormed jeg opdagede, at stien IKKE førte til højene! Næh, højene var faktisk en del af en indhegning! En indhegning med et dumt "Hunde ingen adgang"-skilt, grrrr.... Overvejede at ignorere det - der var så vidt jeg kunne se ikke ét eneste får eller andet dyr, udover mennesker, i den indhegning. Men min autoritetssans vandt den sag... ØV! Nå, men nu var klokken så ved at være 16, så det var tid til at tage hjemad så småt igen. Jeg gik tilbage ned ad en sti og syntes nogle hække og sådan så lidt ukendte ud - men på den anden side, havde jeg ikke rigtig registreret den del af vejen, da jeg og Møffe havde løbet "om kap" til højene, da vi nærmede os dem... Jeg gik videre og efterhånden, jamen, den søjle så jeg da ikke før? Nå, men... Den står også inde mellem træerne... Den der bakke var der da heller ikke? Nå, den kan jeg vel OGSÅ have overset - lige godt sørens, egentlig... Og så gik jeg lige op og ned ad den bakke med Møffe - den var vel 5 meter høj, men pænt stejl. Vi gik videre og så kom der nogle huse og parkeringspladser, som jeg absolut IKKE havde set før! Så vidste jeg den var gal og spejdede mig omkring - der var højene, så er jeg sådan i forhold til dem og så tog jeg en sidesti... Som så endte med at krydse under Vestskovvej - se, det kunne jeg jo heller ikke rigtig bruge til noget... Nu var det så begyndt at blive seriøst tusmørke, kl. var 16:30 og jeg så mig nødsaget til, at vi måtte gå HELE vejen tilbage til Herstedhøje... Crap it. Møffe kom i kort line, til hans store utilfredshed, omend han hurtigt accepterede det og gik pænt ved min side! Og så gik vi ellers rask derudaf... Endelig ved højene spejdede jeg mig omkring og kunne ikke helt få tingene til at hænge sammen. Havde det nu været dagslys, intet problem... Så kunne vi have haft lidt sjov ud af det - men nu var der altså max 20 minutter til det ville være bælg ragende mørkt... Det var jo allerede tusmørke... Så jeg fattede mobilen, ringede hjem og fik fat i far og bekendtgav, at jeg var faret vild - Møffe opgav mig og lagde sig til at sove. Navigator frem (godt jeg tog den med alligevel!!!) og så kan man sætte den til at føre en til vejkryds - og parkeringspladsen var netop i et vejkryds! Jeg kendte det ene vejnavn, Vestskovvej... Men far skulle så lige hurtigt finde ud af, hvad den anden vej hed - kan du lige forestille dig den diskution over en mobil, når man bare står og ikke helt ved, om vedkommende har fat i den rigtige vej - og man bare IKKE har lyst til at blive forsinket ét eneste minut? Men det lykkedes heldigvis... Vestskovvej-Herstevvestervej krydset. Sådan! Så fik jeg gang i Møffe og tasken på ryggen og afsted det gik - ad den rigtige vej! Vi klarede den denne gang på max 15 minutter og det var MEGET mørkt, da jeg kunne se lyssignalet, hehe. Men vi fandt bilen Og Møffe fik lige lov til at snuse en sidste gang, inden det var slut - nu havde den stakkels og faktisk trætte dreng også gjort sit