KarinaG

Åårrh uheldige lille Luna dog Og uheldige jer, lige når det kommer til uheld og ulykker og Luna Skønt at i fik sådan en god behandling men Faxe har jeg også kun hørt godt om, så hut jeg hvisker :blink:

Her er kommet rigtig mange gode input, i hvertfald er jeg enig i dem Jeg har selv en kvart Husky - kvart Samojede og halv Labrador retriver og uden den der retriver i hende, ville hun ikke være landet hjemme hos mig fra start af alene pga. huskyens noget specielle natur Ingen tvivl om at den sagtens kan være en god hund for en 1. gangs ejer, men så skal det være - som så mange andre også påpeger - en ejer der vil have lige præcis dét en Husky rummer af "natur-talenter". Det er jordens smukkest hund, hvis du spørger mig, men familie hund bliver den sjældent helt for den vil bare have nok i sig selv på områder der i hverfald imo ikke har meget med en familiehund at gøre. Den høre blandt naturhunde og alt hvad det indbefatter, det vil jeg anbefale dig at læse om og evt. vise din gemal hvis han ikke kan komme bort fra drømmen om en Husky Skal det alligevel være en Husky, så er det som minimum frem med cyklen dagligt og afse 2-3 timers cykeltur i lang line + den alm. træning og aktivering og ja, haven skal være et Fort Knox med en hundelåge i døren så den selv kan vælge om den vil være ude eller inde. der ud over så skal i have sat jer ind i hvad en signalfølsom hund er for noget, vel at mærket en signalfølsom hund der altid vil vælge jer fra, hvis den ikke oplever sig forstået og imødekommet. Inden jeg valgte Misja kendte jeg allerede Sammoen og Retriveren og kendte til Huskyen, siden måtte jeg liiige sætte mig endnu mere ind i Huskyen og især på de store udstillinger har jeg snakket med Husky Opdrættere og så på spidshundeforum + læst på nettet fra folk med Huskyer. De er hunde ja, men dæleme alligevel ikke helt som andre hunde :blink: Shibaen er en skøn-skøn hund og fantastisk smuk, dem har jeg kendt et par stykker af og flere af dem går fx. kaninslæb og en anden blev der lavet en hel del lydighed med da ejer uddannede sig til hundetræner. Men mange af dem bliver aldrig helt stabile på indkald, er der en duft eller en tanke der bare MÅ udforskes, så kan ejer da kalde, lokke og hoppe, man kommer når man har tid :stupid: Men sådan har flere af spidserne det vist, fx. Kareleren og Chowen der begge er meget egenrådige Men i har vist allerede en god plan mht. at møde mange af racerne irl, så nu bliver det spændende hvad i lander på til sidst

Ja det er også ærgeligt :blink: Altså ud fra billedet, kunne hun under alle omstændigheder ikke have haft den større, for så ville den sidde for langt nede foran. Misjas går også lidt ind på albuen, men i alle årene har det aldrig generet hende og har heller aldrig lavet slid og hendes måtte - i forhold til forstykket - egentlig gerne have været nr. mindre. Kig på skippers sele, sådan børe bryststykket egenlig sidde...måske liiige et par cm. længere nede for ikke at sidde i struben, men ellers ser den fin ud... Men ja, lad os kigge på det i morgen

Årrh.... dejlige Møffe-evig-glad i forårs blomsterne

Nemlig! :5up: Misja og jeg er nærmest groet sammen, kender hinanden ud og ind efter 8 år i samme hjem og oven på alle vores mange og lange startvanskeligheder i de første år... Puha tanken om at hun en dag ikke er her mere og det, selvom hun og jeg bestemt ikke var eller er blevet "soulmats". Vi er bare groet ind i hinanden på den hårde og svære måde der gør, at hun for altid vil have en helt særlig plads i mig og mine minder.....min lille tante-gulerod

Jow tak jeg har været der med Misja i noget der føltes som en uendelighed, i hendes første 1-1½ årige liv Jeg lavede så mange fejl med hende, pga. min uvidenhed og dårlige adfærds råd fra trænere i klubben. Misja var bange for alt fordi hun hverken var blevet præget eller socialiseret før jeg fik hende og jeg hjalp hende ikke i mange af de ting jeg gjorde, tvært i mod så gjorde rådene jeg fik, at hun fuldkommen var uden tillid til mig i bestemte situationer med fremmede hunde og hendes løsning var flugt og senere, angreb Da jeg så endelig fandt frem til en adfærdskonsulent og træner der kunne og ville hjælpe os på rette vej, følte jeg i lang tid at det var 3 skridt frem og 4 tilbage og dér, tvivlede jeg ind i mellem på om jeg ville blive dygtigt nok en hundeføre for hende, eller om hun ville være bedre tjent med en ny ejer et nyt sted Men min træner tvivlede ikke på mig og set i bakspejlet gik det jo egentlig hurtigt med at få vendt alle de dårlige ting og fremmeste af alt, hendes tillid til mig i alle situationer - men de første mange måneder dengang, føltes det som et langt Sisypus arbejde :damn:

Det er bare så dejligt at læse Anna :klap: Jeg håber den gode stil hos Frostie forsætter...og jeg synes altså ikk at akupunktur gør nas, det prikker lidt og bliver varmt thats all

Mit bud er at du godt kan have ret, jeg oplevede lidt det sammen med Misja og Sputnik, den voksne hanhund hun voksede op med (han var min dagplejehund). Sputnik opdragede på alle gode måder Misja fra start af og hun havde dyb og naturlig respekt for ham og hans plads. Det viste hun på så mange måder og i hele hendes adfærd både hjemme og ude på ture, på træningspladsen og hos hans ejer. De flyttede langt herfra da hun var omkring 2-2½ år gammel og hun så ham ikke i ca. 1 år, på det ene år var Sputnik blevet meget gammel og nedslidt og da han igen kom herhjem til pasning var rollerne byttet om lige så stille. Nu var det hende der viste vej og førte an ude på gåturene og ham der søgte hende indedørs og hende, der "tog i mod og acceptererede ham" på hendes præmisser og på hendes facon. Det var meget tydeligt i små og stor ting og skete helt uden "sværd-slag" eller dramatik, han var bare blevet aldeles gammel i hele hans udseene, krop, udstråling osv og hun var på vej ind i hendes bedste alder. Jeg så lidt af det samme med min genbrugshund Max og Misja, da jeg fik ham og hans fysik blev trænet op og han fik gigtmedicin, var de på mange måder lige (hvis man kan skrive det sådan) og de valgte hinanden til. Men efter et sygdomsforløb der nær havde taget livet af ham blev han - lige som Sputnik - på alle måder gammel og Misja valgte ham simpelthen fra, ikke på nogen måder med dramatik el.lig. men hun blev den han fulgte efter mv.

Jeg tjekkede Misja - og for den sags skyld også Max (genbrugsguld) fordi jeg gerne vil vide hvad jeg har at "gøre godt med". Misja vidste jeg at jeg ville cykle med og give et aktivt liv, i starten var det også min drøm at vi skulle gå AG for det vidste jeg allerede at hun elskede og derfor var detmeget vigtigt for mig at jeg vidste om hun "var i orden" rent fysisk. Hun blev tjekket for HD og AD og siden hen er hun også tjekket for spondylose og andre mulige gigtlidelser i bentøjet/leddene. Max fik jeg da han var ca. 8 år gammel og igen ønskede jeg at vide hvor aktiv han kunne tåle at være, hans hofter og skuldre var så helt og aldeles ødelagte og dermed om-lagde jeg hans aktiviteter osv. Han blev tjekket for HD, spondylose, OCD og AD. Buster (min første hunde) kom det af sig selv med da han fik ledmus som 4 måneders og OCD i begge albueled som 6 måneders, han blev 14 måneder gammel og vi nåede aldrig til hans hofter da det ligesom var lige meget Min næste hund, papirer eller ej, bliver også røntgenfotograferet i hovede og bagdel så jeg igen ved hvad jeg har at "gøre godt med" på sigt.

Jeg synes at Renee Sjöbergs bog "Etologi i ord og billeder" hundspråk har nogle rigtig fine og brugbare billeder af forskellige situationer man oplever, med hunde i hverdags livets forskellige situationer. Den bog sammen med Anders Halgrens "Hunde og hundeproblemer" og Turid Rugaars "På talefod med hunden" Problemhund og hundeproblemer af Anders Hallgren - køb bogen hos SAXO.com På talefod med hunden af Turid Rugaas - køb bogen hos SAXO.com var rigtig gode "starter" bøger for mig ud i at forstå hundesprog (og så masser af praktiske øvelser og observationer sammen med forskl. lærere) .

Det er også et af mine yndlings, hun var bare såå glad for den bold :hjerte: Og så er det super farver og et fedt lys der er

NAAAJ TAK!!! Her haves allerede en hel cykelkurv fuld af gamle, ulækre fundene tennisbolde som tøsen bare MÅTTE bære hele vejen hjem :stupid: Og taak :blink:

Joww sku da!

Vi har prøvet det herhjemme et par gange og hver gang er Mitte "kommet tilbage" efter et par uger med hvile og fornuftige aktiviteter men ja, du må nok (lige som jeg selv har gjort med mitte) erklære Frosti-pigen for en dame og dermed for senior :hjerte: :blink:

Puuha mand et chok, jeg sad sku da og skimmede hele teksten for at komme til slutningen mens jeg bare håbede.... Og peww, det er da til at holde ud og forholde sig til, lyder det som (?) :hmm: God bedring med hende Anna, jeg håber også at lidt hvile mv. gør at hun bliver helt frisk igen og kan forsætte med alle aktiviteter

Sikke en masse fantastiske billeder, især "de 3 der hviske-tisker" og "den flyvende Sookie" er eminent fanget, men alle hunde har vist hygget igennem ser det ud til :5up:

Køber allergi foder hos dyllen..

Som JeanetteH nævnte, var søndagen en tennisbold-dag for Misja :hjerte: Hun tullede rundt i hendes egen lille verden på det meste af turen Lalalaala la ♫ ♪ Uh! ♪♫ ♪ ♫ ♥ ♫ Dumdidadidaj ♫ ♪ ♫ ♥ Den stakkels tøs blev så tørstig at hun måtte gnave hul på isen for ikke at dø af tørst Det er altså MIN bold og jeg deler den ikke ♫ Grrr ♪ vrouf! ♫ ♫ Min, min, min, min...♫♫♫ Det er denne her lækre tingest vi snakker om :mums: Alle billeder er taget af JeanetteH og Belinda :banan:

Misja fik taget HD billeder da hun var omkring de 2 år og det var en ren A og en lille B, dyrelægen var/er meget erfaren i at tage billeder til DKK. Sidste år lige inden Misja fyldte 8 år, fik hun taget nye billeder og der var stort set ingen forandringer - andet end hvad der kan forvente af en hund i den alder og med et aktivt liv bag sig. Tilføjelse: albuerne blev også taget da hun fik taget hofter og de var fine

Næ nej det har du måske nok ret i, men som med alt andet herinde kan det være fint med andres erfaringer Hun har haft googlet og jeg googled lige selv, der er en masse tråde derude herinde fra og stederne er de samme 4-5 steder og kræver bare, at der er folk nok på ventelisten før et hold bliver oprettet. Så det bliver vel mit råd til hende, at hun skriver sig på de steder og så må hun hopper ud i det :hmm:

Okay! Hm, derude hvor jeg gik til klikker kunne man også gå til spor og kigger man på nettet så er der steder der tilbyder sportrænings hold Spørgsmålet er så bare, hvor er godt at starte henne for en nybegynder ?

Er her slet ingen der kan hjælpe, med deres egne gode/dårlige erfaringer ?

Skulle jeg en dag stå med en meget viril hanhund igen (), ville jeg vente og holde ud til han var minimum 2 år gammel. Simpelthen for at se om ikke noget af det der "over-sexede" skyldtes hormoner i faserne og om ikke, det ville lægge sig på et tålelig leje efter det fyldte 2. år og så mindre og mindre efterhånden som han blev voksen. Men hvis han omkring det 3. år alligevel stadig var lige komplet tossede og påvirket, så ville kuglerne blive fjernet uden at jeg ville blinke over det (andet end at en operation aldrig er sjov).

Jeg har kendt et par stykker der blev kemisk, 2 af dem var der ingen virkning hos og 3 (den ene har jeg kun hørt om) blev meget mere "hanlige" end før. Jeg ville aldrig selv spilde tid eller penge på en kemisk, Buster (min første hund) stod til at miste kuglerne hvis han overlevede hans albuer, han var ligesom Cujo :damn: Derfor jeg også lovede mig selv en tæve næste gang, og fik det

Nå ja, så er jeg da også rabiat Og er i øvrigt enig med Petrine i resten, jeg har kun gode erfaringer fra de efterhånden mange verile hanhunde jeg har kendt igennem tiderne og deres kuglerne-er-klippet når det er pga. sex-på-hjernen og i ørerne og i næsen - hanhunde I kan bare bede om at den tomme "kugle-pose" får lov at blive siddende og så evt. købe sårn et par kugle-implantater, hvis i ikke kan holde tanken om en glat hanhund ud :blink: