KarinaG

Min gamle plejehund Sputnik, der både var "onkel" for Buster og sidenhen Misja kunne godt gå i mellem hvis en anden hund blev for voldsom, men for det meste holdt han blot øje ud af øjenkrogen eller fik den anden hund afledt med en aktivitet. Min gamle Max gik i mellem når der var hvalp og andre hunde tilstede hvis han fandt at hvalpen blev/var usikker eller blev "trynet" af en større hund. Ud Fra hvad du beskriver i sidste indlæg om Motor, ville jeg vælge at satse og tro på, at det er sådan han også vil reagere - i hvertfald i fri og med plads og lejlighed til det. Det er vist mere når der er snore på, at det kan køre lidt mere op i en spids, er min erfaring med egene og andres hunde :hmm:

:klap:

Hvor skønt Anna, jeg håber på forsat fremgang :banan:

Ja han er sq godt nok en fotogen herre og så med lysse'ød trompetut, det bliver ikke mere kært :hjerte:

Jeg råbte STOOOP og NEJ til Max i et par uger, hver dag når vi skulle forbi det samme hegn....til sidst fik han altså lov til selv at opdage hvorfor Men nu var han heller ikke den skarpeste kniv i skuffen, tilgengæld var han nok den mest kærlige

Jeg sad faktisk og tænkte på, at dele af det var tæt på at lyde som en ansøger der var voldsomt overkvalificeret :hmm: Og ja, put helt klart et billede på :5up: - et oppe i venstre hjørne med et portrætbillede kun af dig og et nede i højre hjørne med dig og hund - bare sådan et lille et i pasfoto størrelse Og så pøj-pøj med det, du er ikke den første jeg støder på der har ladet sig omskole fordi nogen ting i livet bare er så vigtige for en at de skal afprøves :blink:

Jeg forstår dig SÅ meget, tro mig :ae: Men jeg er også enig her, alternativet er jo at hun slipper af sted med det, du betaler for noget du ikke har brug for og ikke vil have :damn: Når du får overvundet dig selv, inden hold start, kan du komme herind og sammen med dig, klapper vi sku alle af dig og på dine skuldre :blink: og når efter første gang mandag, får du sådan nogle her af os alle sammen :blink: DET bliver en vind-vind situation :banan:

Helt enig! Du er nødtil at få det skrevet/mailet FØR holdstart :5up:

Jeg er selv konfliksky på nogen områder, det er derfor jeg forslår dig at skrive en mail i stedet for at tage den face-to-face :blink:

Jeg har haft 3 hund der skulle lære det, 2 meget mentalt robuste hanhunde og en meget lidt mentalt robust hunhund. Får at komme ned på vores mose/eng skal vi passere 2 folde med stødhegn og alle 3 hund har "fået lov" til at lære på naturlig facon og de har alle været i snor. 1. Buster synes som hvalp at de der får var meget spændende, han var i lang line og da stødet kom ignorerede jeg det helt, var rolig og som om alt var som det skulle være. Da han havde hylet af ville han selv hen og snuse og undersøge området og det fik han lov til. Han associerede aldrig smerten med dyrene, men med stedet så han skulle altså lige hele folden rundt, før han forstod at der sørme var strøm hele vejen rundt :stupid: 2. Max var gammel da jeg fik ham og han kendte godt til "det med hegn" men han forstod ikke at han ikke skulle tisse op af det, det lærte han af natulig vej og huskede det fremefter :klap: 3. Misja skulle og skal have psykisk førstehjælp som Irene beskriver det, hun forbinder ikke smerten med dyrene inde på folden men med selve stedet. Hun jager mus og forglemmer nogen gang sig selv, derfor har hun fået stød nogle gange igennem hendes 8 år.

Enig! Og jeg synes det er virkelig dårlig stil at hun ikke giver ordenlige informationer på forhånd, man køber et produkt og får et andet i stedet, det ville ingen jo acceptere hvis det drejede sig om en bil eller et køleskab, eller et tandlægebesøg for den sags skyld! Det virker i bedste fald sjusket og i værste fald som et udslag af ligegyldighed eller arrogance, i forhold til ens købere og ens produkt :hmm: Skriv en mail til hende hvis i du gør opmærksom på disse ting og at du ikke ønsker hendes "nye" produkt og at du, hvis hun ikke kan give dig et tilbud der matcher det oprindelige, ønsker helt eller delvist penge retur. Ret må og skal vel være ret, også når produktet ikke er en ny bil, hus, båd osv :blink:

Go idé :5up:

Ringen lukker ned om "snor-stykket" på forskellig vis, men da ingen af dem kan justeres i længden er det lidt lige meget De skal begge sidde den rigtige vej i forhold til føre for at glide uden problemer, ligesom et hel-kvæl.

Oj hvor er vi forskellige, og det er jo dejligt :5up: Lige præcis sådan der har jeg det ikke, er hunden hormonal som du beskriver det, så ville jeg ingen skrupler have over at lette hende for de gener uanset hvor få gange om året det måtte være Men jeg ved heller ikke hvad jeg skal råde TS til, andet end at fortælle lidt om mine tanker og erfaringer på området.. Tidligere var jeg mere til, kun at sterilisere hvis der var grelle årsager såsom virkelig voldsom falsk drægtighed eller som med Misja, en allergi der løb løbsk i løbetid. Men nu her 3-4 år efter Misja fik fjernet hendes motor er jeg ikke så sikker længere, for jeg er slet ikke i tvivl om, at det er noget af det bedste jeg har gjort for hende i hendes liv! Selv om jeg ikke synes hun var synderlig påvirket og selvom det ikke var noget der generede mig de 2 gange om året, kunne jeg bare se hvor godt det gjorde hende at blive fri - bedre kan jeg ikke forklare det. Misja blev bare en gladere og mere lettede hund hele året rundt, pels forandringerne er der ja, hun har ikke længere nogen særlig beskyttelse mod regn og stærk blæst/frost - det kan dækken klare og vægten er ikke blevet et større problem end det var før Så måske jeg alligevel kan finde på at få fjernet næste tæves motor efter det 3. år, ganske simpelt fordi tæven ikke skal bruge hormonerne til mere og jeg har oplevet hvor godt det har gjort Misja. At al cancer dernede i de dele + underlivs-betændelse ikke længere er nogen bekymring, er bare en ekstra bonus

Åårrh uheldige lille Luna dog Og uheldige jer, lige når det kommer til uheld og ulykker og Luna Skønt at i fik sådan en god behandling men Faxe har jeg også kun hørt godt om, så hut jeg hvisker :blink:

Her er kommet rigtig mange gode input, i hvertfald er jeg enig i dem Jeg har selv en kvart Husky - kvart Samojede og halv Labrador retriver og uden den der retriver i hende, ville hun ikke være landet hjemme hos mig fra start af alene pga. huskyens noget specielle natur Ingen tvivl om at den sagtens kan være en god hund for en 1. gangs ejer, men så skal det være - som så mange andre også påpeger - en ejer der vil have lige præcis dét en Husky rummer af "natur-talenter". Det er jordens smukkest hund, hvis du spørger mig, men familie hund bliver den sjældent helt for den vil bare have nok i sig selv på områder der i hverfald imo ikke har meget med en familiehund at gøre. Den høre blandt naturhunde og alt hvad det indbefatter, det vil jeg anbefale dig at læse om og evt. vise din gemal hvis han ikke kan komme bort fra drømmen om en Husky Skal det alligevel være en Husky, så er det som minimum frem med cyklen dagligt og afse 2-3 timers cykeltur i lang line + den alm. træning og aktivering og ja, haven skal være et Fort Knox med en hundelåge i døren så den selv kan vælge om den vil være ude eller inde. der ud over så skal i have sat jer ind i hvad en signalfølsom hund er for noget, vel at mærket en signalfølsom hund der altid vil vælge jer fra, hvis den ikke oplever sig forstået og imødekommet. Inden jeg valgte Misja kendte jeg allerede Sammoen og Retriveren og kendte til Huskyen, siden måtte jeg liiige sætte mig endnu mere ind i Huskyen og især på de store udstillinger har jeg snakket med Husky Opdrættere og så på spidshundeforum + læst på nettet fra folk med Huskyer. De er hunde ja, men dæleme alligevel ikke helt som andre hunde :blink: Shibaen er en skøn-skøn hund og fantastisk smuk, dem har jeg kendt et par stykker af og flere af dem går fx. kaninslæb og en anden blev der lavet en hel del lydighed med da ejer uddannede sig til hundetræner. Men mange af dem bliver aldrig helt stabile på indkald, er der en duft eller en tanke der bare MÅ udforskes, så kan ejer da kalde, lokke og hoppe, man kommer når man har tid :stupid: Men sådan har flere af spidserne det vist, fx. Kareleren og Chowen der begge er meget egenrådige Men i har vist allerede en god plan mht. at møde mange af racerne irl, så nu bliver det spændende hvad i lander på til sidst

Ja det er også ærgeligt :blink: Altså ud fra billedet, kunne hun under alle omstændigheder ikke have haft den større, for så ville den sidde for langt nede foran. Misjas går også lidt ind på albuen, men i alle årene har det aldrig generet hende og har heller aldrig lavet slid og hendes måtte - i forhold til forstykket - egentlig gerne have været nr. mindre. Kig på skippers sele, sådan børe bryststykket egenlig sidde...måske liiige et par cm. længere nede for ikke at sidde i struben, men ellers ser den fin ud... Men ja, lad os kigge på det i morgen

Årrh.... dejlige Møffe-evig-glad i forårs blomsterne

Nemlig! :5up: Misja og jeg er nærmest groet sammen, kender hinanden ud og ind efter 8 år i samme hjem og oven på alle vores mange og lange startvanskeligheder i de første år... Puha tanken om at hun en dag ikke er her mere og det, selvom hun og jeg bestemt ikke var eller er blevet "soulmats". Vi er bare groet ind i hinanden på den hårde og svære måde der gør, at hun for altid vil have en helt særlig plads i mig og mine minder.....min lille tante-gulerod

Jow tak jeg har været der med Misja i noget der føltes som en uendelighed, i hendes første 1-1½ årige liv Jeg lavede så mange fejl med hende, pga. min uvidenhed og dårlige adfærds råd fra trænere i klubben. Misja var bange for alt fordi hun hverken var blevet præget eller socialiseret før jeg fik hende og jeg hjalp hende ikke i mange af de ting jeg gjorde, tvært i mod så gjorde rådene jeg fik, at hun fuldkommen var uden tillid til mig i bestemte situationer med fremmede hunde og hendes løsning var flugt og senere, angreb Da jeg så endelig fandt frem til en adfærdskonsulent og træner der kunne og ville hjælpe os på rette vej, følte jeg i lang tid at det var 3 skridt frem og 4 tilbage og dér, tvivlede jeg ind i mellem på om jeg ville blive dygtigt nok en hundeføre for hende, eller om hun ville være bedre tjent med en ny ejer et nyt sted Men min træner tvivlede ikke på mig og set i bakspejlet gik det jo egentlig hurtigt med at få vendt alle de dårlige ting og fremmeste af alt, hendes tillid til mig i alle situationer - men de første mange måneder dengang, føltes det som et langt Sisypus arbejde :damn:

Det er bare så dejligt at læse Anna :klap: Jeg håber den gode stil hos Frostie forsætter...og jeg synes altså ikk at akupunktur gør nas, det prikker lidt og bliver varmt thats all

Mit bud er at du godt kan have ret, jeg oplevede lidt det sammen med Misja og Sputnik, den voksne hanhund hun voksede op med (han var min dagplejehund). Sputnik opdragede på alle gode måder Misja fra start af og hun havde dyb og naturlig respekt for ham og hans plads. Det viste hun på så mange måder og i hele hendes adfærd både hjemme og ude på ture, på træningspladsen og hos hans ejer. De flyttede langt herfra da hun var omkring 2-2½ år gammel og hun så ham ikke i ca. 1 år, på det ene år var Sputnik blevet meget gammel og nedslidt og da han igen kom herhjem til pasning var rollerne byttet om lige så stille. Nu var det hende der viste vej og førte an ude på gåturene og ham der søgte hende indedørs og hende, der "tog i mod og acceptererede ham" på hendes præmisser og på hendes facon. Det var meget tydeligt i små og stor ting og skete helt uden "sværd-slag" eller dramatik, han var bare blevet aldeles gammel i hele hans udseene, krop, udstråling osv og hun var på vej ind i hendes bedste alder. Jeg så lidt af det samme med min genbrugshund Max og Misja, da jeg fik ham og hans fysik blev trænet op og han fik gigtmedicin, var de på mange måder lige (hvis man kan skrive det sådan) og de valgte hinanden til. Men efter et sygdomsforløb der nær havde taget livet af ham blev han - lige som Sputnik - på alle måder gammel og Misja valgte ham simpelthen fra, ikke på nogen måder med dramatik el.lig. men hun blev den han fulgte efter mv.

Jeg tjekkede Misja - og for den sags skyld også Max (genbrugsguld) fordi jeg gerne vil vide hvad jeg har at "gøre godt med". Misja vidste jeg at jeg ville cykle med og give et aktivt liv, i starten var det også min drøm at vi skulle gå AG for det vidste jeg allerede at hun elskede og derfor var detmeget vigtigt for mig at jeg vidste om hun "var i orden" rent fysisk. Hun blev tjekket for HD og AD og siden hen er hun også tjekket for spondylose og andre mulige gigtlidelser i bentøjet/leddene. Max fik jeg da han var ca. 8 år gammel og igen ønskede jeg at vide hvor aktiv han kunne tåle at være, hans hofter og skuldre var så helt og aldeles ødelagte og dermed om-lagde jeg hans aktiviteter osv. Han blev tjekket for HD, spondylose, OCD og AD. Buster (min første hunde) kom det af sig selv med da han fik ledmus som 4 måneders og OCD i begge albueled som 6 måneders, han blev 14 måneder gammel og vi nåede aldrig til hans hofter da det ligesom var lige meget Min næste hund, papirer eller ej, bliver også røntgenfotograferet i hovede og bagdel så jeg igen ved hvad jeg har at "gøre godt med" på sigt.

Jeg synes at Renee Sjöbergs bog "Etologi i ord og billeder" hundspråk har nogle rigtig fine og brugbare billeder af forskellige situationer man oplever, med hunde i hverdags livets forskellige situationer. Den bog sammen med Anders Halgrens "Hunde og hundeproblemer" og Turid Rugaars "På talefod med hunden" Problemhund og hundeproblemer af Anders Hallgren - køb bogen hos SAXO.com På talefod med hunden af Turid Rugaas - køb bogen hos SAXO.com var rigtig gode "starter" bøger for mig ud i at forstå hundesprog (og så masser af praktiske øvelser og observationer sammen med forskl. lærere) .

Det er også et af mine yndlings, hun var bare såå glad for den bold :hjerte: Og så er det super farver og et fedt lys der er