Misja (½-labrador + ½-slædehund) og jeg er godt i gang med klikker og (fri) shaping 1 gang om ugen og ud over at være helt nyt og underligt for os, vi har trænet helt anderledes igennem 7 år, er det også en positiv og hyggelig udfordring.
Men, men, men jeg har et pænt stort problem, for Misja er så over-ivrig og over-fokuseret på belønning (godbider) at jeg tydelig kan se hun egentlig ikke rigtige er klar over hvad vi er i gang med!
Jeg tror hendes tempo skal ned, men hvordan gør jeg det uden at hun også mister interesse og fokus ?
Jeg synes jeg har prøvet lidt forskelligt nu i div. forskellige øvelser for at få hende til at "se" øvelsen inden og under, men hun ser bare min hånd og godbidstasken og kan hun ikke se nogen af delene, kigger hun rundt efter dem
Kort sagt, jeg kan slet ikke få helt rigtig samling på hende og på os og øvelserne bliver sjuskede fordi hun gør dem for hurtigt eller konstant bare bliver ved med at gætte en øvelse for til sidst at ramme rigtigt, får hendes klik og godbid men tydeligtvis ikke har forstået for hvad og hvorfor!
Hun elsker mad, dummy, leg ja alt der bare "er et eller andet" og helst med 110 km. i timen
Normalt er dette her tempo/iver en god ting, men med denne her slags træning kan jeg slet ikke få styr på det og vi strander ligesom i øvelserne fordi der er for meget sjusk, iver og "ja jeg ved det ikke helt" og alle de problemer er helt nye for mig at have med Misja!
Har i nogen råd og ideer så hør jeg meget gerne dem alle, for jeg er ved at synes det virker håbløst at komme videre