KarinaG

Jeg har ikke nogen bud på dine spørgsmål, men der er jo en af de store DKK udstillinger i Ballerup d. 18-19 i denne månede. Hvis i har mulighed for det, så tag derud og nus/stik næsen ned i samtlige hunde af de racer i har i tankerne og så kan i samtidig måske få nogle gode kontakter til opdrættere og ejere som i måske senere kan have glæde af

Det sad jeg også og tænkte på, er problemet virkeligt meget stort? - eller er naboernes grænser meget korte?/ønsker naboerne nærmest total tavshed?

Åårh ja, alle de kalde-kælenavne - men det er jo en helt anden historie

Måske var det en løsning at de fik hver deres bur, jeg aner det ikke og synes det er skide synd for jer at i har de tilbage vendende problemer med gøeriet Hvis i forsøger jer med bur, mener jeg som sagt de skal have hver deres, men jeg mener også at de skal være i samme rum - i hvertfald i første omgang - da de jo er vantil at gå sammen og det at skille dem helt ad, måske bare vil give endnu mere grund til at gø for nu skal de også kalde på hindenden (?). Jeg kan sagtens forstå du også har tænkt anti-gø halsbånd osv., jeg har hørt nogle været glade for at bruge det i en periode og andre, som ikke synes de havde nogen gavn af det Jeg håber bare SÅ meget, at der findes en god løsning for jer derude og som ikke indbefatter flytning eller det der er værre :ae:

Jeg siger nok 99% af gangene kønnet, altså han-hun- hende-ham osv. Meget sjældent, siger jeg dén men det kan ske i visse situationer at den talemåde ligger mest lige for!

Jeg sidder selv med en tristhed inden i og føler en vis ansvarlighed, ikke at det kan sammelignes med det du sikker føler :ae: Og så kan du tro mig eller lade være

Jeg aner ikke hvor stort problemet er og hvad "de mange" gør, men de fleste opdrættere jeg kender til/har kendt til, beholder hvalpene til helt egnet hjem er fundet og det har nogen gange betydet alt fra ½ og op til over 1 år hjemme hos opdrætter... Hvad de opdrættere der ikke kan/vil det gør, aner jeg heller ikke

Enig! Nå, men herude er der også en 1. hunds klausul og ja jeg kan søge om dispensation men 1 - bare én klage, og han skal væk igen! Jeg har alligevel tilbudt det, bare for at undgå en aflivning af en ellers dejlig hvalp med så meget fedt i sig - og så fordi jeg tror på ham, uden at blinke...

Edit... Jeg har ingen grund til at tro, at Eddie har bidt før han kom ud til plejemor! Men ja, han blev sat i situationer han ikke kunne håndtere og han manglede tillid til at - og tagene primær ansvar hos føre (føre fejl?) til, at føre ville håndtere disse situationer. Jeg (og mange der mødte/kendte ham) har ikke opfattet ham som skarp, dominant, med stort ego mv., han er der i mod, i mine øjne, sensibel/signalfølsom/følsom mv. Desuden har ejer heller aldrig haft et primært ønske om aflivning, men da opdrætter ikke kunne tage ham tilbage som der står i kontrakten hun vil, da ejer henvendte sig, ja hvad skulle løsningen så være? Omplacering? - det er så også der den er endt, ikke ? - Hun spørger mig på mail (ser jeg først nu 1 uge efter ) hvor hun (uden netværk som vores) kan finde et egnet sted på landet på kort tid, da Eddie har brug for andre hænder hurtigst muligt - hun havde regnet med kontrakten og opdrætter! - er det at smide al ansvar helt fra sig? Det er sku ikke let og alle som kender ham/kendte ham, ønsker jo bare det bedste for ham...

Fedt at læse din beskrivelser AFE og så er vi sådan set enige tror jeg, jeg bruger bare normalt ikke ordet dominans (for mange tænker forkert om ordet) men ranghøj eller overskuds hund/e. For det er jo netop det de er og det er min erfaring at de uhyre sjældent er ude i slagsmål, kiv og kævl eller finder behov for at demonstrere fysisk, deres position. Den slags hunde tror jeg sku fødes sådan En "Wannabe"/ diktator (godt ord, det vil jeg forsøge at huske) er der imod ude i kiv og kævl hvis de får lejlighed til det synes jeg - og så er der de hunde som forsøger at vise deres (ønskede?) rang ved at gribe til fysikken - sådan kort og groft sat op. Meget interessant emne synes jeg og noget jeg går og spekulere jævnligt over. Men så har du også de hunde (jeg tænker på få specifikke racer racer såsom fx Am. Akita, Kareler og visse andre spidshunde) som tager enhver udfordring de møder, uanset alder. køn og/størrelse og uanset hvor meget og hvor god en prægning og socialisering de har fået - hvad skal man kalde dem? EDIT: Undskylder meget hvis det er for OT!

Nej! Ikke imø og ikke hvis den ellers kan kåres og alt det andet er "på plads"!

Skulle jeg avle ville jeg tænke meget nøje over, om der var købere nok af rette støbning til mit kuld. Som køber er temperament alfa og omega hos mig, en der er mere optaget af at udfordre alt og alle end at lære noget, kan jeg ikke bruge til en dyt! - og her tænker jeg ikke på føre fejl mv., jeg går meget langt for at få det bedste ud af mine hunde og en ting som skarphed/dominans af en karakter hvor jeg med rimelig sikkerhed kan forudsige at dén vil jeg ikke kunne arbejde med på den måde jeg vil, har ingen interesse. Derfor er hvalpe teste fortaget i 7. uge, tidspunktet hvor hvalpenes hjerne udvikles fuldt ud, af en udlært/uddannet hvalpe tester et godt parameter imø. Jeg har selv været med ude at teste et par gange og gennemgået test med uddannet tester og ved hvilket fantastisk redskab det KAN være - udført og brugt i rette og kompetente hænder. Sundhed er næste ting hvis jeg skal købe en tavle hund en dag, uden sundheden dokumenteret kan jeg ikke brug en tavle til noget... Ud over temperament kigger jeg på egenskaber, er det en tavle hund kigger jeg på forældre, søskende, tidligere kuld og bedsteforældre mv. Har nogen af dem vist at de kan andet, end at se søde og dejlige ud - ellers er en tavle igen uden den store betydning for mig - dog kunne jeg godt finde på at købe en hvalp alligevel, hvis alle de andre kriterier var opfyldt. Jeg ved ikke om det var et svar du kan bruge til noget Om hun duer at avle på og om en hanhund vil kunne opveje hendes "sværheder" er ikke til at sige, synes jeg. Når jeg har snakket med erfarne opdrætter synes jeg at deres svar har været både og, man forsøger at opveje og nogen gange går det som planlagt med hele kuldet, andre gange gør det ikke - og hvad er man så villige til at gøre/hvad gør man så som opdrætter...Tanker man skal have med, før man avler på en hund som man ved måske kan være krævende og, lave krævende hvalpe Nå til allersidst, udseene betyder mindre for mig end noget af alt det andet

Okay så faldt tiøren og sammenhængen , sku ikke sårn når i ikke bruger jeres rigtige navne herinde DEJLIGT at læse din update, det lyder som den Eddie jeg mødte herhjemme for en lille uge siden - skøn, dejlig og med brug for støtte her og der. Det skal nok gå godt, han har det jo i sig det lille myr

Svært at sige hvad det kan være, var det kun opkast kan han have "tom-mave" opkast og derfor også kvalme - en ond cirkel der afhjælpes med kvalmestillende middel fra dyrelægen og mad! Men når han også har tynd afføring (går ud fra at du mener vand-splat afføring), så er mit bud også en virus og dem er der sååå mange af. De fleste af dem er heldigvis rimelig harmløse når man først har været forbi dyrelægen og fået den rette behandling og ofte er det unge og ældre hunde som bliver ramt lettest. Men altså, jeg ville også besøge dyrelægen med så ung en hund og udfra din beskrivelse af hele hans tilstand. Min gamle hund Max fik sådan en virus ting, han nåede at sprøjtemale hele stuen og min altan fra begge hans ender inden vi kom bah-bu bah-bu af sted til dyllen hvor han straks fik nogle indsprøjtning Den slags kan hurtigt blive - siger ikke det er, men kan hurtigt blive - pænt alvorligt hos unge og gamle dyr. Misja gik hjemme ved siden af ham og blev slet ikke ramt, men hun var så også i hendes bedste alder. Jeg krydser fingre for at det ikke er noget alvorligt og giv lige en update, når du ved besked :ae:

Nogle kloge siger at man endelig ikke må blande sig og andre at det må man godt, i sådan en situation som den du beskriver Vi mennesker kan bedst lide retfærdighed så vi vil så gerne blande os og så vil vi også gerne have ro på - nok primært for vores egen skyld ! Alt dette er der vel ikke noget galt i synes jeg (altså at vi blander os), hvis hundene tilpasser sig og ikke får konflikter der eskalere fordi vi blander os - altså at "et eller andet ikke bliver afgjort i mellem hundene" når vi bryder ind... Når jeg enten ikke gider at se på min hund samler alt og bare sidder på det fordi den anden hund tihvertifaller ikke må få noget, fjerne jeg resurserne helt - eller fordeler som du gjorde, hvis jeg vil have ro og ikke gider at se den ene lege det er MIT-MIT-MIT :blink: I nogle situationer, fx. mellem voksen og ung/hvalp vil jeg ikke blande mig for her er der ofte også en opdragene ting inde over og den er til gavn for hvalpen - også selv om det kan være hårdt at se på for et retfærdigheds menneskes syns punkt

Du har da ret sådan generalt set Men jeg tænkte mere på, at vi ikke kan lære forlæns på noget som endnu ikke er sket (altså sårn a-la lære af fremtiden før vi er landet der :blink: ). Kunne vi det, ville Lonny feks. se i krystalkuglen hele forløbet og lære af det uden at "have været der" - hvis det ellers giver mening

Præcis, i krig og kærlighed gælder alle kneb :blink: Og i øvrigt dejligt at læse om jeres weekend, jeg håber at i når at være bare en liiille smule friske til i morgen aften - mitte og jeg er i hvertfald totalt understimuleretog og jeg er egentlig lidt spændt på om det ender godt eller skidt!

Amen! Kryds og bolle! Sagt af en der har ødelagt meget af sin hunds helt enorme sprog, da tøsen var hvalp og ung, fordi jeg var usikker og lod mig overtale osv :damn: Jeg har for længe siden lært, at fortæller mitte mig at den der hund er ikke god at hilse på, så har hun altid og 100% af gangene ret - uanset hvad ejer til hunden så siger, eller jeg synes at se :blink: Desværre, som vi talte om forleden, lære vi baglæns og ikke forlæns og derfor er det nogle gange sådanne oplevelser vi skal have før vi har lært det. Men stol du på Luna og dig selv, også på at en enkelt lille svale ikke gør nogen skade - det er jeg helt sikker på - jeg var selv ude i en kæmpe svale-flok før jeg forstod og alligevel har mitte stadig så meget fint sprog 98% af tiden :blink:

Han ER top lækker og hold k*ft hvor er jeg glad på hans vegne, over hans nye liv fra A-Z :5up: Jeg ønsker Pax alt det bedste fremover

Jeg hentede for nogle år siden en ca. 8 år gammel Golden retv. hanhund på dyreinternatet i Roskilde, han havde været igennem en alm. helbredsundersøgelse og kom fra et hjem hos en senildement nylig enke der efter hendes mands død ikke kunne have ham længere.. Det eneste jeg vidste om ham var sådan cirka det og så at de på internatet havde testet ham sammen med andre artsfæller af begge køn og forskellige aldre, så jeg vidste at han ingen problemer havde der. Mit eneste krav var så, at han var venlig generalt (det var han) og at han og Misja kunne lide hinanden med det samme - og det kunne de. Det tog ham små 2 måneder før han for alvor begyndte at falde til og åbne op herhjemme og han var lige så dejlig og elskelig, som han havde virket da jeg var oppe og møde ham. Jeg fortrød ikke et øjeblik i al den tid jeg havde ham og jeg var også indstillet på eventuelle "ubekendte" ting med ham, det var jeg lige som nødtil at være da ingen vidste ret meget om ham da jeg fik ham. Jeg tror at man skal være indstillet på og åben for at der kan være "ubekendte" og så være parat til at tackle hvad det nu evt. måtte være, ellers tror jeg det hurtigt kan ende trist for alle parter. Jeg kan godt finde på at tage en ældre hund igen, hvis omstændighederne er rigtige. Men næste gang vil jeg tage hunden til en fuld undersøgelse med røntgen og blodprøve inden der er gået 3 måneder for en alm. undersøgelse kan snyde, hvis hunden ikke viser tegn på smerte eller ømhed og det gjorde Max ikke - og nej, der var ingen mulighed for sygeforsikring på ham, det skal man også være indstillet på kan være en realitet og så tage sin beslutning ud fra alle disse ting

Jeg krydser alt hvad jeg har og går i mit stille sind og sender bønner op! Lad dem tage ham med i dag :

Åååh mand, spøgelses fasen med Misja husker jeg tydeligt :stupid: Hun var ikke blevet miljø trænet hvor jeg købte hende så da hun endelig var begyndt at blive fortrolig med alting ude som inde, kom hun efter en kort pause, ind i dén fase Jeg har ikke tal på alle de lygtepæle, plastikposer, væltede cykler, møøøstiske stene osv osv, som jeg har stået og klappet og talt venligt til! Men jow, den går heldigvis over igen ligesom alle de andre faser vores små pels-kræ får :blink:

Jeg brugte også Frolic til Misja da hun var ung og vi gik til træning, hun havde general mad-lede ( utroligt at tænke tilbage på! ) men dem kunne hun altså lide Big Time Sådan en stor Frolic kan så brækkes over i 4 dele mens den er frisk og blød, eller man kan købe Frolic-mini'erne. Olivers træning bits var nææsten lige så gode, men om de er sundere ved jeg ikke.