Alt der er opslået af Lonny
-
At humpe
Luna har lige forsøgt at humpe mig Og for dem der ikke ved hvad "humpe" er, så er det at lave samleje bevægelser :blink: Luna har aldrig forsøgt at humpe mig før, men i denne løbetid har hun for første gang forsøgt at humpe en anden hund, og i dag mig... I dag er hun på sin 13. dag i løbetiden, så kan hun være mere opstemt i dag end de andre dage, eller hvor skal jeg finde forklaringen på denne atypiske adfærd? Op til at hun forsøgte at humpe mig har vi brugt en times tid på at træne, lede efter legetøj og andre sjove ting. Da vi var færdige satte jeg mig i sofaen, hvorefter hun begyndte at kravle rundt oven på mig, og allerede her kunne jeg mærke at noget var forkert, for hun var helt febrilsk i sin måde at kravle rundt på. Og hun forsøgte først at humpe da jeg sad helt musestille, og den eneste grund til jeg gjorde det, var netop for at se om hendes febrilske årsag skyldes at hun egentlig ville humpe, men ikke anede hvordan... Hun stoppede igen så snart jeg stille sagde slut, og nu ligger hun nede i sofaens ende og stirrer ud i luften. Er 3. løbetid så speciel for tæven at hun i den grad bliver hormonforstyrret, eller hvad er årsagen til at hun for første gang i en løbetid begynder på dette pjat? Skal årsagen måske findes i at hun for første gang i hendes løbetid har fået lov at lege med en hanhund, og måske har haft lidt andre forventninger til hvad der skulle ske i denne løbetid? Vi har haft passet denne hanhund i en uge, og han blev først sendt hjem til sit eget hjem da hun var på 9. dagen i sin løbetid og han så småt begyndte at vise interesse, så måske har det at gå sammen med en hanhund under løbetiden skabt yderligere hormon ændringer hos hende, også selvom det nu er 4 dage siden han har været her Hendes måde at humpe på var også lidt speciel, hun forsøgte rent faktisk først at bide i min arm, altså ikke for at skade, men ligesom for at holde den fast så hun bedre kunne komme til at humpe, det syntes jeg da aldrig jeg har oplevet ved en humpende hund før? Jeg forventer på ingen måde at det ikke er noget jeg ikke kan få hende til at holde op med, og højst sandsynlig forsvinder det helt af sig selv sammen med løbetiden, men jeg er altså lidt forvirret, men på ingen måde i panik, bare vildt nysgerrig over hvad det egentlig var hun forsøgte på og hvorfor Ps. normalt ville vi ikke passe hanhund i løbetiden, men vi troede først hun ville komme i løb i slutningen af januar, men i stedet valgte hun at gøre det dagen efter han kom :stupid:
-
Hvordan gør jeg det bedst?
Nej da, det var henvendt til dig Og tak fordi du syntes jeg er klog selvom jeg ikke kan hjælpe
-
Hvordan gør jeg det bedst?
Jeg ville så gerne komme med et godt råd, men nu har jeg i et halvt år arbejdet med at få Luna til at lade være med at skrige af kattene, og vi er kun nået til at hun nu stopper igen med det samme, så jeg er nok ikke den bedste til at give dig råd
-
En udfordring - at lære gammel hund at sitte...
Det er nemlig lærerigt at træne med forskellige hunde, og det er også én af grundene (udover at bevise at en udstillinghund godt kan sitte) at jeg gør det, men jeg er ikke så øvet i det, og evner derfor ikke altid lige at se de ting jeg bliver tilbudt, men låser mig derimod fast i den måde jeg plejer at gøre det på Det er en af de ting jeg virkelig skal arbejde med, nemlig at se, altså rigtig kigge og være opmærksom, på den hund jeg arbejder med, så jeg bliver bedre til at fange de små ting. Tit arbejder jeg bare på automatik, og så er det netop at man kommer lidt til kort når man møder en hund der ikke gør som "man plejer"...
-
En udfordring - at lære gammel hund at sitte...
Jamen, nu har han altså ikke lært "dæk", så du kan ikke fortælle ham at han skal blive :blink:
- Undersøgelse!
-
Forkert hvalp?
Se så er vi jo enige, der er ikke noget problem
-
En udfordring - at lære gammel hund at sitte...
Jeg tror bestemt at det er lettere hvis han bliver sat på en plads hvor han ikke kan bakke, da dette jo vil være valget hvis han bliver presset, så jeg må have fundet en platform hvor han kan sitte, og hvor der ikke er for meget plads, men stadig nok til at han ikke falder ned :hmm: Jeg tror en spisestol er for usikker, men måske i en lænestol, og her vil jeg også have fulgt MK101's råd om at få situationen til at ligne noget helt andet end en udstilling :5up: Position er så ikke noget denne herre har lært, udover altså i stå, jeg blev vildt forbløffet da han fik besked på "at lægge sig", hvorefter han lå i 2 sekunder for derefter at gå sin vej, men det viste sig så, at det rent faktisk var det "læg dig" betød, nemlig at han kun skulle gøre det til han ikke længere gad
-
En udfordring - at lære gammel hund at sitte...
Vi er fuldstændig enige, selvfølgelig kan en hund godt adskille de forskellige situationer, og rådet om aldrig at lære den at "sitte" er helt hen i vejret, og det er måske netop derfor det er "sit" jeg ønsker at lære ham... Han gør det lidt, men han virker sådan meget tilbageholdende, som om han kun gør det yderst modvilligt og fordi han bliver presset, så om det lige er her jeg skal belønne er jeg ikke sikker på Jeg tror du har helt ret, og at jeg i stedet skal gribe fat i "for sjov" øvelserne hvor jeg ikke har noget bestemt slutmål, men hvor han bare skal lære at bevæge sig og tilbyde adfærd. Jeg er lidt bange for at hvis jeg begynder at shape nu, så vil han tage sin følelse af at blive presset og dybest set gøre noget forkert med sig ind i den færdige øvelse. Det havde jeg slet ikke tænkt på, men selvfølgelig, jeg står jo foran ham og forsøger at få ham til at sitte, og det vil ofte være på præcis samme måde hans handler har stået når de har ville have ham til at "stå" :stupid: Det forslag vil jeg helt klart også bruge i vores anden træning, at forsøge at få situationen til at ligne det at blive "handlet" så lidt som muligt :5up: Han er rent faktisk enormt glad for at træne, han bliver meget ivrig og hopper op og ned Han bor jo hos en opdrætter med 4-6 hunde, så han er jo nok ikke vant til denne form for udelt opmærksomhed, så det tror jeg at han nyder rigtig meget. Men samtidig føler han jo nok også et vist pres i situationen som jeg lige skal have fjernet før jeg helt kan forvente det store :hmm: Jeg tror dine betragtninger er helt rigtige, og jeg skal helt væk fra at fokuserer på at træne noget bestemt, men i stedet få lært ham trygheden og glæden ved at træne, så kan vi altid påbegynde nogle bestemte øvelser når først tilliden er i orden, jeg skal jo også huske, at han ikke rigtig kender mig og ved hvad jeg kan finde på. Men hvor er det altså en sær oplevelse at stå med en hund som ham, han er utrolig dejlig, men han er bare så meget anderledes end Luna, så ind i mellem har jeg lidt svært ved at finde ud af hvordan jeg får ham til at arbejde sammen med mig på min måde, jeg er jo vant til Luna som tilbyder alt muligt hele tiden
-
Forkert hvalp?
som du kan se af det indlæg jeg har henvist til øverst, så har han fået lov til at lege med denne sofa, så derfor ser jeg ingen problemer
-
Forkert hvalp?
Men det er jo stadig bare leg, den er ved at bekæmpe dette store monster, og selvfølgelig skal den også have nogle bøllebank
-
Forkert hvalp?
For mig lyder det lidt som om du har været usandsynlig heldig med dine første to hunde, og nu har du så fået dig en ganske almindelig hvalp med god energi, og det kommer lidt bag på dig :ae: Jeg forstår godt dine bekymringer når du aldrig har prøvet det før, men din hvalp lyder som en ganske almindelig glad hvalp med mod på verden Og jeg tror at alle der har haft flere hunde har prøve det samme som dig, nemlig at tro, at det der virkede på den forrige hund også virker på den nuværende hund, og det kan godt tage et stykke tid før man lige opdager, at det gør det altså ikke :blink: Men så er det jo bare at finde ud af hvad der så virker på dette lille unikke væsen Så jeg tror ikke du skal bekymre dig så meget, din hvalp udviser ikke dominante egenskaber eller lignende, han leger bare og hygger sig gevaldigt med det Men jeg syntes du skal oprette en tråd om netop de ting du måske gerne vil have hjælp til at rette op på, og så er jeg sikker på at folk gerne vil komme med råd til hvordan du håndterer denne nye personlighed i dit hjem
-
Forkert hvalp?
Jeg kan ikke se hvordan det, at din hund leger med sofaen og morer sig kostelig kan give dig bekymringer om hvorvidt han kan finde på at bide nogen når han bliver voksen, det er jo bare leg
-
Hunden bruger sutteklud
Jeg tror, at når han har gjort det i 2,5 år, så er det vist lettere at lukke øjnene end at håbepå at det går over :blink: Jeg tror at det har udviklet sig til at blive en rigtig dårlig vane, og medmindre I gør en aktiv indsats med at stoppe ham hver gang han går i gang med at slikke på tingene, så tror jeg aldrig at det går over.
-
sluger maden og kaster det op
At rette op på tidligere ejers fejl tror jeg bliver en rigtig hård kamp, desværre har din hvalp lært at det ikke er sikkert at der er mad nok, og at han derfor hellere må spise så meget som muligt så hurtigt som muligt... Jeg kan godt forstå opdrætters forslag med altid at have en fyldt madskål, og hvis du er heldig, så kan han lære at der altså ikke er mangel på mad, og han derfor ikke behøves at sluge det. Men da han jo desværre har lært sult at kende i så ung en alder, så ved jeg ikke om det overhovedet er muligt at aflære ham denne angst for igen at komme til at sulte Hvis du gerne vil have at han skal spise uden at du skal være aktivt involveret, og han stadig skal have sat spisetempoet ned, så kan jeg anbefale sådan en her: BOB-A-LOT - aktivitetskugle - mellem og store hunde. | Kenjan hunde & katteartikler
-
For glat til at gå - Indendørs aktivering af to hunde
Så har jeg lige afprøvet rådet med sokker uden på skoene, men jeg havde ingen uldsokker, så det blev et par almindelig tennissokker... Og jeg kan hilse og fortælle, at med tennissokker og en Luna der ikke har været ude og gå i 4 dage, så lignede det allermest et forsøg på selvmord Så jeg kan ikke anbefale at afprøve det i et par almindelige sokker, men jeg skal ikke kunne sige om uldsokker havde hjulpet
-
at give udtryk for smerte
Jo, nu har hun jo haft en dårlig oplevelse med den, så nu kan du jo ikke have sådan et skræmmende monstrom stående i dit hjem, og jeg er overbevist om at det eneste rigtige at gøre er, at købe en helt ny sofa der ikke ligner den gamle :5up:
-
En udfordring - at lære gammel hund at sitte...
Jeg har netop gjort det over hans hoved, men jeg tror ikke helt jeg forstår hvad det er du vil have jeg skal gøre i stedet, vil du ikke prøve at beskrive det lidt mere udførligt?
-
En udfordring - at lære gammel hund at sitte...
Nu har jeg ham jo ikke til rådighed hele tiden, så derfor er det med at fange adfærden ikke lige så let som hvis det var min egen hund, og det er meget sjældent at han sætter sig ned af sig selv. Men ellers ville jeg helt klart også have fanget adfærden, da det umiddelbart virker som det der vil være lettest :5up: Jeg har introduceret ham for klikkeren og han har lært at lave target på min hånd, men han nægter at følge den ned i en sit og er overbevist om at det må være noget andet jeg vil...
-
En udfordring - at lære gammel hund at sitte...
Jeg har påtaget mig en udfordring, og det er ved at gå op for mig at den måske ikke er helt så nem som den lød Jeg har bestemt mig for at lære Luna's far at sitte, han er 6 år gammel, tidligere udstillingshund, og det vil sige, at han aldrig i hele sit liv har lært at sitte, tværtimod er han blevet korrigeret (i ringen) hvis han har forsøgt... Han er ikke trænet på nogen måde udover "stå", og han er nok lidt af en cross over hund, det vil sige at han er blevet opdraget som de fleste hunde ude i det ganske land, fået en skideballe når han har gjort noget forkert, og nok ikke nær så meget ros for at gøre noget rigtigt... Han kan ikke lokkes i en sit, han bliver standhaftigt stående, og hvis jeg presser ham for meget begynder han i stedet at bakke. At fange adfærden er ikke rigtig muligt da han sidder utroligt sjældent, enten står han eller også ligger han ned. Så hvordan ville du gøre med en hund der hele sit liv er blevet belønnet for at stå op og korrigeret for at sætte sig ned?
-
For glat til at gå - Indendørs aktivering af to hunde
Hvor lyder det altså bare skønt, det ville jeg godt se :klap:
-
at give udtryk for smerte
Luna skriger hvis det er en pludselig opstået smerte og hun tror at jeg kan få den til at forsvinde, men hvis hun har ondt igennem længere tid, eller ikke har opfattelsen af at jeg kan få det der gør ondt til at forsvinde, så siger hun ingenting... Luna skriger så også hvis hun bare vil gøre opmærksom på at jeg skal fjerne græsstrået i r*ven, så jeg tror ikke hendes skrig bunder i smerte eller ej, men i om hun tror at jeg kan gøre noget ved det der generer hende, og det derfor kan betale sig at hidkalde mig.
-
For glat til at gå - Indendørs aktivering af to hunde
For nogen af dem, Luna vil bare være overlykkelig for at sneen langt om længe er væk, hun er slet ikke en af den slags hunde der udbryder et glædesskrig når hun ser sne, næ, nej, hun går pænt på de ryddede stier og undgår så vidt mulig sneen, man er vel en prinsesse
-
Succes!!!
Hvor er det flot gået, og dejligt at du nu kan se at det her med udstilling nok skal komme til at gå godt :5up:
-
For glat til at gå - Indendørs aktivering af to hunde
Sådan ser vores vej også ud, men heldigvis er der snevolde på begge sider, så når vi kommer kørende i bil, så bumber vi ind i siderne af snevoldene, men i det mindste sørger de for at vi ikke kører i grøften :blink: Og jeg må ærligt indrømme at min sidste tur med Luna var i lørdags, jeg tør simpelthen ikke bevæge mig ud på den is sammen med hende, og det er den eneste vej ud fra vores hus... Så i morgen skal jeg også have anskaffet mig et par snekæder til mine sko :5up: