Lonny

Jeg har netop gjort det over hans hoved, men jeg tror ikke helt jeg forstår hvad det er du vil have jeg skal gøre i stedet, vil du ikke prøve at beskrive det lidt mere udførligt?

Nu har jeg ham jo ikke til rådighed hele tiden, så derfor er det med at fange adfærden ikke lige så let som hvis det var min egen hund, og det er meget sjældent at han sætter sig ned af sig selv. Men ellers ville jeg helt klart også have fanget adfærden, da det umiddelbart virker som det der vil være lettest :5up: Jeg har introduceret ham for klikkeren og han har lært at lave target på min hånd, men han nægter at følge den ned i en sit og er overbevist om at det må være noget andet jeg vil...

Jeg har påtaget mig en udfordring, og det er ved at gå op for mig at den måske ikke er helt så nem som den lød Jeg har bestemt mig for at lære Luna's far at sitte, han er 6 år gammel, tidligere udstillingshund, og det vil sige, at han aldrig i hele sit liv har lært at sitte, tværtimod er han blevet korrigeret (i ringen) hvis han har forsøgt... Han er ikke trænet på nogen måde udover "stå", og han er nok lidt af en cross over hund, det vil sige at han er blevet opdraget som de fleste hunde ude i det ganske land, fået en skideballe når han har gjort noget forkert, og nok ikke nær så meget ros for at gøre noget rigtigt... Han kan ikke lokkes i en sit, han bliver standhaftigt stående, og hvis jeg presser ham for meget begynder han i stedet at bakke. At fange adfærden er ikke rigtig muligt da han sidder utroligt sjældent, enten står han eller også ligger han ned. Så hvordan ville du gøre med en hund der hele sit liv er blevet belønnet for at stå op og korrigeret for at sætte sig ned?

Hvor lyder det altså bare skønt, det ville jeg godt se :klap:

Luna skriger hvis det er en pludselig opstået smerte og hun tror at jeg kan få den til at forsvinde, men hvis hun har ondt igennem længere tid, eller ikke har opfattelsen af at jeg kan få det der gør ondt til at forsvinde, så siger hun ingenting... Luna skriger så også hvis hun bare vil gøre opmærksom på at jeg skal fjerne græsstrået i r*ven, så jeg tror ikke hendes skrig bunder i smerte eller ej, men i om hun tror at jeg kan gøre noget ved det der generer hende, og det derfor kan betale sig at hidkalde mig.

For nogen af dem, Luna vil bare være overlykkelig for at sneen langt om længe er væk, hun er slet ikke en af den slags hunde der udbryder et glædesskrig når hun ser sne, næ, nej, hun går pænt på de ryddede stier og undgår så vidt mulig sneen, man er vel en prinsesse

Hvor er det flot gået, og dejligt at du nu kan se at det her med udstilling nok skal komme til at gå godt :5up:

Sådan ser vores vej også ud, men heldigvis er der snevolde på begge sider, så når vi kommer kørende i bil, så bumber vi ind i siderne af snevoldene, men i det mindste sørger de for at vi ikke kører i grøften :blink: Og jeg må ærligt indrømme at min sidste tur med Luna var i lørdags, jeg tør simpelthen ikke bevæge mig ud på den is sammen med hende, og det er den eneste vej ud fra vores hus... Så i morgen skal jeg også have anskaffet mig et par snekæder til mine sko :5up:

Tillykke med den dejlige tøs

Jeg tror at det er vigtig at huske det markerede når man som træner kommer med gode råd, hvad man måske bare troede var et forslag, bliver pludselig lov, og kursister har jo ikke altid den viden og overblik der gør, at de selv kan gennemskue hvis rådet er forkert...

Gem godbidder rundt omkring i hele huset, under puder, oven på stolesæder, i det hele taget, sørg for at de højdemæssigt er fordelt nogenlunde ligeligt så udfordringen er størst. Baldur og Luna syntes det var rigtig sjovt at konkurrerer om hvem der nåede at finde flest, og der kunne snildt gå 15-20 minutter med det

Du behøver såmænd ikke forsvare dig selv, jeg forstod bare ikke hvad problemet var Men jeg vil til enhver tid anbefale dig at følge din mavefornemmelse, Ninja kan jo også mærke hvis du ikke er glad for den dyrlæge I er hos, så hvis jeg var dig ville jeg også finde en anden dyrlæge.

Måske misforstår jeg dit indlæg, men hvad havde du forventet at dyrlægen skulle gøre udover det han gjorde? I mine ører lyder det han har gjort helt ok, han er nødt til at sprøjte det lokalbedøvende på, han ved, at han er den der indgyder angsten og forlader derfor lokalet og kommer kun tilbage når der igen skal gøres noget, og imens forventer han, at I beroliger Ninja så godt som muligt.

Hejsa og velkommen tilbage Og selvfølgelig kan jeg huske dig, du var jo en af de utroligt søde mennesker der var med til at være figurant for Baldur

Sådan ville jeg også gøre det op, og Luna er ca. aktiv i 3-4 timer om dagen Luna laver så andre ting end lige tyggeben og træning, men min defination er nok den samme, hun er i gang med et eller andet.

Er der én ting jeg har lært af at træne hund, så er det at der sjældent er et simpelts svar på et simpelt spørgsmål, og netop derfor er jeg enig i, at det er vigtigt at man som træner lærer at spørge ind til problemet og få så mange oplysninger som muligt, tænkt nu hvis det viste sig at hunden egentlig var bange for gæsterne, og at det var derfor den gøede, så ville du jo pludselig have en helt anden situation. Så at vide hvad man skal spørge om for at få uddybet spørgsmålet syntes jeg er en utrolig vigtig lærdom som træner. Jamen, det er jo ikke træning, det er at forsøge at undgå problemet, og som du siger, så er det jo ikke engang sikkert at det er nok til at undgå problemet Som træner bør man vide, at hunde er forskellige, og hvad der virker for den ene virker ikke nødvendigvis for den anden hund, og derfor er man nødt til at have et åbent sind og flere teknikker på lager Hvis du kun har én standard løsning til et hvert problem, så tror jeg også du vil komme til kort meget ofte, og jeg tror at du vil blive utroligt frustreret når tingene ikke virker, og du ikke aner hvorledes du skal anskue situationen for at komme op med nye løsninger, desuden risikerer du også hurtigt at miste dine kursisters respekt når du ikke formår at møde dem der hvor de er. Man kan vel godt rådgive, man skal bare huske at understrege, at da man jo ikke har set den aktuelle situation og det dermed er udfra andenhåndsviden at man skal svare, så vil ens råd uværgeligt være med en del usikkerhed om hvorvidt de overhovedet vil virke. Om man så har lyst til at svare når man ved at udfaldet er så usikkert, og med stor risiko for fiasko det må jo så være op til en selv.

Helt enig i ovenstående, overvågning, og henvisning til den sandkasse han godt må grave i hver gang han ser ud som om han skal til at begynde at grave

Hvor er han kær, det tror jeg godt at I kan få tigget en del penge ind på :blink:

Nu aner jeg så ikke om en cocker spaniel af natur er en gøende race og er avlet til at give besked ved indtrængende personer, men jeg ville nok forsøge at gribe det an på samme måde ligegyldigt hvilken race, så her kommer mit forslag Hvis vi nu siger, at det er ringeklokken der får hunden til at reagerer, så ville jeg begynde at vænne hunden til at der ikke sker noget når den hører lyden af ringeklokken. Jeg ville nok købe en ringeklokke magen til den på døren, og så ville jeg flere gange om dagen trykke på den, og ellers lade som ingenting. Til at starte med vil hunden reagerer på lyden, men når den 50 gange i løbet af en dag hører den samme lyd, og der intet sker, så vil den på et tidspunkt holde op med at reagerer, og her ville jeg så belønne. Når hunden ikke reagerer på at jeg trykker på ringeklokken imens jeg er i huset, så ville jeg begynde at inviterer gæster på besøg, og her ville jeg igen belønne big time de gange hvor hunden ikke gør, og bede gæsten om at gå igen hvis hunden gør (jeg forudsætter at hunden gør af iver for at hilse). Til at starte med under gæstetræningen, ville jeg stadig ringe umotiveret med min indkøbte ringeklokke, således at hunden ikke straks igen begynder at forbinde ringeklokken med gæster. Og det var så den korte version af mit forslag

For at kunne sige præcist hvad man skal gøre, så skal man jo vide hvad det helt præcist er der for hunden til at reagerer, hvordan vil du ellers gøre noget ved problemet hvis du ikke ved hvorfor og hvornår det opstår?

For at kunne sige præcist hvordan jeg ville gøre, så er jeg nødt til at vide præcist hvad det er hunden gør af, er det at gæsterne går ind af havelågen, at de går op ad trappen, eller at de ringer på døren, eller måske noget helt fjerde?

Hvor er det bare godt ramt, den sætning beskriver præcist hvordan også Luna var

Jeg taler også af erfaring, Luna er godt nok næsten to år nu, men hun har bestemt også brugt ungdomsårene på at forsøge at overbevise den storsnerrende hund med klaprende tænder, om at hun var dens aaaaallerbedste ven

Han er jo netop ligeglad fordi der ikke er noget farligt ved en hund der står stille og lader ham være usikker i fred, men Petrine som siger skrid pomfrit, hun kan jo godt gå hen og bliver farlig, så nu må han hellere bruge alle resourcer på at få hende over på hans side, giver det mening?

Og ovenstående stemmer jo så også med min forklaring om at det mest er usikre hunde der reagerer på den måde, og for dem er det så ufatteligt vigtigt at overbevise den anden hund om at de er ufarlige, at de i deres desperate forsøg rent faktisk ender med at rode sig selv ud i lige netop den situation de forsøger at undgå... Jeg ville nok gribe til noget helt andet end at håbe på, at han en dag lærer at accepterer et nej. Kan du ikke sætte dig sammen med dem og sidde og give dem godbidder, det får hvalpen til at forbinde situationen med noget godt og afslappende, og forhåbentlig får det Petrine til at forbinde hvalpen med godbidder. I det hele taget ville jeg fokuserer på at få hvalpen til at få ro på sig så den bedre kan overskue at handle rationelt, fælles fodersøg har haft god effekt når jeg har været i de situationer