Lonny

Tillykke med den dejlige tøs

Jeg tror at det er vigtig at huske det markerede når man som træner kommer med gode råd, hvad man måske bare troede var et forslag, bliver pludselig lov, og kursister har jo ikke altid den viden og overblik der gør, at de selv kan gennemskue hvis rådet er forkert...

Gem godbidder rundt omkring i hele huset, under puder, oven på stolesæder, i det hele taget, sørg for at de højdemæssigt er fordelt nogenlunde ligeligt så udfordringen er størst. Baldur og Luna syntes det var rigtig sjovt at konkurrerer om hvem der nåede at finde flest, og der kunne snildt gå 15-20 minutter med det

Du behøver såmænd ikke forsvare dig selv, jeg forstod bare ikke hvad problemet var Men jeg vil til enhver tid anbefale dig at følge din mavefornemmelse, Ninja kan jo også mærke hvis du ikke er glad for den dyrlæge I er hos, så hvis jeg var dig ville jeg også finde en anden dyrlæge.

Måske misforstår jeg dit indlæg, men hvad havde du forventet at dyrlægen skulle gøre udover det han gjorde? I mine ører lyder det han har gjort helt ok, han er nødt til at sprøjte det lokalbedøvende på, han ved, at han er den der indgyder angsten og forlader derfor lokalet og kommer kun tilbage når der igen skal gøres noget, og imens forventer han, at I beroliger Ninja så godt som muligt.

Hejsa og velkommen tilbage Og selvfølgelig kan jeg huske dig, du var jo en af de utroligt søde mennesker der var med til at være figurant for Baldur

Sådan ville jeg også gøre det op, og Luna er ca. aktiv i 3-4 timer om dagen Luna laver så andre ting end lige tyggeben og træning, men min defination er nok den samme, hun er i gang med et eller andet.

Er der én ting jeg har lært af at træne hund, så er det at der sjældent er et simpelts svar på et simpelt spørgsmål, og netop derfor er jeg enig i, at det er vigtigt at man som træner lærer at spørge ind til problemet og få så mange oplysninger som muligt, tænkt nu hvis det viste sig at hunden egentlig var bange for gæsterne, og at det var derfor den gøede, så ville du jo pludselig have en helt anden situation. Så at vide hvad man skal spørge om for at få uddybet spørgsmålet syntes jeg er en utrolig vigtig lærdom som træner. Jamen, det er jo ikke træning, det er at forsøge at undgå problemet, og som du siger, så er det jo ikke engang sikkert at det er nok til at undgå problemet Som træner bør man vide, at hunde er forskellige, og hvad der virker for den ene virker ikke nødvendigvis for den anden hund, og derfor er man nødt til at have et åbent sind og flere teknikker på lager Hvis du kun har én standard løsning til et hvert problem, så tror jeg også du vil komme til kort meget ofte, og jeg tror at du vil blive utroligt frustreret når tingene ikke virker, og du ikke aner hvorledes du skal anskue situationen for at komme op med nye løsninger, desuden risikerer du også hurtigt at miste dine kursisters respekt når du ikke formår at møde dem der hvor de er. Man kan vel godt rådgive, man skal bare huske at understrege, at da man jo ikke har set den aktuelle situation og det dermed er udfra andenhåndsviden at man skal svare, så vil ens råd uværgeligt være med en del usikkerhed om hvorvidt de overhovedet vil virke. Om man så har lyst til at svare når man ved at udfaldet er så usikkert, og med stor risiko for fiasko det må jo så være op til en selv.

Helt enig i ovenstående, overvågning, og henvisning til den sandkasse han godt må grave i hver gang han ser ud som om han skal til at begynde at grave

Hvor er han kær, det tror jeg godt at I kan få tigget en del penge ind på :blink:

Nu aner jeg så ikke om en cocker spaniel af natur er en gøende race og er avlet til at give besked ved indtrængende personer, men jeg ville nok forsøge at gribe det an på samme måde ligegyldigt hvilken race, så her kommer mit forslag Hvis vi nu siger, at det er ringeklokken der får hunden til at reagerer, så ville jeg begynde at vænne hunden til at der ikke sker noget når den hører lyden af ringeklokken. Jeg ville nok købe en ringeklokke magen til den på døren, og så ville jeg flere gange om dagen trykke på den, og ellers lade som ingenting. Til at starte med vil hunden reagerer på lyden, men når den 50 gange i løbet af en dag hører den samme lyd, og der intet sker, så vil den på et tidspunkt holde op med at reagerer, og her ville jeg så belønne. Når hunden ikke reagerer på at jeg trykker på ringeklokken imens jeg er i huset, så ville jeg begynde at inviterer gæster på besøg, og her ville jeg igen belønne big time de gange hvor hunden ikke gør, og bede gæsten om at gå igen hvis hunden gør (jeg forudsætter at hunden gør af iver for at hilse). Til at starte med under gæstetræningen, ville jeg stadig ringe umotiveret med min indkøbte ringeklokke, således at hunden ikke straks igen begynder at forbinde ringeklokken med gæster. Og det var så den korte version af mit forslag

For at kunne sige præcist hvad man skal gøre, så skal man jo vide hvad det helt præcist er der for hunden til at reagerer, hvordan vil du ellers gøre noget ved problemet hvis du ikke ved hvorfor og hvornår det opstår?

For at kunne sige præcist hvordan jeg ville gøre, så er jeg nødt til at vide præcist hvad det er hunden gør af, er det at gæsterne går ind af havelågen, at de går op ad trappen, eller at de ringer på døren, eller måske noget helt fjerde?

Hvor er det bare godt ramt, den sætning beskriver præcist hvordan også Luna var

Jeg taler også af erfaring, Luna er godt nok næsten to år nu, men hun har bestemt også brugt ungdomsårene på at forsøge at overbevise den storsnerrende hund med klaprende tænder, om at hun var dens aaaaallerbedste ven

Han er jo netop ligeglad fordi der ikke er noget farligt ved en hund der står stille og lader ham være usikker i fred, men Petrine som siger skrid pomfrit, hun kan jo godt gå hen og bliver farlig, så nu må han hellere bruge alle resourcer på at få hende over på hans side, giver det mening?

Og ovenstående stemmer jo så også med min forklaring om at det mest er usikre hunde der reagerer på den måde, og for dem er det så ufatteligt vigtigt at overbevise den anden hund om at de er ufarlige, at de i deres desperate forsøg rent faktisk ender med at rode sig selv ud i lige netop den situation de forsøger at undgå... Jeg ville nok gribe til noget helt andet end at håbe på, at han en dag lærer at accepterer et nej. Kan du ikke sætte dig sammen med dem og sidde og give dem godbidder, det får hvalpen til at forbinde situationen med noget godt og afslappende, og forhåbentlig får det Petrine til at forbinde hvalpen med godbidder. I det hele taget ville jeg fokuserer på at få hvalpen til at få ro på sig så den bedre kan overskue at handle rationelt, fælles fodersøg har haft god effekt når jeg har været i de situationer

At hunden ikke håndterer andens hunds afvisning fornuftigt, betyder jo ikke at den ikke kan lære at forstå vores nej. Men ellers ville jeg til enhver tid stoppe hvalpen, også for ikke at risikere at den får en rigtig dårlig oplevelse når den voksne hund siger rigtig fra. Men så længe at den voksne hund ikke er rigtig sur, så ville jeg lade hvalpen forsætte og lære af situationen.

Problemet med hvalpe/unghunde er ofte, at hvis de er lidt usikre, så vil en afvisning bare få dem til at forsøge endnu mere ihærdigt, det er simpelthen så nødvendigt for dem at få den anden hund overbevist om at de er søde... Så jeg vil tro han lærer det når han bliver voksen (2 år) og hviler i sig selv :blink:

Jeg er godt nok overrasket over at så få for lavet det indgreb... prøv at ringe til Faxe dyrehospital og hør om de måske har mere erfaring på området, for jeg ville da ikke selv bryde mig om at en med så lidt erfaring skulle foretage indgrebet Faxe Dyrehospital - Den bedste behandling til dig og dine dyr

Orv, er det virkelig så sjældent at denne type operation foretages

Jeg tror bestemt ikke at hunden er ligeglad med hvordan dens ører sidder... Inden for min race er det jo desværre populært at ørekupere dem, og jeg har derfor ved selvsyn set forskellen på en hund med og uden kuperede ører, og der forsvinder altså rigtig meget af deres mulighed for at kommunikerer når man klipper halvdelen af øret af. På Luna kan jeg se rigtig mange af hendes sindstilstande ved hjælp af hvordan hun holder sine ører, men når jeg kigger på en hund af samme race, hvor ørerne er kuperet, så forsvinder rigtig meget af denne fine kommunikation, og dybest set kan jeg kun se om den har rejste øre eller har lagt dem ned... Måske kan en anden hund se mere end jeg kan, men jeg tror nu stadig at en stor del af det hunden forsøger at kommunikerer forsvinder. Men som dig, så tror jeg heller ikke at en ørekupering udført på den rigtig måde gør specielt ondt, det er ikke her min bekymring ligger.

Enig! Og desværre er vi jo nok mange der simpelthen ikke orker at diskuterer med mennesker der så åbentlyst ikke ejer evnen for empati, så derfor kommer der flest af denne slags udsagn...

Jeg syntes det er vildt mærkeligt hvor mange af dem der prøver at forsvarer CM med, at man jo ikke ved hvad der foregår "bag kameraet"... Hvordan skulle hvad der foregår "bag kameraet" på nogen måde kunne retfærdigøre hvad vi får lov at se, og hvis det gjorde, hvorfor er det så ikke det vi får lov at se i stedet

" Bare en hund" er der mennesker, der siger. Er det " bare" at et andet liv har sluttet sig til mit, at en hale klapper i gulvet af glæde ved at høre min stemme, at en snude fortroligt stikker sig ind i min hånd, at to øjne røber mig verdener af tillid og hengivenhed ? Kaj Munk