Lonny

Du lader ham vinde, så han rigtig bliver motiveret til at lege med dig, men den aller sidste gang i leger (i den omgang), der forsøger du at overrumple ham, lade ham forsøge at fange den, men ikke have held med det, og så skynder du dig at gemme legetøjet i lommen. På denne måde skulle legetøjet gerne blive enormt interessant næste gang du finder det frem. Du må ikke bruge "slut" eller "nej", dette er demotiverende ord, og det har du absolut ikke brug for lige nu.

Kig i denne tråd, der er rigtig mange gode forslag http://www.hunde-forum.dk/traening/18087-gang-i-den-med-mental-aktivering.html

Hvor er han altså bare kær

Jeg tror bestemt også at vi skal pleje denne dovenskab lidt mere, og jeg røg selv i fælden med overstimulering da Luna var hvalp. Jeg havde jo, ligesom så mange andre, hørt hvor vigtigt det var at miljøtræne og stimulere sin hvalp korrekt. Og man vil jo så gerne gøre tingene rigtigt, så jeg endte med en hvalp der ikke var i stand til at falde i søvn af sig selv... Efter nogle gode råd herindefra forsøgte jeg at undlade at lave noget med hende i et par dage i træk, og herefter kunne hun pludselig sove igen. Så jeg har efterfølgende lært at modere hvad jeg udsætter hende for, og vi har rent faktisk en lille regel herhjemme, én dag med fuld aktivitet (hundeleg, træning eller lignende) udløser to dage uden aktiviteter, og det ser ud til at virke rigtig godt for Luna. Men det jeg også ville med mit startindlæg var, at fortælle hvordan symptomerne på overstimulering til forveksling ligner symptomerne på understimulering, og dette tror jeg er endnu en grund til at folk kommer til at overstimulere deres hunde, hunden står jo og tigger og ber om at der sker noget, og i bedste mening forsøger man så igen og igen at opfylde dens krav...

Ja, det kan godt tage et par dage for hunden at komme ned på jorden igen Jeg syntes bare, at det pudsige er, at hundens adfærd når den er overstimuleret, i høj grad ligner den adfærd den har når den er understimuleret. Det gør jo, at man let kommer til at misforstå hunden, og håndtere dens adfærd forkert.

Hvis det var mig, så ville jeg tilføje lidt mentalt aktivering, bare 10-15 minutter om dagen Men når din hund virker glad og tilfreds, så syntes jeg ikke at det er nødvendigt at tænke i omplacering. Jeg tror man skal passe på med at kigge på hvad alle andre gør, vi kan altid finde nogen der laver mere end os selv, og dermed få oparbejdet en dårlig samvittighed. Jeg syntes det vigtigeste er at kigge på hunden, hvis den virker glad og tilfreds (og ikke har nogen problemadfærd), så er den højst sandsynlig glad og tilfreds

Nu begynder jeg rent faktisk at forstå hvordan folk i aller bedste mening kan ende med at overstimulerer deres hund. Luna har jo i weekenden været til træning i Århus, hun har trænet, været i nye omgivelser, leget med nye hunde, været på besøg hos A9 (et helt nyt sted). Og i går var vi så til træning, hvor hun igen legede med nogle andre hunde, og derefter trænede og legede vi. Da vi kom hjem opførte Luna sig som en hund der kedede sig helt vildt, hun pev og hun kom løbende med det ene stk. legetøj efter det andet og opfordrede til leg, hun drillede kattene, og i det hele taget virkede hun bare som en hund der syntes der skulle ske et eller andet. Hun ville ikke med i seng, nej, der skulle ske et eller andet, så hun startede med at ligge og tygge kødben, hvorefter hun forsøgte at hoppe rundt i sengen i et forsøg på at få os til at stå op igen. Men til sidst faldt hun heldigvis i søvn. Nu kender jeg Luna og ved at hun inden for de sidste 4 dage har oplevet meget mere end hun plejer, at kan derfor konkluderer, at hun i hvert fald ikke er understimuleret... Men jeg kan sagtens forstå hvorfor nogle ville falde i fælden og tro at hendes opførsel skyldtes at hun var understimuleret, og derefter begynde at aktivere hende, hvorefter at Luna's opførsel højst sandsynlig ville eskalerer, og så har vi fået skabt en ond cirkel... Men jeg begynder at forstå hvor nogen kan ende med en totalt hyperaktiv hund der overhovedet ikke er i stand til at falde til ro, fordi at det ville nok være præcist der jeg ville være endt hvis jeg gav efter for Luna's endeløse forsøg på at vi skulle lave noget mere endnu. For den eneste grund til at hun gør det, er fordi hun er overstimuleret, og adrelinen kører rundt i hendes krop og gør det umuligt for hende at falde til ro.

Prøv at kigge i denne tråd, der fik jeg rigtig mange gode råd :5up: http://www.hunde-forum.dk/debat/16105-forstaerkere-eller-mere-populaert-belonning.html

Og han er allerede begyndt at lette ben, det er godt nok en herre der har travlt med at blive voksen Tillykke med din store dreng

Rigtig dejlige billeder :5up: Men jeg syntes altså at det sidste med de selvlysende øjne er lidt skræmmende :blink:

Det var godt at høre :5up:

Det okseøre ser da virkelig ud til at være faldet i god jord

Hold da op

Glem alt om manden, og så giv dig selv lov til at nyde denne kæmpe succes, for hold da op hvor var Mollie dygtig :5up:

Det tror jeg også mere på, og jeg håber, at TS er hos dyrlægen lige nu, og forhåbentlig er det ikke så alvorligt som det lyder

Som jeg forstår det, så er der jo talt med dyrlægen og aftalt at hvis det ikke bliver bedre, så kører de om en time.

Hvor er det altså bare vildt at tænke på hvor langt han er nået, I er et fantastisk team :5up:

Han kan have slugt noget der sidder fast i tarmen, eller som du skriver, så kan han have fået en virus. Som du beskriver ham, så var jeg nok taget afsted til dyrlægen med det samme :ae:

Dejlige, dejlige billeder, I ser godt nok ud til at have haft en rigtig hyggelig dag

Se, det var også lige den del jeg lagde mærke til, der er 70 km hver vej, så det er lige en ekstra tur på 140 km

Det lyder jo som om han har fået det rigtig meget bedre siden sidst, det er jeg godt nok glad for at høre

Måske er jeg et kvaj til krak, men det absolut ikke ud som om Ikast på nogen måde ligger i nærheden af Århus eller broen

Ja, det er da godt nok svært at stille folk tilfreds, du må vist give hende en klokke om halsen i stedet for at hun gør

Hun kan også have stukket sig på et eller andet, eller være blevet stukket af en hveps, du har ikke set det, og hun aner ikke hvad det var i området der fik det til at gøre ondt, og derfor er hun nu på vagt overfor det hele.

Men problemet ved at lære af andres fejl er jo også, at hvad der er fejl for dem, behøves jo ikke nødvendigvis at være en fejl for os, og derfor forsøger vi jo ofte alligevel... Men i dette tilfælde var det ikke så meget et spørgsmål om ikke at lære af andres fejl, men om ikke at have modet til at stå ved ens egne holdninger