Lonny

Jeg tager det heller ikke så tungt, hun er 1,5 år og terrier, hun skal være sådan Men tak for trøsten :ae:

Min mand har været inde og se den, og han var helt vildt begejstret, men han indrømmede at jeg nok ville have kedet mig til døde Så det er vist en rigtig drengerøvs film, en masse slåen på tæven og ingen handling :blink:

Jeg går også udfra at det er hende der har lyd på, er det ikke typisk schæfere?

Nå ja, og jeg glemte at fortælle at Luna sluttede besøget af med at forsøge at grave hul i deres gulvtæppe På det tidspunkt var hun så træt, og hun kunne ikke finde et sted hun syntes hun kunne finde hvile, og det kombineret med at hun er falsk drægtig, fik hende til at gøre en virkelig ihærdig indsats for at grave hul i deres gulvtæppe. Hun blev bare ved og ved i 10-15 minutter, kun afbrudt ganske kort af vores forgæves forsøg på at få hende til at holde op. Så vi besluttede, at nu var det vist på tide at tage hjem

Ja hun er da så De ser da ud til at gå rigtig godt i spænd de to, dejlig lille video, dem ser vi gerne flere af :5up:

Vi har jo sådan en kæmpe fold lige ved siden af vores hus, og her elsker Luna at spæne rundt, så vi er der ofte I denne fold får ukrudtet lov til at vokse frit, det vil sige at det meste af det nu er 1,5 meter højt, og størstedelen af planter er tidsler. Luna er ligeglad med tidslerne og spæner stadig lykkeligt rundt derovre. Men nu ligner hun altså en der har fået en voldsom allergisk reaktion, hun er fuldstændig rødspættet på bryst, mave og forben. Det er dog ikke en allergisk reaktion, men derimod fordi at tidslerne er bleve så store at de ikke længere bøjer af for hende, men derimod river hende godt og grundigt. Af og til kommer hun også hjem med en torn siddende fast på inderlåret eller et andet sted Hun ser ikke ud til at være generet af dette, men hendes hun virker meget tør på disse områder, er der et eller andet vi kan gøre for at hjælpe hende med at hele, noget salve eller andet, eller skal vi bare lade det passe sig selv? Lige nu holder vi selvfølgelig lige en pause fra folden, så hendes hun kan få lov at hele lidt op, og så håber vi at de tidsler snart dør

Jeg må ikke avle, heller ikke selv om jeg sælger til udlandet, det er kun de allerede registrerede avlere der må det, så vidt jeg ved. Og hvad angår loven, så burde den ifølge min logik og retfærdighedssans forsvinde allerede næste gang vi får ny regering, men ifølge selvsamme logik og retfærdighedssans, så burde den aldrig være blevet vedtaget, så det siger vist desværre ikke så meget om sandsynligheden for at den bliver lavet om...

De blev rent faktisk lidt pinlige over den med sofaen, for da Luna kom ud igen havde hun et tykt lag støv på hele den ene side Jeg kunne så fortælle dem at de overhovedet ikke behøvede at være pinligt berørt over det, da det var den øverste side af hende der så ud til at være blevet støvet, og hvem i al verden støver bunden af deres sofa af, ja jeg gør i hvert fald ikke

Jeps, det var Luna's opdrætter vi var på besøg hos, han skulle jo lige se hvordan det gik med hans afkom

Ja det var en rigtig dejlig oplevelse at få så meget ros, især for hendes sind, det har jeg jo været med til at lave, opdrætter er vist den der må tage rosen for hendes udseende :blink: Og nej, vi skal ikke have en ekstra hund nu, fornuften er vendt tilbage og vi venter til til næste år Vi snakkede en del om det at tage til sverige og udstille på vejen hjem fra opdrætter, og så kom vi til at tale om hvorvidt hun overhovedet kan avlsgodkendes, jeg ved godt at vi ikke må avle på hende, men kan hun i princippet avlsgodkendes her i danmark :hmm: Hvis vi får taget HD billeder af hende eller får hende mentaltestet, vil disse oplysninger mon så kunne indgå i DKK's statestik Hvis man nu forestiller sig, at de en dag fjerner denne dumme lov igen, og vi fik lyst til at få et kuld hvalpe på Luna, så ville hun jo mangle alle de ting en avlsgodkendt tæve skal have, da disse test skal laves nu imens hun er i mellem 1 og 2 år, men hvis DKK ikke længere vil registrere disse ting fordi hun er ulovlig, så kan vi jo rent faktisk ikke få hende avlsgodkendt i tilfælde af at det en dag igen blev lovligt at avle på amstaff'en :hmm: Nu er det ikke fordi at vi sådan går og planlægger at avle på hende en dag, men det var bare spørgsmål der poppede op imens vi talte om det at udstille hende i sverige. Opdætter vil selvfølgelig gerne have at vi udstiller hende, fordi han vil gerne vise hvor gode hunde han kan lave, men for vores vedkommende, så ved jeg ikke rigtig hvad vi ville få ud af det :hmm:

Vi har været ude og besøge opdrætter i dag, det er sådan nogle søde mennesker, og vi var der lige et par timer. Vi fik rigtig meget ros for Luna temperament og de syntes hun havde et enormt fint hundesprog, som de sagde, det var lige før de overvejede at jeg skulle have lov at socialisere deres næste hvalp, for det var jeg da vist god til, så det kan nok være at jeg blev lidt stolt De syntes at hun havde en rigtig flot kropsbygning, og i det hele taget var hun en rigtig smuk hund, så de forsøgte lidt at lokke os til at udstille hende i sverige, så nu går vi og tænker lidt over den :hmm: Men på opdragelses siden, de sagde ikke noget, men Luna beviste vist ikke mine evner som den store træner jeg selv går og tror jeg er Hun stod med forpoterne oppe på køkkenbordet, hun fik møvet sig ind under deres sofa (15 cm høj) efter en halvflad ballon der var røget derind under. Hun var oppe i møblerne, og 1/10 del sekund efter var hun igen ned på gulvet, og det gjorde hun vist et par gange Luna er ekstremt glad for at komme på besøg fremmede steder, der er så mange nye dufte og oplevelser, og så løber hendes iver lidt af med hende, og det skete så igen i dag Men heldigvis tog opdrætter det fint og sagde ingenting, og deres børn er så vant til store hunde der tumler, at de vidste præcist hvordan man går langs væggen og undlader at løbe, så de blev ikke væltet :5up: Luna er rigtig træt nu, hun fik nemlig lov til at tusse rundt sammen med deres gamle tæve (10 år), og sådan en tæve forlanger altså respekt Tæven var sød ved Luna, og de snuste til hinanden, men Luna skulle søreme ikke prøve noget af hendes unghunde pjat med at hoppe op og rundt på hende, så fik Luna lige en løftet overlæbe eller et lille knur. Og at være ude hos nogen i tre timer, med en tæve der forlanger at man opfører sig ordentlig og lægger bånd på sig selv, det er altså hårdt skal jeg hilse og sige fra Luna Jeg tror nu bare det var sundt for Luna, hun har godt af at lære at ikke alle hunde syntes det er fedt at blive hoppet på, og denne tæve formåede at sige fra på den helt rigtige måde, lige præcist sådan at Luna forstod det, men uden at Luna blev forskrækket :5up: Så alt i alt har det været en rigtig dejlig dag

Enig, jeg kan også sagtens blive snydt

Jeg vækker ikke Luna når hun piver i søvne, jeg har læst mig til at når mennesker drømmer, så er de nede i den dybe søvn, og denne søvn er nødvendig for at man kan være et sundt menneske, og jeg tror det samme gælder for hunde, og derfor vil jeg ikke vække hende (hverken blidt eller på anden måde), da jeg jo så vil rive hende ud af denne dybe søvn. En blid nussen får hende måske ikke til at vågne, men den river hende jo ud af den dybe drømmesøvn (det er derfor hun holder op med at pive), og derfor gør jeg det ikke. Dog vil jeg indrømme, at hvis hun ligger tæt op ad mig og begynder at knurre, så vækker jeg hende. Det er jeg dog først begyndt på, efter at en eller anden herinde fortalte at deres hund havde nappet dem i ballen i søvne

Jeg syntes dog godt at man kan se på mange af blandingerne, at de netop er blandinger, deres kropsbygning harmonerer ikke, deres næser/ben/ører er for lange eller ser bare forkerte ud, men en del af blandingerne ligner da også Amstaf'en på en prik.

Som jeg skrev, udseendemæssigt er de ens, så det gælder også størrelse og vægt :blink:

Udseendemæssigt er den ikke anderledes, men dens drifter er stærkere end amstaff'ens, en amstaff er jo en udstillingshund, hvor pitt'en er en arbejdshund.

Uha, den er ikke en helt let forklaring, og kræver næsten sin egen tråd Jeg er lige kommet hjem fra besøg hos opdrætter og orker ikke at svare uddybende lige nu, dog skal du være opmærksom på at "kopiering" ikke er løsningen på alle vores træningsproblemer, desværre :blink: Når hunden lærer øvelsen alene ved at kopiere, så har vi intet at falde tilbage på hvis øvelsen en dag begynder at blive udført dårligere, det er ikke ligesom ved almindeligt indlærte øvelser, hvor vi kan gå ind og kigge på den ene ting der ligesom halter, ved kopiering vil man være nødt til at starte helt forfra fordi der ikke er nogen delmomenter i øvelsen.

Ok, så forstår jeg bedre Dog kan amstaff'en godt veje lidt mere end det du skriver, jeg tror at minimum vægten er meget god, men jeg har set hanhunde der vejede 33 kilo. Det er rent faktisk utroligt så stor forskel der egentlig kan være inden for samme race, men bare forskellige linier, men det er jo et spørgsmål om hvor meget bredde man har fokuseret på at linien skal have.

Baldur vejede 26 kilo og Luna vejer 22 kilo, så jeg tror at dit interval skal være bredere Jeg vil sige at amstaff'en kan være mellem 7 og 16 kilo tungere, da amstaff'en variere meget i vægt alt efter hvilke linier du vælger.

De er altså så søde sammen

Det ser ud til at have været en fantastisk dag, og hvor er du sej :5up:

Det at du står med belønningen i hunden, er jo lige så meget en sekundær forstærker som klikkeren (dygtig) er, og højst sandsynlig vil hunden slet ikke bemærke klikket (ordet) hvis du allerede står med godbidden i hånden. Jeg er hyppig bruger af afstandsbelønning, det vil sige at jeg viser hunden hvad jeg har tænkt mig at "betale" med for en veludført øvelse, og det virker rigtig godt i almindelig træning. Men efter at have været på dette kursus, så vil jeg nok ikke længere bruge det i en situation hvor min hund er bange, fordi at jeg jo risikerer, at den først ser belønning, og derefter ser det farlige, og så står jeg pludselig i en situation, hvor min hund tænker, kylling er lig med at få klippet negle, og næste gang jeg viser hende et stykke kylling, så løber hun sin vej, for hun skal i hvert fald ikke have klippet sine negle...

Enig, og jeg tror især også at du har ret i det sidste i dit indlæg, nemlig det at give hunden et valg, på denne måde bliver oplevelsen ikke så skræmmende, når den selv er med til at bestemme. Det er jo også det de bruger i zoo, når de lærer dyret en target øvelse, for derefter at bede dyret om at holde snuden på target imens de tager en blodprøve (selvfølgelig indlært over tid), her får dyret selv lov at bestemme, ingen tvinger det til at forblive på target, det kan til enhver tid selv afbryde blodprøven, og jeg tror at den viden giver selvsikkerhed i situationen, og dermed bliver blodprøven lettere at udstå for dyret. Du har ret, og jeg har nok ikke udtrykt mig klart nok. Problemer er ikke godbidderne på vippen, men det at hunden lokkes ved hjælp af animering og godbidder, det vil sige du lokker hunden op på vippen ved hjælp af godbidderne, og hunden er så fokuseret på godbidderne at den rent faktisk ikke opdager den går op på vippen, dette opdager den først når den er færdig med at spise den første godbid, og så er det at skrækken sætter ind. Hvis hunden får god tid og helt selv vælger at gå op på vippen for at spise godbidderne, så er situationen en anden, men når vi står og lokker den til at gå op på vippen ved hjælp af de godbidder vi har strøet ud på vippen, så går det for hurtigt for hunden, og pludselig opdager den at den står i en situation den absolut ikke bryder sig om. Igen er det det frie valg det drejer sig om, og at hunden ikke bliver "snydt" til at foretage sig noget den dybest set ikke har lyst til. Selvfølgelig sker der misforståelser, det gør der altid når noget nyt kommer på bordet og flere forskellige mennesker skal fortolke det nye Så har du også været med til at bevise at tidligere tiders påstande om at hunde ikke kan kopiere adfærd, ikke passer, hvor sejt :5up: Der er stor forskel på individer, hvad der virker skræmmende på den ene, behøves nødvendigvis ikke at være skræmmende for den anden. Men som du selv er inde på, så løber man en risiko for at belønningen ikke virker, og her skal man så nok sørge for at være opmærksom, og hvis man ikke rimeligt hurtigt ser fremgang, så skal man nok konkludere at ens belønning af en eller anden grund alligevel ikke virker som belønning... Jeg tror rent faktisk at mange af os (inklusiv mig) bør kigge lidt mere på effekten af vores træning, og efter få træningsgange bør man evaluere træningen, og sige til sig selv, at hvis adfærden øges, så virker forstærkeren, men hvis den mindskes, så er vores belønning blevet til en straf. Jeg har selv stået i den situation, at jeg i et halvt år forsøgte at træne Baldur til ikke at hoppe op, jeg havde læst at man skulle ignorere ens hund hvis den hoppede op, og denne ignorering ville få hunden til at holde op med at hoppe op, fordi det at hoppe op ikke længere blev belønnet. Og jeg troede så meget på den træningsmetode jeg havde fået anbefalet, at der gik et halvt år før jeg begyndte at tænke over om ignorering nu også var lig med ingen belønning for Baldur, han hoppede nemlig op af op præcist lige så meget som han gjorde til at begynde med :blink: Så det er vores hunde der bestemmer om en belønning eller straf rent faktisk også er det vi tror det er, hvis hunden udfører adfærden oftere, så er det en belønning, hvis adfærden mindskes, så er det en straf, og hvis der ingenting sker, ja så er vores "belønning" hverken en straf eller en belønning... Jeg har selv stået og troet at jeg belønnede en adfærd, for derefter at se at den adfærd jeg troede jeg belønnede, den begyndte at komme mindre og mindre (lig at hunden nu slet ikke vil ind i lokalet). Tit er vi så overbevist om at det vi gør er belønnende, at vi rent faktisk glemmer at se om det hundens adfærd nu også afspejler at den bliver belønnet. Man skal også huske, at hvad der virker som belønning i én situation, ikke nødvendigvis behøver at være en belønning i en anden situation. Så det er vores hunde der bestemmer hvad der er en belønning, ikke os...

Jeg ved godt at hunde lærer af hinanden, og i går havde de et fint ord for det, men det er ikke helt det samme som at kopiere. Med kopiere mener jeg, at hunden efterligner en mere kompleks øvelse, såsom at rulle rundt. Det vil sige, du tager en hund der aldrig har lært at rulle rundt og viser den en anden hund der kan rulle rundt, hvorefter du beder den første hund efterligne den hund der ruller rundt. På denne måde kan du f.eks. indlære apport hos en hund der aldrig har prøvet det før, blot ved at vise den en anden hund der apporterer...

Hun er sindsygt dygtig, og nok en af de trænere jeg beundrer mest :5up: Præcist, hvis hunden ikke vil have godbidden, så er det ikke en belønning, og hvis vi så alligevel presser på for at få hunden til at tage godbidden, så ender godbidden med at blive en straf i stedet for en belønning... Kathy nævnte et eksempel fra agillity der beskriver præcist hvad du skriver herover. Hvis man f.eks. har en hund der er bange for vippen, så kan man lægge et godbidsspor henover vippen og på den måde lokke den til at gå over vippen. Problemet er bare, at hver gang den er færdig med at spise en godbid, så bliver den igen mindet om at den står på denne her farlige vippe, og dermed begynder den at forbinde godbidderne med den farlige vippe... Vi skal nok være meget mere opmærksomme på om hunden tager godbidden fordi den syntes at godbidden er fantastisk, eller om den bare tager den for at slippe for os. Vi forsøger jo ikke at straffe hunden, tværtimod, men vi er jo nok ikke gode nok til at observere, at virkelig se vores hunde og deres reaktioner, i de fleste tilfælde reagerer vi bare som var vi på autopilot, og dermed går vi glip af de små signaler om at vores belønning rent faktisk ikke er en belønning. Og så er det vel også et spørgsmål om at forsøge at tage mindre skridt, lade være med at have så travlt med at få adfærden frem, det er jo netop når vi er fokuserede på målet i stedet for vejen derhen, at vi i vores iver overser de små signaler vi får.