Lonny

Baldur havde det samme problem, og her løste vi det ved at lave godbidderne mindre, gøre belønningen i slutningen mindre, og træne i højt græs. Det at godbidderne var mindre og at græsset var højt, gjorde at han blev tvunget til at bruge næsen og dermed satte farten ned. Irene lærte os at bruge hakket kød, det bliver tilstrækkeligt småt til at hunden ikke bare kan se det, og dermed bliver den tvunget til at bruge næsen.

Man kan desværre ikke få det i danmark, kun hvis du vil købe noget der er lavet specielt til hunde, og det koster en bondegård...

Så syntes jeg da at det er lettere at indlære plads? Jeg mener, med et godbidsspor skal du derned i forvejen, og når jeg så kommer tilbage med Luna, så risikerer jeg at kattene har ædt det hele... Men kontinuerlig fodring kan jeg holde hende på en plads, og det er jo nogenlunde det samme som godbidssporet, også her nedtrappes godbidderne efterhånden. Samtidig kan plads også bruges i andre situationer, hvilket er lidt sværere med godbidssporet. Til gengæld tror jeg at jeg lidt begår en fejl, jeg er jo ved at indlære plads, men jeg gør det nede ved kattene, jeg burde jo nok først have indlært det på et lidt lettere sted...

Ja, desværre :blink: Jeg har netop lige købt en tunguf på tube, men jeg må nok erkende at Luna's absolut yndling er leverposteg, og selv om det er fedtet, så er jeg nok nødt til at bruge det absolut bedste her til at starte med

Luna er jo ret fokuseret på genboens katte, og desværre ikke på den gode måde... Hun har nu opbygget så meget spænding omkring disse katte, at de såmænd ikke engang behøves at være der før hun kører sig selv helt op, det er nok at vi skal gå de 5 meter forbi huset. Hun begynder at trække og hun begynder at skrige, og jeg syntes det er helt vildt pinligt Indtil nu har min "træning" bestået i at trække hende forbi, men jeg må erkende at det ikke er den rigtige løsning, det har i hvert fald ikke hjulpet på hendes ophidselse... Jeg kan stoppe hende ved at bede hende om at sitte, men vi kan på ingen måde begynde at gå, fordi så kører hun igen helt op, vi kan vende om og så går hun igen helt normalt, men vi kan ikke gå forbi stedet. Så snart vi har gået de 5 meter forbi huset, så går hun igen helt normalt. Jeg ville jo gerne have hende til at gå de her 5 meter uden at hun hver gang havner i det røde felt, men jeg er ikke helt sikker på hvordan jeg skal gribe det an? Jeg har været ned hos genboen og advare dem om, at de næste 14 dage vil vi opholde os meget uden foran deres hus, så jeg kan få lært Luna det her, og det var de heldigvis helt ok med :5up: Min plan var at stå der nede og belønne hende for rolig adfærd, for derefter stille og roligt at komme nærmere og nærmere, jeg vil jo gerne have at hun forbinder stedet med rolig adfærd i stedet for med at hun skal op i det røde felt. Desuden påtænker jeg at lære hende at gå plads, for på den måde at kunne få hende forbi huset. Men jeg er ikke helt sikker på om ovenstående er den rigtige fremgangsmåde? I dag gik vi derned og jeg havde en bøtte leverposteg med, og Luna gik som en drøm, på plads og ingen trækken eller skrigeri. Det er selvfølgelig godt, men på en eller anden måde føler jeg at jeg så ikke rigtig får arbejdet med situationen, jeg kan jo ikke altid have en bøtte leverposteg med Det jeg jo egentlig gerne ville lære hende er selvkontrol, så hun ikke på den måde går helt i selvsving når hendes jagtinstinkt træder ind. Jeg fik på et tidspunkt fortalt herinde, at når jeg ikke kunne stoppe hende, så var det fordi hendes "nej" ikke var godt nok indlært, og det er jo så korrekt nok, men hvordan indlærer jeg det i en så anspændt situation, det er jo ikke lige noget man sådan kan øve (kattene er ikke særligt samarbejdsvillige :blink:). Så i stedet indlærte jeg en sikker "sit", men det har jo så vist sig ikke at være nok, hun sitter ganske vist, men hun gearer ikke ned, og derfor kører hun igen lige så højt når vi forsætter med at gå. Hvad gør jeg, jeg kan jo ikke for evigt bare slæbe hende forbi, det er altså for pinligt?

Det plejer som regel også at være et pindsvin herhjemme, eller et eller andet værktøj som Bo har efterladt ude i haven Det kan jeg ikke engang huske Men de fik da lavet et par enkelt gø-koncerter imens vi passede ham, men her var det nu Luna der havde nogle af sine sædvanlige teenage flip og gøede af ingenting, men det vidste Cujo jo ikke, så han mente at han hellere måtte bakke hende lidt op. Og det skete selvfølgelig lige hver gang jeg lige havde fået dem begge til at falde i søvn :stupid:

Sikke en dejlig dag I har haft, og sikke nogle dygtige hunde du har, især Oskar som sådan kunne tage sig af den lille fyr

Æv hvor væmmeligt, så havde jeg da også insisteret på at have bodyguard når jeg skulle i bad :ae: Jeg er heldigvis ikke så nervøst anlagt, og har vist egentlig aldrig forventet at Luna skulle passe på mig, nok mere omvendt, og det er måske lidt af grunden til at hun er som hun er.

Vi træner 3 x 1 minut, og så ryger hunden ind i bilen til en længere pause, så man skal virkelig være målrettet i sin træning, og man bliver rent faktisk noget mere fokuseret når man ved at man ikke bare kan blive ved...

Nu træner jeg jo lydighedsmomenter, og det er præcist den måde vi bliver undervist i at træne hos Canis, et minuts træning og et minuts pause, i pausen skal vi så tage notater. Men det kan godt være at det er anderledes til agillity, men så kunne man jo gøre passene lidt længere?

Jeg sidder rent faktisk også og tænker på om du ikke kunne træne med dem begge to? Der skal jo holdes pauser, og hvis du nu har et bur med, så kan du skiftesvis træne med den ene og den anden? Den dag jeg får to hunde, så var min plan rent faktisk at træne på den måde, et minuts træning med den ene og så i bur, hvorefter der trænes et minut med den anden. På denne måde kan begge blive trænet og man er sikker på at få holdt de nødvendige pauser.

Det var godt at det gik hurtigt :ae: Jeg kan slet ikke sætte mig ind i hvordan I må have det, det må være så hårdt, men husk på, de tre søstre kunne ikke have fundet et bedre hjem end jeres :ae:

Bestemt! Luna siger også til hvis hun hører noget, eller drømmer noget, og i øjeblikket drømmer hun desværre en del... Jeg blev rent faktisk overrasket over at hun gøede så voldsomt som hun gjorde den dag, jeg har aldrig oplevet det før, og troede egentlig slet ikke at hun havde det i sig.

Ps. det skal så siges at jeg én gang har stået i en situation hvor jeg følte mig lidt usikker på hvad der skete, og her ændrede Luna sig totalt, hun lød absolut ikke som én man skulle komme i nærheden af.... Det der skræmte os begge lidt kom aldrig helt hen til os, og vi så det aldrig, og Luna faldt heldigvis ned igen så snart jeg faldt ned, men det gav mig en idé om, at jeg skal være opmærksom på hvorledes jeg påvirker hende, hun er meget følsom overfor mine sindsstemninger...

Så længe hun gør det herhjemme i haven, så vil jeg ikke have noget imod at gå ud og tjekke det, vi bor jo trods alt ude midt i ingenting :blink: Men ude på en gåtur en mørk stormfuld aften, her ville jeg nok vende om og gå hjem

Ja, så længe det varer :blink:

Ja, jeg blev sgu så skuffet at jeg endte med at gå ind, så kunne hun ellers ødelægge den i fred og ro Nå, men sådan er det at have en hund der mener at alle bolde skal dø

Åh hvor godt :klap: Jeg tror nu også jeg havde skreget af grin

Ja, det er jo nødvendigt. Jeg har lige givet hende endnu en bold jeg købte nede på markedet, det var en fodbold i overdimensioneret størrelse. Og af en eller anden grund så virkede det som om Luna blev enormt arrig over at den var for stor til at bide over, så hun kæmpede helt vildt for at få bidt hul i den, og selvom jeg forsøgte at afbryde hende og lokke hende til at løbe efter den i stedet, så lykkedes det hende at punktere den inden for 30 sekunder, det er sidste gang jeg giver 130 kroner for en bold til hende

Sikke dog en historie, og det var da vist heldig at det var dig Lady valgte at rende ud foran :5up:

Hvor stort, det må da have været lidt af en oplevelse :klap: Og det er så her at man er taknemmelig for, at hunden besluttede sig for at kunne huske de indlærte øvelser lige netop den dag

Ja, men kun fordi vi tog den fra hende efter 3 minutter, så får hun den ud igen i ny og næ, men kun under fuld overvågning, på den måde håber vi at strække dens løbetid

Det er heller ikke noget jeg sådan har fornemmelsen af Luna vil vokse fra Men det er da en skøn følelse af være helte i vores hundes øjne :hjerte:

Hvor er hun sød som hun ligger der på din skulder og putter