Lonny

Og han er lige så kærlig som han er smuk :hjerte: Første gang vi var dernede og hilse på ham, der nåede vi at være der i 10 minutter før han lå med hovedet i vores skød og bare nød at blive nusset Allerede på det tidspunkt talte vi længe og meget om det rigtige i at tage ham med hjem, men fordi vi allerede havde Baldur og ikke rigtig mente at han ville acceptere en konkurrent, så opgav vi det igen. Men vi var meget forelskede Jeg beklager snoren, jeg hader selv den slags billeder, men det var det eneste der var...

Selvfølgelig kommer det på pludssiden, for mig er det jo umiddelbart den største og eneste grund til at jeg har hund, nemlig den umiddelbare kærlighed de giver os, og vi giver dem Men jeg ved bare af erfaring, at denne kærlighed godt kan blive lidt slidt hvis hverdagen ikke fungere... Men netop her har jeg jo så også været ufattelig uheldig, og kan måske derfor ikke helt udtale mig objektivt. Det var jo første gang jeg prøvede at have 2 hunde, og alt hvad der kunne gå galt nåede jo næsten at gå galt i løbet af det halve år jeg havde 2 hunde

ok, så har man da vist glemt alt om takt og tone

Du kan læse lidt om det her: klikkercamp Jeg har aldrig været på en, men jeg kunne godt tænke mig det

Selvfølgelig vil man altid komme til at knuselske den nye hund, jeg ville ihvertfald slet ikke kunne lade være Jeg må også indrømme at beslutningen endnu ikke er taget, hverken for eller imod. Vi tænker stadig, og jeg vil bare gerne være helt sikker på at det er det rigtige vi gør, fordi at det er ikke altid at kærlighed er nok...

Hvor er hun bare sød på den video, der er da total glæde over den der sne

jeg ved godt at en ny hund ikke vil få mig til at glemme Baldur, men det vil helt sikkert få tankerne over på noget andet. Men jeg er også typen der har det bedst med at handle, og jeg kan godt blive usikker på om det at få nr. 2 hund kun er fordi at jeg har brug for "at gøre et eller andet, at foretage mig noget", og ikke nær så meget fordi jeg ønsker at have 2 hunde. Men jeg ved det ikke, og det er derfor jeg sidder her og skriver, i håb om at jeg på et tidspunkt finder ud af om det er et oprigtigt ønske, eller om det bare er min måde at tackle sorgen på...

Det er vel heller ikke ufornuftigt at få en anden hund fordi man savner den gamle, man skal bare sikre sig at det ikke er den eneste grund til at man får en hund til. Vi møder ikke andre herude hvor vi bor, så Luna møder kun andre hunde når jeg arrangerer at hun skal mødes med nogen. Dette er også en af grundene til at vi oprindeligt ønskede 2 hunde, så de havde hinanden. Luna har absolut ingen problemer, hun er en lille rolig dame der ved hvad hun vil, men som altid er velovervejet Så jeg tror ikke at Luna vil blive påvirket i nogen dårlig retning af at der komme endnu en hund, hun hviler som sagt så meget i sig selv, at jeg overhovedet ikke tror at det bliver et problem. Det eneste problem jeg måske kan se, er at Luna efter Baldur er væk er begyndt at blive noget mere kælen, og det skyldes selvfølgelig at hun ikke længere får dækket dette behov hos Baldur. Og helt ærligt, så har jeg savnet at hun var lidt mere kælen, så jeg kan jo godt være lidt nervøs for om det ville forsvinde igen hvis hun får muligheden for at få dækket behovet hos en anden hund. Det giver helt sikkert mening, og jeg tror at Luna ville blive rigtig glad for at have en hund til i huset, jeg skal bare være 110% sikker på at jeg også vil være det.

I har da godt nok fået noget mere sne end vi har, her er der desværre ikke rigtig mulighed for at boltre sig i den lille smule sne der er Men dejlige billeder af hvordan vi andre kan håbe på at det kommer til at se ud :5up:

Det er helt i orden, lige nu er tråden vist alligevel strandet lidt på at jeg (næsten) har genfundet min fornuft, så forsæt endelig :blink:

Hvor er du sød

Så jeg er ikke ene om at tage uigennemtænkte beslutninger, bare for at gøre et eller andet... I løbet af i dag er det så småt gået op for mig at det nok er en rigtig dårlig idé at tage vigtige beslutninger imens tabet stadig er så tæt på, men kan ligesom ikke tænke helt klart...

Her til aften er jeg også begyndt at blive lidt bekymret for om det er det jeg er i gang med, altså at foretage mig noget, bare for at gøre et eller andet der kan få mine tanker over på noget andet end tabet af Baldur...

Jeg tror i hvertfald at jeg efter nærmere eftertanke lige vil vente lidt med planen om hund nr. 2, bare indtil jeg er helt sikker på at det er af de rigtige grunde jeg ønsker hund nr. 2...

Men det er der garanteret børnefamillier der har oplevet, f.eks. hvis hunden er bange for børn, eller børnene lignede nogen der havde tænkt sig at løbe hen til hunden. Jeg tror godt at Buju kan have ret i at nogle af konflikterne opstår fordi at vores hunde er lige så store projekter for os som børnene er for deres forældre...

Og derefter mener du at fornuften vil være vendt fuldstændig tilbage, og at jeg aldrig kunne finde på at drømme om at få hund nr. 2 igen eller... :blink:

Nu har Luna heldigvis ingen adfærdsproblemer overhovedet, så det eneste jeg havde i tankerne var ganske almindelige opdragelsesting, såsom ikke at hoppe op eller andre standard ting, hun er jo trods alt kun 10 måneder Men den situation du beskriver var netop den vi havde med Baldur og Luna, hvor Baldur var den specielle hund, og det gør jeg ALDRG igen, det var simpelthen for hårdt! Vi sidder rent faktisk lige og snakker lidt om det lige nu, og det kunne godt tyde på at den sunde fornuft er ved at træde ind :blink: Vi er i hvertfald ikke længere så overbeviste om at vi skal have hund nr. 2 lige nu, som vi var tidligere i dag... Her til formiddag havde jeg en ordentlig tudetur over at have mistet Baldur, og jeg tror at jeg kom til at tænke på Chester fordi at hans kærlige sind minder så meget om Baldur, så nu er jeg lidt i tvivl om mit ønske er fordi jeg ønsker hund nr. 2, eller om det er fordi jeg ønsker Baldur tilbage igen...

Nej, jeg har ikke hørt noget endnu. Men belært af erfaring, så ved jeg at de godt kan være et par dage om at ringe tilbage, de er utroligt søde mennesker, men de har meget om ørerne.

vi vil helt sikkert ikke hente ham hjem uden først at have prøvet at gå en tur med ham alene, og derefter sammen med Luna. Og Luna og han skal også have hilst på hinanden et par gange før vi tager en beslutning, da jeg skal være helt sikker på at de går godt i spænd sammen. Desuden vil opdrætter blive sat i et 3. grads forhør :blink: Men han er jo Luna's far, og ud fra den oplevelse jeg har haft af ham de gange jeg har hilst på ham, så er det fra ham hun har arvet sin store ro, så derfor tror jeg at det vil gå forholdsvist gnidningsfrit. Men jeg vil bestemt overveje det nøje før vi overhovedet tager en beslutning vedr. om vi vil have hund nr. 2, og derefter vil vi bruge meget tid på at sikre os at Luna og han kan lide hinanden, vi har jo allerede oplevet hvor hårdt det er at have en problemhund og en hvalp sammen, og jeg orker ikke endnu engang at skulle igennem en masse ballade. Så enten ser det ud til at de nærmest elsker hinanden fra første øjeblik, eller også bliver det bare ikke til noget! Men jeg tænker da også lidt over Ninjamor's indlæg vedrørende at lade Luna blive voksen før vi introducerer en til hund. Dog tænker jeg også lidt over om problematikken med hvor svært det bliver nu når Luna er unghund, også afhænger af hvor godt den anden hund allerede er opdraget. Han er jo vant til at omgås andre hunde, og er som sagt en meget rolig hund, så måske kan han lærer Luna en masse gode ting. Jeg syntes det er svært det her, for på den ene side vil jeg gerne have at Luna ikke er alene hund, og på den anden side kan jeg godt se fordelen i at knytte hende mere til mig før der introduceres en ny hund. Jeg kan jo godt se forskellen der er i mellem Luna og Baldur i forhold til at knytte sig til os, Baldur var meget knyttet, hvor man godt kan mærke at Luna ikke i samme grad har knyttet sig, fordi at hun jo havde Baldur. Dette er dog ved at ændre sig nu, og måske risikerer jeg at sætte denne tilknytning over styr ved at introducerer en anden hund på nuværende tidspunkt...

Jeg kan sagtens se hvad du mener, hun lærer at blive mere selvstændig, og vi vil have større chance for at forme hende i den retning vi gerne vil, når hun ikke samtidig bliver påvirket af en anden hund. Opdragelsesmæssigt er jeg ikke i tvivl om at det vil være meget lettere hvis vi ikke har en anden hund, jeg syntes i hvert fald at det er sværere når der også er et andet forstyrrende element (den anden hund). Der vil så være nogle andre fordele ved at have 2 hunde, men du kan såmænd godt have ret i at det måske ikke bør være lige nu. Jeg vil dog lige nævne at den hund vi taler om skulle så være hos os altid, men ville skulle ud og parres hvis den rigtige tæve findes. Det er ikke sådan at han skulle flytte ud igen på et tidspunkt.

Hvad angår racen, så har jeg vænnet mig til det, og som tidligere nævnt, så er der ikke den helt store forskel på at have én eller 2, raceproblematikken er den samme. Men hvad mener du med at Luna har bedst af først at finde sig selv? Vil det ikke blive sværre at introducerer en hund senere hen i forløbet når hun har vænnet sig til at være alene hund?

Jeg kan slet ikke forestille mig at have 5 hunde Det er også ting der er lettere ved at have mere end én hund, lige i øjeblikket nægter Luna f.eks. at spise sin tørfoder, og det er ligegyldig hvilken, men da Baldur var her, så var der aldrig problemer, for tænk hvis han nu tog det fra hende :blink:

Jeg vil også indrømme at min første tanke ikke var lømmelalder, men derimod at han har ondt et eller andet sted. Jeg syntes aldrig rigtig jeg har oplevet nogen lømmelalder, hverken ved Baldur eller Luna, om ikke andet har det været småting som ikke at komme når man kalder eller lignende, men ikke en fuldstændig ændring af humør. Så jeg ville nok smutte en tur forbi en dyrlæge og en kiropraktor for at få ham tjekket for smerter. Evt. få dyrlægen til at udlevere smertestillende til 14 dages tid, og hvis det ændrer hans måde at være på, så kan du konkluderer at han har smerter, og så ellers begynde at finde ud af hvorfor han har det.

Jamen så længe man har ret i det man skriver, så gør det ikke noget at man er lidt langsom :blink:

Det tror jeg også den gør, jeg tror at omvæltningen var så stor til at starte med at vi ikke rigtig så nogen reaktion fra hende, også fordi hun måske stadig var lidt træt efter sin sygdom, men nu begynder vi lidt at kunne se denne rastløshed, og kattene kan mærke den