Lonny

Vi har lidt det samme problem herhjemme, dog ikke i lige så voldsom grad. Jeg satte mig for at finde ud af hvad Luna (vores hvalp) fik ud af at opføre sig som hun gør, og det viste sig, at når hun farer hen og bider Baldur i benene når vi nusser med ham, så stopper vi med at nusse Baldur, og tager i stedet fat i hende for at stoppe hende i at bide. Så for hende var "belønningen" at vi stoppede med at kæle Baldur, og at hun fik opmærksomhed (negativ opmærksomhed, er bedre end ingen opmærksomhed). Så i stedet for at stoppe hende, og dermed få givet hende opmærksomhed, så sørger vi for at anbringe os på en måde, så vores krop blokerer for hendes adgang til Baldur, men uden at tale til hende eller rører ved hende. Og så snart hun forholder sig roligt, så kæler vi også med hende. Men samtidig fandt vi også ud af, at godt nok så bide Baldur ikke hende, men han blokerer hendes adgang til os med sin krop, så nu sørger vi for at flytte os når han gør det, så han heller ikke får noget ud af at forhindre hende adgang til os. På ovenstående måde har vi fjernet det der motiverer dem til at gøre som de gør, og det virker rent faktisk meget godt.

Jeg har en der siger forskellige pling lyde, den må du godt få Jeg kan desværre ikke huske hvor jeg købte den henne

Nu taler jeg om vilde ulve, da det er dem undersøgelse er baseret på, og ikke på flokke der er tvunget til at være sammen i mod deres vilje, idet at artiklen er bygget på vilde ulve. Men om det kan gøre en forskel i forhold til at blive falsk drægtig, det ved jeg selvfølgelig ikke?

Jeg tror så også mere at det er noget der er sket samtidig med at hunden er blevet domesticeret, så vidt jeg husker kommer hunhunden også i flere løbetider end ulven gør, og i denne forbindelse er der måske sket en fejl der gør at tæven også kan risikere at få falsk drægtighed, måske fordi at hormon niveauet bliver for højt for at opnå disse flere antal løbetider? Jeg læste rent faktisk også på et tidspunkt, at hanhunden fra starten af også kun kom i løb én eller 2 gange om året, men det var jo ikke til (for mennesket) at avle målrettet, når man skulle have han- og hunhunds løbetider til at passe så perfekt sammen. Så derfor begyndte man at avle efter hanhunde der altid var i løbetid

Ulve bliver først fødedygtige når de er 2-3 år gamle, så flokken består af dette og sidste års afkom, samt far og mor (eller hvad man nu kalder dem :blink:)

Jeg har tidligere fået forklaret, at falsk drægtighed fra naturens side skyldes, at Beta tæverne ikke fik hvalpe, men at de i stedet blev falsk drægtige så de kunne hjælpe alpha tæven med at opforstre afkommet. Men ifølge denne nyere artikel fra David Mech, så findes der ikke noget der hedder Beta, og Alpha betyder stort set bare "far og mor". Desuden vil alle ulve der overlever til de når den fødedygtige alder, forlade flokken og gå ud og finde en partner som de kan få afkom med. http://www.wolf.org/wolves/learn/basic/resources/mech_pdfs/267alphastatus_english.pdf Bliver ulve så overhovedet falsk drægtige, eller er det kun noget der sker hos vores hunde, og hvad er så grunden til at hunden bliver falsk drægtig?

Så du mener, at det var træningen der var forkert, ikke halsbåndet? Hvordan mener du så det skulle have været håndteret? Jeg ved godt hvordan jeg ville have håndteret det i dag, og hvordan jeg efterfølgende gjorde, men hvad er det du mener der er det essentielle?

Men når man nu skal træne en hund der er et år gammel, så hjælper det jo ikke noget at være bagklog, så må man jo træne hunden der hvor den er.

Men jeg fandt så ud af hvorfor jeg pludselig fik besked på at jeg ikke var bruger på forummet og ingen rettigheder havde, jeg må have forsøgt lige da han lavede ændringerne

Da Baldur var et år gammel, der startede jeg hos en træner og fik enetimer, hele formålet var at lære Baldur ikke at trække når han så en anden hund. Hos denne træner blev Baldur for første gang iført et kvælerhalsbånd, og jeg fik besked på at jeg "bare" skulle give nogle små nøk når han trak. Da jeg protesterede, fik jeg at vide, at det jo kun var indtil han havde lært at gå pænt. Baldur reagerede så desværre ikke på disse små nøk, og jeg fik besked på at rykke lidt mere voldsomt i ham. Da dette heller ikke virkede fik jeg besked på at sætte halsbåndet op bag hans ører, det virkede, men det virkede kun så længe halsbåndet sad bag ørerne... Træneren brugte sine egne hunde som figuranter, og vi trænede i en afstand af 3-4 meter, og vi kom aldrig tættere på end dette. Vi gik hos denne træner i 2 måneder, før jeg besluttede mig for, at dette var absolut ikke en måde jeg ønskede at træne. Men før vi startede hos denne træner, da trak Baldur fordi at han rigtig gerne ville hen og hilse på de andre hunde, og evt. lege lidt. Efter at vi havde været 2 måneder hos hende, oplevede jeg for allerførste gang at når Baldur kom hen til den anden hund, så blev han aggressiv I dag er jeg overbevist om at den smerte træneren fik mig til at påføre min hund, den forbandt han med de hunde han mødte, og derfor blev han pludselig aggressiv når han mødte andre hunde, hvilket han aldrig havde været før. Gudskelov er det næsten gået i sig selv igen efter at vi er begyndt at bruge sele igen, men det tog et pænt stykke tid før han lærte at forbinde andre hunde med noget positivt igen. Ovenstående er grunden til at jeg har så meget imod kvælerhalsbånd, og det kan da godt være at der er en rigtig måde at bruge det på, og det ikke var den rigtige måde det blev brugt på i Baldurs træning. Jeg tror så desværre bare at det er de færeste der ved hvordan det skal bruges rigtigt...

Jeg kan godt følge dig i det, at tilliden fra hund til ejer bliver brudt hver gang, men tilliden den anden vej kommer vil vel også komme til at lide under at hunden forsøger at bide? Det bliver vel sværre og sværre at træne sig ud af, jo mere nervøs ejeren rent faktisk bliver for at blive bidt? Eller vil du som start så bruge en mundkurv, for inden at du har fået det indlært, så står du jo højst sandsynlig i samme situation igen. Så det er jo enormt svært at træne, da du kan blive nødt til at overskride hundens grænser midt i den periode du forsøger at træne dette, og på den måde sætter du hele træningsprocessen milividt tilbage igen. Men jeg er enig, jeg ville heller ikke aflive eller sende hunden væk. Jeg tror bare at det er en meget svær situation at håndtere, fordi at (som du nævner) tilliden mellem hund og ejer bliver mindre og mindre for hver episode.

Nu er der en anden tråd hvori vi diskuterer om hunden må knurre eller ej, hvor der er ret delte meninger om dette. Vi kan vel alle blive enige om at ligegyldig om hunden må knurre eller ej, så må den ikke bide? Men hvad gør man så hvis den snapper ud eller direkte forsøger at bide? Hvis vi nu forestiller os at vi bevist overskrider dens grænser af bar nødvendighed, evt. hos dyrlægen, eller ved at skulle fjerne en tæge, eller hunde der er bange for at få klippet negle. I disse situationer er vi jo nødt til at overskride hundens grænser, vi kan ikke respektere det afstandssøgende signal det er at knurre, da dyrlægebesøget, negleklipningen, tægefjernelsen er noget der SKAL gøres. Hvad så? Hvordan ville i håndtere en hund der snapper ud, eller direkte forsøger at bide, men først efter, at du selv har overskredet alle dens grænser, og overhørt alle dens signaler?

Ja Det sjove er så, at selvom Baldur ligger i den dybeste søvn, så er han udemærket klar over om det er Luna eller os andre der skubber, han har aldrig knurret af os for at skubbe til ham, men Luna skal nærmest bare blinke med øjnene... Jeg tror så at det hænger sammen med, at lige da hun kom og skulle til at sove sammen med os, der brugte hun den første halve time på at vende og dreje, småpive og flytte sig igen og igen. Så jeg tror bare at han én gang for alle har besluttet sig for at nu skulle hun altså lære at ligge stille i en seng!

Ja, det gør du vel også hvis du står med 2 hunde der løber hver sin vej?

Hvordan bruger du et kvælerhalsbånd korrekt i en træningssituation, her tænker jeg på før at hunden rent faktisk har lært at gå 100% pænt?

Ja, men nu svarede jeg på et indlæg hvor der blevet skrevet at det var nødvendigt for at tilføre hunden ubehag for at få den til at lystre. Hvis du er 100% sikker på at din hund er så godt trænet at den aldrig vil springe ud i linen, og dermed måske påføre sig en nakkeskade, så er det fuldkommen ligegyldig hvad du ifører den, og om du overhovedet har sele eller halsbånd på den. Men flertallet af hunde er jo ikke så veltrænede, og derfor tager jeg som udgangspunkt afstand fra det.

Ja, og det er vel netop grunden til at halsbåndet skal undgås? Hvad med at træne dine hunde i stedet for at påføre dem ubehag og smerte?

Øhhh hvad... Og hvad mener du så lige med det!

Jeg var ude og gå tur med først Luna, og derefter Baldur. Luna fik en tur på 3 km, og Baldur fik en tur på 5 km :5up: Derefter fik de lov at spæne rundt og lede efter godbidder i haven, noget de elsker Og til sidst legede de lige lidt sammen. Og så var det ellers tid til lørdags hygge, et par dejlige afslappede hunde (og kat), en toblerone, og en god film Hvad fik I jeres lørdag til at gå med?

Jeg glæder mig sådan til Luna er gammel nok til at kunne gå så langt, så vi kan tage på sådan en oplevelses tur Men jeg er da glad for at høre at jeg ikke er den eneste der ikke går 10-20 km hver dag :blink:

:lol:

Baldur er da også utroligt tålmodig overfor hvalpen (Luna), hun må bide ham i ørerne, i benene, og alle vejne. Hun må sætte sig oven på ham, hun må ligge ovenpå ham, og i det hele taget kravle rundt ovenpå ham. Men hun må altså ikke vække ham! Så måske er der et eller andet særligt ved det at blive vækket, idet at Baldur som sagt har en engels tålmodighed i alle andre situationer?

Når jeg ser sådan nogle tråde her, så tænker jeg altid at jeg går alt for lidt Folk skriver ofte at de går en eftermiddagstur på 1,5 - 2 timer, men hvor lang en tur er det? Jeg mener vi går 5 km, men det tager altså kun 45-60 minutter, betyder det så at I andre går 10 km?

Hvad er mine hunde så, slædehunde eller tæppetissere