Lonny

Hvad er der galt med lille fede Bastian, er han ikke flot :lol: :lol:

Jeg vil da også være med Ud over Luna og Baldur, så har jeg 2 dejlige katte: Bagheera: Bastian (i hans yndlingssted, badekarret hvor ingen hunde kan drille :blink:) :

Rigtig gode billeder, godt fanget :5up: Kaster han selv med bolden, eller er der nogen der kaster den til ham?

Så fik du alligevel givet mig lyst til at gå på udstilling med Luna, jeg havde ellers helt mistet lysten efter den anden tråd, men det her lyder da bare som en fantastisk dejlig dag

Dejlig historie, og hvor er jeg lige pludselig glad for at Luna kun vejer 12 kilo og er på højde med 1,5 liter mælk :blink:

Ellers skal jeg blive bedre til at læse, og lade være med at tage tingene så personligt :blink:

Da du svarede mig skrev du ovenstående, og det opfattede jeg som at det var møntet på det jeg skrev (idet at du havde citeret mig). Så derfor opfattede jeg det som en fordømmelse af det jeg skrev og måden jeg håndtere en konflikt Men da jeg samtidig var lidt uforstående overfor hvorfor min måde at løse tingene på, var lig med at lyve for sig selv, så valgte jeg at uddybe hvad jeg tidligere havde forsøgt at skrive Og så vil jeg generelt ikke diskuterer om min måde at føle på er korrekt eller forkert, idet ingen andre end jeg kan afgøre det. Og derfor nægtede jeg at diskutere videre :blink:

Åh hvor er jeg ked af at høre at I har været igennem sådan en skrækkelig oplevelse Rigtig god bedring til Luna, og et lille opmuntrende kram til dig :ae:

Hvor er jeg ked af at høre at du ikke bare kunne få at vide at det var ganske harmløst Men hvor var det godt at du fik talt med Gudrun, så ugen bliver lidt lettere for dig at komme igennem :5up: Herhjemme krydser vi fingre og poter, og er helt sikre på at alt nok skal ordne sig til det bedste :ae:

Jeg har netop ingen erfaring med internathunde, og meget lidt støtte derude fordi de har for travlt. Så jeg vil helt klart tage dit råd til mig, og fokuserer på de rolige aktiviteter i stedet. Så jeg vil meget gerne lære af dine råd og erfaringer

Idet at du indirekte siger at min måde at håndtere en konflikt på er forkert, så vælger jeg at nægte at diskuterer dette med dig :blink: Men måske skal du læse det jeg skriver én gang til, jeg skriver intet om forrnægtelse, men derimod noget om at sætte sig ned og analyserer situtionen logisk i stedet for følelsesmæssigt, for på den måde at skabe afstand, så man kan se tingene mere objektivt.

Jeg syntes lige at mit sure opstød passer lige ind i denne tråd, så her kommer det :blink: Mænd (eller min mand) er idioter !!! Baldur og Luna har som sagt fået rådyr ben, og jeg har sørget for at de fik det hver for sig. I går gik vi så ude i haven med Luna og Baldur lå inde i stuen med sit kødben. Min mand vil så gå ind, og jeg minder ham at Baldur ligger med et ben, og hvor vigtigt det er, at han fjerner dette ben inden Luna og jeg kommer ind. Da jeg så kommer ind med Luna siger min mand, at han ikke kan finde benet og at Baldur nok har spist det. Jeg spørger ham så om han er helt sikker på at Baldur ikke er løbet ud i haven med det, men det er han helt sikker på.... I dag opdager jeg så at Baldur står ude i haven og snerrer af Luna, jeg går derud for at se hvad der sker, og opdager at Baldur står ved siden af en frikadelle. Og idet jeg kommer derhen så snerrer Baldur lige af Luna igen, jeg skælder ham så ud og beder ham om at flytte sig, hvorefter han snerrer af mig... Jeg bliver selvsagt skidesur og beder ham om at skride indenfor, da jeg syntes at det er en total overreaktion pga. en skide frikadelle! Da Baldur er kommet ind, går jeg ned for at tage bestik af situatuonen, og ser at Luna er interesseret i noget inde i busken, og slet ikke i frikadellen. Og hvad tror I at der ligger inde i busken....... Så fordi at min "kære" mand ikke gider hører efter hvad jeg siger, og erkende vigtigheden af det. Så blev først Luna og Baldur uvenner, og herefter overskrider jeg totalt min hunds grænser, ved at skælde ud på ham i en situation hvor han er i sin gode ret til at vogte over sit ben.... Pisselort, det er første gang nogensinde at Baldur har følt at han var i en position hvor det var nødvendigt for ham at snerre af mig Heldigvis bakkede jeg væk (mest fordi jeg blev forskrækket), men jeg stoppede jo ikke med at skælde ud (igen mest fordi jeg blev forskrækket)....

Jeg håber aldrig, at jeg kommer til at opleve de ting I har beskrevet til en udstilling, men hvis jeg gør, så håber jeg virkelig at jeg ikke bliver handlingslammet, og får fortalt dommeren hvad jeg mener om hans opførsel. Efter at have læst jeres historier mister jeg næsten lysten til at udstille

Det var skam heller ikke kritik af TS måde at løse dette problem på, jeg opfattede bare tråden som at hun søgte en måde at komme over dette nag på. Så måske misforstod jeg Hvordan vi hver især håndterer vores konflikter er der jo ikke andre der kan sætte sig til doms over, da vi jo alle er forskellige og har hver vores (for os brugbare) måde at håndtere sådanne konflikter på.

Sådan gør jeg også, jeg er så nok bare hurtigere om at komme ned på jorden igen, men sådan er vi jo så forskellige

Det er slet ikke noget dårligt råd, tværtimod, mange af de hunde jeg kommer til at beskæftige mig med er jo meget fysiske i deres udtryksmåder, og dermed kan man let få en kæberasler eller 2 :blink: Så jeg vil straks tjekke forsikringen, tak for rådet :5up:

Det er ikke fordi at man ikke må have den slags følelser, men det er utroligt belastende for ens humør og sådan set også for ens krop at gå rundt med en følelse som nag. Så derfor ville jeg da personligt helst undgå at have denne følelese, da den opsluger rigtig meget af ens energi, som kunne have været brugt på noget der var meget sjovere, end at bære nag...

Tak for dit rigtige gode svar :5up: Med ham her var det så omvendt, selve det at træne fik ham fuldstændigt op og ringe. Det var simpelthen selve træningen der fik ham til at blive så stresset at han begyndte at bide i snoren. På vores næste tur undlod jeg at træne med ham, og smed bare et par godbidder hist og her, som han så kunne søge efter. Og denne gang bed han kun ganske kort i snoren en enkelt gang. jeg tror at hans problem er, at han frygtelig gerne vil have denne menneskelige kontakt, men når han så får den, så ved han slet ikke hvordan han skal håndtere den og derfor stresser han voldsomt. Så træningen var for intenst for ham. Jeg satte ham så ind i hans bur da vi kom tilbage efter denne anden gåtur, og så satte jeg mig ind sammen med ham. Og her fik jeg så lov til at ae ham et par gange, hvorefter han skyndte sig tilbage til det kødben jeg havde haft med til ham. Men selvom han lå og tyggede kødben, så var det tydeligt at han nød jeg var der, da han straks rejste sig hvis jeg begyndte at bevæge mig. Så jeg sad sammen med ham en 10-15 minutter. Jeg tror helt sikkert at han og jeg nok skal komme til at fungere rigtig godt sammen, han skal bare lige blive tryg ved mig Det du nævner med at han virker som om han er blevet trænet til at ruske i træer eller lignende, det er også en tanke jeg selv har haft. Han elsker simpelthen alt træ og det skal bare tygges i stumper og stykker... jeg forsøger så vidt muligt at undgå disse situationer, da jeg godt kunne tænke mig at han brugte sin energi mere konstruktivt uden at stresse op. Jeg har så tænkt på om jeg måske skal lege lidt trækkeleg med ham i vores løbegård, så han på denne måde kan få lidt afløb for denne lyst, og samtidig gøre det sammen med mig, så vi på denne måde kan skabe lidt bånd i mellem os? Selvfølgelig under kontrollerede former, da jeg ikke ønsker at få ham op i stress tilstand jeg ikke kan håndtere

Tak Det kunne også være at jeg skulle forsætte, men der gik lidt dating i min tråd, og så glemte jeg at opdatere den :blink:

Jeg er superstolt af Baldur Baldur har jo altid været lidt sensitiv og vi har aldrig været i stand til at træne på en almindelig træningsbane, fordi at han stresser for meget over alle de ting han skal holde øje med... I sidste uge var vi så ude på en indhegnet træningsbane, som lå lige op af en anden træningsbane hvor 10 unghunde var inde og træne. Baldur og jeg var så alene på vores træningsbane. Jeg slap ham løs så han lige kunne snuse området af, så han ville føle sig tryg nok til at træne med mig. Jeg tændte en smøg og forberedte mig på at vente 15-20 minutter, da det er meget svært for Baldur at slappe af nye steder. Men jeg nåede kun at stå der i 2-3 minutter, så kom Baldur hen og gav mig fuld kontakt Lidt efter lidt kom vi helt ind på den bane hvor de andre trænede, og Baldur var stadig i stand til at give mig kontakt og udføre sine øvelser :5up: Så jeg er stjernestolt af ham :hjerte:

Det var heller ikke det der var min pointe, men jeg fik nok bare udtrykt det forkert Min pointe var om, du måske kunne få episoden lidt på afstand ved at tænke logisk (istedet for følelsesmæssigt) over situationen, og tænke over at han jo ikke gjorde det for at såre dig, men bare fordi at sådan er hunde nu engang.... jeg ved godt at det er svært, og jeg ville også selv have svært ved det. men det er også hårdt at gå rundt og bære nag, det er synd for både dig og hunden. Så hvis du nu kunne få det mentalt på afstand ved at tænke på det på en anden måde end du har gjort indtil nu, så ville det måske hjælpe dig til at komme over dit nag og du ville igen kunne få en dejlig hverdag med begge dine hunde.

Jeg tror at det er ganske almindelig omsorg og nusning af den anden hund, jeg ser tit Luna og Baldur skiftesvis ligge og smågumle i hinandens ører. Og det er helt tydeligt at de syntes det er ren hygge

Du skal også huske at der er flere ting end lige netop de andre hunde der kan spille ind. Jeg var en gang til foredrag om aggressive hunde (dog var de aggressive mod mennesker) og fik følgende at vide. hvis din hund nu er bange for følgende ting, og den vil reagere således ved følgende ting: Mørke - reaktion lettere nervøs Mænd - undviger og vil ikke tale med dem Fulde mennesker - Knurrer og advarer dem om at blive væk I ingen af de ovenstående tilfælde vil hunden bide, men hvad tror du at der vil ske hvis den møder en fuld mand en mørk aften.... Så for Cujo kan det jo også sagten være flere ting der afgører om han reagerer: Hunde på hans egen størrelse - De er ok, medmindre de er intakte hanhunde Mørke hunde - Dem knurrer han af Hunde der er større end ham selv - Dem er han lidt på vagt overfor Så hvis ovenstående nu var Cujo, så har vi problemet hvis vi møder en kasteret sort hanhund der er større end Cujo, idet at vi nu har to af de ting der gør Cujo nervøs

Der er noget sandhed i ovenstående, hunde gør jo ikke noget for at være onde eller søde, de gør ting fordi at de kan betale sig, eller fordi det ligger i deres natur. Så måske kan du komme dig over dit nag, ved at tænke over at handlingen jo ikke var bevist for at såre nogen og slet ikke dig, men bare noget der skete fordi han nu engang er en hund. jeg forstår godt at dine menneskelige følelser så som nag træder ind, men husk, at hunde bære ikke nag :ae:

Ja man bliver lidt overrasket over at på trods af at de er så unge, så har de ingen tøven overfor det at forsvarer deres rettigheder