Lonny

Den leg er Baldur også helt vild med :blink:

Det lyder som en rigtig god ide, så jeg må vist ud i kulden og lægge nogle spor I forvejen får Baldur hjemmelavet mad, da jeg har forkælet ham alt for meget til at han vil spise tørfoder :blink: Mener du så at vi bare skal sætte os et sted, og sidde og kigge alt imens vi (han) spiser sin mad? Det lyder som en super god idé, men samtidig kan jeg godt frygte at et af de få steder han er tryg, nu kan gå hen og blive et sted han nu også skal være på vagt? Nu tvinger jeg ham jo ikke til at hilse, han vil frygtelig gerne hen og hilse på folk, også selvom de skræmmer ham. Det er lidt ligesom når vi er nødt til at gå hen til det der skræmmer os, fordi så ved vi idet mindste hvor den skræmmende ting er henne... Det er så her jeg lader ham selv bestemme, og lader ham opsøge kontakten som han selv vil. Men da hans grund til at søge kontakten er at han forsøger at dæmpe sin angst, så skulle jeg måske forhindre ham i at gå der hen, og i stedet fastholde ham på sikker afstand, hvor vi i fred og ro kan bedømme situationen? Han bliver nemlig ikke beroliget af at komme tættere på, men alligevel er det en tvangstanke hos ham... Dette er netop det som vores træner mener at vi skal arbejde med Hun har bedt mig om at starte med at massere ham herhjemme i vores stue, og når jeg er i stand til at få ham til at slappe 100% af under massagen, så rykker vi ud i haven og starter forfra Desuden har hun på et tidligere tidspunkt foreslået mig at lære Baldur at han ikke må gå foran mig når vi er ude at gå tur, simpelthen fordi at så står jeg altid i mellem Baldur og det der evt. kunne skræmme ham. Jeg har endnu ikke helt taget denne idé til mig, men måske skulle jeg genoverveje den? Problemet er jo lidt at alt der bevæger sig kan skræmme ham... Og det kan altså godt være svært at gardere sig i mod. Nu er jeg jo så heldig at han heldigvis ikke panikker, men "bare" lukker af overfor mig. Det vi plejer at gøre er, at lade ham nærme sig i det tempo han selv har lyst til, alt i mens jeg roser ham. Helt enig, det var et rigtig godt indlæg, og hvor er det rart at vide at det er lykkedes for andre, som har stået i en sværere situation til mig

Jeg er som tidligere nævnt utrolig glad for at få din historie, og der er rigtig mange ting i den jeg kan bruge :5up: Og din beskrivelse af hvordan det lykkedes med hyrdning, gjorde mig bare så glad Nu er Baldur ikke bange for hunde, men derimod for fremmede mennesker, men fremgangsmåden er jo nok den samme, bare med mennesker... Men som du selv er inde på, så er det utroligt svært at kontrollere omgivelserne, og dette kan godt give lidt problemer, da det er bevægelser og fremmede mennesker der gør Baldur nervøs. Han har såmænd været bange for at gå ud i blæsevejr, pga. af at grenene på træerne bevægede sig Men som du er inde på, så må vi jo nok starte helt forfra, da jeg såmænd også kan have problemer med ham i haven. Vi kan som regel træne fint i haven, men kan høre en bil, eller tror han ser noget der bevæger sig, så mister jeg ham... Når han sidder og "glor" så har jeg ingen kontakt med ham, også her forsvinder han ind i sin egen verden. Og det er altså utroligt svært at skabe den rette afstand, fordi at det der kan fange ham kan være helt op til 500 meter væk... Hvis tingene så er tættere på, således at de er for tæt på til at han syntes det er sikkert at synke ind i sin egen verden, så bliver han lige modsat, så vil han gøre næsten alt for at komme hen til det der skræmmer ham. Jeg har så på et kursus om stress hos hunde, fået at vide at hans iver for at komme hen til det der skræmmer ham, simpelthen skyldes, at føler at han er nødt til at komme helt der hen og undersøge om det nu også er så farligt som han tror. Problemet er så oftest bare at han stadig syntes at det er farlig når vi kommer derhen, han ender så med at skiftesvis storme hen imod det, og løbe tilbage til mig igen. Så jeg er ikke helt sikker på hvordan jeg skal starte, det er jo svært at kontrollere noget på 500 meters afstand og hvis vi går tættere på, så vil han jo meget gerne derhen. Når han går hen imod det der skræmmer ham, så opmuntrer jeg ham med min stemme, men undlader at berører ham. Hvis det er en død ting der skræmmer ham, så plejer jeg at lægge en godbid oven på det der er skræmmende, og det ser egentlig ud til at virke meget godt Så jeg tror vores største problem er fremmede mennesker og det er jo så her jeg mangler en masse figuranter der ved hvordan man skal opføre sig og har tålmodigheden til det... Så hvem melder sig :blink: Men måske skulle jeg prøve at lægge et spor oppe ved vores lokale brugs, vi bor i en lille by med 900 indbyggere, så der kommer ikke så mange mennesker deroppe. Det vi har gjort indtil nu, er at stille os oppe ved brugsen med en afstand på 15 meter fra døren, også står vi og kigger og træner lidt (kun øvelser han allerede kan). Og det går egentlig meget godt, han er i hvert fald i stand til at træne. Der var lige en prås der gik op for mig her Forskellen på brugsen og træningspladsen er jo, at på træningspladsen forventer jeg at han er på hele tiden, hvorimod at jeg lader ham være sig selv oppe ved brugsen, vi står bare og kigger, og så hvert 5-10 minut beder jeg ham om at udføre en øvelse der tager max ½ minut. Det eneste der skete sidst oppe ved brugsen var at han til sidst begyndte at pibe, men det var nu bare fordi at disse mennesker slet ikke ville hilse på ham :blink: hvis han så havde fået lov at hilse havde det måske ændret sig, alt efter hvordan de havde håndteret ham. Men nu blev det bare til en uopfyldt lyst til at hilse, og det er vel egentlig ok? Min plan indtil nu har også været at lære ham nogle lette øvelser herhjemme, som han kan perfekt. Og derefter træne dem ude i den virkelige verden, for det virker som at det beroliger ham at blive bedt om noget han virkelig kan. Endnu en gang tak for din meget udførlige beskrivelse, som jeg helt sikkert vil læse mange gange endnu :5up:

Baldur kan sågar finde på at rejse børster han bliver nusset :blink: Første gang blev jeg helt forskrækket og tænkte hvad gjorde jeg dog forkert Men nu har jeg fundet ud af at det sker når han syntes, at det er superdejligt, men måske er det lige en lille smule mere intenst end han kan holde til Og han er bestemt ikke aggressiv når han gør det, fordi at hvis jeg stopper, så får jeg straks et snudeskub, med besked om at forsætte :blink:

Velkommen til Jeg håber, at du vil nyde at være her Og sikke dog en flot pige du har der, lad os endelig se flere billeder af hende

Han var rent faktisk ret fantastisk den dag :blink: Han nedlagde 2 fasaner på en gang, og jeg spurgte så vores nabo som er jæger, om fasanerne virkelig var så dumme at den ene stod og ventede på at den anden blev slagtet, for ellers kunne jeg da ikke forstå at han kunne fange 2 på én gang Jægeren kunne så fortælle mig, at de hunde der var rigtige dygtige til at jage simpelthen fandt 2 fasaner der stod ved siden af hinanden (hvilket de ofte gør), og så kaster hunden sig frem, således at den lander med maven på den foreste fasan (og dermed kvæler den), og samtidig bider den så ud efter den bagerste fasan :5up: Jeg tog så begge fasaner fra Baldur, da jeg ikke vidste om han kunne tåle dem, men efter et opkald til dyrlægen, så fik han lov at få dem tilbage :blink: Det sørgelige var så, at han bare løb ned i baghaven og gravede dem ned, han anede slet ikke hvad han skulle gøre ved efter at de var fanget :blink: Så næste gang har vi aftalt, at vi skal have fasansteg om aftenen, han rusker dem jo bare, han bider slet ikke i dem, så de kan snildt bruges til aftensmad :blink:

Det er desværre ikke mine dyr, men jeg ville ønske at det var Det er bare nogle billeder jeg har fået tilsendt, jeg kender ikke dyrene

Det ville det have været for Baldur :blink: Nej, han kan godt lide små fugle, men fasaner de skal bare dø Denne har han selv fanget, og han er ret stolt af det Hans mor syntes så at den var pænere da den gik rundt i haven :blink:

Bedste venner

Er de ikke søde *lun*

Hvor er det bare flot gået :5up: Tillykke med de store fremskridt :5up: Hvor er det ærgeligt at I bor så langt væk, ellers var jeg gerne kommet og været figurant for din dejlige hund

Tak for dit lange indlæg, jeg skal lige tænke lidt over det før jeg sådan svarer rigtigt, jeg ville bare lige lade dig vide at jeg har set det, og er rigtig glad for at du vil dele din historie med mig Baldur har ikke problemer med andre hunde, han har problemer med fremmede mennesker, biler, og ukendte ting der bevæger sig. Så han er altså ikke bange for hunde, men for alle ting/mennesker der bevæger sig, og som han ikke kender og dermed er tryg ved. ps. Jeg kan give et lille eksempel fra i dag. Jeg har taget Baldur med på arbejde, så han kan komme ud og få lidt miljøtræning i rimeligt trygge omgivelser, vi er nemlig kun 4 mennesker på arbejde i dag. Vi ankommer så som nr. 2 og Baldur hilser glad og overstrømmende på hende der er mødt før os. Lidt efter kommer så nr. 3 og Baldur går glad hen i mod ham for at hilse, men i det manden træder ind af døren snubler han. Det resulterer så i at Baldur kryber og slet ikke vil hilse på manden Jeg går så hen og giver manden hånden og taler lidt med ham, herefter forsøger Baldur så at nærme sig ham igen. Men nu er han for stresset, så at når han forsøger at nærme sig manden, så skiftesvis går han frem og farer tilbage igen, alt i mens han giver nogle små bjæf. Han ender med at kunne snuse til manden, så længe at manden står heeeelt stille, i samme øjeblik manden bevæger sig, så farer han sammen og dukker sig igen Og nej, vi eller andre har ALDRIG slået ham!

Så jeg sørger for kage til menneskerne, så er der altså nogen andre der må sørge for kage til hundene :blink:

Udover at du glemte at få "røven" med, så er hun rigtig sød på dette billede

Det er også derfor vi stoppede med at kræve at han kiggede på os, men i stedet satte os ned og kiggede alt imens jeg gav ham noget afslappende massage. Han har ikke haft nogle dårlige oplevelser, men alt er jo individuelt, så bare fordi at jeg ikke syntes det, så er det jo ikke ensbetydende med at Baldur har den samme opfattelse... Lige siden han var hvalp har han reageret ret stærkt på nye ting, og været nervøs ved dem. Og lige siden hvalp har han reageret med voldsom underdanighed hvis man gjorde en pludselig bevægelse, han lignede simpelthen end der forventede at få bank hele tiden Men jeg tror nu desværre også at jeg har været med til at forstærke denne nervøsitet hos ham. Jeg tror, at jeg har fået pylret for meget om ham og dermed har jeg fået forstærket hans følelse af at verden er et farlig sted at være Desuden kommer jeg oprindeligt fra laaaangt ude på bøhlandet, og min mand (som jeg flyttede ind hos) boede i ishøj. Et sted jeg absolut ikke brød mig om at være, og jeg var altid nervøs overfor fremmede mennesker, da der jo gik så mange historier om at folk blev slået ned, stukket ned osv..... Udover dette er jeg som person også lidt nervøst anlagt, og oprindeligt var det ikke mig der ville have en "kamphund", så jeg var meget nervøs da jeg gik rundt med ham. Ville han nu æde alle sådan som jeg havde hørt, eller hvad nu hvis folk gjorde ham fortræd fordi at de ikke kunne lide "kamphunde". Disse følelser jeg havde, er helt sikkert gået direkte fra mig og igennem snoren til ham Så jeg tror bestemt at hans følelse af at verden er farlig, kommer fra at jeg syntes verden var et farlig sted I dag ville jeg ikke have en anden hund end ham og jeg elsker ham over alt på jorden. Jeg er ikke længere nervøs ved ham og elsker racen. Jeg ved rigtig meget om hunde og træning, hvilket jeg intet anede om da jeg fik Baldur. Og desuden er vi flyttet på landet hvor jeg føler mig hjemme :blink: Så alt i alt er det min skyld, fordi at jeg var alt for uforberedt på at få hund, og især en hund som der var så mange fordomme om Puha, det blev lidt personligt det her og var også lidt hårdt at indrømme

Jeg havde oprindeligt også sagt at det bestemt ikke skulle være Luna, da jeg ikke er så meget for at hun har så meget hvidt i hovedet. Men hendes temperament er indtil nu det jeg bedst kan lide. Så det er forunderligt som tingene kan ændrer sig :blink: Lara ligner jo Baldur næsten på en prik, så jeg syntes jo at hun er smuk :blink: Men sidst vi var der, gemte hun sig bag en barnevogn, og vi fik slet ikke hilst på hende. Og da der lød en høj lyd ude fra køkkenet, var hun den eneste af hvalpene der blev forskrækket. Så derfor mener jeg ikke at hun passer ind hos os, vi har rigeligt med Baldurs særheder :blink: Men vi skal jo snart have bestemt os, da vi skal hente hende den 17. april

Hvor er det her billede bare godt

Vi træner i slagelse og jeg forsøger altid at komme ca. 20 minutter før, så han kan snuse banen af I går var det første træneren satte os til, da også bare at gå banen rundt så hundene kunne snuse og pisse teritorie af :blink: Det med at træne alene på banen er straks lidt sværere, for det første træner vi 60 km fra hvor vi bor og for det andet er det hos en privatperson, som måske ikke lige bryder sig om at vi kommer på besøg søndag formiddag :blink: Jeg bruger levervand til mine spor, da han ikke har tålmodighed til godbidderne, og så ligger der et stykke legetøj for enden Så jeg ved ikke rigtig om dette virker på en træningsplads, men det skal i hvert fald prøves :5up: Der er kommet rigtig mange gode forslag i denne tråd, og jeg har bestemt tænkt mig at afprøve mere eller mindre dem alle sammen

Det kan da godt være at jeg skal ud og være så alternativ som du skriver, Baldur vil som regel sende sin sjæl for en grillkylling (i hvert fald herhjemme), det er det han er aller mest begejstret for i hele verden. Den er dog dødbesværlig at slæbe med på en træningsplads, da jeg er ret sikker på at den mister noget af sin værdi så snart den bliver kold og ikke dufter lige så godt :blink: Men det er da et forsøg værd

Han er for stresset til at spise, så godbidder fungerer desværre ikke Han er jo som sådan rimelig afslappet (ud ad til), idet han jo mere eller mindre forsvinder ind i sin egen lille verden, hvor han så er umulig at få kontakt med. Det er derfor at det er kontakten jeg belønner, da det er her at jeg kan se at han har overskud til at komme ud af sin egen lille verden.

Han har ikke særlig meget, da vi bor laaaaaaangt ude på landet... Det fleste herude har gårdhunde, og går ikke rigtig tur med deres hunde eller lignende, så når vi er ude på en gåtur på ca. 2 timers varighed, så møder vi (hvis vi er heldige) max 2 andre hunde... Han får til gengæld næsten altid lov til at hilse på de hunde han møder. Han leger så med naboens hund, og det er så den eneste playdate jeg har fået lavet herude.

Det gjorde, mange tak Du er så nr. 2 der anbefaler en træningsvest, så jeg må vist ud og investere :blink:

Det stemmer jeg for, supergod idé :5up:

Min vovse? Fordi så er det vist bare at kigge i et par enkelte af mine andre indlæg, jeg har mere eller mindre spammet HF med billeder af mit kæreste eje :blink: Men hvis folk kan tåle flere, så siger de bare til :blink: