Adele

Nu er det altså sådan, at dette spørgsmål er blevet relevant. Derfor vil jeg gerne høre jeres meninger, og syn på sagen. Sherlock er en glad hund, der elsker at lege med andre hunde. Desværre er jeg ved at indse, at Sherlock kan altså ikke lege med en hunhund, uden han straks skal snuse hende meget bagi, og i sidste ende springe på hende. Og det er selvfølgelig ikke sjovt for nogen parter. Det er ikke fuldstændig manisk og nogle gange, efter lidt tid, kan han da også godt ignorere dem. Men man kan ligesom fornemme at det hele tiden ligger i ham, når han kommer tæt på hunhunden og lign. Jeg synes egentlig det er lidt synd for ham. Jeg må hellere lige sige også, til jer der ikke ved det, at Sherlock er en collie på godt 1,5 år. Han lider ret så voldsomt af selektiv hørelse for tiden, men han er jo trodsalt også i den sidste modningsfase. For et par dage siden mødte han en tæve der lige havde været løbetid. I dagene efter var han fuldstændig døv og hysterisk, så blev det bedre, men så i dag i hundeskoven var det igen galt. Hvis jeg stod stille i en kort stund begyndte han at pive, for at ville videre, og selv når der ikke var andre hunde, kunne jeg ikke engang få ham til at spise et stykke medisterpølse. Han virker, kort sagt, til at være hærget af hormoner. I hundeskoven legede kan også kort med en tæve, men der gik ikke mere end tre minutter, før han også havde hægtet sig fast på hende. Mht. til bivirkninger af kastration, tror jeg ikke der ville opstå de store problemer. En øget sult ville faktisk være okay, da Sherlock i forvejen er lidt for tynd. Han har ikke tendens til at være nervøs og bange, så der ville nok heller ikke være noget dér. Til gengæld er der så det med at pelsen kan blive grimmere, hvilket jo ikke er så fedt. Som sagt er Sherlock jo i den alder, hvor han er ved at blive psykisk moden. Og jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at tænke på, at dette måske spiller en stor rolle på hans opførsel overfor tæver? Som sagt vil jeg gerne have jeres syn på sagen. Synes i det lyder som om det er en god idé at kastrere ham? Eller skal vi vente til han er blevet lidt mere stabil og "voksen" og se hvordan han så opfører sig? På forhånd, mange tak

Ih, jeg glæder mig altså til at du får hvalp Jeg hader simpelthen at du bor så langt væk, eller kunne jeg møde den lille! Nå, men jeg har vist ikke noget fornuftigt at bidrage med Til gengæld er jeg nysgerrig... Har du tænkt på om det skal være en han eller en tæve?

Jeg har vist nok læst et sted at en whippets naturlige halestilling er denne: Og at halen er mellem benene, når hunden udstilles Skal ikke kunne sige om det er sandt :hmm:

Ih, hvor dejligt :hjerte: Jeg glæder mig til at se billeder, når hvalpene kommer!

Hvis vi skal komme med et bud, skal du fortælle lidt mere om hvad du vil med hunden. Skal det udelukkende være selskabshund, skal den bruges til jagt, agility, eller noget helt andet? Hvor meget tid vil du bruge på pelspleje og lign? Hvilke egenskaber søger du, hos hunden? Og velkommen på siden, forresten

Det er meget forskelligt fra hund til hund, om de reagerer på de forskellige ting. Nogle hunde kan, f.eks. spise en plade chokolade uden overhovedet at reagere på det, andre hunde kan næsten ingenting spise, uden at blive syge.

Nu er vi jo et par stykker herinde der kæmper en del med at få vores hund til at opføre sig som vi gerne vil have det, og man kan blive så trist, hvis det ikke går godt. Derfor tænkte jeg, at det kunne være dejligt med en tråd KUN med positive udmeldninger. For at fokusere lidt på det gode, og huske på at selvom tingene er trælse, er der altid noget at glæde sig over. Det kan være småting, men de betyder alligevel noget. Så kom, fortæl om en trænings-succes du har haft, en positivt overraskelse, eller noget helt andet! Så længe det er positivt! Jeg vil gerne starte ud med at fortælle om en oplevelse. Jeg har længe forsøgt at lære Sherlock at sætte sig hvis han er fri, hvis der kommer nogle folk og lign, så jeg kan nå hen og putte ham i snor. Han er begyndt at gøre det hvis folkene er langt nok op. Den anden dag blev jeg dog meget positivt overrasket. I de sidste par dage har Sherlock været fuldstændig døv og ufokuseret, fordi han for lidt siden mødte en tæve i løbetid. Jeg havde ham løs på en mark, hvor der ikke var et øje. Pludselig dukker der en løber væk, omkring ti meter fra os. SJÆT tænker jeg, nu løber han derhen. Han er for langt væk til at jeg kan nå at få snor på ham. Sherlock stirrer på løberen, som vil han løbe efter ham, men da jeg råber SIT sætter han sig sgu! Og bliver siddende endtil jeg er henne ved ham, og putter snor på Det var simpelthen fantastisk! :hjerte:

Jeg er virkelig ked af det på dig og din kærestes vejne! Hvor må det have været forfærdeligt. Nike ser ud til at have været en rigtig smuk og dejlig hund. Hvil i fred, Nike!

Okay, det vil jeg kigge på :5up: Tak

Ah, på den måde. Så man kan sortere de overbelyste billeder fra Jeg tror bare jeg må lade være med at putte så meget lys på. Du skulle slet ikke have fortalt mig at jeg kunne gøre det, god damnit! Nej, de skal jo heller ikke bliver alt for mørke

Undskyld, den skal jeg lige ha' igen . Udbrændte områder? Blinke?

Mange tak for hjælpen :5up: Jamen det ser jo ud til, at det der med at være konsekvent er vejen frem, i de situationer

Mange tak for rådet. Det er jo helt underligt at høre at man ikke skal aflede og rose, men jeg kan sagtens følge dig. Det er egentlig den måde jeg helst vil have det på i den her situation. Altså, at han egentlig bare respekterer, at det der vil jeg ikke finde mig i. Jeg vil prøve at være lidt skrappere, så

Er der ikke flere der vil fortælle om, hvordan jeres hund reagerer?

Jeg har det på fuldstændig samme måde, jeg synes overhovedet ikke det er i orden, at han bliver så hysterisk. Men det er bare enormt svært at gøre noget ved. Jeg har leget boldleg med ham, jeg har lavet fodersøg og i det hele taget fået ham til at kigge op på mig, og rost ham. Men i en situation som den med den anden hund, er det absolut intet af dette der hjælper.

Hehe, det kunne også godt se sådan ud Og tak!

Tak Og ja, man kan ikke komme uden om, at collien fælder ret så meget

Jeg er jo blevet helt hooked på at tage billeder af Sherlock i fart, så her er lidt fra i dag Nogle af dem er lidt overbelyste. Solen skiftede hele tiden mellem at være fremme og lidt gemt, så det var svært at få det rigtig lys på

Som i nok har gættet er jeg lidt interesseret i at vide, hvordan et møde med en hunhund i løbetid påvirker jeres hanhund (gælder ikke hvis den er kastreret). Jeg spørger fordi Sherlock for en 3-4 dage siden mødte en tæve der lige havde været i løb, og siden da har han været helt vildt uopmærksom på mig, og har brugt en masse kræfter på at være interesseret i alt muligt andet, på gåturene. Han var ved at i gå spåner over en dreng på en slæde i dag, og det er normalt ikke noget jeg ikke kan lokke ham væk fra med en godbid. Desuden er han, efter han mødte tæven, begyndt at reagere helt overdrevent hysterisk, overfor andre hunde. I dag fik han øje på en hund der var så langt væk at det kun var en lille prik, men han gik helt i selvsving. Han endte med at sidde og tude, og ville ingen steder. Senere passerede samme hund os. Igen ville han ingen steder, men plantede blot sin numse på stien. Da hunden var lige ud for ham, var han også totalt hysterisk, gøede og hylede og trak i snoren. Sherlock har altid været meget glad for andre hunde, altså trukket osv. I en periode gøede han også af dem, og klynkede, men det var han ellers holdt op med, efter en masse træning. Så jeg er lidt ked af, hvis jeg skal til at starte forfra. Reagerer jeres hanhund på samme måde? Og i såfald, hvor lang tid tager det, før han får hjernen igen?

Årh hvor sødt :hjerte: Altså, at han følger med