Vores nytårsaften gik overraskende dårligt.
Sidste år holdt vi nytårsaften hjemme, vi har ingen naboer, så der var næsten intet fyrværkeri. Det lod ikke til at genere Sherlock overhovedet.
I år var det dog fuldstændig anderledes. Vi holdt nytår hos en familie vi kender, de bor i en by, og her blev fyret væsentligt meget af.
Allerede ved spisetid da de så småt begyndte med fyrværkeriet, begyndte Sherlock at hyperventilere og ryste ufatteligt meget -ret skræmmende at opleve. Jeg havde tyggeben med til ham og prøvede at lave en "find skinkestykket"- leg, men han var overhovedet ikke interesseret. Han bævrede simpelthen så meget
Sådan gik aftenen lidt frem og tilbage, min bror og en anden dreng spillede højt Guitar Hero oppe på et værelse, og det hjalp faktisk Sherlock utroligt meget at ligge deroppe, for han er vant til høj musik, og kunne så knapt nok høre fyrværkeriet. Han fik sovet lidt, men snart var den gal igen. Da vi så klokken slå tolv var der nogen indenfor der rev i en knallert, og igen gik Sherlock fuldstændig i panik, med rysten og hyperventileren.
Alle de andre gik ud for at fyre fyrværkeri af, men jeg blev indenfor. Jeg tog Sherlock med ind i stuen og lukkede så han ikke kunne komme ud, så tændte jeg fjernsynet og skruede højt op for en koncert der var, rullede gardinerne og så udstyrede jeg mig med en vældig masse skinke. Først var han bare bange, og vandrede rundt i stuen, men lidt efter lidt blev skinken interessant. Vi lavede nogle små træningsøvelser og han holdt lige så stille op med at ryste og sådan.
Da de andre kom ind var han bare meget mere livlig, og det gik endnu bedre. Han havde ikke været ude i en del tid, for allerede da de fyrede lidt af, blev han bange og ville ind. Men min far og jeg gik en lille tur ned af gaden med ham, og det gik rigtig godt. De var næsten allerede holdt op med at fyre af, og Sherlock tog sig ikke så meget af det.
han sov natten igennem, og har i dag ikke været påvirket af fyrværkeriet i går.
Og så er der husets kat, som er riiimelig strid. Den startede dagen i går med at give ham en huk over snuden, og flere gange i går gemte den sig bag en dør, og hoppede frem og rev ham, det bette pus. Flere gange turde han knapt nok forlade det rum han var i. Den var også efter ham i morges, og igen begyndte han at ryste helt absurd meget. Det gik dog over igen.
Så alt i alt gik det ikke så godt, som man kunne have håbet. Det var rart at jeg fik lidt styr på ham til sidst, men det bliver nu godt at holde nytår hjemme, næste år.
(undskyld, det blev vist lidt langt )