Adele

Hold da op, det var ikke mange kenneler Det er nu ikke fordi jeg skal have en ny hund nu, overhovedet. Men man kan jo godt tænke lidt fremad, og jeg synes de er ualmindeligt smukke. (Og så lyder de rigtig dejlige) Gad vide om der er nogen der opdrætter langhårede whippets i Danmark? :hmm:

Jeg blander mig lige her... Ved du om der er nogle opdrættere af Silken Windhounds i Danmark? :hmm:

Jeg elsker den film der hedder "Lad den rette komme ind" En svensk vampyrfilm, den er forholdsvis ny, og helt fantastisk. Meget original og rørende. Noget af det bedste jeg har set længe Og så er den faktisk også rimelig uhyggeligt.

Sherlock har fået kallun i dag. Puh hvor det lugter. 1) Uhm, Kallun 2) Sherlock med den bøjelige gummisnude 3) En to tre, og kallun var tryllet væk

Jeg fandt lige nogle gamle billeder som jeg vist ikke har vist herinde før. Sherlocks som lille bitte

Jeg kan sagtens forstå hvad du mener, men jeg tror bare ikke at det vil gøre noget godt for ham, at skulle tage stilling til flere hunde på én gang, altså til træningen. Jeg vil forsøge at få arrangeret nogle hundemøder med enkelte hunde, men hvis jeg bliver ved med at skubbe ham ud i situationer hvor der er aaalt for meget at tage stilling til, så er jeg bare bange for, at han aldrig får lært at falde til ro Den med at jeg skal lære ham at gøre hvad jeg siger, den har flere været omkring før, her i tråden :blink: Men som jeg også tidligere skriver, jeg synes at det er rigtig rigtig svært Men tak for de opmuntrende ord. Jeg er heller ikke i tvivl om at det nok skal blive bare en anelse bedre, når han er ordentligt mentalt udvokset, men indtil videre må jeg jo finde på et eller andet, så han ikke bliver sat helt tilbage, med hensyn til socialisering osv.

Jeg er faktisk meldt til træning med ham på søndag, men hvis han ikke bliver lidt mindre hysterisk inden, så bliver jeg nødt til at blive hjemme. Jeg kan simpelthen ikke have ham til hunde-træning, hvis han skaber sig sådan, synes jeg... Det er ikke fordi Sherlock ikke laver noget :blink: Han laver godt nok ikke decideret "arbejde" Men jeg træner en hel del med ham, kommandoer og og diverse lege f.eks. tepose-søgning og lign. Jeg tror såmænd ikke det er fordi han er understilmuleret. Men tak for hjælpen Jeg er klar over at dette er et unghundeproblem, jeg ville bare ønske at jeg var i stand til at få det lidt under kontrol.

Jeg har lige været ude for at gå tur, men var kun ude i tyve minutter. Han fik øje på en anden hund sådan ca. 1 milliard kilometer væk, men begyndte alligevel at hyle og gø og klynke, og jeg gik hjem i ren frustration...

Ja, Borzoi er også bare... Wauw. Mynder i det hele taget

Jeg ville også have sagt en Whippet. Jeg synes de hunde er så fantastiske :hjerte:

Det er jo lige det, jeg tror ikke at de kommer herude. Jeg går tur i det område næsten hver dag, og har ikke mødt dem siden. I hundeskoven var han jo også helt påvirket Og det er han også hvis jeg går en anden rute end jeg plejer herhjemme. Jeg forsøger også så vidt muligt at ignorere ham, når han er ynkelig. Det undrer mig bare

Nu er jeg nødt til at skrive herinde igen. I dag er det over to uger siden, at vi mødte den tæve og Sherlock er stadig ikke sig selv.. Jeg har ikke haft hund før og skal ikke kunne sige om det er normalt med en reaktion, der varer så længe, men det er godt nok frustrerende. Jeg nyder ikke gåturene særligt meget for tiden. På nogle af turene har han været okay til at starte med, god til at reagere når jeg kalder og lignende. Men så har vi f.eks. mødt en flok mennesker, han har fundet et spor eller lign., og han er fuldstændig væk resten af gåturen. Selv når vi er nået langt væk og forbi det, der nu stjæler hans opmærksomhed. I dag på gåturen løb ham omkring 100 m væk, lige pludselig. Derfra havde jeg ham selvfølgelig i snor, men det overraskede mig godt nok rigtig meget. Det plejer han normalt ikke. Han kom ikke når jeg kaldte, men først da jeg var tilstrækkeligt langt nok væk. Han er stadig totalt snuse-gal, har konstant snuden i jorden og er helt ligeglad med godbidder og alverdens ting. Jeg ved at godbidder og afledning ikke fungerer i situationer med tæver i løbetid, men her er jo ingen tæve i løbetid? Kan han virkelig være påvirket i SÅ lang tid, bare af at have mødt én, helt kort? Vi bor ret meget ude på landet. Vi har to "naboer" men de har begge to hanhunde, så det er ikke fordi der er nogle af dem der er i løb. Det kunne jo ellers være en ret god grund. En ting mere er, at han er begyndt at være ret rastløs indenfor. Og det til trods for at jeg træner og leger mere med ham end jeg plejer. Næsten hver eneste aften ender han med at gå rundt og stirre på os og klynke, på den der "Sker der ikke snart noget?"-Måde. Jeg ved ikke om i kan hjælpe mig, jeg havde bare lige brug for at kradse det ned et sted

Jeg har kun lidt ringe billeder af Sherlocks venner, men jeg får forhåbentlig snart taget nogle nye Der er Border Collien på de to første billeder, Lucky, som han nyder at snuse rundt sammen med. De har mødt hinanden to gange. Det sidste billede er collien Sigurd. De har efterhånden været på tur sammen en del gange. Sigurd er gammel og leger normalt ikke så meget, men af og til kan Sherlock godt få lidt liv i ham

Velkommen i klubben :blink: Jeg har noget af samme problem for tiden. Hvis du vil, kan du eventuelt kigge lidt på de råd jeg har fået her; http://www.hunde-forum.dk/debat/12763-skal-sherlock-kastreres.html Og her; http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/12599-hvordan-reagerer-jeres-hanhund-pa-modet-med-en-taeve-i-lob.html Mio er jo i samme fase som Sherlock, den sidste psykiske modningsfase (Varer vist nok fra omkring 1,5 - 2 års alderen, for en hund på deres størrelse) Så bortset fra de råd jeg har linket til, kan jeg vist ikke give dig så meget andet end et :ae: Jeg ved præcis hvor frustrerende det kan være. Jeg klynger mig bare til håbet om, at det forsvinder den dag han runder de to år

Årh, hvor er han dygtig! I er bare så gode!

Den største prøve for mig bliver egentlig at få Sherlock igennem hans (forhåbentligt) sidste unghunde-periode, uden at jeg går til i frustration Hvis jeg er heldig betyder dette at han holder op med at humpe tæver. Og så skal jeg have trænet videre på de basale ting, f.eks. den der med at komme når jeg kalder, selvom der er en hund og lege med, og lign. - Det er endnu en ting der forhåbentligt bliver lidt nemmere, når han får hjernen igen :blink: Og så skal vi selvfølgelig bare hygge os rigtig meget, gå nogle lange gåture, og se at få arrangeret nogle flere møder, med hunde herindefra!

Tak!

Her et lidt fra i dag! Lyset var egentlig slet ikke optimalt, men kunne ikke lade være med at tage billeder alligevel :blink: Kloge-åge blikket Sherlock spytter med sne Run away! Polarhunden på farten "Hvad? Skinke?" "Argh! Min pels overhaler mig!" Posere kan man skam også

Har du prøvet at genstarte programmet?

Tak igen. Det med at opfylde det sociale behov uden hundeskoven, kommer nok til at knibe lidt. Måske jeg skal lave en tråd, og spørge om der er nogle herinde, der vil med på en gåtur

Tak for hjælpen! Først vil jeg kommentere sætningen herunder med et :kys:Hvor er det skønt at vide! Tak! Sherlock møder ikke kun hunde i hundeskoven. Vi har en collie-ven, som vi ret ofte går tur med. Når de løber løse lader Sherlock den anden hund værre, men det er så også en han. Og igen tak! Det hjælper rigtig meget at få af vide, at du mener der kan ske en ændring med alderen. For selvom man inderst inde godt ved det, så kan man altså godt glemme det, når man synes det hele går lidt skidt Synes du at jeg helt skal holde op med at gå i hundeskov for en tid, og erstatte det med gåture med andre hunde, i snor, eller hvordan?

Woo! :hjerte:

Til det med rødt: Det sidste billede er faktisk det første, og han kommer med bamsen . Han legede med bamsen da jeg kom for at tage billeder, jeg tror det er derfor han ser ud til at være lidt ligeglad med den, da han jo blev lidt interesseret i hvad jeg lavede. Mange hunde bider bamse i stykker, Sherlock kaster lidt med dem, og så ligger han og napper i dem bagefter :blink: Og forresten, tusind tak for guiden til blitz-øjne! Det må jeg prøve!

Tusind tak for hjælpen! :5up: Denne "Hey" kommando lyder som en super god idé. Men jeg er lidt i tvivl om hvorvidt min hund kan få den slags "respekt" for mig. Min far kan nok godt, han er voksen og har en mørk stemme, og Sherlock ved, at ham har man bare at lytte efter. Men ved mig er det bare noget andet. Jeg føler selv at jeg virkelig smørrer tykt på med godbider, åndssvag stemme og ros, men i en sådan situation hjælper det bare overhovedet ikke, synes jeg Jeg ville virkelig gerne at det gjorde, men jeg tror at det er den skrappe facon der skal på der. Denne "Hey" kommando, hvordan har dine hund lært dens betydning? Og igen, mange tak for hjælpen!

Jeg er fuldstændig klar over, at træning kan gøre rigtig meget, i en sådan situation. Men lige meget hvad, vil jeg jo ikke kunne fjerne hans lyst. Jeg ville måske kunne lære ham at blive nede fra tæven, når jeg beder ham om det. Men jeg kan jo ikke lære ham at miste interessen Jeg er jo førstegangshundeejer og selvom jeg har lært en hel del, er jeg jo langt fra nået til det punkt, hvor jeg kan alt. Når jeg står i en situation, som den inde i hundeskoven, hvor der ikke er en hund i sigte og han alligevel er fuldstændig væk, er det bare svært at se, hvad jeg skal gøre. I går gjorde jeg det at jeg gjorde snoren helt kort, og kommanderede ham på plads ved siden af mig. Jeg var meget opmærksom på at stoppe op hvis han trak og lign. Og på den måde "tvinge" ham til, at være opmærksom på mig. Og som sådan virkede det egentlig fint nok, men at jeg har kontrol over ham på den måde, fjerner jo desværre ikke lysten til at springe på hver en tæve han leger med Det er derfor jeg tænker kastration. Jeg kan med det samme sige, at Sherlock er langt fra kun vandt til lokning og blid røst. Jeg kan sagtens følge dig i at man bare skal kæmpe for at få ham koncentreret, men jeg må altså sige at når jeg står i situationen er det altså enormt svært for mig. Jeg ved simpelthen bare ikke rigtig hvad det er jeg præcis skal gøre. Jeg er klar over at jeg skal have ham til at koncentrere sig, at få ham ud fra det hormon-helvede, men jeg føler ikke at det rigtig kan lykkes mig. Har du ikke nogle konkrete metoder? Hvad har du helt præcist gjort ved din egen hund? Jeg føler bare ikke at jeg har nok erfaring indenfor det emne, til at kunne arbejde med det, uden en slags skabelon Og så skal du selvfølgelig have tusind tak for dit indlæg! Jeg sætter meget pris på det