PinPoynter

det kan godt være de er et par cm h¢jere, men med en lille kort, tynd krop, og blyantstynde ben, syner de meget mindre end mange af selskabsracerne.

Så vidt jeg erindrer har Kujo lige nu den alder hvor mange hunde igen (eller for f¢rste gang) begynder at tygge i ting, da tænderne er ved at "sætte sig" i kæberne, altså ved at gro færdig i det parti, og det kan give gener for hunde ligesom når de er små. Jeg skal ikke kunne sige om det kan have noget med hans uheldige episoder at g¢re, men det kan være ovenstående der er forklaring.

Jeg har altid sagt til mine hunde "kan i være nogle gode piger" lige inden jeg gik, så ved de jeg går og de skal være alene.

England må være verdens hovedstad for terriere! Det vrimler med alle mulige og ikke mulige terrier-racer herovre... tror ikke gravhunden ligger h¢jst på den liste Italian greyhounds er bittesmå, mindre end whippets. Men de er også sindsygt skr¢belige, har h¢rt om flere der har brækket forbenene ved at hoppe ned fra sengen!

:hjerte: ser ud som om han er godt tilpas :blink:

Mine hunde er i forvejen enormt madglade, og jeg er ikke interesseret i at de skal f¢le at de skal spise hurtigt, fordi de andre "ånder dem i nakken". De skal have lov at spise i så roligt et tempo jeg kan få dem til, hvilket Indy og Akita g¢r hvis der er plads omkring dem. Lex spiser lidt for hurtigt, så jeg opbl¢der hendes mad, eller spreder den ud i buret/haven, eller fodre i en metalskål der er vent på hovedet. At de skulle finde sig i at de andre spiser tæt ved dem, vil f¢re til un¢dvendig skynding, og kiggen efter om de andre har lævnet, hvilket vil f¢re til b¢llebank! Indy og Lex har haft små skærmydsler hvis vi ikke haft dem adskilt, og de har blandet sig inden den anden er færdig. Når alle er færdige tjekker de alle hinandens skåle, det kunne jo være..... og det er helt iorden. Jeg synes det er vigtigt at respektere sin hunds grænse mht mad, nogle kan bedst lide at spise sammen, men andre synes bare ikke det er det fedeste. Ingen af dem har problemer med os i forbindelse med mad, godbider eller lignende. De kan også sagtens deles om foders¢g i haven/på turen, og gå helt tæt op ad hinanden. Men er maden i skål, er den "personlig" :5up:

Hvis han er meget ked af grimen, kan man få "gå pænt seler" der ikke er grimme og skarver under forbenene... På mit arbejde bruger vi denne type, til hunde der tror vi gerne vil ligne Umulias signatur på vej op til indhegningerne http://www.premier.com/View.aspx?page=dogs/products/behavior/easywalk/productdescription De skal sidde tæt til, men hunden kan ikke få kraft i sin trækken fremad, da snoren sættes fast foran på hundens bryst. Vi bruger den til Bossen's mands schæfer som er trænet vagthund, og agressiv overfor hunde (og en tilpads stor herre), og det er ikke et problem at holde ham i den.

Enig med Umulia, hunde har krav på at spise uforstyrret... i vores lille hus betyder det at Akita spiser ved k¢kkend¢ren, Indy ved hovedd¢ren og Lexi i buret. Akita og Indy repsekterer hinandens "rum", men de f¢rste ca 3 år, i det gamle hus, spiste de adskilt af babygate (indtil Lex kom og overtog Indys plads i gangen). Kattene ved at de skal holde sig væk. Jeg ville nok hjælpe Baldur ved at fjerne kattene mens han spiser.

jubiiiiii ...og nej, ikke når de har pas. Altså jo, man smider dem jo ikke lige på Ryanair flyet, og Esbjergfærgen vil ikke tage dem, så det hedder sejle Harwich-Holland og k¢re derfra, men udover det, er det ikke besværligt :blink:

Enig, det skylder man da sin hund lige meget hvor hårdt det så er!

Jeg har brugt Lise, for 2 år siden, til Akita. Man må sige at det var med stor succes, da hun efter to behandlinger ikke siden har haft tilbagefald i sin allergi :5up: Akita var så utilpads, og havde kl¢et albuer, haser og mave til blods, det var forfærdeligt at se på, og meget stressende for hende. Lise gav sig rigtig god tid til f¢rste konsultation. Hun havde sagt at det normalt er en samtale på ca en time, hvor hun h¢rer alt om hunden, dens sind, dagligdag, hvad symptomer den udviser etc... Hun endte med at være ved os i 2 timer. (Hun var lige kommer til DK og indvilligede i et hjemmebes¢g, ved ikke om hun stadig g¢r det). Akita havde lidt bedring, så et tilbagefald, og siden da aldrig generet igen. Der var den fordel at Lise er uddannet hom¢opat i England og har boet herovre i mange år, så vi kunne foretage hele konsultationen på Engelsk, så Martin også kunne f¢lge med Og skulle Akita gå hen og få tilbagefald, kan jeg smutte ned til hende her i London :5up:

barndomstraumer?

hvorfor aflivet??

Juni er da god varsel, ikke? :blink:

Det må du undskylde Tante..... my bad . Det er nu rettet til bare at sige mormor, i stedet for din mormor :blink: Godt ord igen?

Kunne det blive i starten af juni, hvor vi er i DK et par uger?

Tror du har fat i noget der

læs fairladys anden tråd om problemerne med den hund hun har fra sin mormor, som er/var DKK opdrætter :blink:

til gengæld synes mormor at det er okay at have en hund i 7 år, og aldrig lade den komme i hele huset eller gå tur med den uden for haven? Hestefolk og hundefolk er vist lige slemme.... som med alt andet kommer det an på HVEM man er heldig (eller ikke) at m¢de...

Jeg elsker schæfere med meget farve :blink:

¢v for en hals Jeg kan godt lide at mange af de læderhalsbånd der laves til de store bullbreeds er så dejligt brede :5up: ....Bare en skam at de er oversået med diverse nitter og ting der stritter ud alle vejne Men som sagt, :5up: for gode brede læderhalsbånd!

måske? Det kan være et bur ville være godt, i beh¢ver jo ikke lukke det. Nogle hunde kan godt lide at have en "hule" der er deres helt egen.. et bur med bl¢de tæpper, evt med et tæppe henover så det ikke virker så åbent, og så enten ved siden af jeres eller datterens seng, alt efter hvor hun helst vil ligge? Tror egentlig det vigtigste er at i ikke tvinger eller lokker hende til noget hun ikke vil. Der skal ikke meget til for at grænsen bliver overskredet, hos en hund der ingen socialisering har fået, mht til hvad det indebærer at bo i et almindeligt hjem. Altså, ikke tvinge til at være i bur hvis hun ikke vil, eller på datters værelse hvis hun ikke vil. Lad hende komme i haven som hun plejer, med de andre hunde flere gange om dagen. Går ud fra at hun er glad nok for de andre hunde?

Jeg er enig med andre i at det er en kæmpe omvæltning hun har været ude for, og hun lyder bange og utryg. Hvis hun ikke har været vant til at færdes frit i et normalt hjem, ville jeg n¢jes med at lade hende lære dette, f¢r i begynder at gå tur med hende. Hvis hele turen foregår med halen mellem benene får hun ikke andet ud af det, end et voksende stress-niveau, der bliver bestyrket hver gang hun forlader huset/haven. For at kunne lære, må hunden være afslappet, og hvis hun stadig er bange i hjemmet, og mere bange når i tager hende ud, bliver hun kun bestyrket i sin angst for verden.

Tonks har skrevet at hun gerne venter på den rigtige hund. Hvis hun venter til der er en Blenheim i et godt kuld, er det vel ikke værre end at k¢be hvilken som helst farve i et godt kuld? Personligt går jeg efter f¢rste indtryk og hvalpens personlighed, ikke efter farve, men hver sin smag.