Spændende at læse om jeres andres tanker :klap:
Jeg fik som barn at vide fra min læge at jeg ALDRIG ville kunne få en hund pga. min pelsallergi. Det var efter at jeg havde spurgt ham HVER gang om hvornår jeg måtte få hund og han havde svaret vagt hver gang
Jeg var dybt ulykkelig for vi havde måttet give vores kat til min faster og jeg vidste godt jeg aldrig kunne få kat, men håbede at jeg så måske kunne få en hund istedet. Min pelsallergi var virkelig slem - den er blevet bedre med årene, men kan stadig ikke tåle dem. Nu kan jeg dog godt være i rum med dem uden at svulme helt op...hehe.
Min mor læste så, at nogle allergikere godt kunne tåle puddelhunde (o.l.) - og så var det, at min gamle hund Puks mor døde. Hun var en gammel dame, som havde fået hund uden lige at tjekke om hendes datter og hendes mand ville overtage hunden, hvis hun skulle dø. De havde haft hunde i MANGE år og nu var hundene døde af allerdom og de havde planer om at de ville rejse i nogle år før de fik hunde igen. Puks mor var min mors tante - og Puk var en bichon frisé, som jo har mere eller mindre pels som en puddel og heller ikke fælder. Så vi fik lov til at få Puk på prøve og hvis jeg kunne tåle hende, så måtte jeg få hende...og det kunne jeg :banan::banan::banan::banan::banan::banan::banan::banan:
Så Puk var min lille mirakelhund
Efter at have haft Puk og elsket hende SÅ højt, så er jeg blevet så glad for Bichon Frisé racen - og ved at jeg kan tåle den :klap:- så kunne kun være sådan en vi skulle have igen :hjerte:
At det lige blev Lumi - jeg tjekkede efter kenneler og skulle sikre mig at de var rene, så det skulle være med stamtavle - vil ikke risikere der er en anden race i, som jeg ikke kan tåle. Vi mødte Kennel Bicia til en udstilling (var ude at kigge som nysgerrige og fordi jeg ville nusse hunde..hehe) og fik et rigtigt godt indtryk af dem og hvor stor kærlighed der var til hundene. Og blev overfaldet med kys af en af deres dejlige hunde, så jeg var solgt
Så ville helst have derfra.
Der var så 1½ års ventetid Men et af kuldene var så på 8 hvalpe og jeg så på nettet at man kunne skrive til dem - så jeg skrev og tadahh...der var en enkelt tæve, som ikke var 100 % afsat. Der var en familie, der skulle se hende dagen efter, men hvis de takkede nej, så kunne hun blive vores
Og det vidste sig at familien ikke havde gennemtænkt hvor meget arbejde der ligger i at have hvalp og de havde lige fået barn, så de sprang fra og Lumi blev vores :hjerte::hjerte::hjerte: Den dejligste hund vi kunne ha fået os :klap:
Om 45-50 år når Lumi dør af alderdom, så kunne jeg dog godt overveje en Löwchen...de er nu også skønne