Min mand og jeg var i hhv vuggestue og fritidshjem for at hente børn. Det meste af vejen er lukket stisystem men vi skal krydse en mindre vej og en større. Den store på snart 9 måtte holde Cleo i snor, når vi havde passeret disse to veje, og så er der 3 minutter tilbage før vi er hjemme. Da hun havde haft hende i ca 2 minutter (vi kan se vores hus), blev Cleo forskrækket over 2 små hunde bag en indhegning, at hun løber, Lotje er ikke forberedt og taber linen.
Cleo løber hurtigt væk bagom os og over den mindre vej, vi lige havde passeret, hun stopper ikke ved kalden tilbage, da hun sikkert er i panik. Peter prøver at løbe den ene vej og jeg den anden op til det store kryds, hvor Cleo selvfølgelig løb ud. Det er myldretid kl 16-16.30, men vi får stoppet alle biler mens Cleo løber forvildet rundt. Jeg kommer ud midt i krydset (med lysregulering) sætter mig ned og kalder rooooligt. Hun kommer hen og sætter sig 1 meter fra mig og med meget forsigtighed kunne jeg tage selen.
Min mand og jeg gav hinanden en stor krammer midt i krydset og vi gik ud til siden, så bilerne kunne køre igen. Jeg tuder hele tiden nu og er ret chokeret. De tre børn blev bare forladt på stien, ems de græd, men en ældre dame, som kom forbi vores tre grædende børn trøstede dem imens. Min menstruation er pludselig startet, selvom der er 5 dage tilbage på piller før pause. Min krop har virkelig fået et chok. Har også ondt i lungerne efter den lange løbetur.
Jeg er totalt smadret rent fysisk og psykisk:cry:
Heldigvis ligger Cleo nu hér på sofa ved siden af mig og lever stadig, men da hun løb over den første trafikerede vej, var jeg sikker på, at nu var det slut.