Dinah

Cotonpels er et helvede, når den skifter, som du beskriver det her. Jeg børstede min hver eneste dag alle steder og kunne på den måde holde det nede, men det kræver tid og overskud. Jeg lavede en blanding med hundebalsam og vand til at få styr på knuderne. Min genbo, klippede deres coton ned i et halvt års tid (hvalpeklip). Intet bedre råd en knofedt:genert:

tillykkeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee:lun:

Den har min datter og jeg:slem:

wauw:lun:

:klap: hehe ja, det så vi godt: Stem på sarah eller babou:mrgreen:

damned:fornaermet:

ja:fornaermet:

helt enig, men hun kan godt vinde over ANL pga performace:fornaermet:

:slem::slem: no way - I told you so

Ja se jeg holder jo også med ANL, men tror Sarah vinder:damn:

det hjalp ikke på Cleo - hun reagerede bare på lyden i stedet for. Naboen har sat et helt tæt hegn op (fæstning) og deres hund står alligevel og gøer:damn:

De unges sangstemmer er også blevet gemt bag skrål, råb og en masse musik. Hvor ANL har fået vist sin smukke stemme med musikken i baggrunden:banan:

ja da:slem: AnnLouise:banan:

Nurh:lun: Jeg er vokset op med sheltier. Der var to zobel og to tricolour:lun: Mine forældre har så nu igen en tricolour:mrgreen:

årh en lille lyserød grisebasse med magneter i benene er da også nuuuuuuuttet:lun:

Det kræver at hunden aldrig er alene i haven, så du kan aflede i det øjeblik den ser noget at gø af. start evt med at sidde ved hegnet og afled HVER gang. Når det er kørt ind og den ser dig som bedst, når der kommer nogen, så rykker du lidt længere væk osv indtil du fx er ved havedøren. Tror ikke det hjælper, lige nu i hvert fald, at sætte hegn op, for hunden hører rigtig rigtig godt

Ja vi er nogle stykker herinde, hvor vi har lagt ører til kommentarer:evil: Tyson, Lille Louie, PPP-Pero og jeg er alene-hjemme-langtidsøvere:megaked: Tyson og PPP-Pero kan være alene nu efter nogle år, men de blir nok aldrig stabile, Lille Louie kæmper som en gal endnu efter to år og Jeg smed håndklædet i ringen efter 1½ år i helvede.

årh hvor nuser:lun:

TYSOOOOON, FOR hulan:evil:

du er en hård hund

mente selvf 20 minutter:genert:

Åh din stakkel:megaked: kan så godt følge dig:cry: Jeg kæmpede med min Cleo i 1½ år, som også havde massive problemer: hun tissede, skred, bed i sine poter, stod i hjørnet med ørerne tilbage, pev og hylede - dette fik vi på det 1½ år ned til 45 minutter alene hjemme med øjnene stirrende på hoveddøren uden piv og gø, men bare et minut mere så startede hyl og gø. På dette tidspunkt kunne vi så tydeligt se, at hun ALDRIG ville komme videre. Hun fik clomicalm fra dyrlægen, men det måtte vi ud af, da hun blev for sløv og ikke var en glad hund. Jeg tog en øve-pause på 3 måneder, hvor hun så lærte at stole på, at jeg aldrig gik og hun var med mig overalt. Herefter gik det faktisk ret hurtigt og solidt fremad - hun blev også sterilliseret, da hun var meget hormonpåvirket. Men da vi nåede de 45 minutter slog vi panden mod en mur og kunne indse, at nu ville det ikke rykke mere:megaked: Vi var nået til et punkt, hvor vi bare ikke engang overvejede at tage på tur med ungerne ( har tre børn ), for hun kunne jo ikke være alene. Vi aflyste en masse ting eller delte os, hvilket gjorde, at vi aldrig var sammen som hel familie uden for husets fire vægge. Men . . . . . hun skulle ikke omplaceres igen. Hun ville ikke få det bedre hos et ældre ægtepar (der var også meget mere at arbejde med: gømonster og adfærd). Så jeg besluttede at min elskede hund skulle have fred, men . . . . . . dagen før, fik jeg et tilbud, som jeg bare ikke ville undlade at forsøge. Hun flyttede derfor 4 dage senere op til en stor hundeflok i nordjylland. Vi aftalte det som en ferie og kunne de se deroppe, at det ikke ville gå, ja så fik hun fred deroppe fra, men så havde hun en chance. Hun var jo kun 3år. Hun kom fra en flok, jeg vidste hun savnede og manglede en hundeflok, hun fik en ny hundeflok og er nu blevet en rigtig glad hund, der aldrig er alene. Hun trives og har det godt, men hun knytter sig ekstrem meget til 1 person, hvvilket hun også gør deroppe. De andre kan ryge og rejse:mrgreen: Hun venter på janni ved døren, når hun ikke er der, men er ikke ulykkelig og hun kan afledes. TING, der hjalp os: -Gik max 2 minutter inden alene hjemme øvelser - Mental aktivering: hundespil, næsearbejde, fodersøg mv = meget mere træthed end gåture - Øvede max 3-4 gange om dagen (også det med at hive i håndtag) for Cleo blev simpelthen for stresset og slappede aldrig af i frygt for, hvornår jeg igen hev i håndtaget. = kom faktisk hurtigere frem i minutter med den metode. Cleo har det fantastisk nu (flyttede juni 2011) og jeg har fået en ny lille hund, som stortrives og næsten venter på, at vi gider at gå ud af døren:klap:

:klap:

no problem her:slem: hun kan ikke nå op til den nederste:mrgreen: