Umulia

Hvis du kan sørge for at hun går absolut roligt, og hverken løber, hopper eller andet vildt, ville en lille gåtur måske hjælpe hende til at få noget af foderet gennem systemet. Men du skal ikke tage nogen risiko! Hun skal først og fremmest holdes i ro så hun ikke får en mavedrejning. Måske har hun selv mest lyst til at sove. Det skal du endelig lade hende gøre! Og begræns hendes adgang til vand, for meget vand vil få foderet til at svulme op i maven. Kan du se noget på hendes mave? Ser den stor og rund ud. Hvis hun har spist flere kilo skal det kunne ses.

Hvor er de kære

De kommer frem hvis du lige genopfrisker siden.

Racens størrelse taget i betragtning, er den næppe fysisk udvokset før den er 2 år gammel, og psykisk nok omkring 3 år.

Det er desværre typisk - folk nægter at indse at de selv kan gøre noget galt, så selvfølgelig er det hundens skyld - eller opdrætterens - eller alle andres Nøjagtig som den KÆLLING der har stået henne på min havegang og holdt foredrag om hvor nødvendigt det er at bruge elhalsbånd til deres hund som er både hyperaktiv og alt muligt andet forfærdeligt - ja hvorfor mon? :stupid: Mennesket når det er værst

In the Valley of Elah kommer 20.30 på DR2. Hvis man kan lide Tommy Lee Jones eller har en holdning til Irak-krigen er den et must, men den er bestemt ingen "feel good" film, så er I advaret... Jeg er glad for at have at have set den én gang - men jeg skal ikke se den igen.

Det eneste jeg kender til: Anette Røpke - Animal Models Jeg borger ikke for seriøsiteten!

Jeg giver i forvejen til 3 forskellige foreninger. Jeg tænkte bare at det kunne være rart med noget lidt mere personlig hjælp, i stedet for bare at sende penge uden at ane hvad de bliver brugt på

Ja, det kan vi godt sige. Det har jeg også tænkt på Du er en god hundeven, det er der ingen tvivl om :5up: Jeg har desværre ikke midler til egenhændigt at financiere dyrlægebesøg o.lign (betaler stadig af på min afdøde hunds sidste regning ), så jeg havde tænkt mig noget hvor man kunne bidrage med et mere beskedent månedligt beløb.

Jeg har ikke mødt andre grander i vores område, men jeg møder tit folk, der fortæller at de engang har haft en grande eller kender nogle der har én osv. Når jeg har gået med mine andre hunde haf jeg som regel snakket med alle der gad. Der var mange, der var nysgerrige omkring Leroy - om han var en "kamphund" osv. Og jeg fik også mange komplimenter for hvor velopdragen han var, og sød ved små hunde osv. Jeg kan godt selv finde på at standse og tage initiativ til en samtale, hvis jeg møder nogen med en grande, mastiff, Amstaff eller andre af de racer, jeg godt kan lide. Små hunde (under Labrador-størrelse) siger mig intet.

Nu hvor jeg efterhånden har vænnet mig til tanken om at jeg ikke skal have flere hunde, har jeg overvejet at fjernadoptere en internathund et eller andet sted. Er der nogen der har prøvet det? Hvilke steder kender I, hvor man kan fjernadoptere? (jeg kan godt selv bruge Google) Det kunne være sjovt hvis vi var flere - så kunne vi vise billeder af "vores" hunde

Stakkels hund

Kom lige i tanker om at hvis det skal være ægte kunst, så har selveste Lord Byron skrevet disse ord på et mindesmærke for en hund:

Det er faktisk Kipling, men oversat til dansk - aner ikke af hvem. Her er originalen: The Power of the Dog by Rudyard Kipling There is sorrow enough in the natural way From men and women to fill our day; And when we are certain of sorrow in store, Why do we always arrange for more? Brothers and sisters, I bid you beware Of giving your heart to a dog to tear. Buy a pup and your money will buy Love unflinching that cannot lie-- Perfect passsion and worship fed By a kick in the ribs or a pat on the head. Nevertheless it is hardly fair To risk your heart to a dog to tear. When the fourteen years which Nature permits Are closing in asthma, or tumour, or fits, And the vet's unspoken prescription runs To lethal chambers or loaded guns, Then you will find--it's your own affair-- But ... you've given your heart to a dog to tear. When the body that lived at your single will, With its whimper of welcome, is stilled (how still!) When the spirit that answered your every mood Is gone--wherever it goes--for good, You will discover how much you care, And will give your heart to a dog to tear. We've sorrow enough in the natural way, When it comes to burying Christian clay. Our loves are not given, but only lent, At compound interest of cent per cent. Though it is not always the case, I believe, That the longer we've kept 'em, the more do we grieve: For, when debts are payable, right or wrong, A short-term loan is as bad as a long-- So why in--Heaven (before we are there) Should we give our hearts to a dog to tear?

Om du køber en hvalp, med i købet du får Lidenskabelig kærlighed, hel uden skår Tilbedelse, næret fra dag til dag Med et klap på dens hoved, et spark i dens bag God handel! Og dog bli`r du snydt uden blu Thi hunden vil rive dit hjerte itu

Jeg tror meget af det stammer fra dengang Cocker Rage virkelig var et stort problem i racen. Vi havde selv en i familien da jeg var barn, og den skræmte livet af alle Måske derfor synes jeg også mest det er ældre mennesker - altså ældre end 30 - der har "fordommen".

Hvis du gerne vil have hunden, skal du få en erklæring fra både sælger og dyrlæge om hvilke racer der er i hende - for hun ligner en ulovlig blanding, og derfor kan du få problemer hvis du f.eks. bliver standset af politiet. Det ville ikke afskrække mig, hvis det var den hund jeg ønskede mig, og jeg har heller ingen skrupler ved at "snyde" loven, men man skal kende risikoen.

Jeg vil ikke se I Am Legend fordi jeg har hørt at en hund dør i filmen Og så fordi jeg ikke kan lide zombier Jeg synes Signs er rigig god - men nu er jeg også vild med rumvæsner Jeg kan i det hele taget godt lide den type spænding hvor man hele tiden sidder på kanten af stolen En af mine yndlingsfilm af den type er "Duellen" - en gammel én med Dennis Weaver, hvor han bliver jagtet tværs over USA af en sindssyg lastbilchauffør, som man aldrig får at se. Et "psykologisk gys" tror jeg det kaldes. Det er fede film :5up:

Nåh ja, jeg glemte at jeg overhovedet ikke kan tåle at se noget med overnaturlige ting, spøgelser osv - selv om det fascinerer mig helt vildt

Jeg sidder netop nu og har lyst til at se en film, men jeg er nok lidt sart - alternativt en snerpe - så jeg har svært ved at finde en der er spændende uden at være for meget Og så kom jeg til at tænke på hvordan andre har det. Hvor går jeres grænse for henholdsvis splatter, vold, sex og andet i almindelige spillefilm? Giv gerne eksempler på film I synes går for vidt. Blandt de film jeg har set synes jeg at Event Horizon, RoboCop 2 og Seven er de mest ulækre. Dem gider jeg på ingen måde se igen, og jeg prøver at undgå film som dem. The Passion of the Christ og Braveheart indeholder scener som jeg ikke vil se igen. Det er derfor jeg endnu ikke har set Apokalypto, som jeg ellers tror er en super flot film. AVP 2 overskrider mine grænser mht. hvem der bliver ofre for monsteret: Børn og gravide kvinder. Det er som om dem, der har lavet filmen, bare ville flytte grænser, men de har altså ikke flyttet mine Udpenslede sexscener gider jeg heller ikke se, men det er der sjældent i den slags film jeg kan lide, så jeg kan ikke lige komme i tanker om nogle titler :hmm: Danske socialrealistiske film hvor personerne ikke kan sige en sætning uden at hvert andet ord er af den slags, der normalt står skrevet på væggen i offentlige toiletter gider jeg heller ikke spilde min tid på Jeg er sikkert den største snerpe herinde. Hvad med jer andre - har I overhovedet grænser?

Nu var det så heller ikke den lov, der blev hentydet til i indlægget...

Jeg synes der er grader af tumpethed på begge sider :hmm: Jeg har sommetider mødt den type hundeejere, der absolut ikke vil have at deres hunde har kontakt med nogen andre, hverken mennesker eller hunde. Men alligevel skal de altid gå på steder og tidspunkter hvor der er mange andre hundeluftere Nu har jeg selv en hund, der ikke skal møde andre hunde. Derfor holder jeg mig selvfølgelig væk fra hundeskove og andre populære lufteområder, og lufter ofte tidligt om morgenen eller lige når andre spiser aftensmad. Jeg synes ikke man kan vade rundt på offentlig vej og forlange at andre skal respektere nogle regler, man selv har opfundet, og som de ikke kender til

Det er rigtigt - det passer også der hvor jeg bor. Jeg har boet i kommunen siden jeg var 9 år, men er helt klart "tilflytter", og så gælder der vissse uskrevne regler

Jeg kan ikke rigtig bestemme mig til om det har noget med alder eller udstråling at gøre. Da jeg var yngre oplevede jeg også nogle gange at blive overfuset af andre mennesker - med eller uden grund. Dengang var mit selvværd ikke hvad det er nu, og jeg tror simpelthen at folk kan mærke, på det ubevidste plan, om den de står overfor er typen der tager til genmæle, eller finder sig i alt. Men uanset om man går på en andens mark eller på anden måde uforvarende gør sig skyldig i et eller andet, har man efter min mening ikke fortjent et møgfald. Det kan også lade sig gøre at sige tingene på en høflig måde, selv om man føler sig "i sin gode ret" til at irettesætte andre. Jeg ved i hvert fald godt hvem jeg respekterer mest - den der bare skriger "skrub ud fra min mark!", eller den der henvender sig høfligt og tager sig tid til at forklare hvorfor det ikke er så godt med andre folks hunde på marken. Jeg har mødt begge slags, og jeg garanterer for at førstnævnte får ikke et ben til jorden hvis jeg møder dem i dag.

Kan man se hvor mange kuld eller hvalpe, der årligt fødes af de forskellige racer? Jeg ville gerne have tallene for Mastiff og f.eks. Labrador eller Schæfer.