Jeg har faktisk lige prøvet noget lignende. I lørdags havde jeg Leroy med på arbejde, og han opførte sig så horribelt dårligt, at jeg blev flov. Det endte med at jeg blev rasende på ham, og var det i flere timer.
En gåtur på stranden blev brugt til at overveje om det nu også var helt rimeligt at udsætte hunden for en situation, han tydeligvis ikke kunne klare. Men det endte bare med at jeg nu både hadede ham og mig selv, fordi jeg havde dårlig samvittighed.
Først om aftenen, da Leroy var sit sædvanlige fjollede og klovneagtige selv, kunne jeg slappe af og glemme dagens uheldige episode. Nu holder jeg lige så meget af ham som altid.
Ikke fordi det skal handle om det, men jeg ville bare fortælle at jeg godt kender følelsen, og jeg tror at tiden nok skal reparere dit forhold til Hogan.
Det er møg-ubehageligt så længe det varer, men jeg tror man bliver nødt til at acceptere sine egne følelser før man kan komme videre.