Jeg har også en stresset hund, og har også måtte indse at det ikke er alt "bagagen" man kan få bugt med ved træning. Men vi har da fået det sådan, at indendøre er hun rolig og opfører sig pænt.
Det har især været "NILIF" (nothing in life is free) metoden, der har gjort den største forskel. Det minder om Jan Fennells træningsmetoder, og jeg vil bestemt ikke anbefale det til alle hunde, men faktum er at hunden ikke lider overlast, og at en stresset hund får noget andet at fokusere på end sin stress.
Det handler simpelthen om at hunden skal gøre noget til gengæld for at få lov til det, den gerne vil.
Eksempel: Gå op ad trappen. Bed først hunden om sit eller dæk, eller en anden øvelse, og når du har fået det, så ros og sig værsgo - så vil du se at turen op ad trappen kommer til at foregå i meget roligere tempo.
Det der sker er at hunden i et kort øjeblik "slukker" for sin stress, og fokuserer på opgaven. Derefter skal den først til at "lade op" igen for at komme op i stressniveau, så det næste minuts tid eller to - gradvist længere hvis man er konsekvent med øvelserne - foregår i et roligere tempo.
Det skal være en voksen, der laver øvelserne med hunden!
Grunden til at metoden, for os, har virket bedre inde end ude, er at udenfor er der flere uforudsigelige faktorer, der kan spille ind, og hunden kan nå at komme helt op i det røde felt før man kan gribe ind.
Udendørs er Vinnie stadig et monster, for at sige det direkte Min søn har lige foreslået at hun skal have en papirspose at trække vejret i, når hun ser en anden hund
Men vi har valgt at leve med det, for vi kunne slet ikke forestille os at hun ikke var her