Orv, jeg ved godt, at jeg er laaaangt bagefter - men det her er spændende!
Lige netop det, du skriver der, er det, der meget ofte går galt, når vi træner vores hunde! Vi er følelsesmæssigt meget tæt knyttede til dem og vil gerne gøre det så godt som muligt - derfor tænker vi på alle mulige bagvedliggende grunde til, at en given øvelse ikke fungerer. Istedet for at se på, hvad der sker!
Tit går det galt for instruktører også - istedet for blot at konstatere, hvad der sker, kommer vi tit med alle mulige indpakkede versioner af historien.... "han er nok træt", "måske er hun på vej i løbetid", "I har nok lavet øvelsen for mange gange"
Vi KAN ikke læse, hvad der foregår i hovedet på hundene - derfor er det rigtig sundt at træne sig selv i at se, HVAD der foregår istedet for at fokusere på HVORFOR. Jeg har af og til praktiseret dette på mit konkurrencehold - simpelthen sat folk sammen 3 og 3 og bedt dem observere og neutralt videreformidle det, de har set. Forsøg 1, fører gjorde sådan og sådan, hunden gjorde sådan og sådan osv. osv. Og det virker! Det er svært for folk, fordi det går tættere på end alle undskyldningerne - men det er meget nemmere at agere ud fra fakta end fra alle mulige tankespind.