Også mig..... og der skal ellers ret meget til
Min gamle hund Robin Da han i en alder af knap 3 år og efter rigtig mange lydighedsprøver pludselig ikke kunne håndtere at arbejde på afstand længere.... vi var til prøve, gennemførte fællesdæk, fællessit, fri ved fod osv.. da jeg sendte ham over springet, løb han ud af ringen, passerede 20 meter grønt græs og bed en gammel, rolig golden retriever, der sad med ryggen til, i ryggen.... jeg måtte hente ham og pille ham af som en tæge....
Jeg var rolig, fattet, fik skrevet i min resultatbog, at han havde bidt, pakkede bilen, luftede hunden, kørte min træner fra Ribe til Horsens og holdt ind på en rasteplads og SÅ tudede jeg - i en time Der var simpelthen så meget sorg, afmagt, frustration og angst, der skulle ud af min krop... hvad skulle jeg stille op med ham? og jeg havde jo bestilt en hvalp, som lige var født og ville det nu gå?
14 dage senere tudede jeg i vildskab igen - vi holdt en lydighedsprøve i Sabro, hvor jeg selvfølgelig ikke deltog, men jeg var der som hjælper. Min træner fik så en skideballe af en af de andre trænere, fordi hun havde ladet mig deltage i prøver med sådan en hund.... jeg gik ind og bad den anden træner gå til mig, hvis hun havde noget og så fik jeg den største sviner i mit liv. Min hund var sindssyg, burde aflives, jeg var verdens dårligste hundeejer og enormt uansvarlig og i øvrigt burde jeg ikke have lov til at få en hvalp. Jeg gik helt i koma og gjorde intet andet end at tude og tage imod.... indtil hun blev smidt ud.
Havde jeg været alene, havde jeg også grædt lidt glædestårer, da Vilya vandt DM i sommers Men jeg var SÅ overrasket, at jeg slet ikke reagerede