Jeg har trænet terrier (Parson Russell) og Border Collie.... og stået som instruktør for et utal af racer ;o)
Mine egne har været forskellige, ja.... men jeg synes ikke Robin (terrieren) var sværere at træne end bordertøserne - tvært i mod! Han havde hjernen langt mere med sig og lærte ikke fejl så let. Han stressede ikke på samme måde ved f.eks. at se andre hunde arbejde (ikke udadrettet i hvert fald) og var generelt meget lækker at arbejde med. Han arbejde med et super tempo og stadig meget, meget præcist. Dog havde han jo så andre problemer - han var jo ikke lydig på samme måde som tøserne er.... ville han noget andet end jeg - ja, så gjorde han det og så kunne jeg stampe i jorden alt det jeg ville. Jeg vil ikke påstå, at han var nem at motivere, men det lykkedes mig da at knække koden (hvilket indebar, at jeg altid slæbte rundt med en kuffert fyldt med forskellige godbidder, skind, bidepøller, bolde osv.). Han krævede også helt andre ting inden en prøve en Kimmi f.eks. Rammerne skulle være rigtige, vi skulle have hygget, ligget tæt, talt lidt om tingene, snuset alt af, gået rundt om ringen 20 gange, hygget lidt igen, introduceret alle belønningsdimserne, snuset lidt igen, varmet op i laaang tid og hygget lidt igen ;o)
Trods alt besværet var han en lækkker, lækker hund at træne med og har faktisk bestået klasse 3 som den første parson ever i DK ;o)