Splinten, mor og mig

Jeg har fået et videokamera i fødselsdagsgave og det skulle da lige indvies i dag, da Asta kom forbi Vilya og Asta leger, Splint forsøger at være usynlig og Kimmi synes bare det er for meget med så fysisk leg... først gør hun lidt af mig, så forsøger hun at få Ekaterina til at få styr på Asta og så bruger hun våben nr. 1 - tilbyd legetøj. Desværre var legetøjskurven gemt væk efter i går, så hun vælger at smide deres liggeunderlag ind i kampen - men det virker [media] [/media]

Seje Bitten! Og hun overlevede jo også besøget her - selv om Kimmi syntes hun var noget af det mest spændende ever Hvorfor skal de altid udse sig den, der ikke gider dem? Er lidt imponeret over, hvor let det gik med 8 hunde i min lille stue - der var lidt kaos i starten, men det var vist mest fordi Kimmi forsøgte at få sat Mathias i gang, hvilket var ganske tæt på at lykkedes Splint var dog en lille mokke, der gerne lige have at alle opførte sig ordentligt (efter hendes definition, selvfølgelig).... tror ikke rigtig hun kan tackle for meget ballade, hvis hun har lidt ondt, det lille pus. Men da hun fik fred i buret gik det rigtig fint - så længe hun kunne se eller høre mig og Kimmi

Godt nytår! Her er det gået fint! Vi havde besøg af Asta, Svea, Oscar, Dolph og Bitten, så 8 hunde i alt Det gik fint ved hjælp af lidt bure og sådan, så der ikke blev alt for meget fest. Tweesa, Dolph og Bitten gik inden tolv, og ingen af de andre var synderligt mærket af skyderiet. Det er heldigvis heller ikke så slemt herude på landet. Vilya synes det var en fest med alle de konger og ben, der blev budt på klokken tolv Nu er alle gået, Simon er alt for fuld og tøserne ligger alle på siden og snorker

Velkommen til!

Selvfølgelig skal man prøve og se, hvordan hunden fungerer! Det ville jeg også til enhver tid selv gøre! Nogle hunde mister bare "livslysten" på smertestillende - vil ikke spise og bliver apatiske, problemer med maven kan også optræde - og hvad hjælper det så? Der kan også være risiko for nyresvigt, men kun sammen med andre lidelser som forhøjet blodtryk o.l.

Han har bare ikke mødt den rigtige endnu... i øvrigt er han vel stadig i "adddd, pigelus" alderen

He he... er Motorbøllen ikke til damer?

Motor :hjerte: Er lige før jeg er villig til at køre over 3 broer for at møde ham.... Han ville da være en fin kæreste til Vilya, ikke? Lidt ung måske, men hun er ikke så kvik, så det går nok

Jeg synes det kommer meget an på, hvad man medicinerer for! Sukkersyge f.eks. kræver jo meget nøje planlægning af ens tid, da hunden skal medicineres på klokkeslet - ofte kan det ikke lade sig gøre, hvis man samtidig skal passe et arbejde... og det skal de fleste jo altså. Mine hunde skal f.eks. aldrig på livslang smertestillende medicin, for at kunne klare en almindelig hverdag. De fleste medicintyper har bivirkninger, som jeg ikke vil udsætte mine hunde for.

Årh, totalt geniale hærge billeder... men ser ikke noget hvidt pladevat

Jaaah, lille vagabond-Louie :hjerte:

Jeg er meget enig med dig her! Hvis det handler om, at hunden, hvis den slipper ud, forvolder skade på andre levende væsener (dette kan også være ved at hyrde/jagte biler osv.), så KAN det hurtigt blive et for tungt ansvar at have en sådan hund! Jeg vil aldrig udelukke, at mine tøser kan bide - jeg ved bare, at det vil være deres sidste løsning... de har været sat i mange situationer, hvor et bid ville have været på sin plads. Nogle af de situationer har de selv sat sig i... Kimmi er f.eks. en bitch af rang, men bide - det gør hun ikke. Sådan var Robin ikke - han bed, hvis noget generede ham, hvis en hund nærmede sig, hvis noget gjorde ondt osv. osv. Det var en risiko, jeg levede med, men det betød også et meget amputeret liv for ham - han havde jo lært, at det virkede at bide, hans tærskel var med andre ord sænket væsentligt. Sådan en hund ville være en bombe i børnefamilier - ja, han var det endda hos os, hvor hundene ellers er verdens centrum. Jeg vil ikke anbefale nogen, at aflive/omplacere hunde - jeg har bare lært, hvad jeg selv vil leve med. Og så har jeg en regel, der går ud på, at hvad jeg ikke selv vil leve med, skal andre ikke overtage.... opgiver jeg en hund, er der kun én vej, og det er dyrlægen. Har jeg derimod en hund, der f.eks. ikke fungerer i flokken e.l., ja så kan en anden familie komme på tale, men situationen virker grotesk for mig! Jeg ville have det meget svært med at overlade en af mine hunde til en anden.... men det kan jo blive nødvendigt, når man har flere hunde sammen.

Novaen er søøøød! Dejligt, at det går godt :5up:

Jeg er stadig åben for idéen - det var vist mig, der startede snakken sidste år... der var bare ikke så mange, der ville være med Bliver hurtigt dyrt, hvis man vil have undervisere på....

De sælger jo ikke hash og nøgler :stupid: Altså....

Puh... heldigvis er der noget længere til Stoholm To hvalpe er vist også en lidt for stor mundfuld for de fleste - selv om det er fristende!

Årh, hun er også fin Men du har helt ret - de har deres helt, helt egen charme!

:lun: Motor er bare alt, alt for sød! Det var i Langå Elvis var, ikke? Altså som i lige her 6 km fra mig?

Ja - ikke fordi han ser særligt vis ud eller noget Han er mere sådan SÅ grim at han bare er mega-sød :hjerte: Og ja, han har sindssygt lange ulvekløer på bagbenene.... men dyrlægen har opgivet at komme til at klippe dem, da han går totalt i panik. Og lægge ham i narkose for det, virker lidt overdrevet - og i øvrigt farligt ved sådan en gammel fætter. Men jeg trænede det lidt med ham i dag, så tager klipperen med derned på tirsdag og så må jeg få dem klippet.

Så sippet er jeg også - jeg vil simpelthen ikke have det! Ikke på noget som helst... heldigvis gør hverken Kimmi eller Splint den slags - Vilya har lagt an til det, hvis Kimmi og Splint leger for vildt - men det bliver stoppet og hun får noget andet at give sig til i stedet.

Jeg legede lige lidt med kameraet og "min" Louie på 13 år. Han er min første hund, som mine forældre købte, da jeg var 16 år gammel - faktisk blev han købt til et stævne, mens jeg var inde og ride Han har grøn stær og er helt blind på det ene øje og næsten på det andet - øjet er ikke så kønt, men han er da sød Han hører heller ikke så godt, men vil gerne vise alle hans tricks

Kan du ikke give hende en sok på, så hun ikke hele tiden støder den mod noget? Evt. lade hende sidde med poten i sæbevand lidt, så bliver neglen blødgjort og flækker ikke så let....

Her tror jeg også, du har meget ret! Jo mere, vi ved om, hvordan hunde "bør" opføre sig og hvordan vi selv som ejere optræder korrekt, jo nemmere bliver det, at få øje på problemerne og tillægge dem større betydning end nødvendigt. Jeg vil ikke forklejne nogle problemer eller nogens arbejde, men der går også hurtigt lidt sport i, at have en hund med problemer og løse disse. Når vi herinde anbefaler adfærdsbehandlere og beroligende midler i en lind strøm, uanset om problemet er en hvalp, der bider eller en dybt usikker og udagerende aggressiv hund, så er vi med til at fastholde folk i troen på, at alle hunde bør passe ind i den skabelon, der udstikkes i bøgerne. Og sådan er det altså ikke altid. Hvornår er en hund normal? Jeg føler da selv, at jeg har 3 velfungerende hunde (normale vil jeg ikke kalde dem ), mens andre ville løbe skrigende væk og sikkert sende en hel hær af adfærdsbehandlere efter dem. Kimmi er f.eks. ikke pjattet med at gå langs veje, hvor der kører biler - ergo ligger vores ture bare 99 % af tiden andre steder. Splint stjæler mad i bilen, hvis jeg tager Kimmi med ud af bilen - ergo får Splint noget at tygge i, og evt. mad bliver lukket inde. Der er mange flere eksempler, men det jeg vil frem til er, at mine hundes særheder tager jeg med på godt og ondt - jeg indretter mig efter dem og de kanter, der generer mig, dem sliber jeg til. Jeg har så heller ikke de store problemer med at fortælle mine hunde, hvis noget er uønsket adfærd og det stopper nok mange problemer i opløbet - dette skal ikke forståes som afstraffelse eller lignende. Men uønsket adfærd stoppes - fandt de på, at gnave i stoleben, ville jeg forhindre adgangen til stoleben, når jeg ikke var 99 % opmærksom på dem osv. osv. Jeg har dog stået med en hund, med et for mig, alvorligt problem. A9 og Bondos historie minder meget om Robins og min - dog fik jeg Kimmi, mens jeg endnu havde Robin, hvilket åbnede mine øjne for, hvordan livet med hund også kan være. Robins livskvalitet var væsentligt forringet fordi jeg ikke kunne have ham med nogen steder - mødte vi en løs hund bed han med sikkerhed og han slap ikke igen, før man tvang ham til det Dette gik ud over ham, den anden hund, vores træning og i sidste ende mig. Hver evig eneste gang gik jeg hjem og tudede øjnene ud og der gik længe før jeg vovede mig i f.eks. skoven eller på stranden med ham igen. Han levede de sidste 5 år af hans liv på sofaen, i haven og på små ture op over marken. Lige før jeg skulle flytte for 2 år siden bed han den sidste hund... vores tidligere nabos meget søde labrador. Han havde været i haven og Simon skulle have ham ind, han tager så fat i hans halsbånd og åbner hegnet, hvorefter Robin fik vristet sig fri og jagtede labben ind i naboens baggang, hvor han bed sig fast i den. Ingen skader på labben, men forståeligt meget vred nabo, der talte meget højt om jagtgeværer osv. Det magtede jeg simpelthen ikke længere og næste morgen kl. 8 stod jeg grædende hos dyrlægen med min højelskede bedste ven gennem næsten 8 år... min første hund, min læremester og min største fejltagelse. 2 timer efter var jeg så gennemført lettet og en befriet for en meget, meget tung byrde og evig dårlig samvittighed. Så ja og nej... det er ikke forkert at give op, når der er tale om store problemer. Jeg synes heller ikke det er forkert at give op, hvis man ikke VIL hunden - så var det bare forkert at anskaffe den fra starten af! Og jeg tror det er her, det går galt! Alt, alt for mange mennesker anskaffer sig en hund, fordi det har man jo, når man nu har villa, bil og børn. Passer hunden så ikke til livet i baggangen og en tur ved siden af barnevognen - ja så må der jo være noget galt med hunden. Og det er f.... forkert!

Når halsgivningen er situationsbestemt, som her, ville jeg være forsigtig med at klikke/belønne for stilhed EFTER halsgivning! Hos en kvik hund, får man hurtigt lavet kæden: Plads, Vov, vov, vov, stillle = klik og belønning. Fint at klikke for stilhed, men i min verden skal der klikkes FØR hunden begynder at gø - denne tid trækkes så langsomt.

Ups... siden kom her SnorePudel - www.bonvivantpudler.dk Og se så lige hende her :hjerte: Google Image Result for http://farm4.static.flickr.com/3148/2985842800_ae3d3c7183.jpg