Inspireret af flere oplevelser tidligere har jeg gået og tænkt lidt....
Det der med motivation.... det er en skæg størrelse! Hos DKK, hvor jeg er uddannet, arbejder vi med medfødt og tillært motivation - dvs. den "drift" der ligger naturligt i hunden, skabt af dens race og arv og de oplevelser, den tidligere har haft med den opgave, den stilles overfor. Så langt, så godt.
Derudover har jeg lavet mit eget lille tankespind.... udover at være DKK instruktør har jeg jo altid klikkertrænet mine egne hunde og har altiv været meget begejstret for dette. Jeg har aldrig haft problemer med hunde, der ikke var motiveret for at arbejde - jeg har bare fundet det, der skulle til for at få dem til at arbejde. Kimmi har bare været en hård nød at knække, så hun er trænet lidt anderledes end de andre.... hun er trænet med "lav kvalitets" belønninger fordi hendes medfødte og tillærte motivation for enhver form for træning er meget, meget høj. Jeg har tidligere været bekymret for, om hun ville stresse op over for gode belønninger, har gemt dem til vi havde problemer osv. osv. Derudover har jeg fulgt de gængse regler om, at undlade at belønne for "forkert" adfærd (f.eks. at hunden lægger sig i sit, smider apporten o.l.) - vi har bare gentaget øvelsen og evt. sænket kriteriet. Og vi har lavet de samme fejl igen og igen og igen.... Kimmi har på intet tidspunkt lidt af lav arbejdsmoral og har fundet sig i mange gentagne øvelser og manglende belønninger uden at arbejde med nedsat intensitet.
Jeg har så besluttet mig for at genindlære næseprøve-øvelsen og har lavet en plan for dette. I den forbindelse slog tanken mig igen. Når jeg nu står med en hund med ekstrem høj motivation for at arbejde - er det så i virkeligheden ikke der, jeg har brug for de ekstra gode godbidder? Er det ikke her, jeg skal gøre en ekstra indsats for, at hunden arbejder for at opnå MIN belønning i stedet for den belønning, det er at få lov at gentage øvelsen? Hvordan griber jeg det her an? Hvis hun nu laver fejl, hvad gør jeg så? Time out? En anden øvelse? Hvis jeg skal følge baglænskædningsprincipperne, skal jeg jo altid afbryde øvelsen og starte forfra, hvis hunden laver fejl - men, men, men hvis det nu er en belønning for hunden? Jeg vil egentlig helst ikke arbejde med Time Out, da det i min verden ville være en straf (ved godt, det er negativ forstærkning, men det vil hurtigt blive til en positiv straf = tilførsel af f.eks. bur).
Jeg kan sagtens belønne hende med fantastiske ting - og jeg er sikker på at det til en vis grænse ville hjælpe. Men kun til en vis grænse, da det samtidig vil være svært at styre stressniveauet - også selv om vi arbejder med en høj grad af selvbeherskelse i fbm. med belønning. Jeg tænker selv i at arbejde med synlige belønninger, da det vil flytte fokus fra opgaven til belønningen og dermed gøre hende mere bevidst omkring, hvad hun gør. Her vil jeg også kunne fjerne belønningen (negativ forstærkning), lave noget andet og forsøge igen.
Det her blev lidt rodet - men jeg mangler andres tanker her. Hvordan griber man træningen af de her topmotiverede hunde an?