Riesenfan

Nemlig! Og det er lidt dumt at det ikke bliver brugt mere inden for alle racer for i mine øjne er der en stigende tendens til at se flere og flere usikre hunde. Og usikre hunde har dårlig livskvalitet og kan blive farlige. Der findes ikke statistisk grundlag for at postulere dette men det er min private erfaring - og den siger også at dette især ses på udpræget udstillingsavl. Men jeg har spurgt en norsk anerkendt adfærdsforsker og hun vil vist prøve at undersøge det nærmere. Det kunne jeg godt tænke mig at se nogen dokumenterede undersøgelser af. Men det må tiden vise.

En beskrivelse af en enkelt hund siger ikke ret meget om de arvelige ting ved hunden. Alle hunde har den alder de beskrives i været udsat for en lang række miljømæssige faktorer som har stor indflydelse på resultatet. Det er bestemt ikke nogen "gentest" på adfærd/temperament etc. Der hvor man kan sige at mentralbeskrivelser har værdi, er nå man lader alle hvalpe i et kuld beskrive. Her vil man kunne se hvilke fælles tendenser der findes i kuldet hvilket peger på en genetisk disposition. Og rigtig godt og anvendeligt avlsmæssigt er det hvis så mange kuld som muligt bliver beskrevet. Så kan man nemlig gå ind og se tendser efter en bestemt han eller tæve og dermed få et fingerpeg om hvad denne hund giver videre. Men at se på et enkeltstående tilfælde siger ingenting om hvad den hund genetisk set bærer på - det er kun et billede af hvad ejeren har fået frem i den pose gener. Jeg har hunde fra Sverige hvor man bruger det meget mere end i DK og min opdrætter tester så mange i kuldet som er muligt at få samlet hver gang de når en passende alder. Alle mine har deltaget og det er rigtig sjovt at møde kuldsøskende og se fælles karaktertræk.

Jo det tager sin tid at finde sig til rette Step Up to Platform Training (DVD) Michele var med på vores seminar i august sidste år - hun er super dygtig og det er en yderst pædagogisk DVD - hun er virkelig en dygtig dame.

Target er vældig godt at komme igang med - prøv også platforme (lidt mere avanceret targettræning).

DR 1 :klap:

Keder du dig? Der kommer Asterix og Obelix lige om lidt

Det er helt sikkert meget individuelt hvor meget og hvordan man skal varme sin hund op. Kan du ikke lave en træningsdag med nogle træningskammerater hvor I simpelthen laver konkurrencetræning? Brug det til at finde ud af hvordan du skal gøre for at få hende til fungere optimalt i ringen. Det gør vi i vores lille træningsgruppe. Vi er publikum for hinanden, klapper og pifter etc. og laver en "ægte" situation ud af det. Man bliver også lidt nervøs for nu står alle de andre og kigger. Også godt at filme det så du kan se dig selv. Rigtig godt for at finde ud af hvor meget man skal gøre med sin hund for at få den "på".

Ser fint ud :klap:

Jeg træner konkurrencetræning i ca. 10 % af min træningstid - året rundt. Selvom delmonter ikke er færdigttrænede, træner jeg sommetider flere på hinanden følgende grundfærdigher eller hele øvelser før jeg slutter med at belønne uden for "banen". Dette for at vænne hunden til at kunne udføre flere ting før belønning kommer. Jeg træner også med vilde forstyrrelser - bruger gerne løbske tæver eller andet stærkt forstyrrende som kvalitetssikring af en øvelse. Ca. 14 dage før prøven mikser jeg træningspas hvor jeg strækker belønningsfrekvensen meget med pas med høj belønningsfrekvens. De sidste dage op til træner jeg meget lette små dele med god belønnignskvalitet. På dagen varmer jeg en del op at for tage den værste gas af - ellers er der for meget knald på ham.

Mindre hjælp under indlæring som ikke skal trænes væk inden jeg skal gå et konkurrenceprogram = ingen lokning af nogen art (stemme, kropssprog mm). En meget initiativrig hund som ikke er bange for at lave fejl og derfor nemt tilbyder højt tempo ... og meget meget mere. Hvis man også bruger korrigering som en del gør - slipper jeg også for bivirkningerne af disse. God (effektiv) klikkertræning indebærer at man planlægger sin træning meget grundigt (sådan er det hos mig i hvert fald) hvilket giver mere sikre øvelser. Det er mega sjovt!

Jo absolut - det er derfor jeg valgt at klikkertræne og valgt at lære det et sted hvor jeg synes man havde flest gode svar på mine spørgsmål.

Det burde bestemt være oplyst ved annoncering af kurset ligesom kurset burde indledes med en grundig indføring i hvad klikkertræning er og hvorfor og hvordan etc... Jeg klikkertræner og underviser i det - og mine hold indledes altid med ca. 3 timer teoriaften hvor nye sættes ind i træningsmetoden inden man går ud og gør de praktiske erfaringer. Herefter kan man selv læse ved siden af og og bruge den resterende undervisning til hjælp til at udføre praksis. Kan du ikke bede om et kompendium eller noget andet hos træneren? Og jo jeg foretrækker at eleverne selv har valgt træningsformen - den skal ikke trækkes ned over hovedet på nogen. På den anden side kan det være du ender med at synes det er rigtig sjovt når først du er igennem de indledende svære forandringer når man har været vant til at gøre tingene anderledes.:blink:

Join the Live Webinar

Jeg har fået Loke til at slippe KONGEN frivilligt selvom der står "konkurrenter" ved siden af -KÆMPESTORT for en med sådan et ressourceforsvar Og så har vi fået apporten til at ligge helt stille i munden når man kommer ind og sætter sig og VENTER på en slip-kommando Vi er også næsten i hus med at skelne stå-sid-dæk signaler fra hinanden selvom de kommer i helt vilkårlig rækkefølge i et og samme træningspas og ind imellem blandet med ord som "rygsæk" - "ko" - etc ...han lytter virkelig efter:cool:

Mængden af mad har ikke noget at sige for om hunden er sulten - en hundemavesæk kan udvide sig 9 gange .....så de skulle i princippet ALTID være sultne hvis det var det det handlede om. Det som er vigtigt er om foderet indeholder de næringsstoffer hunden skal bruge og om energifordelingen er rigtig. Min Loke på 40 kg får 275 gr om dagen og dertil også lidt ekstra olie og ca. 150 gr godbidder under træning. Han træner meget (IPO) der løbes en del, han svømmer også. Han tigger mad når det er muligt - det gør alle hunde vel mere eller mindre. Men den gang han kørte på Hills fik 750 gr om dagen og kastede hysterisk med madskålen hele tiden hvis den ikke blev fjernet - så det har slet ikke noget med mængden at gøre men effekten...

nej det kender jeg faktisk ikke - jeg bliver aldrig irriteret på Loke. I begyndelsen havde jeg ondt af ham pga de problemer han havde. Og så var den med at slippe legetøjet (hans enorme legeinteresse har jo været nøglen til fremgang) og ja det har været en kæmpe udfordring at finde vejen frem til SLIP. Men jeg har fundet den og dermed lært noget virkelig vigtigt. Det irriterer mig slet ikke. Desuden er han en energibombe på banen og fuldstændig rolig her hjemme. Han er ALDRIG irriterende. Men det er min mands hund tilgengæld - han er billigt til salg lige nu hvor han har tømt en pose grillkul...

Fedt at I også har fundet på det! Ja, helt ærligt - det er en hoppy, sport afslapning at træne hund - ikke et stede hvor man skal besværes og generes af intriger... Ja bestemt er rigtig mange klikkertrænere mennesker som forsøger at praktisere klikkertræning som en livsstil. Men der er så sandelig også nogle der ikke gør det når det kommer til mennesker Jeg kan nævne et par stykker som næppe bliver medlem af Expo pga deres måde at tale til folk på i undervisningen uanset hvor dygtige de så er til hundetræning.

De trænger også til at blive sat lidt på plads :slem:

I efteråret 2009 fik jeg et mærkeligt problem med Zibyl. Hun har altid været en super sund hund på alle måder men en lørdag morgen kl.6 vågnede jeg ved at hun brækkede sig. Hun brækkede sig voldsomt i en times tid og til sidst var det det blodig slim. Jeg var i kontakt med dyrlæge men det holdt op af sig selv lige så hurtigt som det kom. Et par timer senere var hun fuldstændigt sig selv igen. Da damen ikke mener at kogte ris er hundemad, var det lidt svært at sætte hende decideret på skånekost men vi prøvede da med havresuppe og kogt kylling. Og så kom hun tilbage på sin sædvanlige tørkost igen. ...Men så startede hele balladen forfra igen. Jeg talte med dyrlægen igen - vi diskuterede om det kunne være et fremmedlegeme - og det havde jeg svært ved at tro - men vi prøvede også med kogte asparges. Der kom ikke noget fremmedlegeme med ud. Bortset fra opkastninger hver 3-4 dag var hun fuldstændig sig selv - kvik og glad og normal afføring. I begyndelsen af december skulle vi et smut til Sverige og var derfor forbi dyrlægen (ormekur) og vendte problemet med ham igen. Han havde ingen forklaring men forslog mig - før vi puttede en masse penge i en gastoskopi - at skifte foder. Nu har jeg fodret med det pågældende foder (HILLS) siden 2007 og har hidtil været udmærket tilfreds selvom de er nødt til at køre på det produkt der har højest fedt og protein (for ikke at ligne en sæk knogler) og alligevel var Loke kronisk sulten selvom han fik 750 gr/ dag + en hel del godbidder i forbindelse med træning. Han var faktisk stresset af sult somme tider herhjemme. Men syge havde de ikke været og så da også ok ud. Nu bliver jeg sponsoret af det pågældende fodermærke så foderskifte var ikke lige min første tanke og mærket har hidtil været velanset. Men oppe i Sverige fik hun en voldsom omgang igen - hun brækkede sig en hel nat, formentlig fordi ormekuren generede hendes ødelagte slimhinder. Og så var jeg klar til at skifte foder! Men det er en jungle at finde et godt foder. Hvad er et godt foder? Hvordan finder jeg ud af det? Hvordan kan jeg have tillid til at de oplysninger jeg får ikke er manipuleret af økonomiske interesser? ...etc. Nu var jeg så heldig at have god kontakt med Birgitte Christensen fra Hundens Netbutik som jeg havde købt nogle lækre godbidder af og som er godt i gang med en uddannelse som Veterinær Ernærings Terapeut og hvad er bedre end at snakke med en som man har tillid til og som ved noget om sagen. For jeg ved(eller vidste) ikke noget om foder. Jeg gik så i gang med at fodre alle tre hunde med et nyt foder. Zibyl fik desuden et tilskud af en særlig urteblanding for dårlig mave og hun fik kun lyst kød (lam og kylling og kallun) kombineret med den nye tørkost. Siden er vi gået over på normal fodring med dette foder. De får deres tørkost og jeg kombinerer dette med dåsemad af og til og dagligt får de jo en del godbidder (som de også fik mens vi fodrede med det andet mærke) der hovedsageligt består af rent kød af forskellig art. Og resultatet er at Zibyl sammenlagt har brækkede sig kortvarigt ved 3 enkeltstående tilfælde inden for de første 3 mdr. . Hun var også begyndt at slikke sine poter voldsomt - dette ophørte! Hun blev helt rask! Loke kan gå på 300 gr tørkost (+ sine godbidder) mod tidligere 750 gr.(+ godbidder) og er IKKE kronisk sulten (men stadig madglad ) og står ikke konstant og tigger mad. Det siger sig selv at de skider en hel del mindre! De OPTAGER nemlig det foder de får. Vores nye foder hedder GourMix og kommer herfra http://www.vetcur.dk Jeg har forsøgt at spørge det andet foderfirma hvad de mente kunne være galt eller om de havde nogen forklaring eller råd til at skifte variant etc. og det har jeg gjort 3 gange og er blevet lovet et svar. Det venter jeg så stadig på. Men jeg tror jeg venter forgæves. Jeg har tidligere fodret med Specific, ANF, Olivers og Purina Pro Plan. (Og så altså Hills)

Jeg har udholdt et ualmindelig dårligt og ubehageligt klubmiljø i 15 år i en PH-forening. Det kan til tider tage træningsgejsten fra en men selvom der blandt nogle grupper i foreningen er sådan en uimødekommende holdning - ja så er det ikke ALLE i klubben der er sådan. Og jeg var og er der fordi programmet er sjovt at træne (idioter eller ej). Jeg og den håndfuld jeg fandt sammen med har så dannet en egen forening - fået egen træningsplads og skabt et helt alternativt miljø som også går på tværs af alle programmer. Vi har PH-folk, IPO-folk, jægere, DCH-folk, Rally-interesserede mm. Så det er blevet meget bredt men vi har èn fællesnævner - træningsmetoden! Og så har vi det MEGA hyggeligt! Uanset om man er konkurrenceinteresseret eller ej

:shock:

Ide til ny tråd - vi er også skrupskøre med det med kælenavne herhjemme:lol:

Ja jeg har så prøvet det - og det skal jeg aldrig mere ha`! Det var simpelthen for meget. Jeg synes det var umuligt at stimulere alle nok og pt. træner jeg kun 1 (og en lille smule med den lille) og det er RIGELIGT. Når man vil have en konkurrencehund og en der er rigtig meget skub i, så bliver det bare slet ikke godt nok når man har mere end - ja højest to. Jeg magter i hvert fald ikke mere når man også skal passe et job og et barn. Og jeg er endda priviligeret ved kun at have et ½-dags job.

2 stk riesenhanner + 1 dværg tæve Loke (riesen), omplaceret fra en tjenestehundefører i Sverige, kom da han var 8 mdr og er nu 4 Lakridsen (riesen han), min mands træningshund, er 9 mdr (og større end Loke:shock:) Lille Loppe er en også en oplaceringshund, tæve (dværgschnauzer) og 7 år. Men højt elskede riesentæve Zibyl blev dræbt af toget i marts måned - 5 år gammel :megaked::megaked::megaked::megaked::megaked::megaked::megaked:

Det kan tilføjes at Maria Hagström endte med at tage guldet i SM:klap: